L 110 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.

(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2006-07

Status: Delt

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 13-12-2006

Lovforslag som fremsat

20061_l110_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 110 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).

Fremsat den 13. december 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove

(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1181 af 12. december 2005, § 4 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, § 9 i lov nr. 406 af 8. maj 2006 og senest ved § 18 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 A, stk. 5 , ændres »§ 6, stk. 5« til: »§ 6, stk. 4«.

2. I § 2 A, stk. 8 , ændres €œ§ 31» til: § 31 A«.

3. Efter § 2 A indsættes:

» § 2 B. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 har gæld eller lignende til en person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være egenkapital, anses gælden m.v. ligeledes for at være egenkapital ved den danske indkomstopgørelse. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den udenlandske person eller det udenlandske selskab har bestemmende indflydelse over selskabet eller hvis selskaberne er koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2.

Stk. 2. Kvalifikation efter stk. 1 medfører, at selskabets rentebetalinger og kurstab anses for at være udbytteudlodninger.

Stk. 3. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af § 2, stk. 1, litra a og b.«

4. I § 3, stk. 5 , ændres »§ 2, stk. 1, litra c)« til: »§ 2, stk. 1, litra c, og skattepligt efter kulbrinteskatteloven for så vidt angår indtægt som nævnt i lovens § 4«.

5. I § 3 A, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »hver af ejerne«: », jf. dog 3. pkt.«

6. I § 3 A, stk. 4, indsættes som 3. pkt. :

»Hvis en ejer har valgt opgørelse efter § 13 F, medregnes indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, til ejerens indkomst efter § 13 F.«

7. I § 4, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »op til 18 måneder«: », medmindre andet følger af § 10, stk. 5«.

8. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Et selskab kan uanset stk. 2 hvert år vælge at medregne indkomst fra alle faste driftssteder i fremmede stater, Færøerne eller Grønland, hvortil der er knyttet mobile borerigge. Negativ indkomst efter 1. pkt. kan kun modregnes i tilsvarende positiv indkomst for de følgende år. Ved tilvalg og fravalg efter 1. pkt. finder stk. 4 henholdsvis stk. 5 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

9. § 8, stk. 3 , der bliver stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark sidestilles med erhvervelse fra koncernforbundet selskab. § 8 B finder tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet.«

10. I § 13, stk. 2 , indsættes efter »stk. 8-14«: »eller § 13 F«.

11. I § 13, stk. 13, 3. pkt. , ændres »Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,« til: »Ligningslovens § 16 A, stk. 11, 3.-5. pkt.,«.

12. I § 13 F, stk. 3, 1. pkt., udgår »efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller« og », og § 33 F«, og i § 13 F, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller« og »og § 33 F«.

13. I § 13 F indsættes som stk. 6 og 7 :

» Stk. 6. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Stk. 7. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter stk. 1.«

14. I § 29 B, stk. 2 , indsættes som 3.-5. pkt. :

»Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning eller alle selskaber i en sambeskatning i løbet af et indkomstår etablerer ny koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet eller selskaberne inden etableringen af koncernforbindelsen ikke medregnes under sambeskatningen ved indkomstårets udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selskaberne har betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, i stedet henføres til denne indkomstperiode. Det er en betingelse, at anmodning herom indgives af de berørte selskaber senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen. Der beregnes ikke tillæg efter stk. 6 af acontoskat som nævnt i 3. pkt.«

15. I § 31, stk. 1, 1. pkt. , ændres »eller § 2, stk. 1, litra a og b,« til: », § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,«.

16. § 31, stk. 1, 3. pkt. , affattes således:

»I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder.«

17. I § 31, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »skattemæssige afskrivninger«: », herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18,«.

18. I § 31, stk. 3 , indsættes som 6.-9. pkt. :

»Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6.-7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt., og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.«

19. § 31, stk. 6 , affattes således:

» Stk. 6. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingsforpligtelserne efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31 C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«

20. § 31, stk. 7 , affattes således:

» Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.«

21. § 31 A, stk. 1, 5. pkt. , affattes således:

»I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder.«

22. I § 31 A, stk. 6, 1. pkt. , indsættes efter »udenlandske selskaber«: »og faste driftssteder i udlandet«.

23. I § 31 A, stk. 10 , indsættes efter 3. pkt.:

»Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på selskaber i sambeskatningen.«

24. I § 31 A, stk. 10 , ændres »1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.

25. I § 31 A, stk. 10 , ændres to steder »5. pkt.« til: »6. pkt.«.

26. I § 31 C, stk. 2, nr. 3 , ændres »denne« til: »dette«.

27. I § 31 C, stk. 2, nr. 4 , ændres »en anden virksomhed« til: »et andet selskab«.

28. I § 31 C, stk. 3 , indsættes som 2. pkt. :

»Et datterselskab kan kun have ét moderselskab.«

29. Efter § 31 C indsættes:

» § 31 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen er koncernens ultimative moderselskab, eller hvis tilskudsyderen skattefrit kan udlodde udbytte til et selskab i koncernen efter § 13, stk. 1, nr. 2. Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge. Ved tilskud i kalenderårene 2007 og 2008 er kravet til ejerandelen 15 pct. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Udenlandske moderselskaber og ejerled skal være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og €" modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udlodninger af deklareret udbytte til aktionærerne. Stk. 1 omfatter heller ikke andre udbytteudlodninger til aktionærer eller tilskud til indirekte aktionærer. Betalingen i 2. pkt. anses dog for omfattet af stk. 1 og 6, hvis betaleren opnår fradrag for betalingen efter udenlandske regler.

Stk. 3. Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet.

Stk. 4. Tilskudsyderen og €"modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 5. Der foretages indeholdelse af skat af tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A.

Stk. 6. Uanset stk. 1 medregnes koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler.«

30. I § 32, stk. 1 , indsættes som nr. 4 :

»4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F.«

§ 2

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2 , indsættes som 3. og 4. pkt. :

»Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab samt koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

2. I § 17, stk. 2 , indsættes som 2. og 3. pkt. :

3. Efter § 36 indsættes i kapitel 7 :

» § 36 A. Ombytning af aktier kan ske uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som svarer til aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Det er en betingelse, at de aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 4, og at det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 5. § 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 2 og 4, og fusionsskattelovens § 9, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab, sker der ikke beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19, § 21, stk. 1, og § 22, hvis de aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, benytter reglerne i stk. 4, og det erhvervende selskab, benytter reglerne i stk. 5. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Stk. 4. Aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dog skal en aktionær, der er et selskab m.v., og som før ombytningen var aktionær i både det erhvervede og det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen behandle alle sine aktier i det erhvervende selskab, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis aktionæren på ombytningstidspunktet har ejet alle sine aktier i begge selskaber i mere end tre år.

Stk. 5. Aktier i det erhvervede selskab behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum. Den oprindelige anskaffelsessum opgøres efter § 26. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er højere end handelsværdien af aktierne på ombytningstidspunktet, fastsættes anskaffelsessummen dog til handelsværdien på ombytningstidspunktet.

Stk. 6. Har det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan disse tab uanset § 8, stk. 2 og 3, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det erhvervede selskab.

Stk. 7. En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på tre år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor ombytningen er gennemført, og de to følgende indkomstår. I det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det regnskabsmæssige resultat med et beløb, der svarer til det erhvervende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet, anses aktierne i det erhvervede selskab dog ikke for afstået efter 1. pkt. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab samt af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.

Stk. 8. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 1.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på en aktieombytning, hvor en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab der er hjemmehørende i udlandet.«

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 11 i lov nr. 509 af 7. juni 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 3 og § 4 ophæves.

2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt. , ophæves.

3. I § 8, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt.:

»Aktiver, som skal afskrives forholdsmæssigt i det indskydende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, kan også kun afskrives forholdsmæssigt i det modtagende selskab.«

4. I § 8, stk. 8 , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

5. I § 10, stk. 2, 2. pkt. , ændres »Ligningslovens § 16 A, stk. 12,« til: »Ligningslovens § 16 A, stk. 11,«.

6. § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt. , ophæves.

7. § 15, stk. 6 , affattes således:

» Stk. 6. §§ 9 og 11 finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.«

8. I § 15 a, stk. 1 , indsættes som 4.-8. pkt. :

»Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i § 15 b, stk. 7, og udlodning af udbytte m.v. fra det eller de modtagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med § 15 b, stk. 8. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Uanset om selskabsdeltageren har erhvervet aktierne i det indskydende selskab med skattemæssig succession, anses selskabsdeltageren ved anvendelsen af 6. pkt. for at have været selskabsdeltager fra det tidspunkt, hvor selskabsdeltageren har erhvervet aktierne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab.«

9. I § 15 a, stk. 2 , indsættes som 2. og 3. pkt. :

»Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.«

10. I § 15 a indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en spaltning efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

11. I § 15 b, stk. 4 , indsættes efter 1. pkt.:

»Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato.«.

12. I § 15 b, stk. 6 , indsættes som 3. og 4. pkt. :

»Ved spaltning af selskaber som nævnt i 1. pkt., kan reglerne i stk. 7 anvendes uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.«

13. I § 15 b indsættes som stk. 7 og 8 :

» Stk. 7. Er der sket spaltning uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, finder stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse. Stk. 4 finder dog alene anvendelse med de undtagelser, der følger af 3.-6. pkt. Er selskabsdeltageren et selskab m.v., anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, og er selskabsdeltageren et selskab m.v., anses aktierne i det indskydende selskab tillige for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Er selskabsdeltageren et selskab m.v., som på tidspunktet for spaltningen havde aktier i det eller de modtagende selskaber, anses disse aktier for anskaffet på tidspunktet for spaltningen, uanset om det indskydende selskab ophører ved spaltningen eller ej.

Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren i en periode på tre år regnet fra spaltningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det modtagende selskab, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor spaltningen er sket, og de to følgende indkomstår. Det gælder dog ikke i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det regnskabsmæssige resultat med et beløb, der svarer til selskabsdeltagerens andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab samt af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

14. I § 15 c, stk. 1 , indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Ved tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter § 15 d, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis udlodning af udbytte fra det modtagende selskab sker i overensstemmelse med § 15 d, stk. 8, og anskaffelsestidspunktet for aktier, som det indskydende selskab på tidspunktet for tilførslen ejede i det modtagende selskab, fastsættes i overensstemmelse med § 15 d, stk. 4, 4. pkt. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet og har fast driftssted i Danmark og samtidig har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab.«

15. I § 15 c, stk. 2 , indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter i det modtagende selskab svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.«

16. I § 15 c indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

17. I § 15 d, stk. 4 , indsættes som 3. og 4. pkt. :

»Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for anskaffet på tidspunktet for tilførslen. Ejede det indskydende selskab aktier i det modtagende selskab på tidspunktet for en tilførsel af aktiver, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, jf. § 15 c, stk. 1, 4. pkt., skal det indskydende selskab anse sådanne aktier for at være anskaffet på tidspunktet for tilførslen.«

18. I § 15 d indsættes som stk. 7 og 8:

» Stk. 7. Er der sket tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, og har det indskydende selskab på tilførselstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan dette tab uanset aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det modtagende selskab.

Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab i en periode på tre år regnet fra tilførselstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor tilførslen er sket, og de to følgende indkomstår. Det gælder dog ikke i det omfang, udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det regnskabsmæssige resultat med et beløb, der svarer til det indskydende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab samt af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

§ 4

I Konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 1 , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

§ 5

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A.«

2. I § 8, 1. pkt., indsættes efter »koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,«: »og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A,«.

3. I § 8, 2. pkt., indsættes efter » tidspunktet for gældseftergivelsen«: », medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D«.

4. I § 8, 3. pkt., indsættes efter »koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,«: »og sambeskattede selskaber samt selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A,«.

5. I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter » tidspunktet for gældseftergivelsen«: », medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D«.

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ophæves nr. 4 og 5, og i stedet indsættes:

»4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk juridisk person omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,«

2. I § 2, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.«

3. I § 2 indsættes som stk. 6:

» Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.«

4. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

5. I § 15, stk. 4, indsættes efter »sker i forbindelse med«: »et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller«.

6. I § 15, stk. 5, 3. og 4. pkt., indsættes efter »det foretagne«: »tilskud eller«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 9. pkt.:

»Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i 1. pkt. ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter stk. 7.«

8. I § 16 A indsættes som stk. 12:

» Stk. 12. Uanset stk. 1 behandler selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2, fortjeneste og tab ved udlodninger som nævnt i stk. 2 og 3 efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v..«

9. I § 16 B, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.«

10. I § 33 H, stk. 1 , indsættes som 5. pkt. :

»Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelse af 1.-4. pkt.«

§ 7

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 12 a, stk. 3 , udgår to steder »efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller« og to steder »og ligningslovens § 33 F«.

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 13 a, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

§ 9

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 26 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. Fristerne i stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7 eller fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, eller § 15 d, stk. 8, for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9

§ 10

I Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og senest ved § 11 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 B, stk. 1 , ophæves nr. 4 og 5 , og i stedet indsættes:

» 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk juridisk person omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,«

2. I § 3 B, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »nr. 1«: »og stk. 3«.

§ 11

I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk, som ændret senest ved § 69 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter lovens titel indsættes: »( Sø mandsbeskatningsloven)«.

2. § 2, nr. 1, 1. pkt. , affattes således:

»1. Dansk skib : Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.«

3. § 2, nr. 2 , affattes således:

»2. Udenlandsk skib : Et skib med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og som ikke anses for et dansk skib.«

4. I § 2 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, litra a-c og litra e finder tilsvarende anvendelse ved virksomhed med kabellægningsfartøjer samt stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.«

5. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. § 5 finder uanset tonnageskattelovens bestemmelser tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på kabellægningsfartøjer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved arbejde om bord på kabellægningsfartøj inden for EU/EØS finder § 5 udelukkende anvendelse i tilfælde, hvor skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed. Sø mil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil anses ikke som søtransport. Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.«

6. § 9, stk. 3 , 1. pkt., affattes således:

»Den skat, der efter stk. 1 og 2 beregnes for personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse bortset fra tilfælde, hvor de pågældendes lønindkomst indgår i grundlaget for refusion til rederiet efter § 10.«

7. § 10, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Refusion ydes måned for måned eller på årsbasis til rederiet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1-6, i lov om en arbejdsmarkedsfond, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2. Opgørelsen foretages uden hensyn til bestemmelserne i § 8, stk. 7, i lov om en arbejdsmarkedsfond.«

8. I § 10 indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6. Ved regulering af for meget udbetalte refusionsbeløb finder opkrævningslovens § 7 tilsvarende anvendelse.«

9. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser om refusion efter § 10.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til uberettiget at opnå refusion, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. I forskrifter, som skatteministeren udsteder i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.«

§ 12

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2 , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

§ 13

I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), som ændret ved § 5 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 8 , indsættes efter 9. pkt.:

»Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på moderselskabet eller selskaber, der er sambeskattet med moderselskabet.«

2. I § 15, stk. 9, 4. pkt. , ændres »8. og 9. pkt.« til: »9. og 10. pkt.«

3. I § 15, stk. 9 , indsættes efter 4. pkt.:

»Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på hovedkontoret eller selskaber, der er sambeskattet med hovedkontoret.«

4. I § 15, stk. 9 , indsættes som 11. pkt. :

»I denne bestemmelse sidestilles fast ejendom med fast driftssted«.

§ 14

I lov nr. 515 af 7. juni 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen), foretages følgende ændringer:

1. I § 31, stk. 2 , ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-8«.

2. I § 31 indsættes som stk. 8 :

» Stk. 8. § 3, nr. 2, og § 17, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2005.«

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11, nr. 2-5.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 4-7, 9-12, 14-16, 21, 26-28 og 30, § 3, nr. 2 og 4-5, § 4, § 6, nr. 4 og 10, § 7, § 8, § 12 og § 13, nr. 4, har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og 23-25, § 5, nr. 1, 2 og 4, og § 13, nr. 1-3, har virkning for renter, der påløber, og gevinst og tab, der realiseres, den 13. december 2006 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 8, har virkning fra og med indkomståret 2005. Anvendelse af reglerne i selskabsskattelovens § 8, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, for indkomståret 2005, kan vælges i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 2006.

Stk. 6. § 1, nr. 13, har virkning for fast ejendom, der afstås den 13. december 2006 eller senere.

Stk. 7. § 1, nr. 18, og § 3, nr. 3, har virkning for selskaber, der erhverves eller stiftes i indkomståret 2007 eller senere indkomstår. Selskaber, der er erhvervet eller stiftet i indkomståret 2006, kan vælge at anvende de nævnte bestemmelser.

Stk. 8. § 1, nr. 19, 22 og 29, § 2, nr. 1 og 2, § 5, nr. 3 og 5, § 6, nr. 1-3 og 5-6, og § 10 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere. For skattepligtige med kontrollerede transaktioner, der som følge af den i § 10, nr. 1, nævnte ændring af skattekontrollovens § 3 B bliver omfattet af skattekontrollovens § 3 B, har reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for så vidt angår disse kontrollerede transaktioner, virkning for de indkomstår, hvor fristen for afsendelse af varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen ikke er udløbet den 1. januar 2007.

Stk. 9. § 1, nr. 20, og § 6, nr. 7, har virkning fra og med indkomståret 2006.

Stk. 10. § 2, nr. 3, § 3, nr. 1 og 6-18, og § 9, har virkning for spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger med spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 11. § 6, nr. 8-9, har virkning for aktier, som afstås den 13. december 2006 eller senere.

