Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K     pr. mail

 

Vores ref.  CA/LHA/hes	Journalnr. 1.8.2.6-012	Deres ref.Â	Dato 29.11.2007
Â

 

Kommentarer til forslag til Pensionsafkastbeskatningslov - L 10

Forsikring & Pension (F&P) vil hermed gerne fremkomme med bemærkninger til forslag til pensionsafkastbeskatningslov, som er genfremsat af skatteministeren den 28. november 2007.

 

F&P er tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget står bag den politiske aftale om lovforslaget. Det skaber tillid til de grundlæggende rammebetingelser for privat pensionsopsparing, hvilket er en forudsætning for, at ordningerne kan bidrage til en fortsat udbygning af velfærdssamfundet.

 

F&P støtter den overordnede beskatningsmodel, skatteministeren foreslår på baggrund af EF-domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler tidligere på året. Med lovforslaget lægges der op til en videreførelse af den eksisterende danske beskatningsmodel for pensionsopsparing samtidig med, at der åbnes over for udenlandske pensionsleverandører.

 

F&P lægger i denne forbindelse afgørende vægt på, at incitamentet til udbygning af pensionsopsparingen bevares, og anerkender at der samtidig skal tages hensyn til helheden i skattesystemet og til det offentliges finansieringsbehov.

 

F&P skal særligt fremhæve sin tilslutning til de ændringer, der er gennemført i forhold til høringslovudkastet:

 

·      ikrafttrædelsestidspunktet for danske pensionsinstitutter udskydes til 1. januar 2010. Dette vil give bedre tid til at gennemføre de omfattende administrative og tekniske ændringer som er en konsekvens af lovforslaget

·      lovforslaget bygger pÃ¥ en beskatningsmodel, hvorefter alle pensionsprodukter beskattes med samme procentsats. F&P har anvist denne model og støtter den, uagtet at danske pensionsinstitutter herved stilles ringere i konkurrencen med udenlandske selskaber.

·     der ydes kompensation for ophævelsen af afgiftsfritagelsen for sÃ¥vel indeksobligationer som visse faste ejendomme. I begge tilfælde er der tale om, at hverken pensionsinstitutterne eller pensionsopsparerne har haft fordel af den hidtidige afgiftsfrihed.

 

Imidlertid er der fortsat en række væsentlige problemstillinger, hvor lovforslaget bør ændres.

Det gælder især:

 

-   Dobbeltbeskatning af kundernes pensionsmidler, der investeres i udenlandske aktiver

-   Administration af kompensation for indeksobligationer og fast ejendom

-   Afgrænsning og dokumentation af afgiftsgrundlaget

 

I det følgende afsnit redegøres nærmere herfor.

 

1. Dobbeltbeskatning af kundernes pensionsmidler

I medfør af lovforslaget vil den skat, som et pensionsinstitut betaler til udlandet af udenlandske investeringer, fremover ikke i alle tilfælde kunne fradrages i den samlede skattebetaling i Danmark. Der kan således opstå dobbeltbeskatning af kundernes investeringsafkast. Problemet opstår, fordi det formelt er pensionsselskabet, der ejer investeringsaktiverne og som betaler skatten til udlandet. Efter lovforslaget er det også pensionsselskabet, der alene kan opnå lempelse for udenlandske skatter. Men da det er kundernes pensionsmidler, der udgør langt størstedelen af kapitalen, og da det er kunderne, som pålægges langt den overvejende del af skattebetalingen i Danmark, er der risiko for, at lempelsen for skatter til udlandet ikke kan udnyttes, og der sker en dobbeltbeskatning af kundernes afkast. Samtidig er der risiko for en urimelig forskelsbehandling, da ikke alle selskaber - og hermed kunder - rammes på samme måde af de nye regler. Nogle selskaber - hovedsageligt livsforsikringsselskaber, der indgår i en koncern med bredere aktiviteter - vil have større muligheder for at foretage lempelse af udenlandske kildeskatter, end andre pensionskasser og livsforsikringsselskaber, der ikke indgår i en sambeskattet koncern.

