Socialudvalget 2006-07
L 170 Bilag 9
Offentligt

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

(dagtilbudsloven)

[af familie‑ og forbrugerministeren (Carina Christensen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Familie- og forbrugerministeren har stillet ændringsforslag nr. 23 og 24.  Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4-8, 10, 11, 13, 14 og 16-22. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3 og 9. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 15. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 12.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 14. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og familie- og forbrugerministeren sendte den 30. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 94. Den 8. marts 2007 sendte familie- og forbrugerministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

BUPL –  Forbundet for pædagoger og klubfolk,

DLO – Daginstitutionernes Lands-Organisation og

DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer.

Deputationer

Endvidere har BUPL og Daginstitutionernes Lands-Organisation mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 60 spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af familie- og forbrugerministeren under nr. 23 og 24 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er positive over for lovforslaget, da DF ser mange muligheder for fleksible pasningsformer med lovforslaget.

Da rigtig mange børn tilbringer en stor tid af dagen i institutionerne rundt om i landet, mens deres forældre passer deres job, skal der være et højt kvalitetsniveau i institutionerne. Den fleksible mulighed, som lovforslaget indeholder − at forældrene selv kan bestemme, om de vil benytte sig af en kombination af offentlige og private pasningstilbud − vil gavne de familier, der har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen pga. skæve arbejdstider.

DF ser med tilfredshed på, at der gives mulighed for, at kommuner kan give tilskud til madordninger på de institutioner og skoler, der har sådanne ordninger, således at alle børn kan få den samme mad, hvis det ønskes af deres forældre. 

En stor del af lovforslaget omhandler trivsel og sprogudvikling, og at det pædagogiske arbejde tilrettelægges sådan, at man får alle børn »med«, og det synes DF, at dette lovforslag skaber rammerne for.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af familie- og forbrugerministeren under nr. 23 og 24 stillede ændringsforslag samt de under nr. 1-14 og 16-22 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 15.

Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af familie- og forbrugerministeren under nr. 23 og 24 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4-8, 10-11 og 13-22. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3 og 12 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 9.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at børn har behov for dagtilbud af høj kvalitet, ikke fordi de blot skal passes og opbevares, men fordi børn er selvstændige individer, der har brug for og ret til en hverdag, der er forankret i kvalitet og velfærd. Langt hovedparten af alle børn i Danmark går enten i vuggestue, dagpleje eller børnehave, og rigtig mange af dem bruger mange timer i deres dagtilbud hver eneste dag. Der er derfor god grund til at lave en samlet dagtilbudslov, men indholdet skal være brugbart og forpligtende, og det er lige præcis derfor, at lovforslaget slet ikke er ambitiøst nok. Der er en klar konflikt imellem de seneste års kommunale besparelser på dagtilbudsområdet, der i vidt omfang bunder i en forkert og alt for stram statslig udgiftspolitik, og regeringens ønsker om øget brug af private pasningstilbud.

S, RV, SF og EL vil i stedet en anden vej. S, RV, SF og EL ønsker at opprioritere dagtilbudsområdet ved at give hvert enkelt barn en direkte ret til et dagtilbud af høj kvalitet. Det kræver en ændring af den foreslåede formålsparagraf, således at fokus rettes på den kvalitative udvikling af dagtilbuddene i stedet for som foreslået, at hensyn til arbejdslivet står over ønsket om at forebygge den negative sociale arv. Børnefamiliernes behov for at kunne kombinere deres familieliv og deres arbejdsliv er en helt relevant problemstilling, men hører imidlertid ikke hjemme i en formålsparagraf, der i stedet kan bruges til at understrege alene børnenes behov. I relation til det brugbare i at lave en samlet lov virker det endvidere helt forkert, at pædagogiske tilbud til børn med varige funktionsnedsættelser er skrevet ud af forslaget til en dagtilbudslov. Hvis regeringens intention er at lave en samlet lovgivning for børn på dagtilbudsområdet, virker det ikke alene kunstigt, men også forkert at handicappede børns behov varetages andetsteds. S, RV, SF og EL ønsker i stedet en lovgivning, der varetager alle børns behov.

