|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
|
Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 100 stillet af Erhvervsudvalget den 29. april 2008.
Spørgsmål 10:
Svar: Det glæder mig, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) generelt er positivt indstillet over for lovforslaget.
Nedenfor kommenteres de tre punkter, som foreningen har rejst i sin henvendelse.
Løbende værdiregulering af investeringsaktiver og biologiske aktiver til dagsværdi (Årsregnskabslovens § 38, lovforslagets § 1, nr. 16)
FSR har to forslag til ændringer af bestemmelserne om løbende værdiregulering af investeringsaktiver og biologiske aktiver til dagsværdi. (Biologiske aktiver er alene dyr og planter knyttet til landbrug, dambrug skovbrug m.v., jf. også den internationale regnskabsstandard IAS 41.)
FSR er positivt indstillet over for at ophæve bindingspligten i egenkapitalen for sådanne løbende værdireguleringer til dagsværdi, jf. ophævelsen af § 38, stk. 5.
FSR mener dog, at der vil opstå en øget risiko for, at nogle virksomhedsledelser kunne blive fristet til at udlodde udbytter, som ikke har tilstrækkelig dækning i virksomhedens finansielle forhold, fordi disse løbende dagsværdireguleringer ikke er udtryk for realiserede fortjenester. Kapitalgrundlaget i en virksomhed kan således forsvinde til skade for kreditorer og andre interessegrupper.
FSR anfører videre, at dagsværdien ofte er baseret på virksomhedernes egne opgørelser af dagsværdier frem for objektivt konstaterbare markedsværdier, idet der ikke nødvendigvis findes aktive markeder for de pågældende aktivtyper. Derfor vil der ofte være en høj grad af usikkerhed om værdien af aktiverne.
FSR ønsker derfor, at der skal skabes øget gennemsigtighed om grundlaget for opgørelse af op- og nedreguleringer af dagsværdien efter § 38.
FSR foreslår på denne baggrund, at:
FSR’s forslag indeholder relevante elementer, som kan styrke regnskabsbrugernes situation. Det er dog væsentligt at vurdere, om gevinsten står mål med eventuelle nye byrder.
Det første forslag omhandler yderligere oplysninger om den metode, der anvendes ved måling af aktiver efter § 38, samt de specifikke forudsætninger, ledelsen har lagt til grund. Dette er relevante oplysninger for regnskabsbrugerne.
Disse oplysninger skal i stor udstrækning allerede gives efter årsregnskabslovens § 53, stk. 1. Denne bestemmelse er udtryk for en principbaseret tilgang, hvor det fremgår, at virksomhederne skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt på posterne i balancen m.v. Der er i årsregnskabslovens § 53, stk. 2, givet eksempler på en række oplysninger, som skal gives. Dette er dog kun eksempler, og listen er ikke udtømmende.
Hvis en virksomhed har som hovedaktivitet at investere i ejendomme, vil der skulle gives fyldestgørende oplysninger om, hvilken metode virksomheden har anvendt til at beregne værdierne, herunder kan det være relevant at oplyse om de væsentligste forudsætninger herfor. Det følger også af de almindelige kvalitetskrav i årsregnskabslovens § 12, at der i årsrapporten skal oplyses om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne.
Jeg finder imidlertid, at det som foreslået af FSR kan være relevant at præcisere i årsregnskabslovens § 53, stk. 2, at virksomhederne også skal oplyse om forudsætninger for den valgte beregningsmetode for beregning af dagsværdi på investeringsaktiver og biologiske aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i henhold til § 38. Herved præciseres det, at kravet til oplysninger er på samme niveau som det eksisterende krav til beskrivelse for finansielle aktiver, som måles til dagsværdi.
En sådan præcisering vil ikke medføre nye byrder for virksomhederne, men vil derimod gøre loven mere brugervenlig, da kravene til virksomhederne vil fremgå tydeligere.