 

Et betydeligt antal kunder i kundeejede pensionsselskaber vil fremover lide væsentlige tab som følge af de nye regler.

 

F&P skal på denne baggrund opfordre til, at der findes en løsning på denne problemstilling.

  

2. Kompensation for indeksobligationer og fast ejendom

F&P kan støtte, at der ydes kompensation for det tab, som ophævelsen af afgiftsfriheden medfører i forhold til indeksobligationer og visse faste ejendomme. Det skal understreges, at de hidtidige afgiftsfritagelser ikke har været til fordel for pensionsordningerne, men i overensstemmelse med skiftende regeringers intentioner har ført til større investeringer i nybyggeri end der ellers ville være blevet gennemført. Kompensationsmodellen er dermed en nødvendig sikring af, at det ikke ender med at være pensionsopsparerne, der i sidste ende kommer til at betale for mange års bestræbelser på at fremme nybyggeriet. 

 

Da kunderne i sidste ende er med til at bære administrationsomkostningerne, bør det tilstræbes, at der udarbejdes en kompensationsmetode, der er så administrativ enkel som muligt. Den kompensationsmodel, der foreslås for kunder i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, er unødigt kompliceret og forbundet med væsentlige administrative problemer.

 

F&P foreslår, at kompensationsbeløbet kan indbetales direkte på kundernes pensionsordning, sådan som det allerede gælder for ordninger i pengeinstitutter, LD, ATP mv. Kun kunder i livsforsikringsselskaber og pensionskasser skal ifølge lovforslaget have valgfrihed med hensyn til, hvordan kompensationsbeløbet skal udbetales. Det fremsatte lovforslag lægger op til, at kunden tilbydes 3 valgmuligheder. Det er en omstændelig og meget dyr måde at udbetale relativt små kompensationsbeløb på.

 

Hvis kravet om valgfrihed fastholdes, foreslår F&P, at kunden alene tilbydes følgende valgmuligheder:

 

1.        Indbetaling pÃ¥ den pensionsordning, hvorfra kompensationsbeløbet hidrører eller

2.        kontant udbetaling.

 

Endvidere foreslår F&P, at der i lighed med tidligere udkast indføres en bagatelgrænse for valgfrihed på 1.000 kr. før beregning af skat. Beløb under denne grænse bør ikke være omfattet af valgfriheden, men skal indbetales direkte på den pensionsordning, som kompensationsbeløbet hidrører fra. Bagatelgrænsen er begrundet i, at omkostningerne ved kontantudbetalinger af beløb under bagatelgrænsen vil resultere i et meget begrænset kompensationsbeløb efter 60 pct. skat og omkostninger ved udbetaling.

 

Endelig skal F&P foreslå, at kompensationsbeløb til personer, der ikke længere er kunde i det pågældende pensionsinstitut, udbetales via SKAT på baggrund af oplysninger fra det pågældende pensionsinstitut om kompensationsbeløbets størrelse og pensionsopsparerens CPR-nr. Begrundelsen herfor er, at det vil være omkostningsfuldt - i nogle situationer umuligt - for pensionsinstitutterne at fremskaffe de fornødne udbetalingsoplysninger på disse kunder.

 

I en række arbejdsmarkedspensionsordninger vil udbetaling eller - såfremt det nuværende forslag fastholdes - overførsel til andre selskaber stride mod aftalegrundlaget for pensionsordningen. Der er således tale om, at lovforslaget griber ind i aftaleforholdet mellem arbejdsmarkedets parter. I relation til disse tilfælde efterlyses en stillingtagen til, om pensionsinstituttet er forpligtet til at tilbyde andet end det, som er foreneligt med aftalegrundlaget - dvs. direkte indsættelse af kompensationsbeløbet på den pensionsordning, hvorfra kompensationsbeløbet hidrører.