Netop derfor er det også nødvendigt i beskrivelsen af formålet med dagtilbud, at gruppen af risikobørn opprioriteres. Dagtilbuddene er i dag en central del af det sikkerhedsnet, der omgiver børn i vores samfund. Alt for mange børn lever i dag et udsat liv. Massive sociale problemer, omsorgssvigt og manglende integration er nogle af de vilkår børn i risikozonen lever med i dag. Dagtilbuddene skal være i stand til at få øje på disse børn. Og dagtilbuddene skal have de nødvendige ressourcer til at iagttage, reagere og handle, når børn af forskellige årsager er i mistrivsel. Ofte vil det være nødvendigt, at det enkelte dagtilbud samarbejder med forældre og den kommunale myndighed om at skabe bedre rammer for det enkelte barns liv. Dagtilbudsloven skal have et langt stærkere fokus på dette område, og det må politisk prioriteres, så det lader sig gøre i virkelighedens verden. 

Den afgørende forudsætning for en fortsat kvalitativ udvikling af dagtilbuddene er en langt mere forpligtende beskrivelse af, hvad kvalitet egentlig betyder i børns hverdag. S, RV, SF og EL foreslår derfor at ændre § 7, således at de overordnede kvalitative mål i loven skrives direkte med mulighed for, at spørgsmål om normering og fysiske faciliteter kan uddybes yderligere i lovens bemærkninger. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at skrive kvalitet. Folketinget og regeringen må forpligte sig stærkere også i forhold til indholdet af dagtilbuddene. Det samme gør sig gældende i forhold til den pædagogiske arbejdskraft. Ingen politiske visioner kan gennemføres, hvis ikke der er den nødvendige pædagogiske kapacitet i det enkelte dagtilbud. Pædagogerne, dagplejerne og det øvrige personale skal med andre ord ses som en helt uundværlig ressource. S, RV, SF og EL vil derfor forbedre det pædagogiske personales arbejdsvilkår, herunder muligheden for videreuddannelse, både for at sikre kvaliteten i børnenes hverdag og for at sikre, at det bliver lettere at rekruttere den nødvendige arbejdsstyrke til børneområdet. S, RV, SF og EL finder det meget mærkeligt, at dette spørgsmål nærmest ikke indgår i lovens tekst. S, RV, SF og EL synes derfor, at det ville være helt relevant at tilføje et helt nyt afsnit, hvori det pædagogiske personales arbejdsvilkår, hvad angår normering, adgang til efteruddannelse, afskaffelse af unødvendigt bureaukrati og andelen af uddannet personale, kan beskrives.

Afslutningsvis skal det understreges, at Folketinget ikke på en og samme tid kan beskrive behovet for kvalitet og samtidig befæste en øget privatisering uden indholdsmæssige krav på dagtilbudsområdet, ligesom det virker helt ulogisk at tale om øget indsats imod den negative sociale arv og bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole, mens lovforslaget understreger muligheden for at etablere flere private institutioner. Partierne ønsker at skabe en mangfoldighed af dagtilbud for børn og deres forældre ved at styrke brugerinddragelsen i det enkelte dagtilbud og de selvejende institutioner, men finder ikke, at regeringens lovforslag om private institutioner på nogen måde har bidraget til denne udvikling.

