Statsministerens redegørelse i henhold til

grundlovens § 38 (mundtlig del)

(Redegørelse nr. R 1).

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):Den 11. september 2001 kaprede 19 terrorister 4fly i USA. Tusindvis af uskyldige menneskerblev slået ihjel, og siden har verden ikke væretden samme. Gennem de sidste 5 år er det blevetklart, at vi står midt i en global værdikamp. Deter ikke en værdikamp mellem kulturer eller reli-gioner, det er en værdikamp mellem forstandigoplysning og fundamentalistisk formørkelse,mellem demokrati og diktatur, mellem frihed ogtyranni.I den kamp kan man ikke være neutral, vi måaktivt støtte frihed og folkestyre. Vi skal værneom vore frihedsrettigheder, om retten til selv atvælge, hvordan vi vil leve vort liv. Vi skal værneom ytringsfriheden, den vigtigste af alle friheds-rettigheder.Det er vigtigt, at vi gør os klart, hvilke ekstre-mistiske kræfter vi står over for, og at vi ikke gi-ver køb på vore værdier i et misforstået forsøgpå at forstå eller tilpasse os. Når det handler omfrihed og demokrati, kan og skal vi ikke gå påkompromis.Ethvert menneske, ethvert folk har ret til fri-hed. Vi accepterer ikke det synspunkt, at derskulle være lande eller folkeslag, som ikke harret til eller egner sig til demokrati. Derfor måverdens frie samfund stå sammen om at forsva-re og fremme frihed og folkestyre uden at gå påkompromis med retsstat og retssikkerhed.Den stærkeste kraft i denne kamp er ønsketom og kravet fra millioner af undertrykte om atfå frihed. Det så vi i Irak, da 12 millioner irakeretrodsede terroristerne og gik til stemmeurnernefor at vælge et demokratisk parlament og en de-mokratisk regering. Det så vi i Afghanistan,hvor folket har valgt sine ledere ved frie valg.Og det palæstinensiske folk har valgt sine ledereved frie valg. Vi anfægter ikke valget, men vi måkræve, at Hamas stopper terror, anerkender Is-raels ret til at eksistere og accepterer indgåedeaftaler. Hvis det sker, kan og vil vi samarbejdemed den palæstinensiske regering om en hold-bar fred mellem to demokratiske stater, Israel ogPalæstina, der lever side om side i fred og sik-kerhed.Vi har også set valg i Egypten, Libanon og Al-geriet, og selv om disse valg ikke fuldt ud leverop til vore standarder for frie og fair valg, er dedog tegn på et voksende krav om frihed og fol-

kelig medbestemmelse. Vi skal hjælpe denneudvikling på vej. Vi skal fremme demokratiet ogrespekten for det enkelte menneskes frihedsret-tigheder, vi skal fremme frihedens dagsorden.Det gør vi med det arabiske initiativ, hvormålet er at styrke de organisationer og bevægel-ser i den arabiske verden, som arbejder for de-mokratiske reformer, kvinders rettigheder ogbedre uddannelse. Det gør vi med vores engage-ment i Afghanistan og Irak. Målet er at hjælpebefolkningerne til frihed og selvbestemmelse, tilgenopbygning og økonomisk udvikling og tilfred og stabilitet.Kl. 12.10