Jeg vil derfor fremsætte forslag om, at kravet i årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 1, vedrørende angivelse af forudsætninger for den valgte beregningsmetode udvides til udtrykkeligt at omfatte investeringsaktiver og biologiske aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i henhold til § 38.
Oplysninger om kostprisen for aktiver omfattet af § 38, samt om hvor meget de er opskrevet, skal i dag ikke oplyses af virksomheder i regnskabsklasse B. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D er kravet begrænset til anlægsaktiver. En udvidelse af kravet ville således medføre nye byrder for virksomhederne.
Dette ville medføre administrative byrder, da f.eks. landbrugsvirksomheder vil blive tvunget til at beregne kostprisen for deres biologiske aktiver på balancedagen. Efter forslaget kan de nøjes med at beregne dagsværdien.
F.eks. ville en svineavler skulle opgøre nøjagtig, hvad det har kostet at opdrætte de svin, som er i stalden på balancedagen. Dette ville betyde en byrde for landbrugsvirksomhederne.
Oplysninger om kostprisen for ejendomme og andre investeringsaktiver er naturligvis nemmere at opgøre, og vil ofte skulle opgøres til brug for f.eks. skatteregnskabet. Oplysninger om kostprisen vil dog have en begrænset værdi i forhold til vurderingen af, om en opregulering er korrekt.
Hvis der f.eks. gives oplysninger om kostprisen på en beboelsesejendom, vil denne oplysning i sig selv have en begrænset værdi. Regnskabsbrugeren vil ikke have oplysning om andre faktorer, som hvornår ejendommen er erhvervet, hvordan den er vedligeholdt, hvor den er beliggende eller hvilke lejekontrakter, der er indgået for ejendommen.
En anlægsnote giver også kun oplysninger for de samlede anlægsaktiver i en kategori. Hvis en virksomhed f.eks. har 100 ejendomme, er det oplysningen om kostprisen for de samlede 100 ejendomme, der oplyses i en anlægsnote. Der er ingen opdeling på de enkelte ejendomme, anskaffelsestidspunkt m.v.
Jeg mener således, at regnskabsbrugeren kun får en begrænset mulighed for at vurdere rigtigheden af en opregulering ved, at der skal oplyses om kostprisen. Nytten står derfor ikke mål med byrden med at udarbejde en anlægsnote.
Oplysning om transaktioner med nærtstående parter (årsregnskabslovens § 98 c, lovforslagets § 1, nr. 29)
Lovforslaget lemper på den gældende oplysningspligt for mellemstore og store virksomheder til at beskrive alle transaktioner med nærtstående parter. Fremover skal der alene oplyses om sådanne transaktioner, hvis transaktionerne ikke er indgået på normale markedsvilkår.
FSR finder, at oplysninger om transaktioner med nærtstående parter er meget vigtige for regnskabsbrugerne, herunder virksomhedens samhandelspartnere og offentligheden. Foreningen erkender, at den eksisterende regel indebærer en vis byrde for regnskabsaflægger. Samlet vurderes det dog, at oplysningerne om disse transaktioner har så stor informationsværdi, at nytten af oplysningerne opvejer byrden. Det påpeges, at den foreslåede ændring af § 98 c givetvis vil medføre øgede administrative byrder, idet virksomheder og revisorer fremover skal skelne mellem transaktioner på markedsvilkår henholdsvis ikke-markedsvilkår.
FSR foreslår derfor, at årsregnskabslovens § 98 c udformes anderledes, således at der fortsat gives oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, uanset om transaktionerne er indgået på markedsvilkår eller ej. Dette vil være i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard IAS 24. Alternativt hertil skulle virksomhederne få valgmulighed med hensyn til at følge det bestående regelsæt eller den i lovforslaget foreslåede udformning. Foreningen bemærker, at Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at nationale regnskabsregler, der er udformet i overensstemmelse med IAS 24, vil være inden for rammerne af direktivbestemmelsen om nærtstående parter.