Stk. 12. § 11, nr. 2-5, har virkning fra 1. juli 2005. Ved beregning af sømandsfradrag har § 11, nr. 2-5 dog først virkning fra og med indkomståret 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det er væsentligt, at de skattemæssige rammevilkår for koncerner i Danmark er så gode som overhovedet muligt. Regeringen vil med dette forslag forbedre rammevilkårene og skabe en mere hensigtsmæssig og sammenhængende erhvervsbeskatning i Danmark.

Det foreslås, at objektivere reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber, således at spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning kan gennemføres skattefrit uden en tilladelse fra SKAT. Forslaget er en væsentlig forenkling og administrativ lettelse for aktionærer og selskaber. De foreslåede objektive regler tilskynder til, at aktionærerne beholder deres aktier i tre år efter en skattefri omstrukturering. For de aktionærer, som ikke kan forudse, om de vil kunne beholde aktierne i tre år, bevares de gældende regler og tilladelsessystemet i sin nuværende form. Det foreslås ligeledes at objektivere reglerne om skattefri fusion yderligere, således at det i ingen tilfælde kræver tilladelse fra SKAT at gennemføre en skattefri fusion.

Forslaget indeholder også en smidiggørelse af de nye sambeskatningsregler. Bl.a. forenkles reglerne for koncerninterne omstruktureringer med deltagelse af nystiftede selskaber og beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber fjernes. Derved får koncernerne større fleksibilitet med hensyn til flytning af aktiviteter og kapital mellem koncernens selskaber.

Der foreslås ligeledes en justering af reglerne om underskudsbegrænsning ved ejerskifte, så der ikke indtræder underskudsbegrænsning i tilfælde, hvor der ikke er sket et reelt ejerskifte. Dette forslag vil sammen med de foreslåede justeringer af sambeskatningsreglerne medvirke til, at forretningsmæssigt velbegrundede justeringer af koncernstrukturen ikke forhindres eller forsinkes unødigt på grund af skattereglerne.

Endvidere foreslås en justering af reglerne om hybride finansieringsinstrumenter, om transfer pricing, om salg af aktier til det udstedende selskab, om søfolk ombord på kabelskibe og om nettoopgørelsesprincippet for pensionsinstitutters investering gennem skattetransparente enheder.

Nogle af forslagene lukker huller i de gældende regler og er derfor et led i regeringens bestræbelser på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i den gældende skattelovgivning. Arbejdet med at afdække sådanne uhensigtsmæssigheder vil fortsætte løbende. Denne del af lovforslaget styrker den kollektive retssikkerhed.

2. Objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber

Formålet med denne del af lovforslaget er at give selskaber og koncerner en mere enkel adgang til at omstrukturere skattefrit. Forslaget betyder, at det for mange virksomheder ikke længere vil være nødvendigt at søge SKAT om tilladelse til en skattefri omstrukturering. Dermed vil virksomhederne kunne spare administration og ressourcer. Forslaget medvirker til at gøre det lettere og hurtigere for virksomhederne at tilpasse koncernstrukturen til ændrede markedsmæssige vilkår. Samtidig indebærer forslaget, at virksomhederne får samme nemme adgang til skattefri omstrukturering, som mange af deres konkurrenter i de øvrige EU-lande har.

Forslaget indebærer således en væsentlig administrativ lettelse for aktionærer, selskaber og koncerner.

De gældende regler om skattefri omstrukturering hviler på direktiv 90/434/EØF (fusionsskattedirektivet), der er ændret ved direktiv 2005/19/EF. Efter direktivet har aktionærer og selskaber ret til omstrukturering af koncernen eller til at skabe en koncern uden øjeblikkelig beskatning. Fusionsskattedirektivet medfører, at beskatningen udsættes til et senere tidspunkt, hvor aktionæren eller selskabet afstår aktiver eller aktier.

Fusionsskattedirektivet er indarbejdet i dansk ret således, at et selskab skal have en tilladelse fra SKAT, hvis selskabet vil omstrukturere skattefrit. Tilladelse til skattefri omstrukturering gives i visse situationer med forskellige vilkår, som har til formål at forhindre, at selskaberne benytter en skattefri omstrukturering til at udhule avancebeskatningen ved reelt at afstå aktier eller aktiver skattefrit.

I dette lovforslag foreslås det, at selskaber og koncerner skal have mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning og en skattefri tilførsel af aktiver uden at skulle have en tilladelse fra SKAT. Denne mulighed skal være et valgfrit alternativ til den gældende tilladelsesordning. Forslaget ændrer således ikke på de gældende regler om muligheden for at søge SKAT om tilladelse til skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver.

Reglerne om skattefri fusion foreslås ændret således, at der fremover i ingen tilfælde stilles krav om tilladelse til skattefri fusion.

Efter fusionsskattedirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, kan en omstrukturering tilsidesættes, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Hvis omstruktureringen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager, kan der ifølge direktivet være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Derfor påser SKAT bl.a. i sin behandling af ansøgninger om tilladelse til skattefri omstrukturering, at omstruktureringen er båret af forsvarlige forretningsmæssige begrundelser og ikke reelt bliver benyttet til at afstå aktiver skattefrit og derved til at omgå avancebeskatningen. Gennem tilladelsespraksis og særligt de vilkår, som SKAT stiller for tilladelserne, bliver der dæmmet op for, at reglerne om avancebeskatning bliver omgået.

Denne mulighed er ikke til stede i det foreslåede system, hvor skattefriheden ikke er betinget af en tilladelse.

På den baggrund, og da en skattefri omstrukturering efter fusionsskattedirektivets artikel 11 som nævnt kan tilsidesættes, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen er skatteundgåelse eller skatteunddragelse, foreslås det at indføre nogle værnsregler, som skal forhindre, at en skattefri omstrukturering, der er gennemført uden tilladelse, reelt bliver benyttet til at afstå aktier eller aktiver skattefrit og dermed til at omgå avancebeskatningen. Værnsreglerne er udformet, så de kan varetage de samme hensyn, som i dag påses i tilladelsessystemet, og som ligger bag de vilkår, der stilles i tilladelsespraksis. Værnsreglerne er derfor udformet, så det ikke vil være interessant at anvende adgangen til skattefri omstrukturering uden tilladelse, hvis hovedformålet med en omstrukturering er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Der foreslås alene værnsregler for spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning.

Værnsreglerne skal bl.a. forhindre, at man €" som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver €" foretager en skattefri omstrukturering og kort tid efter sælger vederlagsaktierne uden nogen nævneværdig skattepligtig avance.

Derfor foreslås det bl.a. som en gennemgående regel, at anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne skal være omstruktureringstidspunktet. Det vil sige tidspunktet for aktieombytningen, spaltningen henholdsvis tilførslen af aktiver. Dermed menes det tidspunkt, hvor aktionærer og selskaber har erhvervet ret til de aktier henholdsvis aktiver, der er tildelt henholdsvis overdraget som led i den pågældende omstrukturering.

Det foreslås ligeledes, at anskaffelsessummen for vederlagsaktierne fastsættes til anskaffelsessummen for de ombyttede aktier, således at der vil opstå en avance i tilfælde af salg. Virkningen heraf er, at et salg af vederlagsaktier i en periode på tre år efter omstruktureringen vil udløse beskatning. Efter tre år vil salg af aktier være skattefrit for selskaber m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Reglerne tilskynder således selskabsdeltagerne til at beholde vederlagsaktierne i tre år efter omstruktureringen.

Der foreslås endvidere regler, som skal forhindre, at selskabsdeltageren benytter en skattefri omstrukturering til ved hjælp af FIFO-princippet og gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5 og § 26, at flytte værdier fra et selskab, der har været ejet i under tre år, over på aktier i et selskab, som selskabsdeltageren har ejet i mere end tre år, og som (hvis selskabsdeltageren er et selskab m.v.) kan sælges skattefrit i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 9.

Der foreslås også regler, som skal forhindre, at man inden for en periode på tre år efter en skattefri omstrukturering tømmer det modtagende selskab for værdier uden beskatning. Det kan f.eks. ske ved at udlodde store udbytter, der efter omstændighederne kan være skattefrie for modtageren. En sådan udlodning kan samtidig reducere værdien af aktierne i det modtagende selskab, således at disse kan sælges uden nogen nævneværdig skattepligtig avance.

Derfor foreslås det, at skattefriheden for omstruktureringen fortabes, hvis der udloddes for store udbytter fra det modtagende selskab, hvis der foretages kapitalnedsættelse i det modtagende selskab med efterfølgende udlodning, eller hvis det modtagende selskab yder for store tilskud til koncernforbundne selskaber.

Af kontrolhensyn foreslås det at forlænge ansættelsesfristen to år, for at skattemyndighederne kan håndhæve værnsreglen om, at udlodning af for store udbytter fra det modtagende selskab medfører bortfald af skattefriheden for omstruktureringen.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at kunne omstrukturere skattefrit uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af et eventuelt kontantvederlag skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier henholdsvis de tilførte aktiver og passiver. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforhold ved skattefrie omstruktureringer, der gennemføres med tilladelse.

Det foreslås endvidere, at en skattefri spaltning og en skattefri tilførsel af aktiver skal være betinget af, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

De foreslåede regler om ombytningsforhold til handelsværdi og fordeling af aktiver og gæld skal forhindre, at en skattefri omstrukturering uden tilladelse bliver benyttet til at foretage skævdeling af værdier mellem aktionærerne.

De foreslåede værnsregler tilskynder til, at selskabsdeltagerne beholder deres vederlagsaktier (og i visse tilfælde også de aktier, de havde i forvejen) i tre år efter en skattefri omstrukturering. For selskaber, der omstrukturerer med henblik på at fortsætte med den nye struktur i længere tid, vil dette ikke indebære problemer, og de vil med fordel kunne gøre brug af reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse. For disse selskaber indebærer lovforslaget en væsentlig administrativ lettelse og forenkling.

For de selskaber og selskabsdeltagere, som ikke på forhånd kan forudse, om de vil kunne beholde vederlagsaktierne i tre år, bevares de gældende regler og tilladelsessystemet i sin nuværende form. Det indebærer mulighed for at opnå en konkret individuel vurdering af den enkelte omstrukturering, ligesom det fortsat giver SKAT mulighed for både at afslå skattefri omstrukturering og at give tilladelse hertil, herunder eventuelt at fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Forslaget indebærer således, at selskaberne kan gennemføre omstruktureringer hurtigere end i dag, fordi de ikke behøver at afvente en tilladelse fra SKAT. Samtidig vil selskaberne på forhånd kende de skattemæssige konsekvenser af omstruktureringen. Betingelserne for at omstrukturere uden tilladelse fremgår direkte af lovteksten. Det fremgår også direkte af lovteksten, hvilken skattemæssig betydning omstruktureringen vil få for efterfølgende dispositioner. Selskaberne kan fortsat vælge at anvende de gældende regler, hvorefter der gives tilladelse efter en konkret vurdering af den enkelte omstrukturering - i nogle tilfælde under særlige vilkår.

Denne del af lovforslaget indeholder således en væsentlig forbedring af selskabernes retssikkerhed.

3. Sambeskatning

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 gennemførte regeringen omfattende ændringer af sambeskatningsreglerne samtidig med, at selskabsskattesatsen blev nedsat fra 30 pct. til 28 pct. Med ændringerne blev der skabt en mere sammenhængende og robust koncernbeskatning i Danmark.

Hovedpunkterne i den ændrede koncernbeskatning var:

€" Overskud eller underskud fra udenlandske faste driftssteder og udenlandsk fast ejendom medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets indkomst, medmindre der vælges international sambeskatning.

€" En koncerns danske selskaber og faste driftssteder og fast ejendom i Danmark skal sambeskattes (national sambeskatning)

€" Der er mulighed for at medtage indkomst fra udenlandske selskaber, faste driftssteder og fast ejendom i udlandet under sambeskatningen (international sambeskatning), forudsat alle udenlandske koncernforbundne enheder medtages.

€" Koncerndefinitionen svarer som udgangspunkt til den regnskabsmæssige koncerndefinition.

€" Der sker sambeskatning, selv om der ikke er koncernforbindelse hele indkomståret.

€" Det enkelte sambeskattede selskab hæfter kun for den del af skatten m.v., som vedrører indkomsten i det pågældende selskab.

En så omfattende omlægning af koncernbeskatningen giver naturligt anledning til mange spørgsmål. Ændringerne var derfor igennem en grundig og omfattende behandling i Folketinget (jf. L 121, Folketingsåret 2004-05, 2. samling).

Efter vedtagelsen af lovforslaget stillede Foreningen af Statsautoriserede Revisorer yderligere en række spørgsmål til ændringerne. Skatteministeriet besvarede disse spørgsmål i januar 2006. Besvarelsen blev også sendt til Folketingets Skatteudvalg (jf. alm. del €" bilag 74). I forbindelse med besvarelsen lovede Skatteministeriet at overveje behovet og mulighederne for at gøre reglerne mere smidige, bl.a. i relation til behandlingen af nystiftede selskaber.

Lovforslaget indeholder resultatet af disse overvejelser. Der er hovedsageligt tale om mindre justeringer og præciseringer af reglerne, der ikke ændrer de nye reglers fundament, jf. ovennævnte hovedpunkter.

De foreslåede justeringer af sambeskatningsreglerne er i vidt omfang præciseringer, der medvirker til at fjerne usikkerhed om reglernes indhold.

Derudover har især forslaget om at fjerne beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber positive retssikkerhedsmæssige konsekvenser. I det gældende regelsæt vil den »opmærksomme« skatteyder ofte kunne undgå at blive beskattet af tilskud fra en anden koncern, eksempelvis ved at foretage en kapitalforhøjelse med tegning af aktier til overkurs. De tilfælde, hvor der i dag sker beskatning af tilskud, er således ofte udtryk for, at selskaberne har overset de skattemæssige konsekvenser ved give penge direkte til et datterselskab i stedet for at gennemføre en kapitalforhøjelse i selskabet. Det kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Med forslaget opnås en konsistent skattemæssig behandling af de to transaktioner, og at selskaberne ikke på grund af uopmærksomhed beskattes, når der tilføres kapital til et sambeskattet selskab.

3.1. Omstruktureringer med nystiftede selskaber

Sambeskatning forudsætter ikke, at koncernforbindelsen eksisterer hele indkomståret. Derfor er der opstillet særlige regler om opgørelse af indkomsten i de tilfælde, hvor der kun er koncernforbindelse en del af indkomståret. Bl.a. kan der kun foretages skattemæssige afskrivninger i forhold til den periode, hvor der har været koncernforbindelse.

Reglerne, der følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, og fusionsskattelovens § 5, skal varetage følgende overordnede hensyn:

€" Indkomsten i den periode, hvor der er koncernforbindelse, skal indgå i sambeskatningsindkomsten

€" Indkomst for en periode, hvor der er koncernforbindelse, kan ikke bringes ud af sambeskatningen €" heller ikke ved omstrukturering med tilbagevirkende kraft

€" Indkomst før koncernetableringen skal ikke kunne bringes ind i koncernen €" heller ikke ved omstruktureringer med tilbagevirkende kraft

€" Reglerne om delperiodeopgørelse skal ikke give mulighed for mere end 12 måneders afskrivninger i et kalenderår

€" Dispositioner foretaget af en købende koncern skal ikke påvirke indkomstopgørelsen for perioden før koncernetablering

Ved udformningen af reglerne er det erkendt, at der må tages visse administrative hensyn. Det er f.eks. baggrunden for, at det regnskabsmæssige konsolideringstidspunkt €" og ikke aftaletidspunktet €" anvendes ved afgørelsen af, hvornår et koncernforhold er etableret.

Det er også administrative hensyn, der er baggrunden for, at en koncern ikke skal foretage en delperiodeopgørelse for alle koncernens selskaber, blot fordi der erhverves et nyt selskab i løbet af et indkomstår.

Der er derimod ikke i reglen i § 31, stk. 3, indsat særlige undtagelser for skuffeselskaber og nystiftede selskaber. Stiftelse af et selskab behandles derfor på samme måde, som hvis selskabet var erhvervet eksternt. Det indebærer, at koncernforbindelsen etableres ved stiftelsen af selskabet.

Den væsentligste begrundelse herfor har været, at det ikke skal være muligt at opnå fulde afskrivninger på aktiver, der ellers kun kunne afskrives forholdsmæssigt, ved at indskyde aktiverne i et nystiftet selskab.

Et eksempel kunne være, at en koncern med kalenderårsregnskab erhverver et selskab fra en anden koncern den 1. juli. Den sælgende koncern kan afskrive på aktiverne frem til 1. juli €" dvs. 6 måneder. Den købende koncern kan ligeledes afskrive i 6 måneder €" fra den 1. juli. Hvis den købende koncern kunne afskrive fuldt ud på aktiverne ved at lægge dem over i et nystiftet selskab, kunne der opstå en situation, hvor der kunne foretages 18 måneders afskrivninger i et kalenderår €" 6 måneder hos den sælgende koncern og 12 måneder hos den købende koncern.

Det har imidlertid i visse tilfælde utilsigtede konsekvenser, at et nystiftet selskab anses for etableret ved stiftelsen. Ved koncerninterne omstruktureringer, hvor der ofte anvendes nystiftede selskaber og skuffeselskaber, kan konsekvensen være, at der skal foretages (unødvendige) delårsopgørelser og at der i nogle tilfælde mistes skattemæssige afskrivninger. Disse utilsigtede konsekvenser kan i vidt omfang undgås ved at anse et skuffeselskab eller et nystiftet selskab for erhvervet ved indkomstårets begyndelse.

Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ændres, således at koncernforbindelse ved stiftelse af et nyt selskab eller køb af et skuffeselskab anses for etableret ved begyndelsen af indkomståret. Hvis et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab, gælder forslaget dog kun i to tilfælde:

€" ved en aktieombytning, hvor der ikke €" i forbindelse med aktieombytningen - etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber, og

€" ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.

Med ændringerne bliver det muligt at foretage koncerninterne omstruktureringer med tilbagevirkende kraft ved anvendelse af nystiftede selskaber og skuffeselskaber. Ændringerne har betydning for både skattepligtige og skattefrie omstruktureringer.

Det sikres bl.a., at en koncern ikke mister skattemæssige afskrivninger, når der stiftes et datterselskab ved et skattepligtigt indskud af en virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 5. Ændringerne forhindrer også, at der skal foretages delårsopgørelse i alle selskaber i en koncern, der som følge af en aktieombytning får nyt moderselskab. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18, der giver eksempler på virkningen af ændringerne.

Ændringerne medfører ikke et brud med princippet om, at indkomst vedrørende en periode før koncernetableringen, ikke kan flyttes ind i en koncern, og at indkomst vedrørende en periode, hvor der er koncernforbindelse, ikke kan flyttes ud af en koncern. I modsætning til eksisterende selskaber, der har en erhvervsmæssig aktivitet, er der ikke i skuffeselskaber eller nystiftede selskaber indkomst af særlig betydning.

Det skal imidlertid sikres, at koncerner ikke kan få fulde afskrivninger på aktiver, som ellers kun kan afskrives forholdsmæssigt, ved at lægge aktiverne skattefrit over i et nystiftet selskab. Det foreslås derfor præciseret i fusionsskattelovens § 8, at et modtagende selskab også succederer i adgangen til (kun) at foretage forholdsmæssige afskrivninger.

Det vurderes ikke nødvendigt at begrænse det nystiftede selskabs skattemæssige afskrivninger på aktiver, der er erhvervet ved en skattepligtig overdragelse €" heller ikke i de tilfælde, hvor apport-indskuddet kommer fra et selskab, som ikke har været en del af koncernen i hele indkomståret. I sidstnævnte tilfælde vil de afskrivninger, som er foretaget hos det indskydende selskab inden etableringen af koncernforbindelsen, komme til beskatning. Fulde afskrivninger efter almindelige regler hos det nystiftede selskab vil derfor ikke føre til, at de indskudte aktiver afskrives med mere end 12 måneders afskrivninger i et kalenderår. Tilsvarende gælder ved skattepligtige overdragelser til et skuffeselskab.

3.2. Borerigge undtages fra territorialbeskatning

Overskud eller underskud fra udenlandske faste driftssteder og udenlandsk fast ejendom medregnes som udgangspunkt ikke ved opgørelsen af et selskabs indkomst, medmindre der vælges international sambeskatning.

Dette territorialprincip kan være uhensigtsmæssigt i relation til borerigge, der i længere tid anvendes til efterforskning og boring efter olie i udlandet. Når en borerig forlader Danmark for at bore efter olie i et andet land, og forbliver i dette andet land så lang tid, at der skattemæssigt bliver tale om fast driftssted, glider boreriggen ud af dansk beskatning. Det medfører, at boreriggen skattemæssigt anses for solgt (exitskat). Hvis/når boreriggen efterfølgende vender tilbage til Danmark, skal der fastsættes skattemæssige indgangsværdier.

Det foreslås, at indkomst fra udenlandske faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, kan vælges beskattet i Danmark. Ændringen er begrundet i, at det er karakteristisk for netop mobile borerigge, at der kan blive tale om brug i udlandet så længe, at der vil blive tale om fast driftssted i udlandet. Det betyder, at denne type aktiver €" i modsætning til andre aktiver €" typisk vil bevæge sig ind og ud af dansk beskatning flere gange i dets levetid. Det indebærer som nævnt, at der skal fastsættes skattemæssige indgangsværdier, når aktivet kommer under dansk beskatning, og at der skal ske beskatning, hver gang aktivet glider ud af dansk beskatning. Denne uhensigtsmæssighed kan undgås ved at tillade boreriggene at blive under dansk beskatning, selv om de er knyttet til et fast driftssted i udlandet og der ikke er valgt international sambeskatning.

Formålet med forslaget er at give selskaberne mulighed for at undgå, at boreriggene glider ind og ud af dansk beskatning. Formålet er derimod ikke, at give selskaberne mulighed for at fratrække udenlandske underskud ved virksomhed med borerigge. Det foreslås derfor, at underskud i udenlandske faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, kun kan udnyttes til modregning i fremtidig positiv indkomst i tilsvarende faste driftssteder. Underskud kan ikke modregnes i eventuel anden positiv indkomst i koncernen. Det vil ikke være muligt at fratrække underskud fra virksomhed i udlandet med mindre alle koncernens selskaber er inddraget under international sambeskatning. Hensynet bag globalpuljeprincippet i de nye sambeskatningsregler fraviges derfor ikke med forslaget.

3.3. Ophævelse af beskatningen af tilskud til sambeskattede selskaber

Det foreslås, at beskatningen af tilskud ydet af et koncernforbundet selskab fjernes. Modsvarende skal der aldrig gives fradrag for koncerninterne tilskud. Koncernens skatteevne forøges ikke som følge af tilskuddet €" ligesom den ikke forøges ved koncerninterne udbytter. Forslaget medfører, således at koncernen €" uden skattemæssige konsekvenser €" kan flytte kapitalen inden for koncernen.

I det gældende regelsæt er tilskuddene skattepligtige, men reelt er det muligt at yde tilskud skattefrit. Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, er overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital, skattefri. Kapital kan således tilføres skattefrit ved at tegne aktier til overkurs.

Endvidere kan tilskudsbeskatning i forbindelse med transfer pricing korrektioner undgås ved, at den skattepligtige forpligter sig til betaling i overensstemmelse med armslængde-priser og -vilkår.

I det gældende regelsæt vil »den opmærksomme« skatteyder derfor ofte kunne undgå at blive beskattet af tilskud fra et andet koncernselskab.

Det foreslås, at skattefritagelsesbestemmelsen finder anvendelse på tilskud mellem sambeskattede selskaber og på tilskud til/fra udenlandske selskaber, der ville kunne indgå i en international sambeskatning.

Forslaget vil medføre en administrativ lettelse, idet den sekundære korrektion i transfer pricing sammenhæng bliver uden betydning ved transaktioner mellem sambeskattede selskaber, idet korrektionen vil være skattefri.

Det foreslås, at det samtidigt sikres, at der ikke kan opnås armslængde€"nedsættelser af den skattepligtige indkomst €" uden at der enten er foretaget en tilsvarende indkomstforhøjelse i et andet dansk beskattet selskab eller indkomsten medregnes i udlandet.

3.4. Mulighed for at henføre betalt acontoskat til indkomstperiode inden sambeskatning

Reglerne om acontoskat for sambeskattede selskaber fører i visse tilfælde til uhensigtsmæssige resultater, når et selskab i løbet af et indkomstår skifter koncernforbindelse og derved kommer til at indgå i en ny sambeskatning.

I disse tilfælde vil acontoskat, som er indbetalt af det pågældende selskab, blive henført til den sambeskatning, som selskabet indgår i ved indkomstårets udløb. Det er imidlertid kun indkomsten efter etableringen af koncernforbindelsen, der medregnes til sambeskatningsindkomsten i denne sambeskatning. Indkomsten for perioden inden etableringen af den nye koncernforbindelse beskattes enten særskilt eller medregnes i sambeskatningsindkomsten hos en anden koncern. Det kan betyde, at der opstår restskat vedrørende indkomstperioden inden etableringen af den nye koncernforbindelse.

Problemet er størst i de tilfælde, hvor en koncern erhverver et selskab, som ikke indgår i en sambeskatning, eller erhverver en anden koncern. I disse tilfælde vil de erhvervede selskaber skulle opgøre en indkomst for perioden indtil koncernetableringen og selskaberne vil ikke have mulighed for at få henført nogen acontoskat til denne periode. Det betyder, at der pr. definition vil opstå restskat, hvis selskaberne har positiv indkomst.

Det foreslås derfor, at der i disse tilfælde gives selskaberne mulighed for at få henført acontoskat, der er betalt inden koncernetableringen, til den tilsvarende indkomstperiode. Der vil i givet fald ske en manuel omkontering af acontoskatten. Det foreslås, at der ikke i disse tilfælde skelnes mellem ordinære og frivillige indbetalinger af acontoskat.

Det foreslås, at anmodning om omkontering af acontoskatten skal indgives senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor koncernen burde have kendskab til forholdene €" dvs. senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen.

3.5. Tidspunktet for ind- og udtræden af sambeskatning

Koncerndefinitionen i de nye sambeskatningsregler følger som udgangspunkt den regnskabsmæssige koncerndefinition i årsregnskabsloven. Der er imidlertid også adgang til at anvende koncerndefinitionen i henhold til internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS). Koncerndefinitionerne i henhold til årsregnskabsloven og regnskabsstandarderne fører langt hen ad vejen til samme resultat. Definitionerne er imidlertid ikke helt identiske, ligesom definitionerne indeholder subjektive kriterier. Teoretisk kan man derfor forestille sig, at selskabet regnskabsmæssigt indgår i to koncerner på samme tid.

Tilsvarende situationer kan muligvis opstå, når et selskab sælges til eller fra en koncern, der anvender årsregnskabslovens regler, til eller fra en koncern, der aflægger koncernregnskab efter IAS/IFRS. I disse tilfælde kan man forestille sig, at konsolideringstidspunktet i regnskabsmæssig henseende ikke bliver det samme i de to koncerner. Udtræden af den sælgende koncern vil i så fald ikke nødvendigvis ske på samme tidspunkt som indtræden i den købende koncern. Derved kan selskabet enten optræde i to koncerner på samme tid eller selskabet kan være uden koncernforbindelse i en periode omkring salget.

Det er uforeneligt med principperne i de nye sambeskatningsregler og vil ikke kunne accepteres i skattemæssig henseende efter gældende regler. I praksis vil spørgsmålet kun opstå helt undtagelsesvis, men da det er en grundlæggende forudsætning for koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne, foreslås det præciseret i lovteksten, at et selskab ikke kan indgå i to forskellige koncerner på samme tid. Hvor situationen opstår som følge af forskelle mellem årsregnskabsloven og IAS/IFRS vil udgangspunktet være, at reglerne i IAS/IFRS-standarderne skal anvendes. Alle børsnoterede selskaber skal anvende IAS/IFRS-standarderne ved aflæggelse af koncernregnskab. Disse selskaber har ikke mulighed for at anvende reglerne i årsregnskabsloven. Derimod har alle danske selskaber, der ikke er børsnoterede, valgfrihed mellem at anvende de internationale regnskabsstandarder og årsregnskabslovens regler ved aflæggelse af koncernregnskabet.

3.6. Udvidet mulighed for at bortse fra underskud i fast driftssted i Danmark

Selskabsskattelovens § 31, stk. 7, medfører, at der kan bortses fra underskud, når indkomsten i et fast driftssted i Danmark (eller et sambeskattet datterselskab) i Danmark medregnes ved indkomstopgørelsen i en anden stat. Det er en forudsætning, at den pågældende anden stat lemper for den danske skat efter det såkaldte creditprincip. Formålet er, at koncernen herved har mulighed for at udnytte muligheden for lempelse i den anden stat. Underskuddene, der bortses fra, fremføres med henblik på udnyttelse i senere indkomstår i indkomst i Danmark.

Den nuværende bestemmelse opfylder imidlertid ikke fuldt ud det ønskede formål. Det skyldes, at der efter bestemmelsen alene kan bortses fra et underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i det faste driftssted.

Med henblik på at få bestemmelsen til at opfylde det ønskede formål foreslås det i stedet, at det faste driftssted kan undlade at benytte det underskud, der som følge af opgørelsen af sambeskatningsindkomsten efter § 31, stk. 2, overføres fra sambeskattede selskaber og faste driftssteder til modregning i det pågældende faste driftssteds indkomst. Det faste driftssted kan ikke vælge delvist at benytte det overførte underskud. Det overførte underskud skal enten benyttes fuldt ud eller slet ikke.

Hvis det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud, som overføres fra andre selskaber via opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, fordeles det uudnyttede underskud forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder i forhold til de underskud, der indgår i sambeskatningsindkomsten. Det underskud, som det faste driftssted vælger ikke at udnytte, kan ikke anvendes af andre overskudsgivende selskaber i sambeskatningen i det pågældende indkomstår. Det påvirker således ikke indkomsten i de overskudsgivende selskaber, hvis det faste driftssted vælger at benytte den foreslåede mulighed.

3.7. Fast driftssted efter kulbrinteskatteloven omfattes også af national sambeskatning

Selskabsskattelovens § 31 om obligatorisk national sambeskatning henviser kun til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Et selskab, der alene er skattepligtig til Danmark efter kulbrinteskattelovens bestemmelser, kan således ikke sambeskattes med andre selskaber i samme koncern, der er skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b.

Det foreslås, at selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven, jf. kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, også omfattes af reglerne om obligatorisk national sambeskatning. Det foreslås endvidere, at den kulbrintetilknyttede virksomhed sidestilles med faste driftssteder ved anvendelse af sambeskatningsreglerne.

3.8. Præcisering af bestemmelsen om indgangsværdier

Der foreslås en præcisering af bestemmelsen om indgangsværdier for aktiver og passiver, der bliver omfattet af dansk beskatning ved intern overførsel i et selskab. Bestemmelsen finder kun anvendelse, når international sambeskatning er fravalgt.

Den nuværende bestemmelse regulerer kun indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver og oparbejdede immaterielle aktiver, som ikke beskattes i udlandet ved overførslen. Indgangsværdierne for disse aktiver fastsættes i henhold til selskabsskattelovens § 8 B. Den nuværende bestemmelse indeholder således ingen regulering af indgangsværdierne for andre aktiver.

Det antages i den skatteretlige teori, at andre aktiver skal anvende handelsværdien på overførselstidspunktet som indgangsværdi. Det foreslås, at bestemmelsen præciseres i overensstemmelse hermed. Hermed regulerer bestemmelsen indgangsværdierne for alle typer af aktiver og passiver.

3.9. Præcisering af bortseelsesretten i henhold til ligningslovens § 33 H

I henhold til ligningslovens § 33 H kan der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra udlandet. Formålet med reglen er at forbedre muligheden for at opnå lempelse for udenlandske skatter.

Det foreslås, at det præciseres, at retten til at se bort fra underskud i ligningslovens § 33 H skal ske på sambeskatningsniveau.

3.10. Betaling ved udnyttelse af underskud i faste driftssteder

Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, og § 31 A, stk. 6, om betaling ved udnyttelse af underskud i faste driftssteder præciseres på to punkter.

Det præciseres, at administrationsselskabet i den nationale sambeskatning ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ligeledes skal forpligte sig til at betale underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Betalingen skal svare til skatteværdien af underskuddet. Det fremgår allerede af ordlyden af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, at dette krav gælder ved udnyttelse af underskud i danske selskaber.

Endvidere foreslås det, at administrationsselskabet kan undlade betalingsforpligtelsen, hvis underskudsselskabet kompenseres for underskudsudnyttelsen af et andet selskab i koncernen. Selskabet, som udnytter underskuddet, kan i givet fald ligeledes undlade sin betalingsforpligtelse overfor administrationsselskabet. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke længere ses at være behov for, at kompensationsbetalingen kommer fra det underskudsudnyttende selskab, når tilskudsbeskatningen foreslås ophævet, jf. ovenfor afsnit 3.3. Derfor er det også en betingelse for at udnytte denne mulighed, at det underskudsudnyttende selskab kan modtage skattefri tilskud fra det koncernselskab, der i stedet kompenserer underskudsselskabet.

Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber (international sambeskatning) skal selskabet eller det faste driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er administrationsselskabet, der bliver beskattet af senere års overskud i det udenlandske selskab.

Det præciseres, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 6, ligeledes finder anvendelse ved udnyttelse af underskud i danske selskabers faste driftssteder i udlandet.

3.11. Præcisering af overgangsreglen for indtræden af territorialbeskatning

I henhold til overgangsreglen i § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 kan et dansk selskab ikke fremføre underskud i et udenlandsk fast driftssted, der ikke længere beskattes i Danmark som følge af territorialprincippet. Reglen regulerer også genbeskatningen af tidligere fratrukne underskud, der hidrører fra det udenlandske faste driftssted.

Det fremgår ikke direkte af bestemmelsens ordlyd, at den også omfatter fast ejendom i udlandet, således som det også er angivet i skatteministerens svar på spørgsmål fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf., alm.del. €" bilag 74, Folketingsåret 2005-06.

Det foreslås derfor, at det præciseres, at bestemmelsen også omfatter fast ejendom i udlandet.

3.12. Genbeskatning og skyggesambeskatning

Det foreslås, at der lukkes et hul i reglerne om genbeskatning og skyggesambeskatning af tidligere overførte underskud. Formålet med genbeskatningsreglerne er at sikre, at muligheden for at overføre underskud fra udenlandske koncernselskaber som udgangspunkt kun virker som en skattekredit. Hvis der efterfølgende er overskud i det tidligere underskudsgivende udenlandske selskab, medregnes overskuddet derfor ved den danske indkomstopgørelse og genbeskatningssaldoen nedbringes, i det omfang der betales skat til Danmark.

De nuværende regler kan omgås ved udlån fra det udenlandske datterselskab til danske koncernselskaber. Herved opstår der en kunstig indtægt i datterselskabet til nedbringelse af genbeskatningssaldoen. Samtidigt opstår der et rentefradrag i det danske koncernselskab. Genbeskatningssaldoen nedbringes således, selvom nettoresultatet for koncernen er nul (renteindtægten modsvares af renteudgiften).

