ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

14. maj 2008

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.  33 92 33 50

Fax 33 12 37 78

[email protected]

www.oem.dk

 

 

 

 


Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 100 stillet af Erhvervsudvalget den 25. april 2008.

 

 

Spørgsmål 4:

”Har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemført kontroller af de virksomheder, der har fravalgt revision eller fravalgt brug af revisor, og i bekræftende fald af hvor mange, og hvad er erfaringerne?”

 

Svar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en første omfattende analyse af, i hvilket omfang virksomhederne overholder reglerne i årsregnskabsloven. Det er sket ved stikprøvevis at udtage og undersøge modtagne årsrapporter for at konstatere åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven. Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten.

 

De åbenbare overtrædelser, som kan konstateres ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten, vil typisk have karakter af formelle formkrav og manglende opfyldelse af oplysningskrav i f.eks. årsrapportens afsnit om anvendt regnskabspraksis. Imidlertid er en lang række af disse fejl baseret på manglende kendskab til lovgivningens formkrav, som ikke nødvendigvis har betydning for opfyldelsen af årsregnskabslovens overordnede krav om, at årsrapporten skal give et retvisende billede.

 

Styrelsen har udført kvalitetskontrol af i alt 1.508 2006-regnskaber[1], der fordeler sig således på følgende stikprøver:

 

·        401 regnskaber fra virksomheder, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, men som frivilligt har indsendt reviderede regnskaber

 

·        392 regnskaber fra virksomheder, der har fravalgt revision

 

·        313 regnskaber fra virksomheder, der har kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse pÃ¥ disses driftsmæssige eller finansielle ledelse (virksomhederne kan derfor ikke bruge undtagelsen i Ã¥rsregnskabslovens § 135 stk. 3, og sÃ¥ledes ikke fravælge revision).

 

·        402 regnskaber fra B-virksomheder, som ikke opfylder størrelsesbetingelserne for at fravælge revision.

 

For disse stikprøver har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opgjort antallet af fejl, hvor reaktionen har været enten at kræve omgående berigtigelse eller at forlange overtrædelserne berigtiget i årsrapporten for den efterfølgende periode.

 

De overordnede resultater fra stikprøverne fremgår af nedenstående tabel:

 

 

 

Kan fravælge revision

Kan ikke fravælge revision

 

Har ikke fravalgt

Har fravalgt

Betydelig indflydelse

Andre B-selskaber

over størrelses-

grænserne

Fejl i pct.

11,0

17,3

7,3

10,0

Stikprøvestørrelse

 

401

 

392

 

313

 

402

 

Antallet af fejl er højere for virksomheder, der har fravalgt revision, end for virksomheder, der frivilligt eller tvunget har fået deres regnskaber revideret. Derimod er der ingen signifikante forskelle mellem virksomheder, der har valgt frivillig revision, virksomheder med kapitalandele i andre virksomheder og virksomheder, der overskrider størrelsesgrænserne for at fravælge revision.

 

De hyppigst forekommende fejl i ureviderede regnskaber kan henføres til:

 

·        at Ã¥rsrapporten ikke indeholder de oplysninger om anvendt regnskabspraksis, som kræves efter § 53 i Ã¥rsregnskabsloven

·        at noter mangler eller ikke er opstillet i overensstemmelse med reglerne i Ã¥rsregnskabsloven

·        at kravene til ledelsespÃ¥tegningen og/eller dirigentens underskrift ikke er opfyldt.

 

Det er muligt, at denne type fejl i såvel reviderede som ureviderede regnskaber kan nedbringes gennem bedre oplysning og vejledning. Én måde kunne f.eks. være at udarbejde et skemaregnskab med tilhørende vejledning, som vil kunne anvendes af de fleste små selskaber.

 

 



[1] Nogle af virksomhederne har dog forskudt regnskabsår, så der optræder derfor også regnskaber for 2005-06 og 2006-07. For nemheds skyld omtales de alle som 2006-regnskaber.