Folketingets Lovsekretariat  

 

 

 

 

 

 

Dato: 6. marts 2007

                                


Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 3121 af 23. februar 2007 stillet af medlem af Folketinget Per Clausen (EL):

 

Spørgsmål S 3121:

”Vil ministeren redegøre for indholdet af de regler, som gør det muligt for transseksuelle at tage et fornavn, som er forbeholdt et andet køn end den pågældendes biologiske køn?”

 

Endeligt svar:

Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Det fremgår videre, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

 

Af navnebekendtgørelsens § 13 fremgår, at for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan der undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

 

Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                      /Marius Sylvestersen