København, 6. marts 2008 / SO/jsk

 

 

 

 

 

Velfærdsministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

 

 

 

 

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

 

 

Nærværende høringssvar udtaler sig alene om forslagene til nye fleksible hjælpe-ordninger. For så vidt de øvrige lovændringer i høringen henviser vi til høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH).

 

Først og fremmest er vi meget positive over for de nye muligheder, som lovændringen vil medføre. Særligt er vi tilfredse med fjernelsen af aktivitetskravet, som har været et centralt problem for vores medlemmer. Vi har i nærværende høringssvar en række bemærkninger, som vi finder vigtige i den videre proces med etablering af ordningerne.

 

 

Konkret om den nye lovtekst

 

Det bør fremgå af lovteksten, at personkredsen skal udvides (også i forhold til § 95) til at omfatte de personer, som er visiteret til under 20 timers hjælp om ugen, og derfor må leve et liv med meget begrænsede udfoldelsesmuligheder i forhold til dem, som er omfattet af personkredsen for hjælpeordningen.

 

Loven lægger op til, at de nye ordninger er en mulighed for kommunerne. Vi frygter på den baggrund, at alt for mange vil få afvist hjælp efter disse bestemmelser.

 

§ 96, stk. 3

 

Det er beskrevet, at:

 

”Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en hjælpeordning til personer, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en hjælpeordning er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp fra borgeren”.

 

Vi mener, det er afgørende, at denne paragraf ændres til:

 

 

 

 

 

 

 

 

”Kommunalbestyrelse skal tilbyde en hjælpeordning efter stk. 1, hvis kommunal-bestyrelsen vurderer, at en hjælpeordning er den bedste mulighed for at sikre en helheds-orienteret og sammenhængende hjælp fra borgeren”.

 

§ 95, stk. 5 og § 96, stk. 4

 

Det er beskrevet, at:

 

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at varetage den økonomiske administration af hjælpe-ordningen i de tilfælde, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver.”

 

Dette bør tilføjes, at:

 

”Varetagelsen af den økonomiske administration kan overdrages til en forening eller en privat virksomhed.”

 

 

Generelt

 

MÃ¥lgruppe og visitation

 

Med indførelsen af de nye hjælpeordninger finder vi det vigtigt, at målgruppen fra starten omfatter alle dem, der har brug for en forbedret kompensation.

 

Som udgangspunkt betyder det alle, som har BEHOV for denne hjælp. Det er kun borgeren selv, der kender sit eget behov.

 

Visitationen skal benytte de vigtige retssikkerhedsmæssige værktøjer der findes – her tænker vi særligt på ’Funktionsevnemetoden’. Koordinationen mellem de forskellige forvaltninger skal være bedre, så kommunerne kan leve op til retssikkerhedslovens bestemmelser om at lave helhedsvurderinger og hjælpe efter alle paragraffer.

 

Vi mener, at visitationen vil kunne styrkes, hvis der findes kompetente handicap-konsulenter i hele landet.

 

Vi ved fra møder i Velfærdsministeriet, at målgruppen pt. omfatter personer med hjælpe-ordning, personer med selvansat hjemmehjælp og dem, som modtager mere end 20 timers hjemmehjælp om ugen. Det drejer sig om cirka 1.700 personer. Vi mener, at denne afgrænsning er for snæver.

 

Målgruppen bør omfatte alle, som har BEHOVET. To grupper er ikke omfattet af det nuværende forslag:

 

1) Det gælder for eksempel børn/unge, som kan have gavn af en hjælp, der giver dem en mulighed for at udvikle sig selvstændigt. Samtidig vil man kunne undgå, at en uforholds-

 

 

 

 

 

 

mæssig stor gruppe forældre isoleres fra arbejdsmarkedet, fordi de passer deres børn.

 

2) Herudover er gruppen af personer, som modtager hjemmehjælp mindre end 20 timer pr. uge. Vores erfaring er, at mange modtager hjælp i korte afgrænsede tidsrum i løbet af dagen, fx morgen, middag og aften. Disse personer er ofte ude af stand til at være aktive i hjemmet eller bevæge sig uden for hjemmet på egen hånd. Vi finder det urimeligt, at denne gruppe udelukkes fra det nye system, blot fordi de modtager under 20 timers hjælp om ugen. Desværre hører vi også fra vores medlemmer og tillidsfolk, at visse kommuner har påfaldende mange borgere, som visiteres til 19 timers hjælp om ugen, og derfor ikke kan komme i betragtning til de mere attraktive ordninger.

 

Målgruppen bør også omfatte personer, som har psykiske handicap. Vi har mange medlemmer, der som en følge af deres handicap får følgelidelser, som resulterer i psykiske funktionsnedsættelser. Det er ikke rimeligt, at denne gruppe ikke opnår de samme muligheder for en meningsfuld tilværelse.

 

Målgruppen bør omfatte alle – uanset boform. Vi ser eksempler på, at borgere i botilbud får beskåret deres ledsagetimer, fordi de bliver regnet med ind i botilbuddets personale-normeringer. Dette er uacceptabelt, og bør i hvert fald ikke kunne ske under det nye system. Hvis tilbuddet gives til personer i botilbud, vil man kunne give disse mennesker bedre mulighed for et selvstændigt liv, som adskiller sig fra de institutionslignende forhold, som de må leve med i dag.

