Høringsnotat vedrørende udkast til lov om energiforbrugende produkter

 

1. Indkomne høringssvar

Udkast til forslag til lov om energiforbrugende produkter blev sendt i ekstern høring den 12. juni med frist for høringssvar frem til 10. august 2007.

 

Lovforslaget har i en tidligere version været i ekstern høring i februar 2007.  Denne høring gav anledning til genovervejelse om hvorvidt lovforslaget gav mulighed for, at der i Danmark ville kunne føres et tilfredsstillende tilsyn og kontrol med markedet for energiforbrugende produkter. Disse overvejelser har ført til ændringer i § 10 og 11. Desuden er der foretaget konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer. Ved ændringerne præciseres det, at der er to sæt forpligtelser:

1)   Den, der første gang introducerer et energiforbrugende produkt i EU, er ansvarlig for, at produktet opfylder de krav, som er blevet fastsat med hjemmel i loven.

2)   Alle, som markedsfører et produkt, som én gang er introduceret i EU, fÃ¥r nogle forpligtelser: De skal myndighederne med oplysninger, rette sig efter markedsføringsforbud etc

 

Energistyrelsen har for høringsrunden 12. juni – 10. august 2007 modtaget i alt 16 høringssvar.  3 høringsparter har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. I bilag 1 er en oversigt over de eksterne parter, der har afgivet høringssvar.

 

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes mere detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar, som er medtaget i bilag 2.

 

Bortset fra ovennævnte ændringer i § 10 har høringssvarene fra de to høringsrunder kun givet anledning til, at der er foretaget enkelte uddybninger og tydeliggørelser i lovforslagets bestemmelser og i bemærkningerne.

 

Det bemærkes, at lovforslaget endvidere indeholder ændringer af lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget. Ændringerne har til formål at indføre ensartede bestemmelser om offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn samt uddelegering af kontrolopgaver som i nærværende lovforslag. Desuden indeholder lovforslaget ændringer i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. Disse ændringer skal gøre det muligt, at hovedresultaterne i energimærkningen af bygninger gøres offentligt tilgængelige, således at energiselskaber og andre kan målrette deres energispareaktiviteter i forhold til bygningsejerne.

 

 

 

 

 

2. Generelle kommentarer

 

Dansk Energi anser indholdet af lovforslaget som ambitiøst og et vigtigt skridt mod at få introduceret mere energieffektive apparater på markedet.

 

Dansk Industri, DI finder det fornuftigt at stille krav til energiforbrugende produkter med henblik på at begrænse produkternes energiforbrug og miljøbelastning, når det sker inden for Det Europæiske Fællesskab, således at alle virksomheder får ens vilkår. DI og ITEK, Dansk Industris branchefællesskab for it-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder noterer med tilfredshed, at det for industrien (på europæisk plan) er muligt at indgå frivillige aftaler i stedet for gennemførelsesforanstaltninger, og finder, at betingelserne, for at frivillige aftaler kan træde i stedet for europæiske gennemførelsesforanstaltninger, fornuftige. DI og ITEK anbefaler, at man fra dansk side arbejder for, at de kommende (EU-) gennemførelsesforanstaltninger får form af forordninger, således at alle europæiske virksomheder får samme vilkår.

 

Dansk Industri og Energi Industrien ser positivt, på de i bemærkningerne til lovforslaget indeholdte tilsagn fra Transport- og Energiministeriet om informationsmøder og vejledning til små og mellemstore virksomheder og giver tilsagn om at samarbejde med Energistyrelsen om denne opgave. De tre nævnte organisationer giver sammen med andre høringsparter udtryk for, at de ønsker en dialog om det videre arbejde i forbindelse med udformningen af konkrete regler.

 

Energistyrelsen vil fortsætte dialogen med brancheforeningerne og andre interesserede parter om udmøntning af lovforslagets bemyndigelser og om de gennemførelsesforanstaltninger som vedtages.

 

Det Økologiske Råd finder, at forslaget er en i hovedsagen fornuftig dansk implementering af eco-designdirektivet. Rådet støtter, at lovforslaget gøres bredt, og at det inkluderer forventelige krav til transportmidler.

 

 

3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Dansk Energi finder det yderst positivt, at der med den foreslåede ændring i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger gives mulighed for videregivelse af oplysninger fra energimærkningen.

 

Dansk Industri støtter lovforslagets bestemmelser om myndighedskontrol og -tilsyn med at energiforbrugende produkter overholder de krav, som indgår i de fælleseuropæiske gennemførelsesforanstaltninger, når det sikres at der også i de øvrige medlemslande føres en tilsvarende kontrol.

 

Energistyrelsen er enig med Dansk Industri i, at fælleseuropæiske regler nødvendiggør, at  EU’s medlemslande udfører kontrol og tilsyn med at de energiforbrugende produkter, som markedsføres på det europæiske marked overholder kravene i gennemførelsesforanstaltningerne. Energistyrelsen vil derfor tage initiativ til, at der søges etableret et samarbejde med Kommissionen og medlemslandenes tilsynsmyndigheder med henblik på at etablere et effektivt europæisk tilsyn, som kontrollerer overholdelse af kravene i de gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages i medfør af eco-designdirektivet.

