Vurderer ministeren, at det falder inden for rammerne af den danske udviklingsbistand at på en og samme tid at bidrage til den biologiske diversitet og samtidig redde et dansk ledet redningsprojekt for den udrydningstruede orangutang på den indonesiske ø, Borneo, og agter ministeren at bede sit embedsværk om at undersøge mulighederne for, at DANIDA foretager en konkret vurdering af, om det er muligt at yde hjælp til at redde rehabiliteringscenteret for orangutanger?
Spørgeren har erfaret via Ritzaus Bureau og morgenavisen 24 timer, at fremtiden ser dyster ud for 500 orangutanger i et dansk ledet rehabiliteringscenter på det centrale Borneo i Indonesien. Centret blev startet for syv år siden ved hjælp af midler fra private bidragydere og den hollandske fond Gibbon Foundation, der har dækket 85 pct. af omkostningerne. Langt de fleste orangutanger på centeret er unger, hvis forældre er dræbt af krybskytter, og som trænes til at kunne klare sig selv i regnskoven. Til januar står centret i en situation, hvor der skal skaffes 10 mio. kr. om året til at drive centret. Spørgeren mener derfor, at vi i Danmark har en pligt til at opretholde biodiversiteten og sikre arternes overlevelse. Den danske ulandsbistand stiger med adskillige hundrede af mio. kr. i år, og derfor er det oplagt, at ministeren benytter denne chance til at gøre en positiv forskel i et uland, der også på langt sigt vil have stor glæde af den turisme, der følger af at have et så unikt og spændende dyr gående frit i naturen.