Det er en svær opgave, for terroristerne fryg-ter friheden. De ved, at når mennesker får etvalg, vælger de frihed og oplysning frem for un-dertrykkelse og formørkelse. Derfor søger de atblokere vejen mod frihed med bomber og barba-ri.Kampen for friheden og mod tyranniet harsin pris både menneskeligt og økonomisk. Vordybfølte tak går til de danske soldater og andreudsendte, der bidrager til frihed, fred og demo-krati i urolige dele af verden, og vore tanker gårtil de familier og pårørende, som så tragisk harmistet en af deres kære under tjeneste for Dan-mark.Vi kæmper for frihed og demokrati, fordi deter en menneskelig forpligtelse, og fordi historienog erfaringen viser, at frihed og folkestyre er denbedste vej til at sikre fred og fremgang i verden.Frihedens fjender er desperate, og de bruger allemidler, men jeg er ikke i tvivl: Friheden og de-mokratiet vil sejre, for det stærkeste våben ermenneskers fundamentale og berettigede kravom frihed, selvbestemmelse og værdighed.Vi ser frem til den dag, hvor de mellemøstligeog alle andre folkeslag slipper fri af undertryk-kelse; hvor de kan høste frugterne af frihed ogfred; hvor fædre og mødre kan se en fremtidmed håb og muligheder for deres børn; hvor op-lysning, uddannelse og udvikling får virksom-hed og foretagsomhed til at blomstre og vækstog velstand til at brede sig. Den dag vil risikoenfor krig blive mindre, fristelsen til ekstremismevil aftage, tilskyndelsen til fredelig handel ogsameksistens vil tiltage, og vi vil kunne overladevore børn en bedre og mere sikker verden.Lige uden for Europas dør ligger Afrika, detstore kontinent, som er plaget af sult og fattig-dom, krig og undertrykkelse. I Darfur bliver derbegået forfærdelige forbrydelser. Det internatio-nale samfund må hurtigt og beslutsomt sætte

ind for at bringe myrderierne til ophør. Sammenmed USA, de europæiske lande og en rækkeafrikanske lande presser Danmark hårdt på i FNfor at få en større international styrke sat ind tilat stoppe overgrebene.Mens globaliseringen har øget velstanden iandre dele af verden, er nøden blevet større iAfrika. Over de sidste årtier er omkring 400 mil-lioner mennesker løftet ud af fattigdom i andredele af verden, men i Afrika syd for Sahara erfattigdommen fordoblet. Og her ligger den an-den store globale udfordring i de kommende år,nemlig at hjælpe Afrika til mere vækst og vel-stand, så den enkelte afrikaner får et bedre liv,mere frihed og flere muligheder i tilværelsen.Det er vi menneskeligt forpligtet til, og dethar vi en afgørende interesse i for at forebyggemassive flygtningestrømme, som ofte har tragi-ske menneskelige omkostninger, og for at fore-bygge, at ekstremisme slår rod hos mennesker,som desperat søger en vej ud af elendigheden.Derfor vil dansk udviklingspolitik fokusere påAfrika i de kommende år, og Danmark har godeforudsætninger for at gøre en forskel. Internatio-nale undersøgelser peger igen og igen på denhøje kvalitet i dansk udviklingsbistand.Vi har garanteret, at den danske bistand frem-over vil være på mindst 0,8 pct. af den danskebruttonationalindkomst. Det betyder konkret, atudviklingsbistanden næste år vokser med 800mio. kr., og med væksten i dansk økonomi erder udsigt til betydelige stigninger også i dekommende år.Kl. 12.15

De ekstra penge skal først og fremmest bru-ges i Afrika. Vi vil bekæmpe fattigdom og frem-me frihed og demokrati og arbejde for god rege-ringsførelse, frie medier og bekæmpelse af kor-ruption; vi vil bekæmpe smitsomme sygdommesom hiv/aids og malaria; vi vil fokusere på ud-dannelse; og vi vil sikre kvinders rettigheder. Idet hele taget vil vi give kvinderne en centralrolle i udviklingsbistanden; de er omdrejnings-punktet i familien og lokalsamfundene i Afrika,hos dem hviler et helt kontinents håb om frem-skridt.Vi vil udvikle den private sektor i Afrika, sålandene bliver bedre i stand til at deltage i glo-baliseringen og deltage i den internationalesamhandel. Udviklingsbistand er vigtig, menadgang til at handle på verdensmarkedet er end-nu vigtigere. Fri handel er den vigtigste løfte-stang for at bringe de fattige lande ud af fattig-dom. Afrika skal have bedre adgang til vore

