Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2008<DOCUMENT_STAR   vedrørende forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en hurtigtarbejdende kommission, der skal se på de positive og negative følgevirkninger af en kriminalisering af sexkunder (B 96).

 

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. justitsminister

/

Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en hurtigtarbejdende kommission, der skal se på de positive og negative følgevirkninger af en kriminalisering af sexkunder (B 96):

 

”Hvad kan ministeren oplyse om lovgivningen om køb af sex hos prostituerede og erfaringerne hermed i andre lande, herunder Tyskland og Holland?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger om retstilstanden mv. i Holland, Tyskland og Finland, idet det fremgår af beslutningsforslaget, at Holland og Tyskland har indført licensordninger for de prostituerede, mens Finland har kriminaliseret køb af seksuelle ydelser hos ofre for menneskehandel.

 

Når disse oplysninger foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen. Tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande kan erfaringsmæssigt være ressource- og tidskrævende. Det må derfor forventes, at der kan gå nogen tid – eventuelt flere måneder – før de ønskede oplysninger foreligger.

 

Med hensyn til retsstillingen i Sverige kan Justitsministeriet oplyse, at den svenske straffelov (brottsbalken) i 6 kap 11 § indeholder følgende bestemmelse om forbud mod køb af seksuelle ydelser:

 

”Den som, i annat fall än som avses förut i detta kapitel, skaffar sig en tillfällig sexuell förbindelse mot ersättning, döms för köp av sexuell tjänst till böter eller fängelse i högst sex månader.


Vad som sägs i första stycket gäller även om ersättningen har utlovats eller getts av någon annan.”

 

I det kommittédirektiv 2008:44, som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget, er bl.a. anført følgende om dette forbud:

 

”Lagen (1998:408) om förbud mot köp av sexuella tjänster (den s.k. sexköpslagen) trädde i kraft den 1 januari 1999 [..]. I samband med sexualbrottsreformen år 2005 upphävdes sexköpslagen och ersattes av en ny straffbestämmelse – köp av sexuell tjänst – i 6 kap. 11 § brottsbalken [..]. Bestämmelsen innebär att det är förbjudet att mot ersättning skaffa sig en tillfällig sexuell förbindelse. Straffskalan är böter eller fängelse i högst sex månader. Bestämmelsen omfattar, förutom den som skaffar sig en tillfällig sexuell förbindelse mot ersättning, även den som utnyttjar en tillfällig sexuell förbindelse som någon annan betalar för. Med sexuell förbindelse avses främst samlag, men även annat sexuellt umgänge omfattas av begreppet. Med ersättning avses såväl ekonomisk ersättning som ersättning av annat slag – t.ex. alkohol eller narkotika. Bestämmelsen är könsneutral, dvs. både köpare och säljare kan vara man eller kvinna. Även försök till köp av sexuell tjänst är kriminaliserat. Att sälja sexuella tjänster är inte straffbart. Säljaren omfattas inte heller av reglerna om medhjälp till brott. [..]”

 

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 10 vedrørende beslutningsforslaget, er det besluttet at iværksætte en nærmere undersøgelse af erfaringerne med det svenske forbud mod køb af seksuelle ydelser.

 

Med hensyn til forslaget om at indføre en lignende bestemmelse i Norge henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.