Det foreslås på den baggrund, at sådanne renteindtægter mv. ikke nedbringer det udenlandske selskabs genbeskatningssaldo.

3.13. Tab på fordringer mellem sambeskattede selskaber

Det foreslås, at der ikke gives fradrag for tab på fordringer mellem sambeskattede selskaber. I de nuværende regler har selskaber ikke fradrag for tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundet efter reglerne i kursgevinstloven. Der er imidlertid en mindre forskel på koncerndefinitionerne i sambeskatningsreglerne og kursgevinstloven, der muliggør dobbeltfradrag i visse situationer. Muligheden fjernes med forslaget.

4. Underskudsbegrænsning ved ejerskifte af selskaber

Med forslaget justeres reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, om underskudsbegrænsning ved ejerskifte af selskaber. Reglerne er værnsregler, der skal hindre, at selskaber med underskud sælges, hvorefter de nye ejere udnytter underskuddet ved at lægge positiv passiv indkomst ind i selskabet.

Reglerne indebærer, at underskud ikke kan modregnes i positive kapital- og leasingindtægter i selskabet selv eller i sambeskattede selskaber, hvis mere end 50 pct. af aktierne/stemmerne i selskabet har skiftet hænder. Forskellen i aktionærkredsen måles ved begyndelsen af underskudsåret og slutningen af udnyttelsesåret.

Der gælder en særlig regel om transparens for moderselskaber. Reglen medfører, at når et moderselskab ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et andet selskab, anses aktionærerne i moderselskabet €" og ikke moderselskabet selv €" som ejer ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på 50 pct.

Hvis et moderselskab sælger så mange aktier, at dets aktiebesiddelse bringes under 25 pct.-grænsen, vil reglen medføre, at moderselskabet nu anses som ejer af de resterende aktier i stedet for aktionærerne i moderselskabet. Underskudsselskabet vil derfor blive stillet som om moderselskabet havde afhændet samtlige aktier.

Som følge af dette »tekniske« ejerskifte kan der indtræde underskudsbegrænsning, selv om væsentlig mindre end 50 pct. af aktiekapitalen reelt har skiftet ejer.

Forslaget skal sikre, at der ikke sker underskudsbegrænsning som følge af, at 25 pct.-grænsen passeres, medmindre der reelt er sket et samlet ejerskifte på mere end 50 pct. Det sker ved kun at medregne den faktisk overdragne andel, når 25 pct.-grænsen passeres (i begge retninger). Det vil reelt sige, at transparensreglen altid anvendes, når et moderselskab en gang har overskredet 25 pct.-grænsen.

Der er allerede i dag regler, der skal forhindre, at der sker et »teknisk« ejerskifte, når et moderselskab børsnoteres eller ophører med at være børsnoteret. Det skyldes, at børsnoterede selskaber ikke er omfattet af reglerne, og at et skift i »børsnoteringsstatus« derfor automatisk ville udløse ejerskifte efter reglerne. Forslaget bygger på samme principper.

Med forslaget bringes reglernes indhold bedre i overensstemmelse med deres formål, og selskaberne vil få lettere ved at forudse konsekvenserne af, at der sker udskiftning i dets ejerkreds. Forslaget har således positive retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

5. Selskabers tilbagesalg af aktier til udstedende selskab m.v.

Udbytte er skattefrit, når det modtages fra et (datter)selskab, hvor ejerandelen er over 20 pct. i en periode på mindst 1 år, inden for hvilken udbyttet udloddes. Kravet til ejerandel vil blive sænket til 15 pct. i 2007 og 10 pct. i 2009. Reglerne har baggrund i EU's moder-/datterselskabsdirektiv (90/435/EØF som ændret ved direktiv 2003/123/EF).

Efter danske regler gælder skattefriheden ikke kun »almindeligt« udbytte men også salg af aktier til udstedende selskab, hvor afståelsessummen beskattes som udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 B.

Da skattefrit udbytte også kan modtages af selskaber, der er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven, giver reglerne mulighed for, at en egentlig indtægt på næringsaktiviteten (gevinst på næringsaktier) kan konverteres til skattefrit udbytte ved at sælge aktierne til det udstedende selskab. Tilsvarende har andre selskaber, der ikke har ejet de pågældende aktier i 3 år, mulighed for at undgå aktieavancebeskatning ved at sælge aktierne til udstedende selskab. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Beskatning af aktieavancer er ikke udelukket ved moder-/datterselskabsdirektivet. Der er således ikke EU-retlige hindringer for at indføre særlige regler for skattepligtiges salg af aktier til udstedende selskab.

Det foreslås på den baggrund, at selskabers salg af aktier til udstedende selskab behandles som salg af aktier. Efter forslaget gælder ændringerne for aktier m.v., som afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.

En af betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne eller Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Selskaber i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark (eller selskaber, som ikke omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten), skal således fortsat behandle afståelser til udstedende selskab som udbytte. Baggrunden herfor er, at disse selskaber er begrænset skattepligtige af udbytter fra danske selskaber €" uanset selskabets ejerandel i det danske selskab. Hvis disse selskaber var omfattet af forslaget, ville eksempelvis selskaber i lavskattelande kunne hjemtage udbytte uden beskatning (og indeholdelse af kildeskat) ved at foretage salg til det udstedende selskab.

Danske og udenlandske selskaber, der ikke har en ejerandel i det udstedende selskab, der kvalificerer til at modtage skattefrit udbytte, skal også fortsat behandle afståelser til udstedende selskab som udbytte.

Uhensigtsmæssighederne ved den skattemæssige behandling af salg til udstedende selskab kan opstå på tilsvarende måde i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser. Sådanne udlodninger beskattes som udgangspunkt også som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Det foreslås derfor, at udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og udlodning i forbindelse med nedskrivning af kapitalen behandles på samme måde som salg til udstedende selskab, således at sådanne udlodninger behandles efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v. Det bemærkes, at de særlige regler for selskabers annullering af egne aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 11, fortsat vil finde anvendelse.

6. Hybride finansieringsinstrumenter

Med hybride finansieringsinstrumenter forstås i denne sammenhæng finansielle instrumenter, der i ét land skattemæssigt behandles som egenkapital, mens det i et andet land skattemæssigt behandles som en fordring/gæld.

Det foreslås, at den asymmetriske beskatning af hybride finansieringsinstrumenter fjernes, når udlandet anser fordringer på koncernforbundne danske selskaber for at være egenkapital (lovforslagets § 1, nr. 3). I det gældende regelsæt gives der fradrag i Danmark for en renteudgift, mens indtægten ofte vil være skattefri i udlandet som skattefrit datterselskabsudbytte.

Med forslaget vil gældsinstrumentet blive anset for at være egenkapital ved det danske selskabs indkomstopgørelse. Selskabets rentebetalinger og kurstab anses dermed for at være udbytteudlodninger. På denne måde imødegås international skatteplanlægning med det formål at opnå et »gratis« fradrag.

7. Justeringer af transfer pricing reglerne

Der foreslås et par mindre justeringer af transfer pricing reglerne. Det foreslås, at selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter kulbrinteskatteloven, tillige omfattes af transfer pricing reglerne (lovforslagets § 6, nr. 1 og § 10, nr. 1). Det foreslås endvidere, at det præciseres, at transparente enheder med fælles ledelse mv. er koncernforbundne (lovforslagets § 6, nr. 2 og § 10, nr. 2).

8. Justering af lov om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven)

Forslaget har til formål at gøre det muligt for personer, der arbejder om bord på skibe, som anvendes til kabellægning på søterritoriet, at blive omfattet af den særlige nettolønsordning for søfolk om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-ordningen) og af reglerne om sømandsfradrag. Formålet er endvidere at foretage forskellige tekniske ændringer og præciseringer af loven.

Før indførelsen af den nugældende sømandsbeskatningslov, hvilket for DIS-ordningens vedkommende skete med virkning fra 1. juli 2005, var det muligt for personer, som arbejder om bord på kabelskibe, at blive omfattet af DIS-ordningen. Dette er efter lovændringen ikke muligt, da skibet efter sin anvendelse skal kunne omfattes af tonnageskatteordningen, for at DIS-reglerne skal kunne anvendes.

Kabelskibe kan ikke omfattes af tonnageskatteordningen, og personer om bord på kabelskibe blev således afskåret fra at kunne gøre brug af DIS-ordningen. Dette var en utilsigtet konsekvens, som man ved udarbejdelsen af sømandsbeskatningsloven ikke var opmærksom på.

Uden mulighed for anvendelse af DIS-skattereglerne må det forventes, at danske kabelskibe vil blive udflaget. Det er netop den udvikling, der for andre skibes vedkommende blev imødegået med indførelsen af DIS-ordningen i 1989. Valget står i realiteten mellem at inddrage kabelskibe under DIS-skattereglerne eller at afgive sådan virksomhed fra Danmark til lande med bekvemmelighedsflag.

8.1. Gældende regler

Lov om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven) blev gennemført i foråret 2005 (L 94 2004-05, 2. samling) med virkning fra 1. juli 2005 €" for visse deles vedkommende dog først fra og med indkomståret 2006. Formålet med loven var at tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til nye EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren samt at forenkle og objektivisere reglerne på dette område. Sø mandsbeskatningsloven indeholder bl.a. regler om sømandsfradrag og om søfolks aflønning med en skattefri nettohyre €" den såkaldte DIS-ordning.

DIS-ordningen kan anvendes af søfolk om bord på danske skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), når skibet efter sin anvendelse ville kunne omfattes af tonnageskatteordningen €" uanset om rederiet faktisk har valgt tonnagebeskatning. Kabelskibe kan ikke omfattes af tonnagebeskatningen, og personer, som udfører arbejde om bord på sådanne fartøjer, kan således ikke omfattes af DIS-ordningen.

8.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at personer om bord på kabelskibe skal kunne omfattes af sømandsbeskatningslovens bestemmelser.

De gældende EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren retter sig mod rederivirksomhed, hvilket vil sige virksomhed med erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods. EU-retningslinierne retter sig ikke mod andre former for virksomhed €" heller ikke når sådan virksomhed foregår fra skibe. Det har derfor været uklart, om og i givet fald i hvilket omfang kabelskibe vil kunne omfattes af statsstøtteforanstaltningerne.

Der foreligger nu en tilkendegivelse fra Kommissionen om, at kabelskibe vil kunne omfattes af statsstøtteforanstaltninger inden for stort set samme afgrænsninger, som gælder for bugserskibe. Kabellægningsvirksomhed vil kunne sidestilles med søtransport for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører transport af kabeltromler fra lastehavn til det sted, hvor kabellægningen påbegyndes. I så fald kan statsstøtteordningerne anvendes for kabelskibe, hvis mere end 50 pct. af kabelskibenes virksomhed udgør søtransport som her defineret. Procentandelen for søtransporten skal for hvert enkelt fartøj fastlægges hvert regnskabsår på grundlag af antallet af tilbagelagte sømil til søtransportformål og det samlede antal tilbagelagte sømil.

Det kan tilføjes, at retursejlads efter afslutning af kabellægning vil blive betragtet som søtransport. Det samme gælder mobilisering til søs mellem opgaver m.v. svarende til lastskibes sejlads i ballast.

Det foreslås at gøre det muligt at anvende DIS-ordningen for personer, som udfører arbejde om bord på kabelskibe, når disse betingelser er opfyldt. Det foreslås, at det er en forudsætning, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Dette svarer til den forudsætning, der allerede findes i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6, vedrørende bugserskibe m.v.

Videre foreslås det at ændre definitionen af begreberne »dansk skib« og »udenlandsk skib« i sømandsbeskatningslovens forstand, således at søfolk ombord på kabelskibe kan få adgang til sømandsfradrag efter samme regler som andre søfolk.

Endelig foreslås forskellige tekniske ændringer og præciseringer af sømandsbeskatningsloven, herunder indsættelse af en bestemmelse om straf i tilfælde, hvor der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser om udbetaling af refusion efter den særlige refusionsordning for sandsugerrederier.

9. Livsforsikringsselskabers investering i fast ejendom gennem skattetransparente enheder samt andre justeringer af nettoopgørelsesprincippet

Forslaget har til formål at lukke et hul i nettoopgørelsesprincippet, der kan medføre, at livsforsikringsselskaber i visse situationer utilsigtet kan undgå beskatning.

9.1.Gældende regler

Livsforsikringsselskabernes gevinst og tab på fast ejendom beskattes reelt €" via begrænsningen af deres fradrag for hensættelser mv. til de forsikrede €" efter et lagerprincip. Livsforsikringsselskaberne er samtidig omfattet af de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der må korrigeres i fradragsbegrænsningen, hvis fortjeneste (eller tab) er skattepligtig, når ejendomme sælges. Opstår der en skattepligtig fortjeneste, når ejendomme afstås, reducerer fortjenesten derfor fradragsbegrænsningen i afståelsesåret. Tilsvarende tillægges fradragsbegrænsningen et fradragsberettiget tab. Med denne »korrektionsregel« undgås, at der sker beskatning/gives fradrag ved salget for beløb, som allerede er beskattet/fradraget gennem lagerprincippet.

Livsforsikringsselskaber har som andre selskaber mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer efter afskrivningsloven.

Ved lov nr. 1181 af 12. december 2005 fik livsforsikringsselskaber under visse betingelser mulighed for at vælge at anvende et nettoopgørelsesprincip. Nettoopgørelsesprincippet er en forenklet skatteopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, der investerer gennem skattetransparente enheder f.eks. kommanditselskaber. Livsforsikringsselskaber, der investerer gennem en skattetransparent juridisk person, og som anvender nettoopgørelsesprincippet, bliver beskattet af summen af udlodninger fra kommanditselskabet og gevinst og tab på andelen af kommanditselskabet efter et lagerprincip. For livsforsikringsselskaberne er nettoopgørelsesprincippet således et alternativ til de almindelige regler, herunder fradragsbegrænsningsreglerne.

Nettoopgørelsesprincippet finder kun anvendelse, hvis livsforsikringsselskabet ikke har bestemmende indflydelse på den skattetransparente juridiske person, som der investeres gennem. Dette medfører, at situationen som hovedregel kun kan opstå, hvis mindst to pensionsinstitutter investerer gennem en skattetransparent juridisk person.

Situationen kan illustreres med følgende eksempel:

Liv 1

Nettoopgørelsesprincippet medfører, at der sker en løbende beskatning af værdiændringer på fast ejendom efter lagerprincippet. Ejendomsavancebeskatningsloven finder ikke anvendelse sideløbende med nettoopgørelsesprincippet, da det ville medføre, at der både ville ske realisationsbeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven og lagerbeskatning efter nettoopgørelsesprincippet.

Lagerbeskatningen i nettoopgørelsesprincippet medfører, at livsforsikringsselskabet løbende får et indirekte fradrag svarende til den faktiske værdiforringelse af bygningen. Hvis afskrivningsloven fandt samtidig anvendelse, ville det medføre, at livsforsikringsselskabet også ville kunne foretage afskrivninger og få tabsfradrag. Afskrivningsloven finder ikke anvendelse samtidig med nettoopgørelsesprincippet, da det ville medføre, at livsforsikringsselskabet ville få dobbeltfradrag for værdiforringelser på bygningen €" én gang via de skematiske afskrivninger og eventuelt tabsfradrag, og én gang via lagerbeskatningen i nettoopgørelsesprincippet.

Det har imidlertid vist sig, at det forhold, at ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven ikke finder anvendelse, kan medføre, at livsforsikringsselskaber i visse situationer utilsigtet kan undgå beskatning. Der er for det første tale om den situation, hvor et livsforsikringsselskab har erhvervet fast ejendom før 1. januar 1998 og sælger ejendommen, mens der anvendes nettoopgørelse. Ved salget vil en del af de udskudte skatter på den faste ejendom ikke blive beskattet.

Der er for det andet tale om de situationer, hvor et livsforsikringsselskab investerer i afskrivningsberettiget fast ejendom og sælger ejendommen, mens der anvendes nettoopgørelse. Ved salget vil foretagne afskrivninger ikke blive beskattet.

9.2 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at hullerne i nettoopgørelsesprincippet lukkes ved at udbygge nettoopgørelsesbestemmelsen for livsforsikringsselskaber med en regel om afhændelse af fast ejendom erhvervet før 1. januar 1998. Reglen skal sikre beskatning af udskudte skatter, dvs. at den del af den skattepligtige fortjeneste eller tab, der vedrører perioden før 1. januar 1998, beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Reglen sikrer desuden, at foretagne afskrivninger, herunder eventuelle genvundne afskrivninger, foretaget før anvendelse af nettoopgørelsesprincippet, genbeskattes ved afhændelse af bygningen, mens der anvendes nettoopgørelse. Herved sikres det, at beskatningen af en fast ejendom erhvervet før 1. januar 1998 er den samme efter nettoopgørelsesprincippet som efter de almindelige regler.

Der er ingen udskudte skatter på fast ejendom erhvervet 1. januar 1998 eller senere. Dette skyldes, at der sker en løbende beskatning af værdiændringerne på den faste ejendom via lagerprincippet i fradragsbegrænsningsreglerne, der blev indført fra og med 1. januar 1998. For fast ejendom erhvervet 1. januar 1998 eller senere er det således kun nødvendigt at udbygge nettoopgørelsesprincippet med en bestemmelse, der sikrer genbeskatning af foretagne afskrivninger, herunder eventuelle genvundne afskrivninger, foretaget før valg af nettoopgørelsesprincippet. Herved sikres det, at livsforsikringsselskaber ved salg af ejendommen, mens der anvendes nettoopgørelse, ikke både får fradrag for det reelle værdifald på ejendommen efter fradragsbegrænsningsreglerne/nettoopgørelsesprincippet samtidig med, at der er foretaget afskrivninger.