 

Dansk Industri, DI, støttet af ITEK, Branchefællesskabet for IT-, Tele-, Elektronik- og Kommunikationsvirksomheder, mener, at de skønnede administrative omkostninger for erhvervslivet under punkt 5.C i almindelige bemærkninger til lovforslaget er skønnet for lave.

 

Energistyrelsen medgiver, at det kan være vanskeligt at skønne omfanget af de årlige administrative omkostninger for erhvervslivet, men kan se af høringssvaret fra ITEK, at branchens har opstillet en fejlagtig beregning af de administrative omkostninger, da der ikke tages hensyn til, at virksomhederne vil blive berørt af gennemførelsesforanstaltninger over en årrække og ikke inden for ét år. Hertil kommer, at det formentlig maksimalt vil være nærmere 50 og ikke, som tidligere oplyst maksimalt 100 danske virksomheder der som producenter af energiforbrugende produkter bliver omfattet af regler, som udstedes i medfør af lovforslaget.

 

 

DI og ITEK anbefaler at virksomheder med miljøledelsessystem i henhold EMAS og virksomheder med energiledelsessystemer godkendt i henhold til ISO 14001 sidestilles.

 

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen støtter, at der gives virksomhederne valgfrihed for sÃ¥ vidt angÃ¥r miljøledelsessystemer. Bestemmelserne om miljøledelsessystem indgÃ¥r i eco-designdirektivet og Energistyrelsen og Miljøstyrelsen vil rejse spørgsmÃ¥let, om hvilke miljøledelsessystemer, som kan anerkendes overfor Kommissionen med henblik pÃ¥ at sikre virksomhederne valgfrihed. 

 

DI ”går ud fra” at krav, jf. § 3 stk. 2, til ikke-energiforbrugende  komponenter, som indgår i  energiforbrugende produkter, er miljøkrav.

 

Både eco-design direktivet og lovforslaget åbner mulighed for at stille energieffektivitetskrav og miljøkrav til komponenter og delkomponenter. Da kravene ikke er begrænset til brugsfasen, men omfatter komponenterne og delkomponenternes livscyklus kan det ikke udelukkes, at krav til ikke-energiforbrugende komponenter og delkomponenter f.eks. vil omfatte krav relateret til energiforbrug i forbindelse med fremstilling af komponenten/delkomponenten.

 

DI støttet af Energi Industrien og ITEK, ønsker tilstræbt at 3. parts godkendelse af energiforbrugende produkter ikke skal anvendes, jf. § 5 stk. 6 i lovforslaget.

 

Lovforslagets formulering om at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om at overensstemmelseserklæringen og den medfølgende dokumentation i særlige tilfælde skal være verificeret af en sagkyndig virksomhed (3. part) følger af bestemmelserne i eco-designdirektivets artikel 8, stk. 2 og forventes kun udnyttet, hvor særlige sikkerheds- eller miljøforhold nødvendiggør det. Det kan f.eks. være tilfældet for kedler beregnet til fyring med naturgas.

 

DI støttet af Energi Industrien og ITEK finder bestemmelserne om opbevaring og fremskaffelse af dokumentation for urimelige, specielt for importører af energiforbrugende produkter fra lande uden for EU.

 

Lovforslagets bestemmelser følger af eco-designdirektivets artikel 8, stk. 3.

 

DI ønsker oplyst, hvad ”eventuelt på nærmere angivne vilkår” i forlagets § 11, stk. 2 indebærer.

 

Formuleringen i § 11 stk. 20, ”Tilsynsmyndigheden påbyder, eventuelt på nærmere angivne vilkår...” er en standardformulering anvendt i tilsvarende tilsynsbestemmelser i andre love, som Energistyrelsens administrerer.  Sådanne vilkår kan sikre et mere præcist påbud og begrænset påbud.  

 

DI håber, at den bemyndigelse som transport- og energiministeren tillægges i § 12 om at kunne offentliggøre resultatet af tilsyn kun vil blive brugt i særlig grelle tilfælde. ITEK anbefaler en bagatelgrænse.

 

Kravet om offentlighed i tilsynsvirksomheden følger af bestemmelserne i eco-designdirektivets artikel 7, stk. , hvor der kræves at medlemsstaternes afgørelser i forbindelse med tilsyn og kontrolvirksomhed offentliggøres på en gennemsigtig måde. Direktivet indeholder ikke bestemmelser om bagatelgrænser.

 

Dansk Varefakta Nævn er generelt positiv med hensyn til mulighederne for gennemførelse af tilsyn og kontrol med produkterne og for anvendelsen af sanktioner i den forbindelse (jf. kap. 2 om markedsintroduktion og kap. 3 om tilsyn, påbud, forbud mod markedsføring).

