Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbud mod piercing af børn og unge (B 109).

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

 


Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbud mod piercing af børn og unge (B 109):

 

”Mener ministeren, at piercing-området i dag er under kontrol, når der ingen uddannelse kræves for at slå sig ned som piercer, når alle uanset alder kan få foretaget en piercing, heriblandt intimt, samt når der ingen kontrol er med piercing-klinikkerne for at sikre ordentlige, hygiejniske forhold?”

 

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som har anført følgende:

 

”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, der har anført følgende:

 

”Efter Sundhedsstyrelsens oplysninger er alvorlige komplikationer til piercing sjældent forekommende. Når en læge tager en patient i behandling for blodoverførte smitsomme sygdomme, skal lægen indberette dette til Statens Serum Institut. Oplysning om smittemåden hviler oftest alene på patientens oplysninger. Statens Serum Institut opgør, hvor mange patienter, der oplyser, at smitten skyldes tatovering eller piercing. Der foreligger således ikke særskilte opgørelser for, hvor mange patienter der mener sig smittet ved piercing. Ifølge Statens Serum Institut overføres der omkring 10 tilfælde af smitsomme sygdomme årligt ved piercing og tatovering.”

 

Ministeriet kan henholde sig til Sundhedsstyrelsens udtalelse og i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 4 og 13 vedrørende beslutningsforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at Sundhedsstyrelsen har udtalt, at der ikke er grundlag for i regi af sundhedsmyndighederne at indføre en autorisations- og tilsynsordning for piercere.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

Det bemærkes i øvrigt, at piercing af et barn efter omstændighederne kan være omfattet af straffelovens voldsbestemmelser, selv om barnet har givet samtykke til piercingen, jf. besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 16 vedrørende beslutningsforslaget.