Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 114- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Georgien. Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen (SF).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2-6 af 22. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 

 

 

 

 

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over i hvilke tilfælde den foreslåede dobbeltbeskatningsoverenskomst giver Danmark beskatningsretten, men hvor beskatningsretten ikke kan udnyttes, fordi der ikke i Danmark er hjemmel til beskatning.

 

Svar:

Danmark kan ikke udnytte sin beskatningsret efter dobbeltbeskatningsaftalen med Georgien på følgende områder:

• Fast driftssted. Dobbeltbeskatningsaftalen giver de to stater ret til at beskatte indkomst, som en virksomhed, der er hjemmehørende i den ene stat, opnÃ¥r gennem et fast driftssted beliggende i den anden stat. Danmark beskatter for selskabers vedkommende kun indkomst – og giver fradrag for tab – i udenlandske faste driftssteder i det omfang, at selskabet (koncernen) har valgt international sambeskatning. Dette gælder dog ikke ved international skibs- og luftfartsvirksomhed, hvis Danmark efter dobbeltbeskatningsaftale er tillagt beskatningsretten. Dette er tilfældet i den dansk-georgiske dobbeltbeskatningsaftale.
• Udbytte. Kildestaten kan efter aftalen beskatte udloddede udbytter med 5 pct., nÃ¥r moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende datterselskab, og moderselskabet har investeret et beløb svarende til mindst 100.000 Euro i datterselskabets kapital. Dobbeltbeskatningsaftalen vil tidligst kunne træde i kraft fra 2009, og Danmark vil pÃ¥ dette tidspunkt ikke kunne udnytte denne beskatningsret ved udlodning af udbytter fra et dansk datterselskab til et georgisk moderselskab, forudsat at moderselskabet ejer aktierne i en sammenhængende periode pÃ¥ mindst et Ã¥r, og udbyttet udlodde inden for dette tidsrum. Er moderselskabets ejerandel stadig mindst 10 pct., men investeringen mindre end 100.000 Euro, vil kildestaten efter aftalen kunne beskatte udloddede udbytter med 10 pct. Danmark vil heller ikke kunne udnytte denne beskatningsret, forudsat at de ovennævnte betingelser er opfyldt.
• Kunstnere og sportsfolk. Aftalen giver kildestaten mulighed for at beskatte optrædende kunstnere (f. eks. skuespillere og musikere) og sportsfolk af indkomst ved optræden eller sportsudøvelse i denne stat, medmindre besøget i kildestaten er finansieret af offentlige midler fra den ene eller den anden stat. Danmark kan efter interne danske regler kun beskatte en kunstner eller sportsudøver, som er hjemmehørende i udlandet, og som optræder eller udøver sport i Danmark, hvis der foreligger et ansættelsesforhold mellem den pÃ¥gældende og en dansk arbejdsgiver, eller den pÃ¥gældende opholder sig længe nok i Danmark til at blive skattepligtig efter kildeskattelovens opholdsregel, dvs. 6 mÃ¥neder.

 

Spørgsmål 3:

Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen i overenskomstens artikel 10 betyder, at Danmark slet ikke indeholder udbytteskat af udbytte fra et dansk selskab til et selskab i Georgien, der fra 1. januar 2009 ejer blot 10 pct. af aktiekapitalen i det danske selskab i et år, selv om dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver mulighed for en beskatning med 5 pct. af udbyttet, hvis moderselskabet ejer mellem 10 pct. og 50 pct. af datterselskabets aktiekapital, og selv om Georgien vil tilbageholde 5 pct. i kildeskat i en tilsvarende situation, hvor et dansk moderselskab ejer mellem 10 pct. og 50 pct. af et datterselskab i Georgien.

 

Svar:

Ja.

 

Spørgsmål 4:

Der bedes oplyst størrelsen af danske investeringer i Georgien i de sidste 5 år.