DVN finder dog, at det vil være vanskeligt at føre tilsyn, fordi eco-designdirektivet definerer producenter, repræsentanter og importører i forhold til hele EU, ikke kun Danmark. Producenter m.v. vil ofte befinde sig i et andet EU-land og dermed ikke vil være omfattet af den danske lov. DVN anfører bl.a. også, at det vil være et problem at fastslå, hvem der er den første, som markedsintroducerer et energiforbrugende produkt i hele EU.

DVN finder derfor, at sanktionerne i loven i en række tilfælde må rettes mod forhandlere eller grossister her i landet, da andet i praksis ikke er gennemførligt.

Det er et grundlæggende træk ved eco-designdirektivet, at den virksomhed, som først introducerer et nyt energiforbrugende produkt i EU, skal godtgøre, at produktet overholder EU-kravene, d.v.s. en ”engangskontrol”. Kontrollen påhviler det pågældende lands tilsynsmyndighed, men det forudsættes i direktivet, at medlemslandene bistår hinanden med at identificere pågældende virksomhed. De danske bestemmelser i § 10 skal lette denne kontrol.

Derudover er der, som også anført af DVN, bestemmelser om markedsføringsforbud m.v. i § 11, således at et produkt under alle omstændigheder kan trækkes tilbage i Danmark, når det er blevet godtgjort, at det ikke opfylder EU-kravene.

Det vurderes derfor, at lovforslaget, set i sammenhæng med samarbejdet med Kommissionen og de andre medlemslande om tilsyn og kontrol, vil kunne sikre en effektiv håndhævelse.

Det Økologiske Råd, DØR, kommenter bemærkninger til § 1, hvor det er anført, at det ikke er hensigten at udnytte lovforslagets bemyndigelser til ministeren til at fastsætte danske særregler. DØR at muligheden for at fastsætte mere vidtgående danske regler skal opretholdes, hvis der i EU vedtages gennemførelsesforanstaltninger, der sætter for svage krav til produkternes energieffektivitet, og hvis der gennem frivillige aftale mellem Kommissionen og Industrien er indgået en frivillig aftale om energieffektivisering, som ikke er tilfredsstillende.

 

Danske særregler på områder, hvor der er vedtaget fælles-europæiske krav til energiforbrugene produkter vil være brud på EU-retten. Danske særregler på områder, som ikke er retligt reguleret på EU-niveau, men som er omfattet af en frivillig aftale mellem Kommissionen og Industrien vil politisk underminere en politisk frivillig aftale. Det vil næppe blive aktuelt, fordi sandsynligheden for, at der overhovedet bliver indgået frivillige aftaler er aftagende. Den europæiske industri er i stigende grad udsat for global konkurrence, og medmindre en frivillig aftale omfatter alle producenter vil en sådan aftale kunne føre til konkurrenceforvridning. Derfor er industriens interesse i den slags aftaler kølnet.

 

DØR er bekymret for om lovforslaget vil forhindre Danmark i fortsat at stille ambitiøse krav til nye bygninger gennem bygningsreglementets energikrav.

Lovforslaget vil ikke forhindre, at Danmark øger kravene til bygningers energieffektivitet gennem en skærpelse af kravene i bygningsreglementet.

 

DØR anbefaler, at reglerne om dokumentation af produkters energieffektivitet, som skal udstedes i medfør af loven, udformes således, at dokumentation af produktets energieffektivitet skal baseres på målinger foretaget på særligt udvalgte laboratorier/virksomheder.

 

Hverken eco-designdirektivet eller lovforslaget åbner for denne mulighed. Kun i særlige tilfælde jf. ovenfor kan der stilles krav om særlig 3.parts verifikation af oplysningerne.

 

DØR anfører, at der kan være store omkostninger forbundet med implementering af normer og kontrol af produkters overholdelse af disse, og mener, at det bør fremgå af loven, at  skal afsættes tilstrækkelige midler hertil.

 

Der henvises til afsnit 4 i lovforslagets generelle bemærkninger.

 

DØR kritiserer lovforslaget for ikke at indeholde bestemmelser om energiforbrugende produkters evne til i brugsfasen at opretholde den energieffektivitet, som de har som nye.

 

Lovforslaget omfatter, ligesom eco-designdirektivet kun nye produkter.

 

 

Andre emner:

Advokatrådet ønsker præciseret, at kontrolundersøgelser efter § 10, stk. 4, vil være omfattet af loven om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

 

Dette er præciseret i bemærkningerne til § 10.

 

Bilag 1 liste med høringsparter, som har afgivet høringssvar

 

AdvokatrÃ¥det                       [email protected]

Dansk Energi                       [email protected]

Dansk Erhverv                                           [email protected]

Dansk Industri                                           [email protected]

Dansk Varefakta Nævn                             [email protected]

Det Økologiske RÃ¥d                                  [email protected]

Dansk Gasteknisk Center (DGC)               [email protected]

Energi Industrien                                        [email protected]

Fagligt Fælles Forbund                               [email protected]

Foreningen af RÃ¥dgivende Ingeniører          [email protected]

Foreningen for Energi & Miljø                    [email protected]

IT Brancheforeningen                                 [email protected]

Branchefællesskabet for IT, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder (ITEK)                                                                    [email protected]