PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
S 3680
Offentligt

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

Folketingets Lovsekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål S 3680 stillet af Morten Messerschmidt

(DF) den 21. marts 2007.

30. marts 2007

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

Med venlig hilsen

1260 København K

Telefon

Telefax

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Helge Sander

E-post

Netsted

CVR-nr.

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-016066

151655

1/1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål

S 3680 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 21. marts 2007.

Spørgsmål S 3680

Vil ministeren redegøre for den danske deltagelse i det fælleseuropæiske rum-

fartssamarbejde (ESA), herunder for de økonomiske investeringer, som Danmark

har været med til at foretage, samt for vort samarbejde i ESA inden for de seneste

år?

Svar

Danmark har deltaget i ESA-samarbejdet siden oprettelsen af ESA i 1975. Dan-

mark har derfor deltaget i en lang række af de programaktiviteter, som ESA lø-

bende har iværksat.

Ministeriet for Videnskab

Danmark deltager dels i ESA’s obligatoriske del, som omfatter kontingent og et

grundvidenskabeligt program, og dels i en række fakultative (frivillige) ESA-

programmer. Disse omfatter følgende overordnede programfamilier: jordobserva-

tion, bemandet rumfart og udforskning, navigation, løfteraketter og teknologiud-

vikling (herunder telekommunikation).

Danmark betaler til ESA’s obligatoriske del efter en BNP-nøgle fastsat efter

Danmarks andel af ESA’s udgifter i forhold til de øvrige landes bidrag. Dan-

marks BNP-andel udgør for tiden ca. 1,76% af ESA’s obligatoriske budget, hvil-

ket svarer til ca. 88 mio. kr. årligt, og som afholdes via en lovbunden finanslovs-

bevilling. Danmark betaler desuden ca. 94,5 mio. kr. årligt til de frivillige pro-

grammer. Samlet bidrager Danmark med ca. 1% af ESA’s samlede udgifter til

obligatoriske og frivillige aktiviteter.

Det danske bidrag til ESA’s frivillige programmer afholdes som tilsagnsbevillin-

ger hvert tredje år og fordeles mellem de forskellige programfamilier ved ESA’s

ministerkonferencer. Den seneste konference fandt sted i 2005, og den næste for-

ventes at finde sted i november 2008. Det er her, regeringen foretager sine priori-

teringer af program- og indsatsområder. Dette sker på baggrund af en faglig, tek-

nologisk og industriel indstilling til videnskabsministeren fra Danmarks Rum-

konsortium, som repræsenterer et bredt bagland af ruminteresser i Danmark.

For begge typer bidrag til ESA gælder, at Danmark ifølge ESA-Konventionen er

sikret en række udviklingskontrakter til industri og forskningsinstitutioner for de

samme beløb, som Danmark bidrager til programmerne med. Princippet om ”fair

return” eller ”industriel retur”, som det også kaldes, garanterer derfor, at også

små medlemslande har incitament til at bidrage og deltage i udviklingen af fæl-

leseuropæiske rumprojekter og rumbaseret infrastruktur. Danmark har over de

seneste 6 år samlet modtaget kontrakter for 97% af det beløb, Danmark har krav

på, hvilket anses som et meget positivt resultat.

Danmark har traditionelt stået stærkt på de rumvidenskabelige områder. Danske

rumforskere er bredt anerkendt for deres faglighed og dygtighed både i Europa og

i resten af verden. F.eks. har flere danske rumforskere deltaget aktivt i amerikan-

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-016066

151655

1/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske NASA-projekter. De danske styrkepositioner i ESA findes primært indenfor

det grundvidenskabelige program, hvor områder som astrofysik og solsystemsfy-

sik er danske kompetenceområder, og jordobservation, hvor de danske erfaringer

og målinger fra Ørsted-satellitten stadig høster stor anerkendelse. Endelig nyder

Danmark stor anerkendelse inden for rummedicin og udvikling af fysiologisk ud-

styr til bemandede rumflyvninger.

Teknologisk og industrielt har Danmark høstet stort udbytte inden for særlige

teknologiske nicheområder. Stjernekameraer og strømstyring til satellitter, oprin-

deligt udviklet til Ørsted-satellitten, er i dag nogle af de største kommercielle

succeser for dansk rumfartsindustri. Der sidder således danske strømforsyninger i

satellitter omkring Mars og Venus samt i Rosetta-sonden, der skal mødes med en

komet i 2014 på den anden side af vores solsystem. Derudover er Danmark særlig

stærk på softwareudvikling, kontrolsystemer til satellitter samt uafhængig test og

validering af andres kontrolsystemer. Endelig har f.eks. Danmarks Rumcenter

ved DTU markeret sig ved instrumentudvikling til videnskabelige missioner,

f.eks. et dansk udviklet røntgenteleskop til ESA-missionen INTEGRAL, der må-

ler gamma- og røntgen stråling, specielt fra sorte huller og supernova-

eksplosioner.

Regeringen anser rumforskning og udvikling af rumteknologi som et vigtigt om-

råde for danske forskere og som innovativ kraft for højteknologiske virksomhe-

der. Som tidligere nævnt er Danmarks ”industrielle retur” fra ESA tilfredsstillen-

de, men effekten i virksomheder og institutioner har haft langt større betydning.

Danmark har ikke selv foretaget en decideret effektanalyse af udbyttet af dansk

ESA-deltagelse, men tal fra Norge og en EU-undersøgelse indikerer en omsæt-

ningsfaktor i industrien på mellem 4 og 5 for hver offentlig krone, der investeres

i rumfart. Investeringer, der grundet rumfartens nuværende kommercielle mo-

denhed, er uundgåelig, hvis man som samfund ønsker rumbaserede forskningsre-

sultater og applikationer inden for f.eks. telekommunikation og satellitnavigation.

Fremtiden byder på flere muligheder og udfordringer, både for dansk deltagelse i

ESA specifikt og rumfart i Europa generelt. Det stadig tættere samarbejde mel-

lem ESA og EU om f.eks. satellitnavigationssystemet Galileo og det fælles pro-

gram til overvågning af miljø- og klimaforandringer (GMES) er gode eksempler

herpå. Som det er tilfældet med de meteorologiske tjenester i Europa, udvikler

ESA satellitterne og systemerne, hvorefter brugerne overtager og udbygger dem

til deres specifikke formål, f.eks. til vejrudsigter, isovervågning af polerne eller

satellitnavigation.

Regeringen anser det for essentielt, at danske virksomheder og forskere er med i

ESA’s udviklingsarbejde og derved opnår mulighed for at vinde kontrakter på de

enkelte områder. Derved sikres danske forskere en plads i forreste række på mar-

kante og vigtige forskningsområder, og danske virksomheder opretter og bibe-

holder højteknologiske arbejdspladser i Danmark.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Side

2/2