Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240  København K

Dato             28. september 2007

J. nr.           003-1030

  

 

Folketingsmedlem Torben Hansen (S) har den 15. september 2007 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 6221, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. S 6221:

 

"Vil ministeren oplyse for henholdsvis 2001 og 2006, hvor mange særlige rådgivere, pressemedarbejdere og kommunikationsmedarbejdere inkl. studenteransatte med presserelaterede opgaver, der er ansat i departementet og ministersekretariatet, samt oplyse alle udgifter i form af løn, pension, tillæg, repræsentationsudgifter samt øvrige personalegoder i forbindelse med ansættelsen af disse medarbejdere i henholdsvis 2001 og 2006"

Svar:

 

Indledningsvist kan det oplyses, at ministersekretariatet er en del af departementet.

I 2006 var der en særlig rådgiver og en pressechef ansat i departementet.

I 2006 var udgiften til løn 1.458.266,92 kr., til telefon 12.179,97 kr., til ISDN/ADSL 25.848 kr. og til andet 57.798,37 kr. Det vil sige, at den samlede udgift i 2006 var 1.554.093,26 kr.  

I 2001 var der en pressemedarbejder ansat i departementet. Den samlede udgift i 2001 kan ikke oplyses, idet det generelt gælder, at regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af vedkommende regnskabsår jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Tilsvarende regler gælder efter bogføringsloven.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Axel Nielsen