For at formålet med forslagene ikke skal forspildes, foreslås det, at forslaget får virkning for salg af fast ejendom fra og med fremsættelsestidspunktet.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13.

9.3. Præciseringer af nettoopgørelsesprincippet samt lempelse for investering i CFC-selskaber ved anvendelse af nettoopgørelse

Det foreslås, at der laves en præcisering af selskabsskattelovens § 3 A, som tydeliggør, at et livsforsikringsselskab, der har investeret i et § 3 A-selskab gennem en skattetransparent juridisk person, hvorpå der anvendes nettoopgørelse, kun bliver beskattet af § 3 A-selskabets indkomst via nettoopgørelsesprincippet (forslagets § 1, nr. 5 og 6). Livsforsikringsselskabet skal således ikke medregne indkomsten fra § 3 A-selskabet direkte efter § 3 A, sideløbende med nettoopgørelsesprincippet - med dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag til følge. (Et § 3 A-selskab er et skattefrit datterselskab, der ejes fuldt ud af pensionsinstitutter, og hvis aktiver for mindst 90 pct.€™s vedkommende består af fast ejendom).

Det foreslås herudover, at det præciseres, at pensionsinstitutter, der anvender nettoopgørelse, kun har mulighed for at få creditlempelse (forslagets § 1, nr. 12 og § 7). Dvs. at de kun har mulighed for at få lempelse i den danske skat for den udenlandske skat, de rent faktisk har betalt af den skattepligtige indkomst, dog højst den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Et pensionsinstitut, der vælger nettoopgørelse, kan således ikke påberåbe sig eksemptionslempelse eller matching credit lempelse efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne anses ikke for at være til hinder herfor, da pensionsinstituttets eventuelle anvendelse af nettoopgørelsesprincippet er et alternativ til opgørelse efter de almindelige regler og beror på et valg, der foretages af det enkelte pensionsinstitut for hver investering i en skattetransparent juridisk person.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til ligningslovens § 33 F i nettoopgørelsesbestemmelsen udgår (forslagets § 1, nr. 12 og § 7). Henvisningen til ligningslovens § 33 F i nettoopgørelsesbestemmelserne har givet anledning til tvivl om, hvorvidt ligningslovens § 33 F kun finder anvendelse, når et pensionsinstitut har valgt nettoopgørelse €" og ikke når det opgør den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. For at undgå eventuel tvivl herom foreslås det at fjerne den specifikke henvisning til ligningslovens § 33 F.

Endelig foreslås det, at et livsforsikringsselskabs investering i (datter)selskaber, der er omfattet af CFC-beskatning, kun beskattes efter nettoopgørelsesprincippet. I dag beskattes den finansielle indkomst i CFC-selskabet hos livsforsikringsselskabet, samtidig med at aktierne i CFC-selskabet lagerbeskattes via nettoopgørelsesprincippet. Dermed beskattes den samme indkomst to gange hos livsforsikringsselskabet €" både direkte og via værdistigningen på aktierne i CFC-selskabet.

De foreslåede ændringer fjerner eksisterende usikkerhedsmomenter og bidrager dermed til at styrke retssikkerheden.

10. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Objektivering af skattefri omstruktureringer

Som udgangspunkt har forslaget ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da vilkårene for virksomhedernes skattefrie omstruktureringer uden tilladelse i det store og hele svarer til de vilkår, der ville have været gældende med en tilladelse. Virksomhederne har fortsat mulighed for at søge om tilladelse på individuelle vilkår både forud for omstruktureringen og efterfølgende.

Justering af sambeskatningsreglerne

Samlet set vurderes de foreslåede justeringer og præciseringer af sambeskatningsreglerne ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Til de væsentligste justeringer bemærkes:

€" Justeringen af reglerne vedrørende nystiftede selskaber og skuffeselskaber i koncerninterne omstruktureringer har ikke provenumæssige konsekvenser, da justeringen medfører, at de nye sambeskatningsregler får den påtænkte virkning.

€" Den foreslåede frivillige adgang til at lade faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, beskatte i DK, selv om koncernen ikke har valgt international sambeskatning, skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Forslaget skønnes at medføre et beskedent provenutab som følge af, at borerigge, der var undergivet dansk beskatning ved indførelsen af de nye sambeskatningsregler, ikke beskattes ved efterfølgende overførsel til anvendelse i et fast driftssted i udlandet. Dette modsvares af et beskedent merprovenu efter credit for udenlandsk skat som følge af, at indkomsten fra sådanne faste driftssteder bliver skattepligtig i Danmark.

€" Selskaber kan forholdsvis enkelt undgå tilskudsbeskatningen €" eksempelvis ved i stedet at lave en kapitalforhøjelse til overkurs. Endvidere kan selskaberne i en række tilfælde neutralisere virkningen efter ligningslovens § 2. Forslaget om bortfald af tilskudsbeskatningen vurderes derfor alene at medføre et ubetydeligt provenutab.

€" Forslaget om omkontering af betalt acontoskat medfører, at et utilsigtet merprovenu i form af restskattetillæg i forbindelse med overgang til ny sambeskatning i løbet af et indkomstår bortfalder.

€" Provenumæssigt indebærer forslaget om udvidet mulighed for at bortse fra underskud i danske enheder en fremrykning af skattebetalingen og dermed en rentefordel.

€" Forslaget om at udvide den nationale sambeskatning til også at omfatte faste driftssteder, der alene er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

€" Forslagene om, at renter vedr. koncerninterne lån ikke kan nedbringe genbeskatningssaldoen, og at tab på fordringer mellem sambeskattede selskaber ikke kan fradrages, forhindrer et utilsigtet provenutab.

Underskudsbegrænsning ved ejerskifte

Forslaget om, at transparensprincippet for moderselskaber i underskudsbegrænsningsreglerne ikke skal finde anvendelse alene fordi ejerandelen passerer 25 pct., skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, da de gældende regler må antages at have forhindret sådanne ejerskifter.

Justering af transfer pricing-reglerne

Forslaget er nærmest af ordensmæssig karakter og har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Selskabers tilbagesalg af aktier til udstedende selskab m.v.

Forslaget om at selskabers tilbagesalg af aktier til udstedende selskab skal betragtes som salg (og ikke udbytte) har karakter af en værnsregel, som vil forhindre et utilsigtet provenutab.

Hybride finansieringsinstrumenter

Forslaget om at omkvalificere fordringer til udenlandske selskaber, der i udlandet anses for egenkapital, til også at være egenkapital i Danmark, vil forhindre et utilsigtet provenutab.

Justering af sømandsbeskatningsloven

Den foreslåede lovændring vedrørende søfolk ombord på kabelskibe sikrer, at kabelskibe igen kommer ind under DIS-ordningen, hvilket indebærer, at der gives afkald på et merprovenu, som ikke var indregnet ved indførelsen af den nye sømandsbeskatningslov. Ændringen skønnes således overordnet set ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Justering af nettoopgørelsesprincippet

Forslaget om at udbygge nettoopgørelsesbestemmelsen for livsforsikringsselskaber med regler om beskatning af udskudte skatter og af genvundne og ikke-genvundne afskrivninger har karakter af værnsregler, som forhindrer et potentielt provenutab på selskabsskatten. Det er ikke muligt at kvantificere dette potentielle provenutab nærmere, men det vurderes at være beskedent som følge af en formodentlig begrænset udnyttelse hidtil. Uden ændring af nettoopgørelsesbestemmelsen skønnes provenutabet at kunne blive af et ikke ubetydeligt omfang, hvis bare få selskaber udnytter de gældende bestemmelser.

11. Administrative konsekvenser for det offentlige

En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning hos eksterne leverandører på skønnet ca. 860.000 kr. samt et løbende ubetydeligt merforbrug til administration og kontrol. SKAT vil i forbindelse med lovens ikrafttræden målrettet informere advokater, revisorer og andre rådgivere om de nye regler, ligesom ligningsvejledningen vil blive tilrettet.

Særligt om den foreslåede objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering forventes det, at de nye regler vil medføre få fejl hos de virksomheder, der vælger at selvangive omstruktureringer efter de objektiverede regler. Hvis denne formodning bekræftes efterfølgende ved en stikprøvevis kontrol af selvangivelserne, vil en del af de ressourcer, der på nuværende tidspunkt anvendes på området, i overensstemmelse med SKATs nye indsatsstrategi kunne overføres til andre områder, hvor omfanget af fejl og forsømmelser vurderes at være højere.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at fjerne tilskudsbeskatningen mellem sambeskattede selskaber giver koncerner større fleksibilitet ved tilførsel af kapital mellem koncernens selskaber.

De foreslåede justeringer af sambeskatningsreglerne vedrørende nystiftede selskaber og omkontering af acontoskat samt justeringen af reglerne om underskudsbegrænsning ved ejerskifte indebærer, at forretningsmæssigt velbegrundede justeringer af koncernstrukturen ikke forhindres eller forsinkes unødigt på grund af skattereglerne. Justeringen af sambeskatningsreglerne vil endvidere indebære en administrativ lettelse ved koncerninterne omstruktureringer med deltagelse af nystiftede selskaber, idet koncernen kan undgå at udarbejde særlige indkomstopgørelser som følge af omstruktureringen.

Forslaget om objektivering af skattefri omstruktureringer indebærer en væsentlig forenkling og administrativ lettelse for de aktionærer og selskaber, som fremover vælger at benytte sig af muligheden for at omstrukturere skattefrit uden at skulle indhente en tilladelse hertil hos SKAT.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har vurderet forslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Samlet set vurderer CKR, at lovforslaget alene medfører administrative lettelser for erhvervslivet, og således ingen administrative omstillingsbyrder eller løbende byrder. CKR vurderer endvidere, at forslaget har positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser. CKR€™s vurdering er gengivet i bilag 1.

Den foreslåede ændring af sømandsbeskatningsloven sikrer, at kabelskibe fortsat kan konkurrere på det internationale marked. Uden mulighed for anvendelse af DIS-skattereglerne måtte det forventes, at danske kabelskibe ville blive udflaget. Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

13. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

14. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

15. Forholdet til EU-retten

Aktieavancebeskatningslovens regler om skattefri aktieombytning og fusionsskattelovens regler om skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, hviler på fusionsskattedirektivet, jf. direktiv 90/434/EØF, der er ændret ved direktiv 2005/19/EF. Efter direktivet har aktionærer og selskaber ret til at omstrukturere uden øjeblikkelig beskatning, det vil sige en ret til skatteudskydelse.

En sådan ret opnås med de foreslåede objektive regler om skattefri omstrukturering af selskaber. De foreslåede regler kommer til at gælde ved siden af de nuværende regler, hvorefter der skal en tilladelse til, for at en omstrukturering kan gennemføres skattefrit. Det bliver valgfrit, om man vil omstrukturere sit selskab eller sin koncern efter det ene eller det andet regelsæt.

De værnsregler, der er foreslået i tilknytning til reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse, varetager de samme hensyn som fusionsskattedirektivets subjektive betingelser. Disse betingelser bliver efter de gældende regler påset i forbindelse med behandlingen af en anmodning om tilladelse til skattefri omstrukturering.

På baggrund af det anførte vurderes forslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget om at behandle visse selskabers salg af aktier til det udstedende selskab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven €" og ikke som udbytte €" er i overensstemmelse med EU's moder-/datterselskabsdirektiv, da direktivet ikke udelukker beskatning af aktieavancer.

Inddragelse af personer ombord på kabelskibe under DIS-ordningen er en ændring af en eksisterende statsstøtteordning og skal godkendes af Kommissionen.

16. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Forslagene vedrørende hybride finansieringsinstrumenter, selskabers slag af aktier til udstedende selskab, nettoopgørelsesmetoden for livsforsikringsselskaber, renter vedr. koncerninterne lån samt tab på fordringer mellem sambeskattede selskaber, forhindrer et utilsigtet provenutab.	Ændringen vedrørende søfolk ombord på kabelskibe indebærer, at der gives afkald på et merprovenu, som ikke var indregnet ved indførelsen af den nye sømandsbeskatningslov. Ændringen skønnes således overordnet set ikke at have provenumæssige konsekvenser.
	Forslaget om udvidet mulighed for at bortse fra underskud i danske enheder medfører en fremrykning af skattebetalingen og dermed en rentefordel.	Forslaget om bortfald af tilskudsbeskatningen vurderes alene at medføre et ubetydeligt provenutab.
		Med forslaget om omkontering af acontoskat gives afkald på et utilsigtet merprovenu i form af restskattetillæg.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning hos eksterne leverandører på skønnet ca. 860.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Fjernelse af tilskudsbeskatningen mellem sambeskattede selskaber giver koncerner større fleksibilitet ved tilførsel af kapital mellem koncernens selskaber.	Ingen
	Justeringen af sambeskatningsreglerne vedrørende nystiftede selskaber og omkontering af acontoskat samt justeringen af reglerne om underskudsbegrænsning ved ejerskifte indebærer, at forretningsmæssigt velbegrundede justeringer af koncernstrukturen ikke forhindres eller forsinkes unødigt på grund af skattereglerne.
	Den foreslåede ændring af sømandsbeskatningsloven sikrer, at kabelskibe fortsat kan konkurrere på det internationale marked. Uden mulighed for anvendelse af DIS-skattereglerne måtte det forventes, at danske kabelskibe ville blive udflaget.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Justeringen af sambeskatningsreglerne indebærer en administrativ lettelse ved koncerninterne omstruktureringer med deltagelse af nystiftede selskaber, idet koncernen kan undgå at udarbejde særlige indkomstopgørelser som følge af omstruktureringen.	Ingen
	Objektiveringen af skattefri omstruktureringer indebærer en væsentlig forenkling og administrativ lettelse for de aktionærer og selskaber, som fremover vælger at benytte sig af muligheden for at omstrukturere skattefrit uden at skulle indhente en tilladelse hertil hos SKAT.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Aktieavancebeskatningslovens regler om skattefri aktieombytning og fusionsskattelovens regler om skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, hviler på fusionsskattedirektivet, jf. direktiv 90/434/EØF, der er ændret ved direktiv 2005/19/EF. Efter direktivet har aktionærer og selskaber ret til at omstrukturere uden øjeblikkelig beskatning, det vil sige en ret til skatteudskydelse.
	En sådan ret opnås med de foreslåede objektive regler om skattefri omstrukturering af selskaber. De foreslåede regler kommer til at gælde ved siden af de nuværende regler, hvorefter der skal en tilladelse til, for at en omstrukturering kan gennemføres skattefrit. Det bliver valgfrit, om man vil omstrukturere sit selskab eller sin koncern efter det ene eller det andet regelsæt.
	På den baggrund vurderes forslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.
	Forslaget om at behandle visse selskabers salg af aktier til det udstedende selskab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven €" og ikke som udbytte €" er i overensstemmelse med EU's moder-/datterselskabsdirektiv, da direktivet ikke udelukker beskatning af aktieavancer.
	Inddragelse af personer ombord på kabelskibe under DIS-ordningen er en ændring af en eksisterende statsstøtteordning og skal godkendes af Kommissionen.

17. Høring

Inden fremsættelsen har lovforslaget været sendt i høring hos følgende organisationer mv.:

Advokatrådet, ATP, Business Danmark, CEPOS €" Center for Politiske Studier, Dansk Iværksætterforening, Dansk Byggeri, Dansk Landbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Told & Skatteforbund, Center for Kvalitet i Reguleringen, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, HTS €" Handel, Transport og Serviceerhvervene, Den Danske Fondsmæglerforening, HTS-A Arbejdsgiverforeningen, Håndværksrådet, InvesteringForeningsRådet, It-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Ledernes Hovedorganisation, Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Realkreditrådet, Dansk Aktionærforening, Danmarks Rederiforening, Skatterevisorforeningen, SKAT, Den Danske Skatteborgerforening, Københavns Fondsbørs og Finansministeriet.

En oversigt over modtagne høringssvar med tilhørende kommentarer er medtaget som bilag 1 til dette lovforslag. Da der efter høringen er foretaget væsentlige ændringer i forslaget, er lovforslaget samtidig med fremsættelsen sendt på fornyet høring hos ovennævnte organisationer mv.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 5, nr. 8, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Til nr. 2

Der er tale om korrektion af en henvisningsfejl, der ikke blev rettet ved lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Til nr. 3

Det foreslås, at såfremt et selskab har gæld m.v. til udlandet og fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være egenkapital, anses gælden m.v. ligeledes for at være egenkapital ved den danske indkomstopgørelse. Formålet er at undgå asymmetrisk beskatning, hvor Danmark giver fradrag for renteudgifter og kurstab på gæld, mens betalingen anses for udbytte for den udenlandske modtager. Udbyttebetalinger vil i mange tilfælde være skattefrie for modtageren som følge af regler svarende til de danske regler om skattefrie datterselskabsudbytter.

Omkvalifikation af gælden til egenkapital medfører, at rentebetalinger og det danske selskabs kurstab anses for at være udbytteudlodninger. Dette vil gælde såvel ved anvendelsen af de almindelige danske skatteregler som ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Forslaget har dermed tillige den effekt, at der blive symmetri mellem den danske og den udenlandske kvalifikation i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det foreslås, at bestemmelsen kun skal finde anvendelse, hvis den udenlandske person eller selskab har bestemmende indflydelse over selskabet eller hvis selskaberne er koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2.