 

Svar:

Iflg. en oversigt på det georgiske udenrigsministeriums hjemmeside over udenlandske direkte investeringer udgjorde danske investeringer i Georgien i de seneste fem år følgende:

2003: 0

2004: 0

2005: 0,3 mio. US$ (ca. 1,5 mio. kr.)

2006: 42,5 mio. US$ (ca. 200 mio. kr.)

2007: 92,6 mio. US$ (ca. 440 mio. kr.)

Disse ganske store tal stemmer ikke overens med oplysninger, der kan indhentes fra danske kilder. Iflg. disse udgjorde danske investeringer (direkte investeringer, porteføljeinvesteringer og andre investeringer) i 2006 et beløb 100 mio. kr. (afrundet) og for de øvrige års vedkommende et beløb på mindre end 50 mio. kr. (afrundet til 0).

Dette kunne tyde på, at Georgien i oversigten har medtaget investeringer, som måske nok kan føres tilbage til interesser med en dansk baggrund, men som ikke er foretaget af danske selskaber, og som derfor ikke er danske i den dansk-georgiske dobbeltbeskatningsaftales forstand.

 

Spørgsmål 5:

Kan ministeren bekræfte, at hvis et dansk fodboldhold, herunder fodboldlandsholdet, spiller i Georgien, så har Georgien ret til at beskatte de danske spillere for den del af deres aflønning, der er optjent under deres ophold i Georgien.

 

Svar:

Både ja og nej. Det vil afhænge af omstændighederne. Georgierne vil kunne beskatte et dansk fodboldhold, der spiller i Georgien, hvis spillerne modtager løn fra kilder i Georgien. Lønnen behøver ikke at tilfalde den enkelte spiller individuelt, men kan godt tilfalde holdet (forstået som juridisk person) som sådant.

Et måske lidt bedre eksempel er et orkester, der mod betaling giver en koncert i Georgien. Hvis musikerne aflønnes pr. optræden, kan Georgien beskatte hver enkelt musiker af lønnen for denne koncert. Hvis vederlaget ikke tilfalder hver enkelt musiker individuelt, men orkestret som sådant eller anden juridisk person, vil Georgien kunne beskatte hver enkelt musiker af hans andel af vederlaget.

Om man rent faktisk beskatter udenlandske kunstnere og sportsfolk, afhænger af de interne regler i Georgien.

Hvis fodboldspillerne eller musikerne udelukkende aflønnes fra Danmark eller andre steder uden for Georgien, kan georgierne ikke beskatte. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være en indkomst med kilde i Georgien. Georgierne kan heller ikke beskatte, hvis besøget i Georgien er finansieret af offentlige midler – danske såvel som georgiske.

 

Spørgsmål 6:

Hvad er baggrunden for, at Danmark har accepteret, at Georgien kan beskatte danske kunstnere og sportsfolk for deres honorarer under optræden i Georgien, når Danmark ikke – på grund af intern beskatningshjemmel – beskatter georgiske kunstnere og sportsfolk under deres optræden i Danmark?

 

Svar:

Baggrunden er, at disse bestemmelser er en del af den OECD-model, der ligger til grund for de fleste dobbeltbeskatningsaftaler og også for det danske forhandlingsoplæg (OECD-modellens artikel 17).

Jeg skal gerne medgive, at denne bestemmelse set fra et dansk synspunkt sagtens kunne undværes, men hvis man fra dansk side under forhandlinger om indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale fremsatte ønske om at fjerne bestemmelsen, ville den anden part kunne opfatte dette som et dansk ønske om en indrømmelse, og indrømmelser får man ikke nødvendigvis uden modydelser.

Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af noget, der reelt ikke har nogen betydning, og det har denne artikel ikke. Hellere bruge anstrengelserne på noget, som fra et dansk synspunkt er vigtigt. Den endelige dobbeltbeskatningsaftale vil under alle omstændigheder være et kompromis mellem to landes synspunkter.