S, RV, SF og EL har stillet en række ændringsforslag, men vil grundlæggende foreslå regeringen at trække lovforslaget tilbage og i stedet fremsætte et forslag til dagtilbudslov, som dels indeholder de ændringer, der følger af de af S, RV, SF og EL stillede ændringsforslag, dels meget mere præcist beskriver de kvalitative rettigheder, ethvert barn i et velfærdssamfund bør være omgivet af.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har endvidere konstateret, at regeringen insisterer på også fremover at bruge 1 mia. kr. på at nedsætte forældrebetalingen til 25 pct. i stedet for at bruge pengene på det, som både børn, forældre og kommuner ifølge alle undersøgelser ønsker: Mere kvalitet og bedre tid i daginstitutionerne. RV stiller derfor ændringsforslag om, at loftet for forældrebetaling kan hæves til 33 pct., så kommuner og forældre selv kan bestemme, om de vil bruge pengene til takstnedsættelser eller kvalitet. RV konstaterer også, at regeringen insisterer på at tvinge personalet til at bruge deres tid på at lave en lang række planer, f.eks. pædagogiske læreplaner og børnemiljøplaner, i stedet for at bruge tiden på at passe børnene − oven i købet uden at tilføre tilstrækkelige ekstra ressourcer. RV mener, det er tid til tillid i den offentlige sektor, ikke mindst i børnehaverne, hvor det burde være forældre og pædagoger, der sammen med de folkevalgte politikere på lokalt plan kunne prioritere, hvordan midlerne og tiden er bedst brugt i vuggestuer og børnehaver.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker til ændringsforslag nr. 3, at EL har tillid til, at kommunerne selvfølgelig nøje vurderer det enkelte barns udvikling og kun anvender dette pålæg, når der er alvorlig bekymring for barnets udvikling, og at der anlægges en helhedsbetragtning om, at det er det bedste for barnet på trods af forældrenes modstand. Samtidig skal det bemærkes, at en socialpædagogisk friplads er gratis for familierne.

EL vil stemme imod ændringsforslaget om at hæve loftet for forældrebetalingen. EL vil gerne være med til at sikre, at daginstitutionerne får flere penge og et kvalitetsløft. Dog skal det ikke være ved, at forældrene skal betale mere. Det skal ske ved, at staten tilfører kommunerne de nødvendige ekstra penge.

 Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S, RV, SF og EL):

Til § 1

   1) Nr. 2 affattes således:

»2) give børn en hverdag i dagtilbuddene, som er forankret i en høj grad af velfærd og kvalitet, herunder tilstrækkelig voksenkontakt, gode fysiske faciliteter og den nødvendige pædagogiske kapacitet,«.

[Ændring af formålsbestemmelse]

Til § 7

   2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Dagtilbud skal imødekomme alle børns behov, herunder børn, der af forskellige årsager har særlige behov. Dagtilbuddene skal evne at se børns problemer, behov og ressourcer og reagere på disse og effektivt iværksætte nødvendige særlige initiativer.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

[Ændring af bestemmelse om formål for dagtilbud]

Af   et mindretal (S, SF og EL):

Til § 11

   3) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.:

»Hvis et barns normale udvikling er i fare, skal kommunalbestyrelsen pålægge forældrene at lade barnet indskrive i et dagtilbud.«

[Indsættelse af pålæg om indskrivning i dagtilbud]

Af   et mindretal (S, RV, SF og EL):

Til § 14

   4) Stk. 3 og 4 udgår.

[Bestemmelser om forældrebestyrelser i privatinstitutioner og privat dagpleje ophæves]

Til § 17

   5) Paragraffen med tilhørende overskrift udgår.

[Muligheden for forældrebetalt madordning ophæves]

Til § 19

   6) Stk. 4 udgår.

[Mulighed for etablering og drift af privatinstitutioner ophæves]

Til § 20

   7) Paragraffen udgår.

[Bestemmelser om godkendelse af privatinstitutioner ophæves]

Til § 21

   8) Stk. 3 udgår.

[Mulighed for drift af privat dagpleje ophæves]

Af   et mindretal (S, SF og EL):

Til § 22

   9) I stk. 2 ændres »fem« til: »fire«.

[Ændring af normering i dagpleje]

Af et mindretal (S, RV, SF og EL):

Til § 24

   10) Stk. 2, nr. 2 og 3, udgår.

[Bestemmelser vedrørende privatinstitutioner, privat pasning og pasning af egne børn ophæves]

Til § 26

   11) I stk. 2 udgår »og private dagplejere«, og stk. 3 udgår.

[Bestemmelser om optagelse i privat dagpleje og i privatinstitutioner ophæves]

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og EL):

   12) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved optagelse af børn i dagtilbud skal kommunalbestyrelsen efter forældrenes ønske optage søskende i samme dagtilbud, såfremt dagtilbuddet omfatter den aldersgruppe, de tilhører.«

 [Indsættelse af regel om søskendegaranti]

Af et mindretal (S, RV, SF og EL):

Til § 27

   13) I stk. 2 udgår »og privat dagpleje«, og stk. 3 og 4 udgår.