Det foreslåede udtryk »gæld eller lignende« skal forstås bredt, idet det omfatter alle former for finansiering, som skattemæssigt behandles på samme måde som gæld, dvs. fradrag for rentebetalinger og/eller kurstab.

Det foreslås, at bestemmelsen skal gælde for selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1. Desuden finder reglerne tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b. Den foreslåede bestemmelse finder således også anvendelse på udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

Til nr. 4

Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 5, finder stk. 1 om undtagelse fra skattepligten ikke anvendelse på skattepligten efter § 2, stk. 1, litra c. Af ordensmæssige hensyn foreslås det at tilføje »og på skattepligt efter kulbrinteskattelovens for så vidt angår indtægt som nævnt i § 4«. Ifølge kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, finder reglerne om skattepligt i selskabsskatteloven tilsvarende anvendelse, herunder reglerne om undtagelse fra skattepligt i selskabsskattelovens § 3. Reglerne om undtagelse fra skattepligt i selskabsskattelovens § 3 finder dog ikke anvendelse for så vidt angår indtægt som nævnt i kulbrinteskattelovens § 4.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Ved lov nr. 1181 af 12. december 2005 blev der indført en forenklet skatteopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, der investerer gennem skattetransparente enheder, f.eks. kommanditselskaber (nettoopgørelsesprincippet).

Forslaget præciserer hvordan livsforsikringsselskaber, der har valgt nettoopgørelse efter selskabsskattelovens § 13 F, skal opgøre den skattepligtige indkomst indtjent af ejendomsdatterselskaber, som nævnt i selskabsskattelovens § 3 A.

Efter selskabsskattelovens § 3 A skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af ejendomsdatterselskaber omfattet af § 3 A, betragtes som indtjent af moderselskabet.

Livsforsikringsselskaber, der investerer gennem en skattetransparent juridisk person, og som anvender nettoopgørelsesprincippet, beskattes af summen af udlodninger fra andelen og gevinst og tab på andelen efter et lagerprincip. Ved nettoopgørelsesmetoden opgøres således et samlet afkast af de investeringer, der er foretaget gennem en sådan skattetransparent enhed. Herved bliver indkomst indtjent af et ejendomsdatterselskab beskattet hos livsforsikringsselskabet via nettoopgørelsesprincippet, da ejendomsdatterselskabets indkomst medfører, at andelen af den skattetransparente juridiske person stiger tilsvarende.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt livsforsikringsselskaber også skal medregne indkomst indtjent af et ejendomsdatterselskab, der ejes gennem en skattetransparent juridisk person, efter selskabsskattelovens § 3 A, når livsforsikringsselskabet anvender nettoopgørelsesprincippet på den skattetransparente juridiske person.

For at undgå denne tvivl foreslås det i overensstemmelse med det forudsatte ved indførelsen af nettoopgørelsesprincippet at tydeliggøre, at et livsforsikringsselskab, der har valgt nettoopgørelse, kun skal medregne ejendomsdatterselskabets indkomst efter selskabsskattelovens § 3 A via nettoopgørelsesprincippet.

Hvis et livsforsikringsselskab både ejer aktier i et ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A gennem en enhed, hvorpå der anvendes nettoopgørelse, og gennem andre enheder, hvorpå der ikke anvendes nettoopgørelse, vil den del af indkomsten, der indtjenes gennem sidstnævnte enheder, fortsat blive beskattet hos livsforsikringsselskabet efter de almindelige regler.

Til nr. 7

I henhold til selskabsskattelovens § 4, stk. 2, kan et nystiftet selskabs første indkomstperiode udgøre op til 18 måneder. I de tilfælde, hvor et nystiftet selskab erhverves af et andet selskab, kan reglerne om tvungen omlægning af indkomstår i selskabsskattelovens § 10, stk. 5, føre til, at selskabets første indkomstperiode bliver længere end 18 måneder.

Det kan f.eks være tilfældet, hvor et nystiftet selskab, der har påbegyndt sin første indkomstperiode (indkomståret 2007) den 1. maj 2006, erhverves af en koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret. I et sådant tilfælde indebærer reglerne i selskabsskattelovens § 10, stk. 5, at det nystiftede selskabs indkomstår 2007 skal forlænges, så det udløber samtidig med de andre selskaber i sambeskatningen den 31. december 2007. Derved bliver selskabets første indkomstperiode på 20 måneder.

Med forslaget præciseres det, at reglerne om omlægning af indkomstår i selskabsskattelovens § 10, stk. 5, kan føre til, at det nystiftede selskabs første indkomstperiode bliver længere end 18 måneder.

Til nr. 8

Det foreslås, at et selskab kan vælge at lade positiv indkomst fra faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, beskatte i Danmark.

Forslaget er en undtagelse fra territorialprincippet, som ellers som udgangspunkt indebærer, at overskud eller underskud fra udenlandske faste driftssteder og udenlandsk fast ejendom ikke medregnes ved opgørelsen af et selskabs indkomst, medmindre der vælges international sambeskatning.

Forslaget giver selskaberne mulighed for at undgå, at boreriggene glider ind og ud af dansk beskatning. Derved undgås, at der skal fastsættes skattemæssige indgangsværdier, når boreriggene undergives dansk beskatning og at der skal ske beskatning som ved salg, når boreriggene glider ud af dansk beskatning.

Forslaget giver ikke selskaberne mulighed for at fratrække underskud i udenlandske faste driftssteder ved indkomstopgørelsen i Danmark. Underskud ved virksomheden i udlandet kan kun udnyttes til modregning i (fremtidig) positiv indkomst fra faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge. Underskud kan ikke modregnes i eventuel anden positiv indkomst i koncernen.

Det er valgfrit for det enkelte selskab, om det vil anvende den foreslåede mulighed. Vælger selskabet at anvende muligheden, skal hele selskabets indkomst fra faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, inddrages under dansk beskatning. Det er ikke muligt at inddrage indkomst fra et fast driftssted og holde indkomst fra et andet fast driftssted uden for.

Selskabet kan foretage valget år for år i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen. Ved tilvalg af ordningen fastsættes skattemæssige indgangsværdier efter de almindelige regler. Det vil sige, at selskabsskattelovens § 8 B finder tilsvarende anvendelse, således at aktiverne skal anses for anskaffet til den faktiske anskaffelsessum og nedskrevet med maksimale danske afskrivninger. Fravælges ordningen senere, anses de aktiver, der herved glider ud af dansk beskatning for solgt ved udløbet af det sidste indkomstår, hvor aktiverne har været inddraget under dansk beskatning.

Uudnyttede udenlandske underskud vedrørende borerigge bortfalder, når ordningen fravælges. De kan således ikke anvendes til modregning, hvis selskabet efterfølgende vælger at anvende ordningen igen.

Til nr. 9

Der foreslås en præcisering af bestemmelsen om indgangsværdier for aktiver og passiver, der bliver omfattet af dansk beskatning ved intern overførsel i et selskab. Den interne overførsel kan være fra et fast driftssted i udlandet til et dansk hovedkontor eller fra et udenlandsk hovedkontor til et fast driftssted i Danmark.

Den nuværende bestemmelse fastslår, at selskabsskattelovens § 8 B finder tilsvarende anvendelse. Efter bestemmelsen skal der således fastsættes indgangsværdier, når der er tale om overførsel af afskrivningsberettigede aktiver eller oparbejdede immaterielle aktiver og når overførslen ikke medfører udenlandsk beskatning. Afskrivningsberettigede aktiver skal anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt og til den faktiske anskaffelsessum nedskrevet maksimalt efter danske regler indtil overførselstidspunktet. Oparbejdede immaterielle aktiver skal anses for oparbejdet af det danske faste driftssted/hovedkontor.

Den nuværende bestemmelse indeholder derimod ingen regulering af indgangsværdierne for andre aktiver. Der er heller ingen regulering, hvis overførslen af afskrivningsberettigede aktiver eller oparbejdede immaterielle aktiver udløser udenlandsk beskatning.

Det er i den skatteretlige teori antaget, at indgangsværdien for de aktiver og passiver, der ikke omfattes af selskabsskattelovens § 8 B, må skulle sættes til handelsværdien på overførselstidspunktet. I overensstemmelse hermed har Skatteministeriet skrevet, at »Driftsmidler overført internt i selskabet til det danske hovedkontor eller et fast driftssted i Danmark vil således skulle indgå til armslængde-prisen på overførselstidspunktet, når der er sket beskatning ved overførslen.«, jf. svar til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. Skatteudvalget, alm. del €" bilag 74, 2005-06.

Det foreslås, at det præciseres, at den interne overførsel sidestilles med erhvervelse fra koncernforbundet selskab. Desuden foreslås det, at selskabsskattelovens § 8 B fortsat finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af aktiver og passiver, der ikke omfattes af selskabsskattelovens § 8 B, anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet dermed som indgangsværdi. Ved overførsel af afskrivningsberettigede aktiver og oparbejdede immaterielle aktiver €" som ikke beskattes ved overførslen €" anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 8 B.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel rettelse. Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1181 af 12. december 2005 blev der indføjet en henvisning til selskabsskattelovens § 13 F i samme lovs § 13, stk. 2. Denne henvisning blev indsat for at præcisere, at livsforsikringsselskaber, som anvender de særlige regler i selskabsskattelovens § 13 F på skattetransparente juridiske personer, har fradrag pensionsafkastskat og beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede. Henvisningen blev ved en fejl slettet, da § 13, stk. 2, blev nyaffattet ved lov nr. 406 af 8. maj 2006.

Til nr. 11

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 6, nr. 3, i lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Til nr. 12

Nettoopgørelsesprincippet fraviger de almindelige opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, idet den juridiske person ikke længere anses for transparent for så vidt angår opgørelsesmetoden. Efter ønske fra branchen er der dog indført en særlig regel, der giver mulighed for at foretage lempelse for udenlandsk skat, som om den juridiske person alligevel var transparent. Via nettoopgørelsesprincippet får pensionsinstituttet således mulighed for at vælge, at den juridiske person både anses for ikke transparent og transparent for så vidt angår opgørelsesmetoden.

Hensigten med bestemmelsen er at give pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at få creditlempelse for betalte udenlandske skatter i den danske skat i stedet for at få et indirekte fradrag for de betalte udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget via nettoopgørelsesprincippet.

Ved creditlempelse gives der fradrag for betalt udenlandsk skat i den danske skat, dog højst den danske skat der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Creditlempelse er således et gunstigt alternativ til det indirekte fradrag i beskatningsgrundlaget, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed for at få eksemptionslempelse eller matching credit lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ved eksemptionslempelse gives nedslag for den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Ved matching credit lempelse gives nedslag for et beløb svarende til den skat, der skulle have været betalt i udlandet, dog højst svarende til den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Hvis det havde været muligt at få eksemptionslempelse eller matching credit efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ville det medføre, at nogle indkomster ikke ville blive beskattet ved anvendelse af nettoopgørelsesprincippet, som ville være blevet beskattet af efter de almindelige regler.

Det foreslås at tydeliggøre, at bestemmelsen kun giver mulighed for creditlempelse. Det sikres således, at et pensionsinstitut, der vælger at anvende nettoopgørelsesprincippet, kun får fradrag for betalte udenlandske skatter, dog højst svarende til den danske skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten.

Herudover foreslås det, at henvisningen til ligningslovens § 33 F udgår. Henvisningen til ligningslovens § 33 F blev medtaget for at tydeliggøre, at lempelsen også ved anvendelse af nettoopgørelsesprincippet gives land for land, og at der ved beregningen af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten.

Ligningslovens § 33 F er en generel bestemmelse, der gælder sideløbende med de almindelige lempelsesregler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Henvisningen til ligningslovens § 33 F i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 3, og selskabsskattelovens § 13 F, stk. 3, om nettoopgørelse har imidlertid skabt usikkerhed om, hvorvidt ligningslovens § 33 F gælder generelt, eller om der kan sluttes modsætningsvist, så ligningslovens § 33 F kun finder anvendelse for pensionsinstitutter, der har valgt nettoopgørelse. Det forhold, at det i nettoopgørelsesprincippet præciseres, at ligningslovens § 33 F også finder anvendelse, medfører ikke, at ligningslovens § 33 F ikke længere gælder generelt. For at undgå eventuel tvivl herom foreslås det at fjerne den specifikke henvisning til ligningslovens § 33 F.

Til nr. 13

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 13 F, hvorefter livsforsikringsselskaber ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før 1. januar 1998 beskattes af den del af den skattepligtige fortjeneste eller tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Herudover foreslås det, at afskrivninger foretaget efter indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst opgjort efter nettoopgørelsesprincippet. Forslaget sikrer, at der sker beskatning af udskudte skatter og genbeskatning af afskrivninger (både ikke-genvundne og genvundne afskrivninger) foretaget før valg af nettoopgørelse, ved salg af fast ejendom erhvervet før 1. januar 1998, mens der anvendes nettoopgørelse.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 7 i § 13 F, hvorefter livsforsikringsselskaber ved afhændelse af fast ejendom erhvervet 1. januar 1998 eller senere skal tillægge foretagne afskrivninger til den skattepligtige indkomst opgjort efter nettoopgørelsesprincippet. Herved sikres det, at både foretagne ikke-genvundne afskrivninger og eventuelle genvundne afskrivninger genbeskattes ved salg af ejendomme erhvervet efter 1. januar 1998, mens der anvendes nettoopgørelse.

Det bemærkes, at de oplysninger vedrørende ejendommene, som kræves for at korrigere den skattepligtige indkomst efter de foreslåede bestemmelser, allerede kendes af livsforsikringsselskaberne, da disse oplysninger er nødvendige for at kunne opgøre den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. Livsforsikringsselskaber, der ejer fast ejendom erhvervet før 1. januar 1998, kender således allerede værdien pr. 1. januar 1998, da de ved salg efter de almindelige regler skal bruge denne værdi til at opgøre den skattepligtige fortjeneste eller tab, der skal korrigeres for i fradragsbegrænsningsreglerne. Livsforsikringsselskaberne kender ligeledes størrelsen af de afskrivninger, de har foretaget på bygningerne i årenes løb. Det skal understreges, at de afskrivninger, der skal tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 6 eller stk. 7, også omfatter afskrivninger, som tidligere ejere har foretaget på bygningerne, når livsforsikringsselskaberne har overtaget bygningerne med succession.

Den manglende beskatning af udskudte skatter og afskrivninger opstår kun, hvis et livsforsikringsselskab ejer den faste ejendom, før der vælges nettoopgørelse.

Det bemærkes, at livsforsikringsselskabet kun kan vælge at anvende nettoopgørelse, hvis der investeres gennem en skattetransparent juridisk person, og hvis livsforsikringsselskabet ikke har bestemmende indflydelse på den skattetransparente juridiske person, som der investeres igennem. Et livsforsikringsselskab, der har købt en fast ejendom, kan eksempelvis etablere en sådan ejerstruktur ved at indskyde et kommanditselskab mellem livsforsikringsselskabet og den faste ejendom og samtidig sælge halvdelen af kommanditselskabet til et andet livsforsikringsselskab, hvorefter der vælges nettoopgørelse. En anden ejerstruktur kunne være to livsforsikringsselskaber, der sammen har investeret i en fast ejendom gennem et kommanditselskab, og derefter vælger nettoopgørelse.

Mekanismen i stk. 6, der vedrører ejendomme erhvervet før 1. januar 1998 , kan illustreres med følgende forenklede eksempler. For overskuelighedens skyld er det valgt at tage udgangspunkt i en enkel ejerstruktur, hvor to livsforsikringsselskaber sammen har investeret i en fast ejendom gennem et kommanditselskab, og derefter vælger nettoopgørelse.

Eksempel 1 €" Værdistigning (forenklet)

To livsforsikringsselskaber har gennem et kommanditselskab erhvervet en bygning i 1970. De ejer hver 50 pct.

I 2005 vælger livsforsikringsselskaberne nettoopgørelse på investeringen. Bygningen sælges i 2006.

Bygningens værdi er fra 1970 til 2006 steget fra 20 mio. kr. til 100 mio. kr. Der er i perioden 1970 til 1998 foretaget afskrivninger på 10 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt. , medfører, at livsforsikringsselskaberne på salgstidspunktet i 2006 beskattes af værdistigningen frem til 1. januar 1998 efter ejendomsavancebeskatningsloven. På salgstidspunktet bliver livsforsikringsselskaberne herudover beskattet af de genvundne afskrivninger på bygningen efter afskrivningslovens § 21.

Værdistigningen fra 1. januar 1998 til salgstidspunktet i 2006 er blevet løbende beskattet via lagerbeskatningen i henholdsvis fradragsbegrænsningsreglerne og nettoopgørelsesprincippet. Der er ikke foretaget nogen afskrivninger fra 1. januar 1998 til salgstidspunktet i 2006. Der skal derfor ikke foretages nogen korrektion af den skattepligtige indkomst efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 2. pkt.

Uden forslaget ville livsforsikringsselskaberne ved salg af den faste ejendom i 2006 ikke blive beskattet af værdistigningen fra erhvervelsestidspunktet til 1. januar 1998, og ikke blive beskattet af de genvundne afskrivninger på bygningen.

Eksempel 2 €" Værdifald (forenklet)

To livsforsikringsselskaber har gennem et kommanditselskab erhvervet en bygning i 1970. De ejer hver 50 pct.

I 2005 vælger livsforsikringsselskaberne nettoopgørelse på investeringen. Bygningen sælges i 2006.

Bygningens værdi er fra 1970 til 2006 faldet fra 100 mio. kr. til 20 mio. kr. Der er i perioden 1970 til 1998 foretaget afskrivninger på 10 mio. kr.

