Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 12, 14, 16, og 18-22 af  9. februar 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

 

                                                                 /  Ivar Nordland


Spørgsmål 12: Kan ministeren bekræfte, at det med de foreslåede ændringer af reglerne for skattefri omstruktureringer fortsat vil være muligt at bede om forhåndsgodkendelse af omstruktureringer?

Svar: Ja, det kan jeg bekræfte.

 


Spørgsmål 14: Er ministeren enig i, at der for mange skatteydere vil være en tilskyndelse til at søge om tilladelse til skattefri omstrukturering, så der undgås de stramme vilkår, der følger med den tilladelsesfrie omstrukturering?

Svar: Jeg er ikke enig i, at lovforslaget indebærer en tilskyndelse til at søge om tilladelse til skattefri omstrukturering. Der kan dog være omstruktureringer, som det af den ene eller anden grund kan være uhensigtsmæssigt at gennemføre skattefrit uden tilladelse. Om det er tilfældet afhænger dog helt af den konkrete situation og af de deltagende selskaber og aktionærer.

Jeg går ud fra, at det, der i spørgsmålet er omtalt som ”stramme vilkår”, er de værnsregler, der er foreslået. Der er tale om regler, som skal gøre det uinteressant at benytte adgangen til skattefri omstrukturering uden tilladelse, hvis hovedformålet med omstruktureringen er skatteundgåelse eller skatteunddragelse, herunder at omgå avancebeskatningen.

Jeg gør opmærksom på, at den praksis, der er udviklet om de gældende regler, har samme sigte. Gennem tilladelsespraksis og de vilkår, som SKAT stiller for tilladelserne, bliver der således også dæmmet op for omgåelse af reglerne om avancebeskatning.

 


Spørgsmål 16: Kan ministeren bekræfte, at der ved omstruktureringer, der gennemføres efter reglerne uden tilladelse, efterfølgende kan søges om tilladelse, hvis der efterfølgende indtræffer uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstig, og vil det i givet fald være tilstrækkeligt, at der først søges om tilladelse, når den uforudsete begivenhed indtræder?

Svar: Ja, det kan jeg bekræfte.

 


Spørgsmål 18: Hvad er ministerens holdning til etablering af et register over unoterede aktier, jf. betænkning 1392 om aktieavancebeskatningsloven, side 24?

Svar: Det er ikke et egentligt register, men en selvangivelsesordning, der er tale om på side 24 i den nævnte betænkning. Det vil sige en ordning, der baserer sig på oplysninger fra den enkelte skatteyder.

Lovforslaget giver efter min opfattelse ikke anledning til at etablere et register over unoterede aktier. Jeg skal gøre opmærksom på, at den almindelige selvangivelsespligt også omfatter gevinst ved salg af unoterede aktier.

 

 

 


Spørgsmål 19: Vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde de foreslåede justeringer af sambeskatningsreglerne vil give skatteydere fordele med tilbagevirkende kraft?

 

Svar: I henhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 15 foreslås tre ændringer af sambeskatningsreglerne tillagt virkning før indkomståret 2007.

Det gælder for det første forslaget om, at indkomst fra faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, kan vælges beskattet i Danmark, jf. forslagets § 1, nr. 8. Denne valgmulighed foreslås i henhold til forslagets § 15, stk. 5, tillagt virkning fra og med indkomståret 2005 - dvs. det første indkomstår, hvor de nye sambeskatningsregler var gældende. Formålet med justeringen er at forhindre, at de særegne forhold, der gælder for denne type aktiver, fører til, at aktiverne som følge af territorialprincippet glider ind og ud af dansk beskatning. Ved at tillægge forslaget virkning fra de nye sambeskatningsreglers indførelse gives der mulighed for at undgå dette.

For det andet foreslås det, at justeringerne af sambeskatningsreglerne i relation til omstruktureringer med nystiftede selskaber og skuffeselskaber, jf. forslagets § 1, nr. 18, kan anvendes på selskaber, der erhverves eller stiftes i indkomståret 2006, jf. forslagets § 15, stk. 7. Formålet med disse justeringer er at undgå, at der ved koncerninterne omstruktureringer, hvor der ofte anvendes nystiftede selskaber og skuffeselskaber, skal foretages unødvendige delårsopgørelser og i visse tilfælde mistes skattemæssige afskrivninger.

Med det forslåede virkningstidspunkt har de relevante selskaber mulighed for at anvende de nye regler ved selvangivelsen for indkomståret 2006, der for mange selskaber skal indleveres 1. juli 2007. Omvendt har selskaber, der allerede har disponeret efter de gældende regler - herunder udarbejdet delårsopgørelser - mulighed for at anvende de gældende regler. Ikrafttrædelsen tager således i videst muligt omfang administrative hensyn til de koncerner, der i indkomståret 2006 har omstruktureret med anvendelse af nystiftede selskaber og skuffeselskaber.