Baggrunden for ændringen af kravet om oplysninger om transaktioner med nærtstående parter i lovforslaget er en bestemmelse i ændringsdirektiv 2006/46/EF af 14. juni 2006. Lovforslagets bestemmelse er udformet i overensstemmelse med direktivteksten, således at kravene til oplysning om transaktioner med nærtstående parter efter forslaget svarer til kravene i det vedtagne ændringsdirektiv.
Det må antages, at hovedparten af alle transaktioner med nærtstående parter sker på normale markedsvilkår. Derfor forventes det ikke, at lovforslagets krav om oplysning af væsentlige transaktioner, der ikke sker på normale markedsvilkår, vil medføre administrative byrder. Med hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov vurderes det mest relevant, at disse får oplysninger om væsentlige transaktioner med nærtstående parter på ikke normale markedsvilkår, således som også direktivet kræver.
FSR’s forslag om at ændre bestemmelsen, så den bliver i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard IAS 24, vil kræve en nærmere vurdering og undersøgelse af, hvilke elementer i IAS 24, der i givet fald skal implementeres i loven. Samtidigt kan det blive nødvendigt med en endelig udtalelse fra Europa-Kommissionen om, hvorledes implementeringen af IAS 24 i national lovgivning skal ske for at opfylde direktivbestemmelsen. Det samme gør sig gældende for så vidt angår FSR’s forslag om alternativt at give virksomhederne valgmulighed med hensyn til at følge bestående regelsæt eller den i lovforslaget foreslåede udformning.
På baggrund af ovenstående finder jeg ikke, at det på indeværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at ændre lovforslaget.
Jeg er dog positivt indstillet over for at se på FSR’s forslag vedrørende tilpasning til internationale regnskabsstandarder i forbindelse med den kommende ændring af årsregnskabsloven i 2009, der bl.a. vedrører en tilpasning til den internationale udvikling på regnskabsområdet. FSR’s forslag vil derfor indgå i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af denne planlagte ændring af årsregnskabsloven.
Revisionsvirksomheder, der kan revidere årsrapporter efter reglerne for regnskabsklasse D (årsregnskabslovens § 135a, stk. 2)
FSR foreslår, at bestemmelsen i årsregnskabslovens § 135a, stk. 2, om revisionsvirksomheder, der kan revidere årsrapporter efter reglerne for regnskabsklasse D, bør genovervejes. Forslaget skal ses i lyset af det fremsatte lovforslag nr. L 120, forslag til ny revisorlov.
Det fremgår af den gældende årsregnskabslovs § 135a, stk. 2, at for virksomheder, der skal udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret revisor og drive eller være ansat i en statsautoriseret revisionsvirksomhed.
FSR er som udgangspunkt enig i denne bestemmelse, der er med til at sikre, at revisionen i danske børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber til enhver tid sker på det højst mulige faglige og uddannelsesmæssige niveau.
Forslag til ny revisorlov indebærer imidlertid, at statsautoriserede revisorer i Danmark fremover kan drive virksomhed sammen med andre EU-godkendte revisorer i andre EU/EØS-lande.
Det vil således blive muligt for statsautoriserede revisorer, der udfører revision i børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, at være medejer af eller ansat i en statsautoriseret revisionsvirksomhed eller en godkendt revisionsvirksomhed hjemmehørende i et andet land inden for EU/EØS, der ejes af revisorer i de respektive lande på niveau med danske statsautoriserede revisorer. FSR foreslår derfor, at sidste led i årsregnskabslovens § 135a, stk. 2, tilpasses i overensstemmelse hermed.
Jeg vil på denne baggrund foreslå en ændring af årsregnskabslovens § 135a, der kan medtages som et ændringsforslag til L 120, forslag til ny revisorlov: Ændringen vil tage højde for virkningerne af internationaliseringen, som følger af forslaget til den nye revisorlov.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|