 

Der bør ikke være tids- og aldersbegrænsninger for målgruppen. Både blandt børn og ældre, som har passeret pensionsalderen, er der personer, som vil have gavn af ordningen.

 

Det er vigtigt, at visitationen er opmærksomme på forskellen imellem yngre og ældre menneskers behov. Når man vurderer den enkeltes behov, skal man tage udgangspunkt i, hvordan borgeren selv ønsker at indrette sin hverdag. Et eksempel kan være, at yngre mennesker, som oftest ønsker bad hver dag, medens ældre kan have andre forventninger. En vurdering af behov bør tage udgangspunkt i en sammenligning med andre mennesker i en tilsvarende alder- og livssituation.

 

Der bør tages højde for familier og ægtepars HELLHEDSSITUATION, når der visiteres til ordningen.

 

 

Aktivitetsniveau

 

Som det fremgår af lovforslaget, skal aktivitetsniveauets betydning nedtones. Dette er meget positivt.

 

Det må være tilstrækkeligt, at borgeren har et ØNSKE om at føre en mere aktiv tilværelse.

 

 

 

 

 

 

 

Borgeren er eksperten i eget liv, og bør selv afgøre, hvilke/hvor mange aktiviteter der er vigtige.

 

Spørgsmålet om, hvornår man fører en aktiv tilværelse er subjektivt, derfor bør alle aktiviteter tælle med – det gælder også dagligdags aktiviteter i hjemmet.

 

Som udgangspunkt har alle ret til et aktivt liv.

 

 

Arbejdsgiver/arbejdsleder

 

Overordnet mener vi, at de nye hjælpeordninger indeholder rigtig gode muligheder for at lette brugerne for det meget komplicerede arbejdsgiver ansvar. Dette er positivt, for den gruppe, som ikke umiddelbart selv kan løfte opgaven.

 

Vi mener dog, at muligheden for selv at kunne påtage sig denne opgave bør bevares. For dem, der kan løfte opgaven, er mulighederne for fleksibilitet og selvbestemmelse unikke. Derfor bør man stadig have muligheden for at vælge at påtage sig det fulde ansvar. Det bør også være en mulighed, at arbejdsgiveransvaret deles mellem borger og organisationer, private firmaer eller kommunen.

 

Vi ønsker en bedre afklaring af, hvem der egentlig står med det juridiske ansvar i personalesager – uanset om borgeren selv eller de nye hjælpeordninger fungerer som arbejdsgiver.

 

Af hensyn til vores medlemmer, der i kølvandet på deres bevægelseshandicap har psykiske handicap, vil vi understrege, at muligheden for at få en medarbejdsleder er alt-afgørende.

 

De organisationer eller private virksomheder, som påtager sig arbejdsgiveransvar, bør være i tæt dialog med handicaporganisationerne, og der skal tænkes i muligheder for i fremtiden at tilbyde hjælperne en form for uddannelse.

 

Samme organisationer eller private virksomheder bør kunne tilbyde støtte til arbejds-lederne, når der opstår problemer i forhold til en eller flere hjælpere.

 

Endelig bør de kunne tilbyde vikarassistance for de enkelte brugere.

 

 

RÃ¥dgivning

 

Der skal iværksættes massiv rådgivning til både kommuner og borgere, hvis det nye system vedtages.

 

 

 

 

 

 

 

 

De nye hjælpeordninger skal stille personlig rådgivning til rådighed for alle brugerne.

 

Det er meget vigtigt, at borgerne oplever en adskillelse af visiterende og udførende forvaltninger/organisationer.

 

 

Løn- og ansættelsesforhold

 

I en tid med mangel på arbejdskraft, er det et problem for vores medlemmer, at vi ikke kan tilbyde ordnede arbejdsforhold for hjælperne. Vi ønsker, at hjælpernes arbejdsvilkår som minimum skal bringes på niveau med forholdende for hjemmehjælpere for så vidt angår anciennitetsløn, barsel, pension mv.

 

Endvidere vil det, som tidligere nævnt, være positivt, hvis der tilbydes uddannelse eller kurser for handicaphjælpere.

 

 

Samspil med eksisterende ordninger

 

Vi ser mange elementer i de nye hjælpeordninger, som er bedre end fx hjemmepleje-systemet. Vi håber, at det vil betyde større medansvar for den enkelte, faste hjælpere og mulighed for aktiviteter, som hæver sig ud over den personlige og praktiske hjælp – både i hjemmet og uden for hjemmet.

 

Vi mener, at hjælpeordningen, hjemmeplejesystemet (med mulighed for valg af private leverandører) bør bevares i sin nuværende form – det er nemlig ikke givet, at alle vil kunne drage nytte af de nye hjælpeordninger.

 

En overflytning til det nye system, skal for alt i verden være FRIVILLIG (efter grundig information), og der bør være mulighed for en kombination af ordningerne.

 

Vi ønsker, at der sættes fokus på kommunale servicestandarder. Hvis borgere under hjemmeplejesystemet er underlagt snævre kommunale servicestandarder, medens borgere, der flyttes til det nye system, selv kan afgøre, hvilke opgaver der skal udføres, frygter vi en fortsat skævvridning i den hjælp, som borgerne tilbydes.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Susanne Olsen

Landsformand