markeder, men den allerstørste gevinst for Afri-ka ville være, at de afrikanske lande åbnede forfri handel indbyrdes, og det skal vi hjælpe demtil.Afrika er et kontinent med enorme ressour-cer. Desværre har ufred og undertrykkelse altfor længe forhindret Afrikas folk i at udnyttedette potentiale. Men over de sidste 10-15 år erflere demokratier vokset frem i Afrika. Det giverhåb. Økonomisk frihed og politisk frihed må gåhånd i hånd. Når mennesker handler frit medhinanden, ønsker de også at leve i fred med hin-anden. Derfor skal vi hjælpe Afrika, så ungeafrikanere ser et håb, en fremtid og rige mulig-heder i deres eget land, så de ikke bliver tiltruk-ket af ekstremisme, så de ikke ender på den for-kerte side i den globale værdikamp.Den globale værdikamp foregår også i Dan-mark. Desværre har vi også herhjemme konsta-teret, at der findes nogle personer og grupper,som har ekstremistiske synspunkter og ikke an-erkender de principper, vort samfund byggerpå. Det understreger behovet for til stadighed atforsvare de grundprincipper, det danske sam-fund bygger på: frihed, frisind og folkestyre. Viforlanger ikke, at alle skal være ens eller menedet samme, vi ønsker et samfund, hvor der erfrihed til forskellighed, men vi må forlange re-spekt for de helt grundlæggende spilleregler idet danske samfund: I Danmark har vi ytrings-frihed, i Danmark har kvinder og mænd lige ret-tigheder, i Danmark skelner vi mellem politik ogreligion.Heldigvis er det sådan, at det store flertal afdanskere med indvandrerbaggrund anerkenderog respekterer disse fundamentale principper.De arbejder hårdt, de yder et positivt bidrag tildet danske samfund, og de har tilført Danmarkspændende impulser og frugtbar forskellighed.Men der er også enkelte ekstremister, som tilsy-neladende hader det samfund, der har sikretdem politisk frihed og materiel tryghed. Demskal vi møde med stålsat fasthed og klare hold-ninger. Vi må ikke i naiv og lalleglad tolerancevise forståelse eller give medløb til religiøs fana-tisme og politisk ekstremisme; over for intole-rancen kan vi ikke være tolerante.Det er svært at nå fanatiske fundamentalistergennem bedre integration, men vi kan og skalhindre, at fundamentalismens middelalderligetanker og holdninger får grobund i Danmark.Derfor er det meget afgørende, at de unge dan-skere med indvandrerbaggrund får uddannel-se, får job, får lige muligheder og en fair behand-

