L 148 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

(Revision af detailhandelsbestemmelserne).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-02-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 22-02-2007
Betænkning afgivet 16-05-2007
2. behandlet/henvist til udvalg 22-05-2007
Betænkning afgivet 24-05-2007
Tillægsbetænkning afgivet 24-05-2007
3. behandlet, vedtaget 30-05-2007
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Loven har til formål at give et serviceeftersyn af de gældende detailhandelsregler, skabe større klarhed over indholdet af reglerne, give større frihed for kommunerne til at planlægge inden for rammerne og samtidig give så vide rammer, at virksomhederne kan fortsætte udvikling af nye butikskoncepter. De generelle regler om butiksstørrelser hæves med 500 m2, uanset om der er tale om en daglig- eller en udvalgsvarebutik, således at en dagligvarebutik fremover må være på 3.500 m2 og en udvalgsvarebutik på 2.000 m2. Butiksstørrelsen kan øges med yderligere 200 m2 til personalefaciliteter. De særlig pladskrævende varegrupper defineres udtømmende i loven. Størrelse og placeringen af den enkelte butik fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, KF, RV, SF og Leif Mikkelsen (UFG)) mod 18 (DF og EL).