Livsforsikringsselskaberne har i eksemplet foretaget afskrivninger før 1998 efter afskrivningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt. , medfører, at livsforsikringsselskaberne på salgstidspunktet i 2006 herudover får tabsfradrag (svarende til forskellen mellem den nedskrevne værdi og værdien pr. 1. januar 1998) efter afskrivningsloven. Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, skal anskaffelsessummen nedsættes med foretagne ikke-genvundne afskrivninger og tabsfradrag efter afskrivningsloven. Den korrigerede anskaffelsessum bliver i eksemplet lig med værdien pr. 1. januar 1998. Livsforsikringsselskaberne får således ikke også fradrag for værdifaldet på ejendommen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Værdifaldet fra 1. januar 1998 til salgstidspunktet i 2006 er blevet løbende fratrukket via lagerbeskatningen i henholdsvis fradragsbegrænsningsreglerne og nettoopgørelsesprincippet. Der er ikke foretaget nogen afskrivninger fra 1. januar 1998 til salgstidspunktet i 2006. Der skal derfor ikke foretages nogen korrektion af den skattepligtige indkomst efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 2. pkt.

Uden forslaget ville livsforsikringsselskaberne ved salg af den faste ejendom i 2006, mens der anvendes nettoopgørelse, ikke få tabsfradrag for forskellen mellem den nedskrevne værdi og værdien pr. 1. januar 1998.

Eksempel 3 €" Værdisvingninger (forenklet)

To livsforsikringsselskaber har gennem et kommanditselskab erhvervet en bygning i 1970. De ejer hver 50 pct.

I 2005 vælger livsforsikringsselskaberne nettoopgørelse på investeringen. Bygningen sælges i 2006.

Bygningens værdi er fra 1970 til 1998 steget fra 20 mio. kr. til 100 mio. kr. Fra 1998 til 2006 er bygningens værdi faldet fra 100 mio. kr. til 20 mio. kr. Der er i perioden 1970 til 1998 foretaget afskrivninger på 10 mio. kr.

Der er givet løbende fradrag for værdifaldet fra 1. januar 1998 til salgstidspunktet i 2006 efter lagerprincippet i henholdsvis fradragsbegrænsningsreglerne og nettoopgørelsesprincippet. Der er ikke foretaget nogen afskrivninger fra 1. januar 1998 til salgstidspunktet i 2006. Der skal derfor ikke foretages nogen korrektion af den skattepligtige indkomst efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 2. pkt.

Uden forslaget ville livsforsikringsselskaberne på en bygning, der er anskaffet til 20 mio. kr. og solgt til 20 mio. kr., dels have foretaget afskrivninger på 10 mio. kr. og dels have fået løbende fradrag for værdifaldet fra 1998 til 2006 via henholdsvis fradragsbegrænsningsreglerne og nettoopgørelsesprincippet, uden at der korrigeres herfor.

Mekanismen i stk. 7, der vedrører ejendomme erhvervet 1. januar 1998 eller senere , kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Eksempel 4 €" Værdistigning (forenklet)

To livsforsikringsselskaber har gennem et kommanditselskab erhvervet en bygning i 2000. De ejer hver 50 pct.

I 2005 vælger livsforsikringsselskaberne nettoopgørelse på investeringen. Bygningen sælges i 2006.

Bygningens værdi er fra 2000 til 2006 steget fra 20 mio. kr. til 100 mio. kr. Der er i perioden 2000 til 2005 foretaget afskrivninger på 10 mio. kr.

Der er sket en løbende beskatning af værdistigningen fra 2000 til 2006 efter henholdsvis fradragsbegrænsningsreglerne og nettoopgørelsesprincippet. Livsforsikringsselskaberne har herudover foretaget afskrivninger før valg af nettoopgørelse.

Den foreslåede stk. 7 medfører, at de genvundne afskrivninger kommer til beskatning ved afståelse, mens der anvendes nettoopgørelse. Uden forslaget ville livsforsikringsselskaberne ikke være blevet beskattet af de genvundne afskrivninger. Livsforsikringsselskaberne ville således i eksemplet have fået et fradrag på 10 mio. kr. for meget.

Den foreslåede stk. 7 medfører, at både genvundne og ikke genvundne afskrivninger kommer til beskatning ved afståelse, mens der anvendes nettoopgørelse. I en situation, hvor der sker et værdifald, vil der være blevet givet løbende fradrag for værdifaldet via fradragsbegrænsningsreglerne og nettoopgørelsesprincippet. Er der samtidig foretaget afskrivninger (ikke genvundne) i perioden inden der vælges nettoopgørelse, ville livsforsikringsselskaberne uden forslaget have fået fradrag både efter afskrivningsloven og løbende efter fradragsbegrænsningsreglerne/nettoopgørelsesprincippet, uden at der korrigeres herfor ved salg.

Til nr. 14

I henhold til selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2, indgår acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, fuldt ud i sambeskatningen. Det fører i visse tilfælde til uhensigtsmæssige resultater, når selskaber i løbet af et indkomstår skifter koncernforbindelse og derved kommer til at indgå i en ny sambeskatning.

Baggrunden for bestemmelsen er først og fremmest administrative hensyn. Hvis acontoskat generelt skulle henføres til de perioder, hvor indbetalingen er sket, ville det kræve betydelige ændringer af SKATs IT-systemer. Samtidig ville der opstå risiko for fejlopkrævninger og at samme acontoskat godskrives to forskellige sambeskatninger.

Det foreslås derfor, at der i disse tilfælde gives selskaberne mulighed for at få henført acontoskat, der er betalt inden koncernetableringen, til den tilsvarende indkomstperiode. I givet fald vil der ske en manuel omkontering af acontoskatten. Det foreslås, at der ikke i disse tilfælde skelnes mellem ordinære og frivillige indbetalinger af acontoskat. Der skal således ikke beregnes tillæg efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, vedrørende eventuelle frivillige indbetalinger.

Det er hensigten med reglen at give mulighed for at ændre acontoskatten i forbindelse med ændringen af koncernforbindelsen. Det er ikke hensigten, at den købende koncern efterfølgende i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen skal kunne placere acontoskatten i den periode, der passer koncernen bedst. Det foreslås derfor, at anmodning om omkontering af acontoskatten skal indgives senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor koncernen burde have kendskab til forholdene €" dvs. senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen.

Der kan i princippet også opstå uhensigtsmæssigheder i de situationer, hvor et selskab sælges fra en koncern til en anden. I disse tilfælde har den sælgende koncern imidlertid væsentligt bedre muligheder for at tage højde for placeringen af acontoskatten. Administrationsselskabet i den sælgende koncern har således €" indtil den 20. november i indkomståret €" alt andet lige mulighed for at foretage frivillige indbetalinger af acontoskat, der kan modregnes i indkomsten vedrørende det solgte selskab. Problemet vil endvidere kun kunne opstå, hvis det solgte selskab har været en del af den sælgende koncern i mindre end to år. I modsat fald ville administrationsselskabet i forvejen have indbetalt acontoskat vedrørende det frasolgte selskab.

På den baggrund omfatter den foreslåede mulighed for omkontering af acontoskatter ikke disse situationer.

Til nr. 15, 16 og 21

Det foreslås samtidig, at disse virksomheder i relation til reglerne om national og international sambeskatning sidestilles med faste driftssteder €" på samme måde som fast ejendom er sidestillet med faste driftssteder.

Til nr. 17

Det fremgår ikke direkte af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, hvordan straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 skal opgøres, når der skal foretages indkomstopgørelse for en del af indkomståret som følge af, at koncernforbindelsen for et selskab ændres.

Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, kan skattemæssige afskrivninger maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. Reglen forhindrer ikke et selskab i at udnytte muligheden for straksafskrivninger, jf. afskrivningslovens § 6, hvis udgiften er afholdt i den pågældende indkomstperiode.

Efter afskrivningslovens § 18 kan udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages.

Størrelsen af straksfradraget afhænger dermed ligesom skattemæssige afskrivninger af afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen.

Det foreslås, at det præciseres, at straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 - ligesom skattemæssige afskrivninger - beregnes forholdsmæssigt. Straksfradraget skal således beregnes af et forholdsmæssigt afskrivningsgrundlag.

Beregningen af straksfradraget i en delindkomstopgørelse er illustreret i nedenstående eksempel.

Eksempel:

Et selskab sælges den 1. juli. Både den sælgende og den købende koncern har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabets indkomst fra den første delårsperiode fra 1. januar til 30. juni medregnes i sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern. Indkomsten i perioden fra 1. juli til 31. december medregnes i sambeskatningsindkomsten hos den købende koncern.

I løbet af indkomståret afholder selskabet forbedringsudgifter på en afskrivningsberettiget bygning. Bygningens afskrivningsgrundlag er 10 mio. kr. I den første delårsperiode udgør forbedringsudgifterne 200.000 kr., mens de i anden delårsperiode udgør 500.000 kr.

Beregningsgrundlaget for straksfradrag udgør for begge perioder 6/12 af 10 mio. kr. = 5 mio. kr. Der kan således i begge perioder foretages fradrag for forbedringsudgifter mv., i det omfang udgifterne i perioden ikke overstiger 250.000 kr. (5 pct. af 5 mio. kr.).

For perioden fra 1. januar til 30. juni kan selskabet således fradrage 200.000 kr.

For perioden fra 1. juli til 31. december kan selskabet fradrage 250.000 kr., idet den uudnyttede del af straksfradraget fra den første periode ikke kan overføres til den anden indkomstperiode.

Til nr. 18

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ændres, således at koncernforbindelse ved nystiftelse af et selskab eller køb af et skuffeselskab anses for etableret ved begyndelsen af indkomståret. Ved et skuffeselskab forstås et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Det svarer til definitionen i § 1, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at smidiggøre reglerne ved koncerninterne omstruktureringer €" såvel skattefri som skattepligtige omstruktureringer. Det er ikke hensigten at give øgede muligheder for at føre indkomst ind og ud af en koncern med tilbagevirkende kraft. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse, i det omfang selskabet i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen.

Virkningen af ændringerne kan bedst illustreres ved en række eksempler, jf. nedenfor. Alle selskaber i eksemplerne forudsættes at have et indkomstår, der følger kalenderåret.

Eksempel 1 : Erhvervelse af et skuffeselskab

Koncern A køber et skuffeselskab af koncern B den 1. juli. Selskabet ejer pr. definition ikke afskrivningsberettigede aktiver og har kun haft renteindtægter af indskudskapitalen frem til 1. juli.

Efter de gældende regler vil der skulle foretages en opgørelse af (rente)indkomsten i skuffeselskabet pr. 1. juli. Denne indkomst skal medregnes i sambeskatningsindkomsten hos koncern B. Koncern A skal medregne indkomsten i selskabet fra 1. juli i sin sambeskatningsindkomst. Hvis selskabet anskaffer afskrivningsberettigede aktiver, vil der kun kunne foretages forholdsmæssige afskrivninger (6/12) herpå (medmindre der er mulighed for straksafskrivning), jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Med forslaget anses skuffeselskabet for at have etableret koncernforbindelse med koncern A den 1. januar. Det indebærer, at renteindtægterne i perioden 1. januar €" 1. juli medregnes hos koncern A i stedet for koncern B. Endvidere kan der foretages normale (fulde) afskrivninger på de afskrivningsberettigede aktiver, som skuffeselskabet eventuelt erhverver efter 1. juli.

Eksempel 2 : Stiftelse af et datterselskab

Et selskab stifter et datterselskab ved kontant indskud den 1. juli.

Efter gældende regler kan der kun foretages forholdsmæssige afskrivninger på eventuelle afskrivningsberettigede aktiver, som datterselskabet erhverver i perioden 1. juli €" 31. december. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis selskabet stiftes ved skattepligtigt apportindskud af afskrivningsberettigede aktiver €" både med hensyn til de indskudte aktiver og efterfølgende erhvervelser i stiftelsesåret.

Efter forslaget kan der foretages normale (fulde) afskrivninger, uanset om datterselskabet er stiftet kontant eller ved apportindskud, idet selskaberne anses for at have været koncernforbundne hele indkomståret.

Skattefri omstruktureringer

Reglerne om medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

Derfor anvendes ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig skæringsdato for et selskab, der deltager i en skattefri omstrukturering, hvis indkomsten i selskabet skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. I disse tilfælde kræves det ikke, at selskaber, der deltager i samme omstrukturering, anvender samme skattemæssige skæringsdato.

Bestemmelsen har normalt ikke betydning i de tilfælde, hvor der er tale om skattefri omstruktureringer mellem selskaber i samme koncern, hvis der er tale om eksisterende selskaber, der har været en del af koncernen i hele indkomståret.

Eksempelvis kan en skattefri fusion mellem to eksisterende selskaber foretages med tilbagevirkende kraft (forudsat koncernforbindelsen til det modtagende selskab ikke er ophørt i forbindelse med fusionen). Det skyldes, at selskaberne har været koncernforbundne hele indkomståret, og at selskabsskattelovens § 31, stk. 3, derfor ikke finder anvendelse. Dermed skal der heller ikke beregnes forholdsmæssige afskrivninger. Der kan foretages fulde skattemæssige afskrivninger i det modtagende selskab både vedrørende de aktiver, der i forvejen eksisterede i det modtagende selskab og vedrørende de aktiver, der kommer fra de(t) indskydende selskab(er) - forudsat at koncernforbindelsen med det modtagende selskab ikke afbrydes senere i indkomståret.

Hvis der i forbindelse med omstruktureringen stiftes et nyt selskab, eller der anvendes et skuffeselskab, der er erhvervet i forbindelse med omstruktureringen, vil reglerne om opgørelse af delårsindkomst i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, - og dermed også fusionsskattelovens § 5, stk. 3, - finde anvendelse. Det gælder, uanset der i øvrigt er tale om en omstrukturering, der udelukkende omfatter selskaber, som har været koncernforbundne i hele indkomståret.

Hvor der er tale om rene koncerninterne omstruktureringer, hvor koncernen ikke tilføres aktiver og passiver fra selskaber uden for koncernen, og der ikke €" bortset fra det nystiftede selskab/skuffeselskabet €" træder nye selskaber ind i koncernen eller eksisterende selskaber ud af koncernen, er der imidlertid ikke behov for at begrænse adgangen til at give omstruktureringen skattemæssigt tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde fører omstruktureringen ikke til, at indkomst (af betydning) vedrørende en periode før koncernetableringen, flyttes ind i koncernen, eller at indkomst vedrørende en periode, hvor der er koncernforbindelse, flyttes ud af koncernen.

Ved at tillade at sådanne omstruktureringer kan gennemføres med samme skattemæssige skæringsdag for alle selskaber, kan selskaberne/koncernen i mange tilfælde undgå at udarbejde delårsopgørelser for selskaber i koncernen €" herunder beregne forholdsmæssige afskrivninger.

Eksempel 3 : Skattefri fusion med nystiftet selskab

A og B er selskaber i X-koncernen. De fusionerer den 1. juli med C, der stiftes ved fusionen, som modtagende selskab. C indgår efter fusionen i X-koncernen.

Efter gældende regler vil de fusionerende selskaber have forskellig fusionsdato. For A og B er fusionsdatoen den 1. januar, mens den 1. juli (vedtagelsesdatoen) er fusionsdato for C. Der skal foretages en indkomstopgørelse i C efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

C medregner indkomsten i A og B fra den 1. januar. Når de fusionerende selskaber har forskellig fusionsdato, beregnes skattemæssige afskrivninger på driftsmidler efter forholdet mellem afskrivningsgrundlaget i A og B den 1. januar og afskrivningsgrundlaget i C pr. 1. juli. Da C ikke har driftsmidler på fusionsdatoen, vil der således blive tale om fulde skattemæssige afskrivninger på driftsmidlerne.

Hvis C anskaffer aktiver, der afskrives enkeltvis, efter fusionen - eksempelvis en afskrivningsberettiget ejendom - kan der kun foretages forholdsmæssige afskrivninger på ejendommen.

Med forslaget anses C for at have etableret koncernforbindelse med X-koncernen ved indkomstårets begyndelse €" dvs. den 1. januar. Dermed vil C ikke skulle foretage en delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, og der kan beregnes fulde afskrivninger på alle aktiver i C ved indkomstårets udgang. Det gælder også ejendomme, som C erhverver efter fusionen.

Den foreslåede bestemmelse har sin væsentligste betydning ved rene koncerninterne omstruktureringer. Den finder imidlertid også anvendelse, hvis der deltager selskaber, som ikke i forvejen er en del af koncernen, i fusionen €" men kun i relation til det nystiftede selskab.

Hvis eksempelvis B ikke var en del af X-koncernen inden fusionen, vil fusionsdatoen for A og C således være 1. januar. Fusionsdatoen for B vil €" som efter de gældende regler - være 1. juli, uanset om B inden fusionen er et uafhængigt selskab eller en del af en anden koncern.

Hvis C ikke er en del af X-koncernen efter fusionen €" eksempelvis fordi A og B er ultimative moderselskaber i hver sin koncern €" vil fusionsdatoen for alle selskaber være den 1. juli.

Eksempel 4 : Skattefri tilførsel af aktiver til nystiftet selskab

A tilfører den 1. juli en gren af sin virksomhed til B, der stiftes i forbindelse med tilførslen. B er herefter et datterselskab af A.