 

I relation til beregningen af kompensationen for visse faste ejendomme lægges der i lovforslaget op til, at der skal tages udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 31. december 2005, jf. § 41, stk. 1. F&P finder, at der ligesom hvad angår kompensation for indeksobligationer, bør tages udgangspunkt i værdiansættelsen pr. 31. december 2006. Det er ulogisk, at de to kompensationsmodeller ikke tager udgangspunkt i samme værdiansættelsestidspunkt, og der ses ikke at være nogen begrundelse for, at der i forhold til kompensation for fast ejendom ikke også tages udgangspunkt i det seneste kendte værdiansættelsestidspunkt.  

 

Endvidere vil det være mere retvisende for angivelsen af det faktisk lidte tab, hvis værdiansættelsen pr. 31. december 2006 lægges til grund. I denne sammenhæng må F&P anfægte den i bemærkningerne til lovforslaget anførte betragtning om, at værdien ultimo 2006 kan "være påvirket af pensionsbranchens forventninger til virkningen af den fremtidige beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og muligheden for kompensation herfor". Pensionsinstitutternes værdiansættelse af ejendomme (som af øvrige aktiver) er ikke tilfældig eller påvirket af skattemæssige forventninger. Pensionsinstitutterne skal følge reglerne i regnskabslovgivningen og den lovpligtige revision er myndighedernes sikkerhed for, at værdiansættelsen er retvisende. Yderligere har pensionsinstitutterne ganske enkelt ikke i relation til værdiansættelsen pr. 31. december 2006 været i stand til at forudse, at afgiftsophævelsen og en heraf affødt kompensation kunne blive en mulig konsekvens af EF-domstolens afgørelse.   

 

3. Afgrænsning af afgiftsgrundlaget

I relation til afgiftsgrundlaget rummer lovforslaget mange uafklarede problemstillinger. F&P har været i tæt dialog med Skatteministeriet herom. En tilfredsstillende og administrativ håndterbar afgrænsning er dog endnu ikke fundet. Der er derfor behov for en fortsættelse af drøftelserne med henblik på en hurtig afklaring af afgiftsgrundlaget.

 

En præcis afgrænsning af afgiftsgrundlaget og klarhed over hvilken dokumentation, der er fornøden, er afgørende for, at de administrative byrder ved implementeringen af lovforslaget bliver begrænset.

 

Som reglerne er formuleret vil kravet om sondring mellem på den ene side rentebonus og på den anden side risiko- og omkostningsbonus have en række negative konsekvenser. Det vil indskrænke mulighederne for at udjævne risiko- og omkostningsbonus over tid, og det vil vanskeliggøre den eksisterende praksis, hvor risiko- og omkostningsbonus fastlægges forud for det enkelte regnskabsår. Også bestemmelsen i § 8, stk. 5, vil som den er udformet få uheldige konsekvenser.

 

Med reglerne i §§ 7 og 8, som er ændrede i forhold til de oprindelige lovudkast, vil alt investeringsafkast i danske forsikringsselskaber blive beskattet enten i selskabet eller hos kunden. På baggrund heraf bør afgrænsningen af renteafkastet, der beskattes i depoterne, kunne forenkles og gøre lettere at dokumentere.

 

F&P skal opfordre til, at der udarbejdes klare og administrerbare retningslinjer for, hvorledes selskaberne kan dokumentere en korrekt beregning af afgiftsgrundlaget. Dette er en forudsætning for, at loven vil kunne administreres og virke i praksis med rimelig retssikkerhed for såvel de skattepligtige kunder som for de selskaber, der pålægges at beregne og tilbageholde skatten.

 

F&P har noteret, at Skatteministeren i medfør af lovforslaget bemyndiges til at "fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav", jf. lovforslagets § 4, stk. 7. F&P anerkender, at en bemyndigelse til skatteministeren kan være praktisk velbegrundet. Samtidig skal F&P påpege, at bemyndigelsen begrænses af grundloven, hvoraf det fremgår, at ingen skat kan opkræves uden lovhjemmel. Loven bør indeholde en klar afgrænsning af beskatningsgrundlaget, og F&P skal pege på muligheden for, at skatteministeren senere kan fremsætte ændringsforslag med tekniske og administrativt forenklende justeringer, hvis der skulle vise sig behov og mulighed herfor.