Regeringen har taget og vil tage en række ini-tiativer. Vi har skærpet sprogkravene, for et or-dentligt kendskab til dansk er forudsætningenfor god integration. Vi vil tilskynde til hurtigereog bedre integration gennem en særlig integrati-onseksamen. Fremover vil det være en betingel-se for at få permanent opholdstilladelse, at denpågældende består en sprogprøve og har haftarbejde i mindst 2½ år.Vi vil hjælpe de langvarigt ledige i beskæfti-gelse med et forbedret løntilskud. Vi vil belønnekommuner, der yder en aktiv indsats med inte-gration. Vi vil belønne kommuner, der bistår le-dige indvandrere og efterkommere med at findebeskæftigelse.Arbejdsgivere og fagforeninger har et ansvar.Regeringen har indkaldt arbejdsmarkedets par-ter til at diskutere, hvordan vi kan få flere ind-vandrere ind på arbejdspladserne, bl.a. på særli-ge løn- og arbejdsvilkår. Og nydanskerne selvhar et ansvar, et ansvar for at lære ordentligtdansk, et ansvar for at få en solid uddannelse, etansvar for at tilpasse sig de regler og traditioner,som gælder på danske arbejdspladser.Jeg appellerer til alle om nu at gøre en ekstra-ordinær indsats. Jeg appellerer til arbejdsgiver-ne om også at give en fair chance til dem, derhar et fremmedklingende navn. Jeg appellerer tilfagbevægelsen og de enkelte medarbejdere påarbejdspladserne om at give nydanskerne enchance med midlertidige løntilskud og særligeløn- og ansættelsesvilkår, så de kan vinde fodfæ-ste på arbejdsmarkedet. Jeg appellerer til danskeindvandrerfamilier om at sikre, at deres børn ogunge lærer dansk og får en god uddannelse, ogat kvinderne får en chance for et job.Vi har brug for alle hænder. Siden 2001 er20.000 flere indvandrere fra ikkevestlige landekommet i beskæftigelse. Det er godt, men det erikke godt nok. Jeg appellerer til alle i det danskesamfund om at stå sammen om at løse den nokvigtigste opgave, vi har i de kommende år: atsikre uddannelse og job til vore nye danskemedborgere.Vi ønsker et samfund, hvor danskere med an-den etnisk baggrund føler sig nøjagtig lige sådanske som alle andre. At føle sig hjemme iDanmark skal ikke afhænge af, hvor man erfødt, hvilken etnisk baggrund man har, ellerhvilken religion man tror på. Vi vil ikke accepte-

re et splittet samfund, hvor en generation afunge nydanskere vokser op uden uddannelse ogjob i frustration, bitterhed og had. Vi ønsker etsamfund med en stærk sammenhængskraft; etsamfund, hvor der er lige muligheder, også fornydanskere; et samfund, hvor alle er med.Der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Detgiver en enestående chance for at få alle med,men det indebærer også en risiko, for hvis ikkeder er hænder nok til at løse opgaverne i bådeden private og den offentlige sektor, ender detmed tab af både velstand og velfærd. Derfor erdet en akut hasteopgave at få flere på arbejds-markedet. De arbejdsløse, der modtager dag-penge eller kontanthjælp, må fuldt ud stå til rå-dighed for arbejdsmarkedet. Og lad mig sige li-geud: Det indebærer også pligten til at gå medaviser, hvis det er sådan et job, der bliver tilbudt.Kl. 12.25

Inden for det seneste år har omkring 235.000personer været berørt af ledighed i 3 måneder itræk eller mere. Samtidig er der mangel på ar-bejdskraft, og over 120.000 af de ledige har kva-lifikationer til at tage et job inden for områder,hvor der er mangel på arbejdskraft. Nu har dechancen for at komme i arbejde. Regeringen sæt-ter derfor ind med en målrettet indsats for at sik-re, at ledige reelt står til rådighed for arbejds-markedet.Vi har en god social sikkerhed i Danmark,bl.a. med dagpenge eller kontanthjælp, hvis denenkelte bliver arbejdsløs. Det er et godt system,men det bygger på en kontrakt, en solidaritet,hvor den, der modtager understøttelse, til gen-gæld er parat til at tage ledige job. De, der hverdag tager på arbejde og betaler en høj skat, bl.a.for at finansiere dagpenge og kontanthjælp, harkrav på, at de arbejdsløse tager et job, når detbliver tilbudt. Det er velfærdskontrakten, det ersolidariteten.Solidaritet er også at skaffe job til de svagegrupper på kanten af arbejdsmarkedet. Der ernogle, som har brug for ekstra hjælp. Siden 2001er der bevilget over 6 mia. kr. til de mest udsattegrupper i vores samfund, og vi vil nu afsættegodt 600 mio. kr. til en målrettet indsats for athjælpe flest muligt socialt udsatte til beskæfti-gelse.Men der er så stor mangel på arbejdskraft, atvi også er nødt til at få flere fra udlandet hertilmed de kvalifikationer, der er brug for på detdanske arbejdsmarked. Derfor har vi gjort detnemmere at få adgang til det danske arbejds-marked for borgere fra de nye EU-lande, blot på

den betingelse, at de arbejder på danske vilkår.Derfor vil regeringen tage en række initiativerfor at gøre det lettere for danske virksomhederat tiltrække og ansætte medarbejdere fra udlan-det. Derfor vil vi udvide mulighederne for, atvirksomheder og institutioner kan hente uden-landske eksperter hertil gennem en forbedringaf jobkortordningen, og derfor vil vi indføre ensærlig greencardordning, hvor der bliver nem-mere adgang til at søge arbejde i Danmark forudlændinge med særlige kvalifikationer.Siden 2001 har vi fordoblet antallet af op-holdstilladelser til udlændinge, der vil arbejdeeller studere i Danmark. Nu fortsætter vi denlinje. Det viser, at Danmark er et åbent samfund,der byder velkommen til alle, der kan og vil ar-bejde.På det seneste har der været en voldsom de-bat om økonomien i kommunerne. Nogle borg-mestre klager over, at de skal spare, og samtidighar en positiv finansminister fortalt, at aldrighar der været så mange penge i de kommunalekasser. Mange kan ikke forstå, hvordan det hæn-ger sammen. Hvem har egentlig ret?Ja, sandheden er, at begge parter har ret. Fi-nansministeren har ret i, at aldrig har der væretså mange penge til rådighed i kommunerne somnæste år. Næste år vil det offentlige forbrugvære 31 mia. kr. højere end i 2001. De flere pengeer hovedsagelig gået til sygehuse, ældre, børne-pasning, skoler og andre velfærdsgoder. Det erikke nedskæringer, det er vækst.Men når der nu totalt set er flere penge, hvor-dan kan det så være, at der er kommuner, hvornogle institutioner måske skal spare? Ja, der erto forklaringer. Den ene er, at nogle rige kom-muner skal aflevere lidt flere penge til nogle fat-tige kommuner, den såkaldte udligningsreform.Den anden forklaring er, at man inden for hveraf de nye storkommuner skal finde et fælles ser-viceniveau.Tag to kommuner, som bliver lagt sammen tilen ny storkommune. I den ene kommune er derf.eks. tre børn pr. pædagog i vuggestuen i gen-nemsnit, i den anden kommune er der f.eks. fire.I den sammenlagte storkommune lægger mansig på et gennemsnit, dvs. tre et halvt barn pr.pædagog. Jo, men det er sådan, man regner detud.Kl. 12.30

en forbedring. Og sådan går det til, at der aldrigpå landsplan har været så mange penge i kom-munerne – og samtidig skal man spare noglesteder med højt serviceniveau.Er det så rimeligt, at det er sådan? Ja, dybestset er det jo et spørgsmål om solidaritet og øko-nomisk ansvarlighed; solidaritet, fordi kommu-ner med mange penge og højt serviceniveau bi-drager til, at de borgere, som hidtil har måttetleve med et lavere serviceniveau, kan få en for-bedring; økonomisk ansvarlighed, fordi det villeføre Danmark direkte ud i økonomisk ulykke,hvis alle kommuner lagde sig på et fælles servi-ceniveau svarende til de dyreste kommuner.Det har vi faktisk set før. Ved kommunalrefor-men i 1970 lagde de nye storkommuner sig pådet dyreste serviceniveau, og de gamle kommu-ner tømte i øvrigt kommunekasserne, før deskulle lægges sammen med andre. Det førte tilen eksplosion i de offentlige udgifter. Det varførste skridt mod den økonomiske afgrund, somDanmark stod på kanten af i slutningen af1970'erne.Så er der mange, som ikke kan forstå, hvorforvi ikke bare kan bruge af statens store overskudog så give kommunerne lidt flere penge. Det kanvi bl.a. ikke, fordi vi mangler arbejdskraft. Hvisnu alle kommuner ville løfte serviceniveauet tildet dyreste niveau, så skulle de ud at søge per-sonale på et arbejdsmarked, hvor der i forvejener mangel på arbejdskraft.Det ville være den direkte vej ud i økonomiskuføre, det ville være en gentagelse af 1970'ernesuansvarlige økonomiske politik, og lad mig sigedet klart og tydeligt: Denne regering vil ikkegentage 1970'ernes økonomiske skandale. Al-drig har der været så mange penge til offentligtforbrug som næste år. At kræve endnu flere pen-ge er uansvarlig overbudspolitik.I det hele taget er den største udfordring i dekommende år, at der mangler arbejdskraft, førstog fremmest fordi det er små årgange, der træ-der ind på arbejdsmarkedet og store årgange,der går på pension. F.eks. vil omkring 200.000offentligt ansatte blive pensioneret over de næ-ste 10 år. Det svarer til godt hver fjerde ansatte.Den største udfordring i de kommende år bliverderfor overhovedet at rekruttere et tilstrækkeligtantal sygeplejersker, pædagoger, lærere, social-og sundhedsassistenter osv.De, der tror, at løsningen bare er at kræve fle-re penge og flere ansatte, mere af det samme,har slet ikke forstået den virkelige udfordring.Den virkelige udfordring er at sikre en offentlig

service på et højt niveau i et samfund, hvor detkan blive svært at skaffe personale nok, ikke for-di politikerne skærer ned, men simpelt hen fordider ikke er hænder nok på arbejdsmarkedet.Den virkelige udfordring er at skaffe mere kvali-tet for pengene.Det er derfor, regeringen har lanceret en kva-litetsreform, en reform, der sætter den enkelteborger i centrum, mennesket frem for systemet.Vi vil sikre et frit valg, så brugerne af velfærds-ydelser kan vælge noget andet, hvis de ikke ertilfredse med det, de allerede får. Vi vil sætte kla-re mål for, hvad vi bør kunne forvente af den of-fentlige service, og vi vil sikre, at vi kan måle re-sultaterne af indsatsen, bl.a. ved at måle bruger-nes tilfredshed.Kl. 12.35

Vi vil forstærke arbejdet med at udbrede debedste resultater, så offentlige institutioner over-alt får bedre muligheder for at lære af de bedste.Og vi vil inddrage den enkelte medarbejder ogde lokale ledere aktivt i udvikling og fornyelseaf den offentlige sektor, bl.a. gennem lønsyste-mer, der belønner gode resultater.Kvalitetsreformen bliver de næste års storeprojekt. Vi vil inddrage brede grupper i arbejdet,bl.a. brugere og pårørende, medarbejdere, lede-re, eksperter og centrale organisationer. Ud-gangspunktet er godt. Lad mig minde om, atotte ud af ti brugere faktisk er tilfredse med denoffentlige service. Medarbejderne i den offentli-ge sektor er motiverede og kompetente, så der ermeget at bygge på. Nu skal vi i fællesskab sættenye pejlemærker, nye mål og visioner for en mo-derne, dynamisk og kvalitetsrig offentlig sektor.Vi har sat ambitiøse mål for hele det danskesamfund. Målet er, at Danmark senest i 2015 harverdens mest konkurrencedygtige økonomi, såvi også sikrer beskæftigelsen i fremtiden. Derforvil vi investere kraftigt i uddannelse, forskning,innovation, iværksætteri og voksen- og efterud-dannelse. Investeringen vil vokse gradvis, såden i 2012 er oppe på 10 mia. kr. ekstra pr. år.Det blev en bred kreds af partier enige om førsommeren. Det er den mest omfattende investe-ring i Danmarks fremtid, som nogen sinde erforetaget.Den næste store udfordring er forsyningenmed energi. Lige nu er Danmark i en favorabelposition, fordi vi henter store mængder af olieog naturgas op fra Nordsøen. Men en dag er deteventyr slut. Det er nu, vi skal begynde at forbe-rede os på den situation, og vi vil ikke gøre osafhængige af at skulle købe olie eller naturgas

fra lande eller regioner, som er politisk ustabile.Energi handler også om sikkerhedspolitik.Regeringen vil sætte ambitiøse mål om at sik-re Danmark en fremtidig selvforsyning medmiljørigtig energi.Det er et meget langsigtet mål. Men forsyningmed energi kræver langsigtet planlægning oglangsigtede investeringer. Derfor er det alleredenu, at vi skal træffe de nødvendige beslutninger,og regeringen vil senere i år præsentere en lang-sigtet energiplan.Vi vil satse på en stærkt øget anvendelse afvedvarende energi. Vi vil sætte ambitiøse målom en mere effektiv udnyttelse af energi. Vi vilmarkant øge indsatsen med forskning, udvik-ling og forsøg på energiområdet for at udvikleså vel eksisterende som nye vedvarende energi-kilder. Vi vil satse stærkt på udvikling af bio-brændstof til biler. Vi vil kombinere politisk re-gulering og markedsmekanismer, så vi sikrer, atinvesteringerne sker, hvor vi får mest muligenergi og miljø for pengene. Vi vil føre en ener-gipolitik båret af fornuft og fremsyn.Danmark er i dag førende i verden med vind-energi, det forspring skal vi udnytte. Men det erhelt urealistisk at tro, at Danmarks fremtidigeenergiforsyning kan klares med vind alene. Viskal udvikle nye energikilder, og vi skal sikre, atde nye energikilder er effektive og rentable.Vi vil sikre en energi- og miljøpolitik, som gårhånd i hånd med vækst og stærk konkurrence-evne, en energi- og miljøpolitik, som ikke kvælerarbejdspladser, men skaber arbejdspladser, og vihar et godt udgangspunkt. Vedvarende energiudgør i dag 15 pct. af vores energiforbrug, og vier i dag verdens allerbedste til at udnytte energieffektivt. Gennem de sidste 25 år er vores øko-nomi vokset med mere end 50 pct., uden at vihar øget vores energiforbrug. Det er der mangesom misunder os og gerne vil lære af.Kl. 12.40

Nu sætter vi nye mål; nye mål, som sikrer, atDanmark fortsat vil ligge i front med energi ogmiljø i Europa og i resten af verden; nye mål,som sikrer, at dansk energipolitik er både miljø-mæssigt og økonomisk bæredygtig.En langsigtet energipolitik kræver også sam-arbejde internationalt. Regeringen ønsker, at EUskal udvikle en mere fælles energipolitik, og deter regeringens ønske, at vi fra dansk side kom-mer med et udspil til en sådan fælles energipoli-tik.Danmark skal i det hele taget fortsat spille enaktiv rolle i EU. Danmark har meget at byde på,

