Til

Folketinget – Skatteudvalget

 

Til udvalgets orientering vedlægges høringssvar fra Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende L 187 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber).

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                            /Lise Bo Nielsen

 

 

 

21. august 2008 /mbs-dep

 

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber).

 

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab pÃ¥ varekreditter til udenlandske koncernselskaber) har været i høring hos Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen.

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet har på denne baggrund følgende bemærkninger:

Økonomi- og Erhvervsministeriet lægger vægt på, at ingen personer med lovforslaget kommer til at betale mere skat, end hvis de var blevet boende i Danmark.

 

Det er også afgørende, at reglerne vedrørende den foreslåede henstandssaldo ikke rammer mere bredt end tilsigtet. Det bør i denne forbindelse undersøges nærmere, hvordan lovforslaget kan målrettes yderligere, så ingen personer hindres i hverken at fraflytte eller vende tilbage til Danmark.

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) har følgende bemærkninger:

Lovforslaget har til formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, som kan give anledning til utilsigtet brug af skattereglerne. Lovforslaget indeholder to ændringer, hvoraf den ene ændring, som omhandler reglerne om fraflytterbeskatning, alene har virkning for privatpersoner, og dermed ikke er erhvervsrelevant. Nedenstående vurderinger vil således alene omhandle den erhvervsrelevante ændring af reglerne om fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber. I forbindelse hermed ændres reglerne i kursgevinstloven således, at der alene gives fradrag, når den tilsvarende gevinst er skattepligtig for det udenlandske debitorselskab eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab.

 

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

CKR vurderer, at forslaget vil medføre mindre direkte negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, som ikke længere kan få fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber. Omfanget heraf kan dog ikke kvantificeres nærmere, men CKR vurderer, at der ikke vil være tale om store negative konsekvenser, idet det generelle fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber bevares.

Administrative konsekvenser

CKR vurderer, at forslaget vil medføre marginale administrative konsekvenser i form af løbende byrder for koncerner, som har tilrettelagt sig sådan, at reglerne finder anvendelse. Dette vurderes alene at være i specialtilfælde, og dermed vurderes forslaget kun at berøre et fåtal af virksomheder. Endvidere består den løbende byrde alene i, at det danske selskab skal godtgøre, at debitorselskabets gevinst på gælden er skattepligtig eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab.

 

CKR vurderer derfor, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger til en forelæggelse for et virksomhedspanel. Endvidere vurderes forslaget heller ikke at skulle indgå i næste opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling.

 

CKR kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

”Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.”

 

CKR har ikke yderligere bemærkninger.

 

Såfremt Skatteministeriet oversender høringssvar fra egne og andre styrelser til Folketinget, skal Økonomi- og Erhvervsministeriet anmode om, at også dette høringssvar oversendes, idet det baserer sig på bidrag fra styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet.