Til

                      Folketinget - Finansudvalget

 

 

L     219 - Forslag til finanslov for finansåret 2008

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-4 af 10. september 2007.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Per Bach Jørgensen

Spørgsmål 1

Ad § 38. Skatter og afgifter

Vil ministeren oversende en tabel over udviklingen på restanceområdet, og herunder hvordan det går med målopfyldelsen? Vil ministeren fremover lade denne oversigt indgå i § 38 i finanslovsforslaget?

 

Svar

Ved svaret er det forudsat, at spørgsmålet vedrører de restancer, der opkræves af SKAT, og hvor SKATs driftsudgifter hertil har været optaget på finanslovens § 09.21.08. Restanceinddrivelse.

På forslag til finansloven for 2008 er § 09.21.01. Skat og § 09.21.08. Restanceinddrivelse imidlertid slået sammen til én hovedkonto under § 09.21.01. Skat.

På konto 09.21.01. fremgår derfor de oplysninger, der tidligere fremgik på § 09.21.08. Restanceinddrivelse, herunder måltallene på restanceområdet. Måltallene er vist i nedenstående tabel.

 

Mål på restanceområdet 2006-2011 (mia. kr.)

Måltal på FFL 08	2006	2007	2008	2009	2010	2011
Restancer – skatter og afgifter	9,3	9,5	9,3	9,3	9,3	9,3
Restancer – øvrige krav	12,9	10,0	14,0	14,0	14,0	14,0

Anm: Måltallet for ’øvrige krav’ er for 2007 i forhold til 2006 korrigeret for, at en del af restancerne vedr. kommunale krav ikke er overgivet til Restanceinddrivelsesmyndigheden, men fortsat er til opkrævning i kommunerne.

Fra 2007 til 2008 er måltallet for øvrige krav forhøjet med 4 mia. kr. som følge af øgede krav fra politiet (1 mia. kr.), en stigning i kravene vedr. underholdsbidrag (0,5 mia. kr.) samt at restancer fra den daværende Inddrivelsesenhed (som fx DSB-bøder og licensopkrævning) ikke er omfattet af måltallet for 2007 (2,5 mia. kr.).

For 2007 har SKAT internt styret efter et måltal for øvrige krav på 12,5 mia. kr. så det inkluderer de 2,5 mia. kr. fra den daværende Inddrivelsesenhed.

Status på restancemåltallene for 2006 og dele af 2007 fremgår af nedenstående tabel.

 

Status på restancemåltal for 2006 (mia. kr.)

Regnskabstal for restancemassen	Ultimo 2006	1. kvartal 2007	2. kvartal 2007
Skatter og afgifter	9,9	10,6	9,7
Øvrige krav	12,5	12,8	13,2

 

Ved udgangen af 2006 var regnskabstallet for skatter og afgifter 9,9 mia. kr., dvs. 0,6 mia. kr. højere end målet, som således ikke er opfyldt. Øvrige restancer var ved udgangen af 2006 12,5 mia. kr. dvs. 0,4 mia. kr. lavere end måltallet, som derved er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til SKATs kvartalsrapporter, som løbende sendes til Skatteudvalget, senest for 2. kvartal 2007, SAU, alm. del bilag 223.

Fremover vil de årlige regnskabstal for restancerne fremgå af effektmålstabellen i forslag til finansloven på § 09.21.01. Skat.

 

 

Spørgsmål 2

Er afgifter i forbindelse med handel med fly indbudgetteret i finanslovsforslaget?

 

Svar

Regeringen vil fremsætte forslag om en række ændringer i momsloven for leveringer af og til fly. Formålet er at tilpasse momsloven til de fælles momsregler i EU. En konsekvens er, at kun flyselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigsfart (og mod betaling), kan få momsfrie leveringer. En tilpasning af momslovens regler til momsdirektivet vil derfor betyde, at den gældende regel om momsfri leveringer af og til fly (herunder helikoptere – men ikke sportsfly) ejet af private eller almindelige erhvervsvirksomheder bortfalder.

De samlede provenumæssige konsekvenser af forslaget om ændrede momsregler for levering af og til fly skønnes med en vis usikkerhed at medføre et årligt provenutab for staten på mellem 175 og 200 mio. kr. I finansåret 2008 skønnes et tab på mellem 160 og 185 mio. kr. Dette skøn er indbudgetteret i forslaget til finanslov for 2008. Provenutabet kommer helt overvejende fra, at selskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigsfart, i modsætning til før kan få momsfri leveringer til indenrigsflyvning i Danmark. Denne ændring er en følge af den såkaldte Cimber-Air-sag.

Betragtes alene den del af forslaget, der vedrører moms på levering af fly, vil det ikke have nogen reel betydning for momspligtige virksomheder eller for luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigsfart. Virksomhederne kan som sædvanlig fratrække købsmomsen. For private, ikke-momsregistrerede virksomheder, registrerede virksomheder, hvor flyene anvendes til momsfri virksomhed og luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i indenrigsfart, vil der derimod blive tale om en meromkostning.

På grund af ændrede handelsmønstre skønnes den gennemsnitlige årlige merindtægt fra salg af fly til private til lidt over 0 mio. kr. Indtægterne vil dog kunne svinge væsentligt fra år til år.

Desuden kan der komme momsindtægter fra momsfritagede virksomheder og luftfartselskaber, der hovedsageligt flyver i indenrigsfart, såfremt de ønsker at eje deres egne fly. Disse indtægter skønnes ligeledes i gennemsnit at ligge lidt over 0 mio. kr. om året – dog med enkelte store sving. Det er begrænset, hvor mange momsfritagede virksomheder, der vil købe deres egne fly. For det første kan der være store udsving i de enkelte virksomheders behov, hvilket taler for at leje, når de har behovet. For det andet kan de momsfritagede virksomheder undgå købsmomsen på fly ved at købe ydelserne hos luftfartselskaber (flytaxi), der hovedsagligt flyver i udenrigsfart.

Luftfartselskaber, der hovedsageligt flyver i indenrigsfart, forventes praktisk taget at forsvinde – enten i form af omorganiseringer eller lukninger.  

Danmark kan i øvrigt kun reducere momsforskellen på fly i Danmark og andre lande via  en nedsættelse af den generelle momssats for alle varer og ydelser. Det skyldes, at de fælles momsregler i EU ikke giver mulighed for nedsat moms på fly, hvilket jo er hele baggrunden for, at der nu skal moms på leveringer af og til fly.

 

Spørgsmål 3

Ad § 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

Hvordan er beskatningsreglerne i forhold til vindmølle- og solcelleenergiproducenter, som har overskydende elektricitet, som sendes tilbage i systemet og sælges?

 

Svar

 

Solceller

Beskatningsreglerne for solcelle-el siger, at ejere af solcelleanlæg på højst 6 kW, der er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i en anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse, kan få afgiftsfrihed for den solcelleproducerede mængde el. Da der kun produceres el, når solen skinner, skal der bruges el fra det kollektive elnet, når solen ikke skinner. Til gengæld er der overskudsproduktion, når solen skinner, og den overskydende mængde el fyldes på nettet. Der betales så kun afgift af den mængde ”ekstra”-el, der forbruges fra nettet. Populært sagt får elmåleren lov til at løbe baglæns, når der sælges overskydende solcelle-el til nettet.

Solcelleordningen for husholdninger indebærer, at der skal installeres to målere: En måler der måler til nettet, og en måler, der måler fra nettet. Netselskaberne har ansvaret for målingen og nettoafregningen af elafgift med hver enkelt solcelleanlægsejer. Endvidere afregner net-selskaberne afgiften til SKAT. SKAT står for kontrol m.v.

 

Vindmøller

For vindmølle-el gælder, at der betales afgift af den el fra vindmøller, der leveres til forbrug i Danmark. Vindmøllerne er tilsluttet direkte til elnettet, dvs. de leverer el til elværkerne, og når de forbruger el, trækker de også dette fra elnettet. Den mængde el de leverer til nettet, modtager de betaling for, og den mængde el de forbruger, betaler de elprisen incl. afgifter for. Der skal dermed ske en særskilt måling af både den solgte og købte mængde el, og derfor kan elmåleren ikke ”løbe baglæns” i afgiftsmæssig henseende.

Der gælder dog andre afgiftsregler for møller, som står ”i baghaven”, som (kun) er direkte forbundet til ejerens egen installation, og hvor ejeren bruger sin egen strøm. Disse vindmøller er fritaget for elafgift af den strøm som ejeren tager ud til eget forbrug. Hvis der produceres mere strøm end ejeren kan forbruge, leveres den overskydende strøm, gennem ejerens egen installation, til nettet og hvis ejeren mangler strøm købes der fra nettet. Men heller ikke i denne henseende accepteres det, at elmåleren ”løber baglæns”, da der stadig skal betales elafgift af den strøm, der trækkes fra nettet. Der skal derfor også i denne forbindelse ske særskilte målinger af den producerede el, og den mængde el der trækkes ud til forbrug. Det er med andre ord kun den strøm vindmøllen selv producerer, der fritages for elafgift, hvis ejeren tager det ud til eget forbrug. Bruger vindmølleejeren andet strøm end det vindmøllen producerer, og trækker strømmen fra nettet, skal der betales afgift.

 

 

Spørgsmål 4

Ad § 38.24.01. Miljøafgifter

Hvad kan ministeren oplyse om de afgiftsmæssige forhold ved opsamling og anvendelse af regnvand til toiletskyld og vask i stedet for ledningsført vand, herunder påvirkningen af vandafledningsafgift?

 

Svar

Den statslige vandafgift betales som udgangspunkt af vandforsyningsvirksomheder. I sidste ende bliver afgiften dog overvæltet på forbrugerne og opkrævet via vandregningen. Den statslige vandafgift betales af det ledningsførte vand. Det vil sige, at hvis der anvendes regnvand til toiletskyl eller tøjvask betales ikke vandafgift.

Ud over den statslige afgift betales desuden det kommunale vandafledningsbidrag, som varierer fra kommune til kommune. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter vandforbruget. Hvis der er mÃ¥ler, beregnes bidraget ud fra det mÃ¥lte vandforbrug, som kommer fra vandværket. Hvis der genanvendes regnvand, skal der desuden betales for den genanvendte vandmængde. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg giver kommunalbestyrelsen mulighed for at lade vandafledningsbidraget nedsætte eller bortfalde, nÃ¥r regnvand genanvendes i husholdningerne, fx til toiletskyl og tøjvask. Det betyder, at det er op til den enkelte kommune, om der gives kompensation for vandafledningsbidraget i forbindelse med genanvendelse af regnvand.