Fremsat den 8. maj 2008 af
Hanne Agersnap (SF), Ole Hækkerup (S), Pernille
Frahm (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af et klagenævn for
ophavsrettigheder på internettet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
2008 at oprette et klagenævn, der kan vurdere mulige
ophavsrettighedskrænkelser på internettet og eventuelt
pålægge telekommunikationsindustrien at blokere links
til internetsider, der muliggør krænkelse af
ophavsrettigheder.
Nævnet skal løbende lægge væsentlige
afgørelser ud på en hjemmeside og årligt afgive
en rapport, der gennemgår afsluttede sager, der kan belyse
retstilstanden på en række væsentlige
ophavsretlige delområder.
Forslagsstillerne ser gerne, at nævnets sekretariat
får mulighed for hurtigt at afgive vejledende svar på
sager, der skønnes at kunne vejledes sikkert af
sekretariatet, da en sådan administrativ vejledning
skønnes at kunne lette presset på egentlige
nævnsafgørelser, så antal og svartider er
rimelige.
Bemærkninger til forslaget
Der hersker uklare retsforhold på området.
Forslagsstillerne ønsker, at der oprettes et nævn i
lighed med Klagenævnet for domænenavne. I et
sådant nævn skal både den krænkede og den
påståede krænker høres, og tvisten skal
afgøres af en dommer.
I sager om krænkelser af ophavsrettigheder på
internettet har de krænkede i mange tilfælde opgivet at
gå direkte til krænkeren. De henvender sig i stedet til
telekommunikationsselskaberne og beder dem lukke forbindelsen til
påståede ulovlige internetsider. Det vil sige, at
henvendelsen ikke kommer fra en myndighed, men fra en
rettighedshaverne - og den anden part er ikke hørt. Hvis
teleselskaberne ikke følger henvendelsen, bliver de
stævnet i fogedretten. Her bliver de oftest tilpligtet at
blokere adgangen til de internetsider, hvor der er
rettighedskrænkelser.
Alternativt kan teleselskaberne vælge at blokere for
samtlige internetsider, som rettighedshaverne ønsker
blokeret. Men det er ikke til fordel for retssikkerheden, da de
mulige rettighedskrænkelser hverken er vurderet af en
myndighed eller en dommer, og modpartens synspunkter ikke er
hørt.
I andre tilfælde af ulovligheder på internettet
samarbejder telekommunikationsindustrien med offentlige myndigheder
om at blokere for ulovligheder. Det gælder børneporno,
racistiske ytringer og trusler. Her får
telekommunikationsselskaberne en liste fra politiet med
IP-adresser, der skal blokeres. Det respekteres af alle selskaber,
som blokerer adresserne. Det samme gælder i visse
tilfælde adresser, PET ønsker blokeret. I disse
tilfælde er det således ikke
telekommunikationsselskaberne, der vurderer ulovligheden, men
politiet eller PET. Men også her kunne et
nævn eventuelt efterfølgende udtage sager til
bedømmelse.
Forslagsstillerne vurderer, at forslaget er udgiftsneutralt,
idet der vil være besparelser for fogedretterne, da en del
fogedsager flyttes til det foreslåede nævn og dets
sekretariat. Hvis det foreslåede nævns sekretariat
sammenlægges fysisk og delvis administrativt med et eller
flere eksisterende nævnssekretariater, vil stordriftsfordele
yderligere sikre, at det er udgiftsneutralt.
Skriftlig fremsættelse
Hanne Agersnap
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af et klagenævn for ophavsrettigheder på
internettet.
(Beslutningsforslag nr. B 137).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.