og samtidig har vi danskere en stærk interesse iet velfungerende EU-samarbejde. EU skal leverekonkrete resultater til borgerne. Vi skal sætte fo-kus på forskning og uddannelse, på at styrkesamarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, or-ganiseret kriminalitet og illegal indvandring, ogikke mindst på konkrete områder som f.eks. mil-jø og energi.Og vi skal håndtere spørgsmålet om EU'sstørrelse og grænser. Bulgarien og Rumænienbliver medlemmer af EU til næste år. Kroatienarbejder hårdt for medlemskab inden for en kortårrække. Det er mit håb, at Kroatien kan vise ve-jen for de andre lande på det vestlige Balkan.Det er af stor betydning, at de øvrige lande påBalkan udvikler sig til stabile samfund, som le-ver op til vores fælles europæiske værdier ogstandarder. Derfor er det vigtigt, at de har etlangsigtet perspektiv om EU-medlemskab. Mendet er også vigtigt, at vi ikke slækker på krave-ne. Der er ingen smutveje til EU-medlemskab.Det gælder også for Tyrkiet, som fuldt ud skalleve op til sine forpligtelser i forhold til EU.Samtidig skal vi støtte de nabolande, somikke umiddelbart har mulighed for at blive med-lemmer af EU.Derfor har vi fra dansk side foreslået, at EU ide kommende år styrker sin naboskabspolitikog samarbejdet med disse lande.Endelig skal vi fra dansk side i det kommen-de år arbejde videre for en afklaring af forfat-ningstraktatens skæbne. Den nuværende uafkla-rede situation er ikke holdbar. Forfatningstrak-taten er udgangspunktet, men vi skal naturlig-vis respektere afstemningerne i Frankrig og Hol-land.Udfordringen i det kommende år bliver der-for at nå til enighed om, hvordan vi kan bringedet udvidede EU fremad.Rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønlandog Danmark er inde i en positiv og blomstrendeudvikling. Vi har udviklet et moderne og rum-meligt rigsfællesskab med plads til forskellighe-der og til selvstændig politik og med samarbej-de som bærende element. Det er positivt.Folkenes selvbestemmelsesret er et heltgrundlæggende princip, og det glæder mig, atså vel det færøske som det grønlandske folkgennem deres respektive landsstyrer har valgtselvstyreordninger, som ligger inden for et fort-sat rigsfællesskab mellem vore tre lande.Den nye færøske selvstyreordning blev gen-nemført sidste år, og for Grønlands vedkom-mende ser vi frem til resultaterne af Selvstyre-

kommissionens arbejde til næste år. Der er be-hov for en modernisering af det grønlandskeretsvæsen, og regeringen vil i samarbejde medlandsstyret udarbejde forslag til en sådan re-form.Grønlands landsstyre har forhandlet nye afta-ler med EU. Det er sket i samarbejde med dendanske regering. Færøernes landsstyre ønskerfærøsk medlemskab af EFTA og deltagelse i EU'sindre marked for luftfart. Det støtter den danskeregering.Regeringen finder det naturligt og positivt, atFærøerne og Grønland ønsker at deltage i de in-ternationale markeder, og jeg ser det som et ud-tryk for rigsfællesskabets styrke, at vi kan sam-arbejde om at indfri disse ønsker.Kl. 12.45

Jeg ved, at man skal være lidt forsigtig med atfortælle, hvor godt det går i Danmark. Men deter jo svært at holde skjult, at det faktisk går retgodt. Man kan sige det meget kort. Vi har denhøjeste beskæftigelse nogen sinde og den lavesteledighed i 30 år. Det går ganske enkelt historiskgodt. På knap 3 år er ledigheden faldet med over60.000 personer med hjælp fra regeringens for-årspakke og med støtte fra regeringens skatte-stop.Overskuddene på de offentlige budgetter ogbetalingsbalancen er solide. Udlandsgælden erbetalt væk, og vi afdrager hastigt på den offent-lige gæld. Men vi skal selvfølgelig alle sammenhuske, at vi stadig har en offentlig gæld på næ-sten 500 mia. kr. på grund af fortidens storegældsætning.Investeringerne stiger kraftigt, eksportenvokser, og vi klarer os godt i den internationalekonkurrence takket være et fleksibelt arbejds-marked, kreative virksomheder og veluddannetog dygtig arbejdskraft. Det er der grund til atglæde sig over her ved begyndelsen af et nyt fol-ketingsår.Nu handler det om at fastholde den positiveudvikling, at vi ikke løsagtigt og uansvarligtsætter de positive resultater over styr, for så kanfremgang hurtigt vende til tilbagegang. Vi har etansvar for, at der ikke blot er gode tider nu, menogså for vore børn og børnebørn.Sidste folketingsår blev afsluttet med et bredtog historisk velfærdsforlig. Det er mit håb, atden konstruktive og positive ånd fra forhandlin-gerne om en langsigtet velfærdsreform også vilpræge den kommende folketingssamling. Detvil regeringen i hvert fald lægge op til. Vi invite-