 

4. Administrative byrder

På trods af at lovforslaget er tilpasset på væsentlige områder i forhold til tidligere lovudkast, er de administrative byrder forbundet med forslaget fortsat meget store for pensionsselskaberne.  Lovforslaget vil kræve meget store omlægninger af selskabernes IT-systemer og andre tekniske systemer, ændringer der vedrører de helt centrale systemer til opgørelse af kundernes pensioner.

 

Fra anden side er det i høringsfasen blevet foreslået, at lovforslaget ikke må afstedkomme administrative byrder, som i sidste instans skal bæres af pensionsopsparerne, og at der derfor bør ydes kompensation.

 

F&P er tilfreds med, at ikrafttrædelsen for danske pensionsinstitutter er udskudt til 2010. Det giver pensionsinstitutterne 2 år til at tilpasse sig de nye regler, hvilket er absolut nødvendigt. At ikrafttrædelsestidspunktet udskydes forandrer dog ikke ved de udfordringer pensionsinstitutterne står overfor. De administrative byrder er de samme, selv om der gives bedre til at gennemføre dem.

 

Navnlig individualiseringen af pensionsafkastbeskatningen giver anledning til store administrative og tekniske problemstillinger. Derfor bør administrative hensyn i øvrigt veje tungt i overvejelserne om tilpasning af pensionsbeskatningsreglerne, ligesom der ved udformningen af fremtidige lovgivningsinitiativer bør tages højde for, at pensionsinstitutterne i de kommende år vil have meget begrænset kapacitet til at foretage yderligere omlægninger af deres systemer.

 

Øvrige bemærkninger

5. Skattepligten

5.1. Fritagelse for afviklingskasser, lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 9

Det foreslås, at pensionskasser, der er etableret før den 11. oktober 2007, og hvor det fremgår af vedtægterne, at der ikke optages nye medlemmer, fortsat skal beskattes efter de hidtidige regler.

 

Det forhold, at der ikke kan optages nye medlemmer i kasserne, er ikke i alle tilfælde reguleret i afviklingskassernes vedtægter. Derfor bør "… men fremgår af vedtægterne, at", udgå af bestemmelsen.

 

6. Beskatningsgrundlaget

6.1. Definition af forsikringens depot

I henhold til § 4, stk. 2, opgøres forsikringens depot som "indbetalte forsikringspræmier med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til aftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, jf. dog stk. 6, samt med fradrag af forsikringsudbetalinger".

 

For at sikre klarhed om begreberne og overensstemmelse med Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser foreslås det, at depotet defineres på samme måde som i bekendtgørelsen, dvs. som den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt.

 

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget og Skatteministeriets svar til F&P’s høringssvar er de to begreber ikke fuldstændig identiske, men dette må bero på en misforståelse, idet F&P’s pointe vedrørende definitionen alene var, at ordlyden ikke var fuldstændig identisk. Det er imidlertid åbenlyst meningen, at de to begreber skal være sammenfaldende. Det bør således evt. fremgå af bemærkningerne, at de to begreber er identiske.

 

Hertil kommer, at lovforslagets definition af depotet ikke er korrekt, idet der ikke er taget højde for, at der fremover eksplicit vil blive fratrukket PAL-skat i depotfremregningen.

 

Endvidere bør der i depotet indgå overførsler fra særlige bonushensættelser i det omfang, at disse overførsler ikke er indregnet i den tilskrevne rentebonus.

 

Disse sidste bemærkninger gælder naturligvis tilsvarende for den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt.

 

F&P foreslår derfor følgende formulering:

 

"Depotet opgøres som indbetalte præmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af udbetalte ydelser, betaling for omkostninger, skattebeløb betalt i medfør af denne lov, regulering for risiko og med tillæg af tilskrevet rente m.v. pÃ¥ den enkelte forsikring. Overførsler fra særlige bonushensættelser medregnes kun i det omfang, at de ikke er indregnet i den tilskrevne rente".  

 

6.2. Dokumentationskravet i relation til risiko- og omkostningsbonus, § 4, stk. 3

Som tidligere omtalt bør der arbejdes for en klarere afgrænsning af indkomstbegreberne efter §§ 4, 7 og 8.

