Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 636 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Jens Røn

 

 


Spørgsmål nr. 636 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvor mange er siden 2003 dømt for hate-crimes, og er der en gennemgående tendens i disse sager i forhold til ugerningens karakter?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 635 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), er der for så vidt angår sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b etableret en ordning, hvorefter endelige domme, herunder frifindende domme, er tilgængelige på Rigsadvokatens hjemmeside (www.rigsadvokaten.dk) i anonymiseret form. Registret opdateres løbende og indeholder i dag oplysning om 46 domme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b i perioden fra 2000 til seneste opdatering den 21. april 2008.

 

En gennemgang af de refererede domme viser, at samtlige sager omhandler udtalelser mv., der vedrører race, hudfarve, nationale oprindelse eller tro, hvorimod ingen af de refererede domme omhandler andres seksuelle orientering.

 

Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at sager, hvori der er rejst tiltale efter straffelovens § 266 b i perioden 2004-2008, fordeler sig som følger:

 

Ã…r

Antal sager, hvori der er rejst tiltale

Antal tiltalte personer

Antal sager, hvori der er sket domfældelse

Antal sager, der er afgjort med bødeforlæg

Antal sager, hvori der er sket frifindelse

2004

   3*

4

1

 

1

2005

   3

3

3

 

 

2006

   6

6

5

1

 

2007

   8**

9

4

 

1

2008

   2***

2

 

1

 

Total

   22

24

16

2

2

*) Én sag er afgjort med tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, jf. § 89.

**) Én sag er afgjort med tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001, idet tiltalte allerede var idømt en behandlingsdom. To sager er endnu ikke endeligt afgjorte.

***) Én sag er endnu ikke endeligt afgjort.

 

Med hensyn til sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 (om gerninger, der har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende), samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. henvises til Rigsadvokatens redegørelse herom, der i dag er sendt til Folketingets Retsudvalg, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 635 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).