[Bestemmelser om retningslinjer for optagelse i privat dagpleje og i privatinstitutioner ophæves]

Til § 29

   14) Stk. 2 og 4 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

[Bestemmelser om opsigelse og udmeldelse i privatinstitutioner ophæves]

 

 

Af et mindretal (RV):

Til § 31

   15) I stk. 2 ændres »75 pct.« til: »67 pct.«, og »25 pct.« ændres til: »33 pct.«.

[Ændring af egenbetaling i dagtilbud]

 

 

Af et mindretal (S, RV, SF og EL):

Til § 34

   16) Paragraffen udgår.

[Bestemmelse om tilskud til privat dagpleje ophæves]

Til §§ 36-40

   17) Paragrafferne med tilhørende overskrift udgår.

[Bestemmelser om tilskud til privatinstitutioner ophæves]

Til § 43

   18) I nr. 1 udgår »privat pasning med tilskud efter § 80,«.

[Bestemmelse om tilskud til privat pasning ophæves]

Ny paragraf

   19) Efter § 44 indsættes i afsnit II som ny paragraf:

 

»Særlige dagtilbud

§ 01. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. § 4.

Stk. 2. Familie- og forbrugeministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

Stk. 3. Familie- og forbrugerministeren fastsætter regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud.«

[Indsættelse af regler om særlige dagtilbud]

Ny paragraf

   20) Efter § 77 indsættes i afsnit IV som ny paragraf:

 

»Særlige klubtilbud

§ 02. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i § 01.

Stk. 2. Familie- og forbrugerministeren fastsætter regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.«

[Indsættelse af regler om særlige klubtilbud]

Til afsnit V

   21) Afsnittet (§§ 78-91) med tilhørende overskrift udgår.

[Bestemmelser om private pasningsordninger ophæves]

Til § 109

   22) I nr. 1 ændres »§§ 20-31, 33-35, 37, 38« til: »§§ 20-38«.

[Ophævelse af bestemmelser i lov om social service]

Af   familie- og forbrugerministeren, tiltrådt af udvalget:

   23) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 40, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1« til: »§§ 19 og 21 i dagtilbudsloven«.«

 [Konsekvensændring som følge af ophævelse af § 20 i lov om social service]

   24) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»02. I § 164 a, stk. 1 og 2, ændres »§§ 38 og« til: »§«.

03. I § 184 udgår », jf. dog § 185«.«

[Konsekvensændringer som følge af ophævelse af §§ 38 og 185 i lov om social service]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringen erstattes den foreslåede formålsparagrafs nr. 2 om familiens fleksibilitet og valgmuligheder med en ny formulering. Ændringen indebærer, at den foreslåede formålsparagraf fokuserer på den kvalitative udvikling af dagtilbuddene i stedet for på hensynet til familiens arbejdsliv.

Til nr. 2

Med ændringen udvides paragraffen om formål for dagtilbud, således at børn, der af forskellige årsager har særlige behov, nævnes eksplicit og dermed opprioriteres.

Til nr. 3

Med ændringen skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering ud over at gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksomme på muligheden for en plads i et dagtilbud pålægge forældrene at lade deres børn indskrive i et dagtilbud, hvis barnets normale udvikling er i fare.

Til nr. 4

Ændringen indebærer, at bestemmelserne om forældrebestyrelser i privatinstitutioner og privat dagpleje ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 8, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for at oprette forældrebetalte madordninger i dagtilbud ophæves.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for, at daginstitutioner kan drives af private leverandører som privatinstitutioner, ophæves. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 7

Ændringen indebærer, at bestemmelserne om kommunalbestyrelsens godkendelse af privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner foreslås ophævet. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for, at dagtilbud kan drives af private leverandører som privat dagpleje, ophæves. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 9

Ændringen indebærer, at der i den enkelte dagpleje kun kan modtages op til fire børn.