 

F&P frygter, at reglerne rummer så store fortolkningsmuligheder, at der vil være risiko for, at skattemyndighederne i nogle tilfælde vil tilsidesætte selskabernes skatteansættelser. Hvis det sker efter, at kunderne har fået tilskrevet rente og PAL-skatten er tilbageholdt, vil korrektionen i sig selv udgøre en tung administrativ byrde. Det bør derfor være muligt for selskabet at vælge at udrede den manglende skattebetaling, uden at det har konsekvens for den enkelte kunde. Hvis et selskab f.eks. har et negativt omkostningsresultat, bør den enkelte kundes depot og pensionsafkastskat kunne opgøres som om dokumentationskravet er løftet, mod at selskabet betaler pensionsafkastskat af omkostningsresultatet direkte over basiskapitalen.

 

6.3. Investeringsomkostningers påvirkning af beskatningsgrundlaget

Det er i medfør af lovforslaget uklart, om investeringsomkostninger, der trækkes på depotniveau, skal medregnes i de omkostninger, der skal tillægges efter bestemmelsen. Det bør fremgå udtrykkeligt, at investeringsomkostninger ikke skal medregnes til disse omkostninger. 

 

I såvel den eksisterende pensionsafkastbeskatningslov som i lovforslaget gives der mulighed for fradrag for investeringsomkostninger på institutniveau. Dette bør også være muligt på individniveau. I modsat fald vil det modvirke bestræbelserne for større åbenhed og gennemsigtighed for investeringsomkostninger, idet der ellers skabes incitament til at modregne omkostninger i afkastet.

 

Ideelt set bør det fremgå af loven, at investeringsomkostninger, der trækkes på depotniveau, ikke skal medregnes i de omkostninger, der skal tillægges efter § 4, stk. 3. Det er ikke klart med den nuværende formulering, om dette er tilfældet. Det bør så til gengæld rimeligvis tilføjes i § 9, stk. 2, at der skal reguleres for de investeringsomkostninger, der er foretaget fradrag for på depoterne.

 

6.4. Beskatning af ufordelte midler/bonusreserver

I henhold til § 4, stk. 5, skal der til forsikringens depot ved indkomstårets udgang medregnes den andel af de ufordelte midler, som den skattepligtige (forsikringstageren) har ret til ved genkøb af forsikringen.

 

For at skabe symmetri og undgå at de samme ufordelte midler beskattes flere gange, må der til forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse nødvendigvis også medregnes den tilsvarende andel.

 

I henhold til § 8 skal ændringen i ufordelte midler ligeledes beskattes. For at undgå dobbeltbeskatning af ændringen i ufordelte midler, som forsikringstageren har ret til ved genkøb, må det i § 8 skulle præciseres, at den ændring i ufordelte midler, der er medregnet i medfør af § 4, stk. 5, skal fraregnes i ændringen efter § 8.

 

6.5. Gruppelivsforsikringer og syge-/ulykkesforsikringer

Gruppelivsforsikringer og syge-/ulykkesforsikringer bør være undtaget fra beskatning. Det kan f.eks. ske ved: at der indsættes følgende tekst under bemærkningerne til § 4: "Forsikringer uden egentlig opsparingsdepot er ikke omfattet af § 4 og beskattes således ikke. § 4 omfatter således ikke gruppelivsforsikringer og syge-/ulykkesforsikringer"

 

7. Institutbeskatning af kollektive reserver

Lovforslaget imødekommer F&P's ønske om at undgå to forskellige skattesatser. F&P's har selv anvist den anvendte beskatningsmodel, uagtet at dette fører til, at udenlandske selskaber herved opnår en konkurrencefordel. At branchen accepterer denne forringede stilling i forhold til udlandet, bør følges op af en omtale i bemærkningerne om, at udviklingen vil blive fulgt, og initiativer truffet, hvis konkurrencefordelen skulle vise sig blive udnyttet i større omfang.