For det tredje foreslås justeringen af bortseelsesreglen i selskabsskattelovens § 31, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 20, tillagt virkning fra og med indkomståret 2006, jf. forslagets § 15, stk. 9. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at bortse fra underskud, der nedbringer indkomst i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark, således at der opstår en dansk skat, der kan lempes for i den stat, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende. Med den foreslåede justering kan bestemmelsen virke efter sit formål. Bortseelse af underskud sker ved udarbejdelse af selvangivelsen. Det foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at reglen hurtigst muligt kommer til at virke efter hensigten.

 

 


Spørgsmål 20: Vil ministeren redegøre for, hvilke fordele indførelsen af de nye sambeskatningsregler i 2005 har haft for f.eks. kapitalfondes opkøb af selskaber?

Svar: Indførelsen af de nye sambeskatningsregler i 2005 gav ikke særlige fordele til kapitalfonde i forhold til ”almindelige” selskaber.

Ændringerne af sambeskatningsreglerne udvidede fordelene ved sambeskatning til mange flere selskaber end tidligere. Således var det efter de tidligere regler en betingelse for at kunne opnå sambeskatning, at moderselskabet eller et eller flere af de selskaber, der blev inddraget under sambeskatningen, ejede alle aktier i datterselskabet. Ved erhvervelse af et selskab kunne sambeskatning endvidere først påbegyndes med virkning for indkomståret efter erhvervelsen.

Det ændrede de nye sambeskatningsregler, således at et selskab nu medtages under sambeskatningen, hvis koncernen har bestemmende indflydelse over selskabet. Selskabet medtages i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor den bestemmende indflydelse opnås.

Denne fordel ved at kredsen af sambeskattede selskaber udvides og ved at sambeskatningen får virkning på et tidligere tidspunkt gavner både kapitalfonde og almindelige selskaber, der opkøber selskaber. Således vil et underskud i et overtagende selskab - eventuelt som følge af renteudgifter - kunne modregnes i eventuelt overskud i det opkøbte selskab på et tidligere tidspunkt end efter de hidtidige regler. Hele det overtagende selskabs underskud i opkøbsåret vil kunne modregnes i det opkøbte selskabs skattepligtige indkomst efter overtagelsen. Indkomst i det opkøbte selskab før overtagelsen vil ikke kunne nedbringes som følge af underskud i det overtagende selskab.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg i forbindelse med behandlingen af lovforslaget bag de nye sambeskatningsregler (L 121, FT 2004-2005, 2. samling) besvarede en række spørgsmål om de nye sambeskatningsreglers betydning for kapitalfonde, bl.a. spørgsmål 83-87 og 130-131.

 

 

 


Spørgsmål 21: Vil ministeren nærmere redegøre for sine overvejelser om at indføre en egentlig sambeskatningsselvangivelse?

Svar: Ideen om en egentlig sambeskatningsselvangivelse blev fremført af Skatterevisorforeningen i forbindelse med høringen ved fremsættelsen af lovforslaget. Kommentaren til ideen var, at Skatteministeriet vil overveje, om en egentlig sambeskatningsselvangivelse kan medføre administrative lettelser for selskaberne og/eller myndighederne. Hvis det er tilfældet, kan der være grund til at gå videre med ideen.

Jeg har derfor givet ideen videre til SKAT med henblik på, at den indgår i SKATs løbende arbejde med at udforme selvangivelser m.v. på den mest hensigtsmæssige måde. SKAT har endnu ikke haft mulighed for at vurdere ideen nærmere.

 

 

 


Spørgsmål 22: Kan ministeren bekræfte, at der fortsat er mulighed for at omgå treårsreglen for selskaber, f.eks. ved indgåelse af optionslignende aftaler om overdragelse af aktier?

Svar: Nej, det kan jeg ikke.

Formålet med at lave en optionslignende aftale om overdragelse - i stedet for en egentlig overdragelsesaftale - skulle være, at overdragelsen dermed skattemæssigt udskydes til et tidspunkt, hvor det overdragende selskab har ejet aktierne i tre år.

Hvis det skattemæssigt skal kunne anerkendes, at overdragelsen først sker ved udnyttelse af optionen, er det en betingelse, at der foreligger en reel usikkerhed om, hvorvidt overdragelsen faktisk vil blive gennemført. Hvis der kun formelt er tale om en optionsaftale, vil aktierne blive anset for at være afstået på tidspunktet for indgåelsen af optionsaftalen.

Det beror på en samlet bedømmelse, om der allerede ved udstedelsen af optionen foreligger en reel overdragelse, som parterne har indrettet sig efter. I den forbindelse vil det være af betydning, om parterne reelt er stillet som om handlen var gennemført - herunder om køberen allerede ved indgåelsen af optionsaftalen helt eller delvist får rådighed over salgssummen. Det kan ligeledes være af betydning, om den optionslignende aftale er indgået med henblik på at opnå skattefordele.

Parterne kan således ikke udskyde overdragelsestidspunktet ved at benytte optionslignede aftaler, uden at måtte leve med risikoen for, at overdragelsen faktisk ikke bliver gennemført.