Jeg vil gerne starte med at sige tak for den pæne modtagelse, lovforslaget har fået.
Jeg vil sige, at vi hverken har læst i tebreve eller kaffegrums for at komme frem til det, men vi har, som jeg lige gjorde det for et øjeblik siden, konsulteret Skatteministeriets dygtige embedsfolk, der har fundet frem til en række mindre uhensigtsmæssigheder, som skulle fjernes, samtidig med at vi fik ændret reglerne vedrørende pant på flasker.
Hvis vi tager de to små dele først, drejer det sig som sagt om, at vi alene beskatter teekstrakt i teekstrakt og ikke det andet, der måtte være i teekstrakt.
Og så er det sådan, at der i dag er en række mindre kroer eller andre steder, der producerer deres egen hjemmelavede is, og som under den nuværende lovgivning er forpligtet til at beregne, registrere og afregne, hvis de har produceret nogle ganske få liter is til en konfirmation eller andet.
Ved at indføre en bagatelgrænse som den, vi har i lovforslaget, aflaster vi faktisk en lang række mindre spisesteder for en mængde administrative opgaver, uden at det i nævneværdig grad går ud over konkurrencen eller statens provenu.
Jeg synes jo, at det er lidt sigende for den kreativitet, der tidligere har været i Skatteministeriet, at vi kan stå her og tale om skat på teekstrakt og om konsumisafgift.
Det får mig til at tænke tilbage på sommeren 2001 under den tidligere regering, hvor man var kommet med et sidste nyt skatteforslag, nemlig en cementafgift, hvorefter den daværende og i øvrigt også nuværende departementschef var nødt til at gå ud i pressen og sige, at nu var der ikke mere at beskatte - med en cementafgift havde vi fundet det sidste område i Danmark, der ikke var skat på, og nu kunne man simpelt hen ikke komme på mere i Skatteministeriet.
Det er så glædeligt, at vi kan justere nogle af satserne lidt ned, sådan at vi får et lidt mere rimeligt beskatningsniveau.
Det fører mig så hen til spørgsmålet om pant, for her var det jo ikke alle partier, der var helt enige i forslaget, og især SF og Enhedslisten mente, at det var et problem, at vi her overgik fra en vægtbaseret til en volumenbaseret afgift.
Der har faktisk, hver gang vi har indført pant på et område, været en tendens til, at vi så også har lavet en overførsel af afgiftsklasse, fordi vi kan se, at vi, hvis vi både indfører en pantordning og fastholder afgiftsniveauet, så øger risikoen for, at danskerne i stedet for at købe varerne i Danmark køber dem som grænsehandel enten i Sverige eller i Tyskland.
Derfor har vi for at modvirke en øget grænsehandel hver gang lavet den her omlægning.
Det betyder altså, at man for en halvliters sodavandsflaske så at sige nedsætter afgiften fra ca.
26 øre til 16 øre.
Jeg tror ikke, at det er en ændring, der får danskerne til i vanvittig høj grad at gå ud og forbruge mere emballage; det er tværtimod det, der er med til at gøre, at den prisstigning, man som forbruger vil opleve, når man skal ned og købe ind, vil blive en lille smule mindre, samtidig med at man får de positive elementer ud af en pantordning, som Socialdemokratiets ordfører nævnte i sin ordførertale.
Derfor er det for mig at se en vigtig pointe, at vi beskytter os mod øget grænsehandel, samtidig med at vi får indført den pantordning, som med lovforslaget her kommer til at virke både for flasker med vand, der er tilsat smag, og også for den allerede vedtagne lov om pant på kildevand uden smag, som vi indtil nu ikke haft mulighed for at iværksætte, fordi det ville resultere i en konkurrenceforvridning på det område.
Jeg synes, det er glædeligt, at vi har fået det med, og jeg håber sådan set også, at både SF og Enhedslisten i sidste ende vil bakke op om forslaget, for jeg tror faktisk, at det vil være med til at spare vores natur for en masse emballage, som vi til gengæld får genbrugt.