Til nr. 10

Med ændringen ophæves kommunalbestyrelsens pligt ved manglende overholdelse af pasningsgarantien til at dække bruttodriftsudgiften til en plads i en privatinstitution eller privat pasning eller dække give tilskud til pasning af egne børn. Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 21, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og give tilskud til privat pasning og pasning af egne børn foreslås ophævet. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om optagelse i privat dagpleje og privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 8, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 12

Bestemmelsen er ny og pålægger kommunalbestyrelsen at optage søskende i samme dagtilbud, når forældrene ønsker det. Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal tage søskendehensyn og anvise søskende en plads i et dagtilbud, i tilfælde af at en familie søger et barn optaget i et dagtilbud i kommunen, såfremt dagtilbuddet omfatter den aldersgruppe, de tilhører.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om fastsættelse og offentliggørelse af retningslinjer for optagelse af børn i privatinstitutioner og privat dagpleje ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 8, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om opsigelse og udmeldelse fra privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner foreslås ophævet.

Til nr. 15

Med den foreslåede ændring hæves forældrenes egenbetaling for brug af dagtilbud til højst at kunne udgøre 33 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen om tilskud til privat dagpleje ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 8, hvor muligheden for at drive privat dagpleje foreslås ophævet. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om tilskud til privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner foreslås ophævet.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring indebærer, at kommunalbestyrelsens pligt til at give søskendetilskud i forbindelse med privat pasning med tilskud efter § 80 ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 21, hvor bestemmelserne om at etablere, drive og give tilskud til private pasningsordninger foreslås ophævet.

Til nr. 19

Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen i lov om social service § 32 om særlige dagtilbud overføres til dagtilbudsloven. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 20

Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen i lov om social service § 36 om særlige klubtilbud overføres til dagtilbudsloven. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 21

Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelserne i lovforslagets afsnit V om etablering og drift af private pasningsordninger samt tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn ophæves. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 22

Ændringsforslaget indebærer en ophævelse af §§ 32 og 36 om henholdsvis særlige dagtilbud og særlige klubtilbud i lov om social service som konsekvens af ændringsforslag nr. 19 og 20, hvor bestemmelserne foreslås overført til dagtilbudsloven. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 23

Ændringen vedrører konsekvensændringer i lov om social service som følge af forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Med ændringen vil § 40, stk. 1, nr. 2, henvise til dagtilbudslovens bestemmelser om etablering og drift af daginstitutioner og dagpleje.

Til nr. 24

Ændringen vedrører konsekvensændringer i lov om social service som følge af forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Ændringen indebærer, at henvisningerne i §§ 165 a og 184 udgår som følge af dagtilbudslovens vedtagelse.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Hans Andersen (V)   Anne‑Mette Winther Christiansen (V)   Gudrun Laub (V) nfmd.  Inger Beinov Støjberg (V)   Pia Kristensen (DF) fmd.  Henrik Brodersen (DF)   Tina Petersen (DF)   Tom Behnke (KF)   Per Ørum Jørgensen (KF)   Mette Frederiksen (S)   Hüseyin Arac (S)   Lene Hansen (S)   Lise von Seelen (S)   Martin Lidegaard (RV)   Bente Dahl (RV)   Pernille Vigsø Bagge (SF)   Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og forbrugerministeren

2

Henvendelse af 16/12-06 fra DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 23/3-07 fra DLO – Daginstitutionernes Lands-Organisation

5

Talepapir fra DLO –Daginstitutionernes Lands-Organisations foretræde for Socialudvalget den 12/4-07

6

Henvendelse af 16/4-07 fra BUPL

7

Ændringsforslag fra familie- og forbrugerministeren

8

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/12-06 fra DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-07 fra DLO –