 

F&P's væsentligste kommentarer vedrører imidlertid implementeringen af institutbeskatningen i lovforslaget.

   

7.1. PAL-pligtige pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber § 7

F&P har tidligere påpeget, at nedbringelse af egenkapitalen i pensionskasser under afvikling, kan føre til dobbeltbeskatning. Denne problemstilling synes fortsat at eksistere.

 

7.2. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, ufordelte midler § 8, stk. 6

Ved opgørelsen af ufordelte midler i henhold til § 8, skal livsforsikringsselskabet mv. se bort fra ufordelte midler, der er knyttet til en række nærmere angivne grupper af ikke PAL-pligtige ordninger, jf. stk. 6. Opregningen i stk. 6 er imidlertid ikke fyldestgørende. Følgende grupper af pensionsordninger er ikke anført, og bør derfor tilføjes oversigten:

 

·      pensionsordninger omfattet af forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven (L 9) § 15 D (er fritaget for PAL, jf. PAL-lovforslagets § 1, stk. 1, litra e)

·      pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 (pensionsordninger, hvor rentetilvæksten er skattepligtig indkomst for forsikringstageren)

·      pensionsforpligtelser, som selskabet har overtaget i genforsikring (beskattes hos det afgivende selskab, jf. § 6 i nuværende PAL-lov)

·      pensionsordninger, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, pÃ¥ Færøerne og Grønland, og hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, pÃ¥ Færøerne eller i Grønland (jf. § 15, stk. 5, i den nuværende PAL-lov).

 

8. Opkrævning m.v.

8.1. Indeholdelse af PAL-skat, § 21, stk.2

F&P skal foreslå, at der i relation til markedsrenteprodukter gives mulighed for en mere fleksibel indeholdelsesordning end den foreslåede i § 21, stk. 2, således at forsikringsselskabet kan indeholde skatten efter tilskrivningen af investeringsafkastet til depotet. Indeholdelsen skal f.eks. ske senest 10 dage efter udløbet af indkomståret.

 

Det skal bemærkes, at Skatteministeriet tidligere har oplyst, at forslaget var under overvejelse. Forslaget er imidlertid ikke blevet indarbejdet i lovforslaget.

 

9. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

F&P kan støtte, at overgangen til individuel beskatning for danske pensionsinstitutter i hovedreglen først sker med virkning fra 1. januar 2010. Det vil lette de væsentlige administrative og tekniske problemstillinger, der i høj grad er forbundet med lovændringen.

 

På en række områder underlægges de danske pensionsinstitutter dog de nye regler langt tidligere. F.eks. skal pensionsinstitutterne inden den 31. marts 2008 havde udviklet systemer, der på kundeniveau kan administrere og beregne den kompensation, der er en konsekvens af afgiftsophævelsen for så vidt angår indeksobligationer og visse faste ejendomme.

 

Det er ikke ganske klart i hvilken udstrækning danske pensionsinstitutter i øvrigt omfattes af de nye regler forud for 1. januar 2010. I den forbindelse skal F&P anmode om, at der udarbejdes en oversigt over de regler, der træder i kraft for danske pensionsinstitutter i 2008.  

 

En anden problemstilling i relation til lovforslaget ikrafttrædelse er ikrafttrædelsesbestemmelserne for personer, der er skattepligtige i medfør af kildeskattelovens § 1 og som er hjemmehørende i Færøerne og Grønland. F&P læser lovforslaget således, at disse personer først underlægges de nye regler pr. 1. januar 2010.   

 

* * *

 

Afslutningsvis skal det bemærkes, at med den stærkt komprimerede politiske proces, der lægges op til, vil der med stor sandsynlighed blive behov for at foretage tekniske tilpasninger - også efter vedtagelsen af L 10. Det er nødvendigt at sådanne tilpasninger sker hurtigst muligt, idet yderligere udskydelse af ikrafttræden ellers vil blive nødvendigt.

 

 

F&P stiller sig til rådighed, hvis der viser sig behov for at drøfte de rejste problemstillinger.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lene Harkes                                                                  Carsten Andersen

[email protected] [email protected]