(Ordfører)
Jens Christian Lund(S):
Dette lovforslag er jo ikke noget af det mest sexede, vi nogen sinde har set. Men man må sige, at ændringerne i årsregnskabsloven først og fremmest skyldes en række EU-regnskabsdirektiver, som skal implementeres.
Vi synes, det er fint, at ministeren samtidig benytter lejligheden til at lave en række ændringer, der har til formål at give lempelser for især de små og mellemstore virksomheder. Det kan vi gå helt ind for.
Der er også andre lempelser, som ikke bare gælder for de små og mellemstore virksomheder. Som Venstres ordfører sagde, gælder det også forslaget om at ophæve revisionspligten for ledelsesberetningen og om at ophæve bindingspligten vedrørende reguleringen af investeringsaktiver.
Vi er generelt positive over for forslaget. Afstemningen af dansk lov med EU-direktiver og love rundtomkring i Europa er naturlig.
Vi også enige i, at vi skal rydde op i ulogiske og unødige krav til erhvervslivet.
Vi taler ikke imod ophævelsen af revisionspligten for ledelsesberetningen. Vi kan dog stadig væk godt huske, hvordan vi i 2006 hørte på, hvor vigtigt det var med lige netop denne revision, da vi talte om revisionsloven, men det er jo ikke den, vi har på i dag; jeg håber dog, vi får lavet den om en dag ved lejlighed.
Vi taler heller ikke imod ændringer af størrelsesgrænser for regnskabsklasser. Som ministeren husker, var Socialdemokratiet, dengang vi havde revisionspligten, meget for, at der skal være forskellige krav til de meget store virksomheder og de mindre virksomheder. Derfor synes vi da, det er i orden, at ministeren her har fundet det. Det kan betyde, at de administrative byrder bliver lettet.
Vi har noteret os definitionsændringen om, at ledelsesberetningen fremover bliver omfattet af kravet om retvisende redegørelser og ikke et retvisende billede.
Vi taler heller ikke imod, at bindingskravet ophæves i regnskabsloven.
Men så kommer jeg til noget, som jeg, hvis jeg havde været et ondt menneske, ville karakterisere som noget pjat. Det er noget pjat at ophæve oplysningskravet om gennemsnitligt antal beskæftigede. Det saglige argument fra min side for at få ministeren til at ændre dette er, at det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret fortsat er et af kriterierne ved indplacering i regnskabsklasse. Det er efter vores mening heller ikke noget, der sparer udgifter. Jeg har selv været chef i mit tidligere liv, og jeg vidste i hvert fald, hvor mange virksomheder og hvor mange ansatte jeg havde, og jeg vil gerne sige, at hvis virksomheder ikke ved, hvor mange ansatte de har, er det mærkeligt.
Så hvis jeg havde været en ond ordfører, og det er jeg jo ikke, så ville jeg sige til ministeren, at jeg kunne mistro ministeren for, at ministeren vil fjerne den oplysning, for at virksomheder lettere kan skjule, at de anvender sort arbejde. Det tror jeg selvfølgelig ikke på at ministeren har ment med det, så kunne ministeren ikke for vores alle sammens skyld gøre det, at ministeren fjerner det punkt i lovforslaget? Da jeg er sikker på, at ministeren vil gøre det, siger jeg på forhånd tak.
Vi vil ikke tale imod de øvrige lempelser.
Jeg har jo traditionen tro, for det her er jo et svært område, talt med nogle dygtige mennesker i det private erhvervsliv og spurgt, om de er vildt begejstrede for denne lov. En del af dem er naturligvis bange for, at lempelserne vil kræve, at virksomhederne i nogle situationer kommer til at bruge flere ressourcer, men vi håber, det går alligevel. Nogle er måske også en lille smule betænkelige ved, om ministeren har koordineret det hundrede procent med skatteministeren, men det går jeg ud fra ministeren har, og hvis ikke, kan ministeren jo sige, at det ikke er koordineret.
Vi er positive, og vi vil i udvalgsarbejdet arbejde positivt for denne lov. Det er ikke let stof, så det kan godt være, at vi stiller et par spørgsmål under udvalgsarbejdet, men vi er generelt positive.