Daginstitutionernes Lands-Organisation, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren kan oplyse, om det fortsat vil være muligt for en institution at have kollektiv ledelse efter lovens vedtagelse, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til at udarbejde de ændringsforslag, der er nødvendige for at leve op til ånden i FN’s børnekonvention, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der ligger i lovforslagets bestemmelse om, at alle børn i dagtilbud skal opdrages til »samhørighed med og integration i det danske samfund«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan ministeren forestiller sig, at der skal føres tilsyn med. om dagtilbuddene lever op til at opdrage alle børn til »samhørighed med og integration i det danske samfund«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren kan redegøre for, om § 18, stk. 3, betyder, at den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion kan pålægge såvel kommuner som dagtilbud at udlevere en hvilken som helst oplysning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan ministeren er nået frem til, at én dagplejer kan passe op til fem børn, og om ministeren mener, at det gælder uanset alderssammensætning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministerens udtalelse i en kronik i Kristeligt Dagblad den 27. februar 2007, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan ovenstående udtalelse harmonerer med, at man i bemærkningerne til loven har angivet, at de fire formål beskrevet i § 1 er sidestillede, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om de fire formål beskrevet i § 1 skal opfattes som sidestillede og om ministeren i givet fald så har overvejet, hvordan man vil prioritere mellem formålene, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren mener, at det vigtigste er det pædagogiske tilbud, eller om det er hensynet til forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, at familiernes fleksibilitet og valgmuligheder, jf. § 1, nr. 2, er vigtigere end bruddet med den sociale arv, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, at hensynet til sammenhængen mellem tilbuddene, jf. § 1, nr. 4, er vigtigere end den pædagogiske tilrettelæggelse i den enkelte institution, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorfor barnets ret til medbestemmelse ikke nævnes, jf. FN’s konvention om børns rettigheder § 12, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorfor børns rettigheder i det hele taget ikke er betonet i formålsparagraffen, når Danmark har tilsluttet sig FN’s børnekonvention, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor børns alsidige udvikling ikke betones og om det betyder, at børn i fritidstilbud ikke skal udvikle sig alsidigt, jf. at alsidig udvikling ikke nævnes i lovforslagets § 45, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om fleksibiliteten vil blive forvaltet ud fra barnets interesser, eller om det i praksis vil betyde at tilpasning til arbejdsmarkedet vejer tungere end hensynet til børnene, f.eks. deltagelse i pædagogiske aktiviteter og samvær i børnegrupperne, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om en redegørelse for, hvorfor det ikke længere er en prioritering, at børn skal udvikle kreativitet og fantasi, og om det forhold, at overgangen til skolen betones, betyder, at skolen skal være en slags mål for den pædagogiske indsats, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor »forslag til ressortomlægning, ensretning og flytning af områder« falder uden for rammerne af lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvad der er til hinder for at foretage den foreslåede omlægning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren kan oplyse, hvad der er hensigten med bestemmelsen i § 6, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvem der kan beslutte, at de opgaver som lovforslagets § 6 og § 9 tillægger lederen af det enkelte dagtilbud, skal varetages af distrikts- eller områdeledere, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvordan den daglige leders ansvar for den pædagogiske og administrative ledelse over for kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, harmonerer med de tilfælde, hvor de nævnte opgaver varetages af distrikts- eller områdeledere, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om eksempler på, hvilke dele af den pædagogiske og administrative ledelse, der med loven er tillagt det enkelte dagtilbuds leder, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det af lovforslaget præciserede ansvarsområde for lederen af det enkelte dagtilbud, for så vidt angår lovens § 9 (pædagogiske læreplaner) og lovens § 13 (børnemiljøvurderingen), ikke kan deles og varetages af distrikts- eller områdeledere m.v., til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om en overførsel af opgaver og ansvar til område- eller distriktsledere indebærer, at det vil være disse, der har kontakten til forældrebestyrelsen, når forældrebestyrelsens indflydelsesret, jf. lovforslagets § 15, vedrører de overførte opgave, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvordan forældrebestyrelsens indflydelse, jf. lovforslagets § 15, på de eventuelle opgaver, der overføres til område- eller distriktsledere, sikres, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvorfor distrikts- og områdeledere og deres ansvar for opgaverne ikke er beskrevet i selve lovteksten, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. Om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunalbestyrelsen besidder den nødvendige pædagogiske viden og kompetence i relation til vurdering af de pædagogiske læreplaner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der er tilstrækkelig pædagogisk viden og kompetence i forvaltningen til at varetage opgaverne i forbindelse med de pædagogiske læreplaner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvorfor det ikke er »hensigtsmæssigt, at der er centralt fastsatte krav til uddannelser«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvorfor der i lovforslaget ikke indgår bestemmelser om uddannelseskrav til personalet i lighed med, hvad der er tilfældet i folkeskoleloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at daginstitutionernes pædagogiske viden og kompetence vedrørende sprogvurderingerne inddrages i kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af arbejdet med sprogvurderinger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvorfor der ikke som på folkeskoleområdet foreslås etableret et centralt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af dag-, fritids- og klubtilbud, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om bestemmelsen i § 18 giver mulighed for at indhente oplysninger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. Om, hvordan ministeren vil sikre, at de private pasningsordninger, der er beskrevet i lovforslagets afsnit V, lever op til bestemmelsen i lovforslagets § 1 om trivsel, udvikling og læring, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om tolkning af begrebet »integrationsmæssige problemer«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at loven tolkes i overensstemmelse med FN’s børnekonvention om beskyttelse af mindretal (artikel 30), til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om formålet med den øgede skriftlighed, som institutioner, kommunalbestyrelse m.v. forpligtes til at udføre, og om, hvordan ministeren vil sikre, at det ikke fører til spildtid, gættekonkurrencer og ukonstruktiv regnskabspligt, men derimod fremmer det lokale professionelle arbejde, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvorfor netop Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Dansk Center for Undervisningsmiljø får monopol på opgaverne med styring og udvikling på dagtilbudsområdet samt til at udstikke retningslinjer for de konkrete fortolkninger og udmøntninger af loven udenom den parlamentariske kontrol, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvorfor retningslinjerne for EVA’s og Dansk Center for Undervisningsmiljøs opgaver ikke er mere specificerede, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om baggrunden for, at kommuner og dagtilbud forpligtes til at udlevere oplysninger til EVA, som almindeligvis vil være omfattet af reglerne om aktindsigt efter offentlighedslovens og forvaltningslovens regler, jf. bemærkningerne til § 18, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og den indsigt, som generelt er tilvejebragt i forskningen inden for børne- og ungdomsområdet, f.eks. om børneperspektivet og børns rettigheder, bliver inddraget i den løbende udvikling af området, når man allerede i lovteksten har givet et navngivet statsligt organ monopol på denne opgave uden om parlamentarisk kontrol, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvad der menes med den negative sociale arv i lovforslaget; om det er den generelle sociale ulighed eller er det marginaliseringen af mindre grupper, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvilken effekt ministeren forestiller sig, at det foreliggende lovforslag vil få på bekæmpelsen af den negative sociale arv, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om ministeren ikke mener, at der er en modsætning mellem på den ene side den øgede introduktion af frit valg og på den anden side bekæmpelsen af den negative sociale arv, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om det er et problem, at man som led i integrationsbestræbelserne, der angiveligt er intenderet med lovforslaget, ikke peger mere eksplicit på værdien af modersmålet og retten til at udtrykke sig på de sprog, man ønsker, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvorfor der ikke i forbindelse med intentionen om samhørighed og integration i lovforslagets § 7 er formuleret noget om gensidig respekt, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm., om det er børnene eller det pædagogiske miljø, der skal evalueres, jf. lovforslagets bestemmelser om evaluering, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om, hvilke evalueringsformer der er tale om; om det er centralt initierede evalueringer, hvor kriterierne er eksternt definerede og standardiserede, eller decentrale evalueringer, der udspringer af lokalt definerede problemstillinger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at bestemmelserne om sprogvurderinger og evalueringer i dagtilbud ikke fører til, at børns identitet vedvarende problematiseres, herunder bedes ministeren oplyse, hvor grænsen for at eksaminere vores små børn går, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det fokus, der med lovforslagets lægges på evaluering, faktisk fører til pædagogisk udvikling af de dagtilbud, som børnene tilbringer store dele af deres barndom i, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, hvordan man kan inddrage børns perspektiv i børnemiljøvurderinger, og om, hvilken status børns perspektiver skal have, og hvilke ressourcer der er knyttet til at udvikle denne dimension i børnemiljøvurderingerne, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvor mange kommuner der i dag tilbyder søskendegaranti i forbindelse med deres dagpasning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om udviklingen de sidste 5 år i antallet af kommuner, der tilbyder søskendegaranti i forbindelse med deres dagpasning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm., om kommunalbestyrelser kan stille sproglige krav, når de skal godkende private daginstitutioner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om kommentar til talepapiret fra DLO – Daginstitutionernes Lands-Organisations foretræde den 12/4-07, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-07 fra BUPL, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå