B 20 Forslag til folketingsbeslutning om respekt for arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og retfærdig konkurrence.

Udvalg: Det Politisk-Økonomiske Udvalg
Samling: 2007-08 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-10-2007
Planlagt 1. behandling 13-11-2007
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget var et genfremsættelse af B 154 fra folketingsåret 2006-07. Forslaget pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag senest den 1. april 2008, der ville forbyde salg og produktion af varer, der var produceret i strid med grundlæggende arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, uanset hvor disse varer kom fra. Formålet med forslaget var: 1) at arbejdstagere fik ordentlige arbejdsforhold uden krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, uanset hvor de arbejdede, 2) at danske forbrugere kunne købe varer, der var produceret uden krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, 3) at virksomheder, der producerede med respekt for grundlæggende rettigheder, stilledes i en retfærdig konkurrencesituation, hvor de ikke udkonkurreredes af billige produkter produceret i strid med grundlæggende rettigheder.