Ved tilførsel af aktiver til et nystiftet modtagende selskab vil selskabsskattelovens § 31, stk. 3, finde anvendelse, idet der først er etableret koncernforbindelse med det nystiftede selskab ved stiftelsen. De tilførte aktiver fra A anses imidlertid - på samme måde som ved fusion og spaltning - for tilført pr. 1. januar, så der kan foretages fulde skattemæssige afskrivninger på disse aktiver. Indkomsten vedrørende den tilførte virksomhed medregnes hos B fra 1. januar. Der skal således ikke foretages delårsopgørelse vedrørende den tilførte virksomhed.

Hvis B anskaffer aktiver, der afskrives enkeltvis, efter tilførslen - eksempelvis en afskrivningsberettiget ejendom - kan der kun foretages forholdsmæssige afskrivninger på ejendommen. Det vil ikke være tilfældet efter forslaget, idet B ikke længere vil være omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Der sker ikke ændringer vedrørende tilførsel mellem to eksisterende koncernselskaber. I disse tilfælde finder selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ikke anvendelse, idet koncernforbindelsen har eksisteret siden indkomstårets begyndelse og også eksisterer efter tilførslen. Der kan også foretages skattefri tilførsel af aktiver med tilbagevirkende kraft mellem to forskellige koncerner, hvis de deltagende selskabers koncernforhold ikke ændres ved tilførslen.

Eksempel 5 : Skattefri aktieombytning til nystiftet selskab

A er ultimativt moderselskab i koncern X. Den 1. maj ombytter aktionærerne deres aktier i A med aktier i et nystiftet selskab B, som herefter bliver nyt ultimativt moderselskab i koncernen. Der sker ingen ændringer af koncernforbindelsen med andre selskaber.

Ved aktieombytningen kommer der et nyt selskab ind i koncernen. Der skabes i princippet en ny koncern. Hvis selskabet indtræder i koncernen ved ombytning på en dato midt i indkomståret, fører de gældende regler til, at der skal foretages delopgørelser for alle koncernens selskaber. Det vil sige, at der skal foretages delårsopgørelser pr. 1. maj for A og alle dets datterselskaber.

Med forslaget vil det kunne undgås at lave delårsopgørelser i disse tilfælde. B vil nemlig blive anset for at være stiftet ved indkomstårets begyndelse €" den 1. januar.

Hvis der ved aktieombytningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber, finder den foreslåede bestemmelse ikke anvendelse. Denne situation vil kunne opstå, hvis nogle aktionærer i det erhvervede selskab vederlægges kontant og ikke med aktier i det modtagende selskab.

I eksemplet ovenfor ville situationen opstå, hvis en anden koncern (Y) inden ombytningen er minoritetsaktionær i A, men - som følge af at andre aktionærer i A vederlægges kontant i forbindelse med ombytningen €" opnår bestemmende indflydelse i det nystiftede selskab B. Derved bliver koncern X en del af koncern Y. I dette tilfælde er der således ikke tale om, at koncern X blot får et nyt ultimativt moderselskab. Der etableres koncernforbindelse mellem andre selskaber, idet selskaberne i koncern X og Y bliver koncernforbundne ved ombytningen. Det indebærer, at der skal foretages delårsopgørelse i X-koncernen for perioden 1. januar €" 1. maj. Koncern Y anses for at have erhvervet koncern X den 1. maj.

Eksempel 6 : Skattefri spaltning til nystiftede modtagende selskaber

A er et selskab i X-koncernen. Selskabet ophørsspaltes den 1. juli. Ved spaltningen stiftes de to modtagende selskaber B og C. Både B og C indgår efter spaltningen i X-koncernen.

Fusionsskattelovens § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger. De gældende regler fører derfor til, at den skattemæssige spaltningsdato for A vil være 1. januar, mens den for B og C vil være 1. juli (vedtagelsesdatoen). Indkomsten fra 1. januar vedrørende de aktiver og passiver, som tilføres B, medregnes hos B, mens indkomsten fra 1. januar vedrørende de aktiver og passiver, som tilføres C, medregnes hos C. Indkomsten i B og C skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Det indebærer, at skattemæssige afskrivninger beregnes efter samme principper som ved fusion, jf. ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den skattemæssige spaltningsdato for både A, B og C er 1. januar. Dermed vil B og C ikke skulle foretage en delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, og der kan beregnes fulde afskrivninger på alle aktiver i B og C ved indkomstårets udgang. Det gælder også ejendomme, som B og C erhverver efter fusionen.

Bestemmelsen finder anvendelse på de modtagende selskaber, der indgår i koncernen efter spaltningen. Derimod finder den ikke anvendelse på et modtagende selskab, som forlader koncernen. Hvis eksempelvis C efter spaltningen indgår i en anden koncern end X-koncernen eller C bliver et uafhængigt selskab, vil spaltningsdatoen for C være den 1. juli.

Eksempel 7 : Skattefri ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab

En ophørsspaltning af det ultimative moderselskab i en koncern kan efter gældende regler ikke gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft, idet alle underliggende selskaber anses for at have forladt koncernen. I disse tilfælde vil der således skulle foretages delårsopgørelser i alle koncernens selskaber. Er der derimod tale om en grenspaltning, vil det ultimative moderselskab fortsat eksistere. I disse tilfælde skal der kun foretages delårsopgørelser vedrørende de selskaber, der forlader koncernen i forbindelse med grenspaltningen. I praksis vil det imidlertid være vanskeligt at opfylde grenkravet i sådanne tilfælde.

Baggrunden for denne behandling af ophørsspaltninger er, at det ellers vil være muligt med tilbagevirkende kraft at adskille overskudsgivende og underskudsgivende dele af en koncern. I visse tilfælde er aktivsammensætningen og indkomstforholdene i det spaltede selskab imidlertid sådan, at der ikke er behov for at forhindre, at spaltningen får tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde fører de gældende regler til, at der skal udarbejdes unødvendige delårsopgørelser for koncernens selskaber.

Det foreslås, at reglerne om delårsopgørelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ikke skal gælde ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Dermed bliver det muligt at spalte et ultimativt holdingselskab med skattemæssig tilbagevirkende kraft efter reglerne i fusionsskatteloven.

Betingelsen om at moderselskabet kun må have ét direkte ejet datterselskab skal forhindre, at den underliggende koncern med tilbagevirkende kraft splittes ved spaltningen. Betingelsen om, at moderselskabet i det pågældende indkomstår ikke må have haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, skal begrænse muligheden for at flytte indkomst ud af en koncern med tilbagevirkende kraft. Eksempelvis forhindrer reglen, at fortjeneste ved salg af fast ejendom kan flyttes ud af koncernen.

Det er yderligere et krav, at de modtagende selskaber er nystiftede eller skuffeselskaber, og at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Som eksempel på forslagets betydning kan nævnes en »kombinationsomstrukturering«, hvor en aktieombytning efterfølges af en spaltning af det erhvervende selskab i aktieombytningen:

To personer (A og B) ejer hver halvdelen af et driftsselskab D. A og B ønsker i stedet at eje driftsselskabet gennem hvert sit holdingselskab. Derfor gennemfører de først - den 1. juli - en aktieombytning, således at de ejer D gennem det nystiftede holdingselskab H. Derefter spalter de H til to nystiftede modtagende selskaber, så A og B har hvert sit nystiftede holdingselskab, der hver ejer 50 pct. af D. Spaltningen vedtages på generalforsamlingen den 1. oktober.

De gældende regler fører til, at der skal udarbejdes delårsopgørelse i D pr. 1. juli (indtræden i en ny koncern) og pr. 1. oktober (udtræden af koncernen).

Med forslaget skal der ikke udarbejdes delårsopgørelse i D som følge af aktieombytningen (jf. eksempel 5 ovenfor). Der skal heller ikke udarbejdes delårsopgørelse for D som følge af spaltningen af H, fordi der er tale om spaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.

Efter forslaget er det en betingelse, at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis D (og evt. underliggende selskaber) efter spaltningen ikke er koncernforbundet med nye selskaber €" bortset eventuelt fra et af de modtagende selskaber.

Betingelsen har ikke betydning, når aktionærerne i det ultimative holdingselskab er personer. Hvis A i stedet havde ejet 75 pct. af H og B havde ejet 25 pct. ville spaltningen stadig kunne gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Der skal heller ikke foretages delopgørelse af indkomsten i D, hvis A i denne situation blev delvist vederlagt kontant ved spaltningen, således at det i stedet er B€™s nystiftede holdingselskab, der efter spaltningen har bestemmende indflydelse over D.

Betingelsen kan til gengæld have betydning, når der er selskaber blandt aktionærerne i det ultimative holdingselskab. Hvis et sådant selskab - typisk som følge af at andre aktionærer vederlægges kontant - ved spaltningen bliver koncernforbundet med et eller flere af det ultimative moderselskabs datterselskaber, vil spaltningen ikke kunne gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Begrundelsen herfor er, at datterselskaberne ellers med tilbagevirkende kraft ville blive inddraget under sambeskatning med »aktionærselskabet« og andre selskaber, der er koncernforbundet med aktionærselskabet. Med andre ord skal det ikke være muligt med tilbagevirkende kraft at bringe indkomsten i datterselskaberne ind i sambeskatningsindkomsten for aktionærselskabets koncern.

Hvis to selskaber (A A/S og B A/S) hver ejer halvdelen af et holdingselskab H med ét direkte ejet datterselskab, og B A/S ved en ophørsspaltning af H delvis vederlægges kontant, får A A/S via sit modtagende selskab bestemmende indflydelse over de underliggende datterselskaber. A A/S og selskaber, der er koncernforbundne med A A/S, vil i dette tilfælde først etablere koncernforbindelse med det modtagende selskab og de underliggende datterselskaber ved vedtagelsen af spaltningen.

Det ændrer ikke herpå, hvis A A/S selv er det modtagende selskab. Heller ikke selv om A A/S ikke er koncernforbundet med andre selskaber inden spaltningen. Det skyldes, at det er en betingelse, at det modtagende selskab er et nystiftet selskab eller et skuffeselskab. Derved forhindres, at indkomsten i A A/S med tilbagevirkende kraft kan sammenlægges med indkomsten i datterselskaberne.

Til nr. 19

Det præciseres, at administrationsselskabet i en national sambeskatning ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal forpligte sig til betale underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Betalingen skal svare til skatteværdien af underskuddet. Det fremgår allerede af bestemmelsens ordlyd, at dette krav gælder ved udnyttelse af underskud i danske selskaber.

Endvidere foreslås det, at administrationsselskabet kan undlade betalingsforpligtelsen, hvis underskudsselskabet kompenseres for underskudsudnyttelsen af et andet koncernselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Selskabet, som udnytter underskuddet, kan i givet fald ligeledes undlade betalingsforpligtelsen efter selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 2. pkt., overfor administrationsselskabet. Forslaget skal ses i lyset af, at kompensationsbetalingen fra selskabet, som udnytter underskuddet, kan blive anset for at være et skattepligtigt udbytte efter andre landes regler. Når dette sammenholdes med, at tilskudsbeskatningen med dette lovforslag ophæves, jf. § 1, nr. 29, ses der ikke længere at være behov for, at kompensationsbetalingen kommer fra det underskudsudnyttende selskab. Det væsentlige er, at underskudsselskabet bliver kompenseret for underskudsudnyttelsen.

Til nr. 20

Selskabsskattelovens § 31, stk. 7, medfører, at der kan bortses fra underskud, når indkomsten i et fast driftssted i Danmark (eller et sambeskattet datterselskab) i Danmark medregnes ved indkomstopgørelsen i en anden stat. Det er en forudsætning, at den pågældende anden stat lemper for den danske skat efter det såkaldte creditprincip. Formålet er, at koncernen herved har mulighed for at udnytte muligheden for lempelse i den anden stat på samme måde, som hvis det faste driftssted ikke skulle sambeskattes med koncernens andre selskaber og faste driftssteder i Danmark. Underskuddene, der bortses fra, fremføres med henblik på udnyttelse i senere indkomstår i indkomst i Danmark.

Eksempel 1 : Et udenlandsk moderselskab har et datterselskab og et fast driftssted i Danmark. Har datterselskabet et underskud på 200 og det faste driftssted et overskud på 100, kan der alene bortses fra et underskud på 100. Sambeskatningsindkomsten bliver herefter nul. Der betales ikke nogen dansk skat, som der kan gives lempelse for i udlandet. Indkomsten i det faste driftssted beskattes derfor fuldt ud i den anden stat €" uden lempelse for dansk skat.

Opgørelsen af sambeskatningsindkomsten og underskudsmodregningen sker fortsat efter gældende regler. Det indebærer, at sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab og faste driftssted er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder. Hvis det faste driftssted har underskud fra tidligere indkomstår, skal dette underskud således modregnes i positiv indkomst efter de almindelige regler. Det faste driftssted kan ikke efter forslaget undlade at fremføre egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstperioder. Det skyldes, at formålet med reglen er, at give det faste driftssted mulighed for at opnå lempelse i den anden stat på samme måde, som hvis det ikke skulle sambeskattes med koncernens øvrige selskaber og faste driftssteder. Det er det underskud, der overføres fra andre selskaber via sambeskatningen, som det faste driftssted efter forslaget kan vælge ikke at udnytte.

Hvis det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud, som overføres fra andre selskaber via opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, fordeles det uudnyttede underskud forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder i forhold til de underskud, der indgår i sambeskatningsindkomsten. Underskuddene skal fordeles tilbage til de selskaber m.v., hvor de blev overført fra. Underskuddene fremføres herefter til anvendelse i senere indkomstår hos de pågældende selskaber €" også i de tilfælde, hvor sambeskatningsindkomsten er positiv. Det underskud, som det faste driftssted vælger ikke at udnytte, kan ikke anvendes af andre overskudsgivende selskaber i sambeskatningen i det pågældende indkomstår. Det påvirker således ikke indkomsten i de overskudsgivende selskaber, hvis det faste driftssted vælger at benytte den foreslåede mulighed.

Når det faste driftssted ikke udnytter det overførte underskud, skal det heller ikke forpligte sig til at betale skatteværdien heraf til administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 6.

Forslaget er illustreret i to eksempler nedenfor.

Eksempel 2 : Samme situation som eksempel 1, hvor et udenlandsk moderselskab har et datterselskab og et fast driftssted i Danmark. Indkomsten i det faste driftssted medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, hvor der lempes efter creditprincippet. Datterselskabet har et underskud på 200 og det faste driftssted har et overskud på 100. Det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud på 100, som overføres fra datterselskabet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Såvel det underskud, som der er bortset fra, som det resterende underskud fremføres til senere indkomstår (der er ingen andre overskudsgivende selskaber eller faste driftssteder). Sambeskatningsindkomsten bliver herefter 100, som i det hele vedrører det faste driftssted. Der betales en dansk skat på 28, som der kan gives lempelse for i udlandet.

Eksempel 3 : Et udenlandsk moderselskab har to datterselskaber og et fast driftssted i Danmark. Indkomsten i det faste driftssted medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, hvor der lempes efter creditprincippet. Datterselskab 1 har et underskud på 200, datterselskab 2 har et overskud på 300 og det faste driftssted har et overskud på 100. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten modregnes underskuddet i datterselskab 1 forholdsmæssigt i den positive indkomst i datterselskab 2 og det faste driftssted, som herefter har en positiv indkomst på henholdsvis 150 og 50. Hvis det faste driftssted vælger ikke at anvende det overførte underskud på 50, fremføres dette i stedet hos datterselskab 1 til senere indkomstår. Det kan ikke modregnes i datterselskab 2€™s positive indkomst på 150. Sambeskatningsindkomsten er herefter 250. Den danske skat af den del af indkomsten, der vedrører det faste driftssted (100), udgør 28. Denne skat kan der gives lempelse for i udlandet.

Til nr. 22

Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber (international sambeskatning) skal det selskab eller det faste driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det er administrationsselskabet, der bliver beskattet af senere års overskud i det udenlandske selskab.

Med forslaget præciseres det, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse ved udnyttelse af underskud i danske selskabers faste driftssteder i udlandet.

Til nr. 23-25

Der er tale om lukning af et hul i genbeskatningsreglerne i den internationale sambeskatning. Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 1 og 3, hvor et tilsvarende hul foreslås lukket i de såkaldte skyggesambeskatningsregler.

Til nr. 26-27

Der er tale om sproglige rettelser.

Til nr. 28

Med den foreslåede ændring fremgår det direkte af koncerndefinitionen i § 31 C, at et datterselskab ikke kan have mere end ét moderselskab. Derved kan et selskab ikke indgå i mere end én koncern på samme tid.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger (afsnit 3.5) er ændringen begrundet i, at koncerndefinitionen i de regnskabsretlige regler indeholder subjektive elementer. Det kan derfor ikke afvises, at anvendelsen af koncernindikatorerne i § 31 C, stk. 2, som svarer til årsregnskabslovens koncernindikatorer, kan føre til, at et selskab opfylder indikatorer for at indgå i to koncerner.

Endvidere er der mulighed for at anvende koncerndefinitionen i internationale regnskabsstandarder. Koncerndefinitionen er ikke helt identisk med definitionen i årsregnskabsloven. Det kan i princippet også føre til, at et selskab kommer til at indgå i to koncerner samtidigt.

Med forslaget præciseres det således, at et selskab ikke kan indgå i to forskellige sambeskatninger på samme tid, selv om regnskabsreglerne helt undtagelsesvis fører til, at et selskab indgår i to forskellige koncerner. Hvis situationen opstår på grund af forskelle mellem årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) vil sidstnævnte som udgangspunkt skulle lægges til grund.

Ændringen indebærer også, at to koncerner skal anvende samme konsolideringstidspunkt i de tilfælde, hvor et selskab skifter moderselskab. Hvis en koncern sælger et datterselskab til en anden koncern, vil tidspunktet, hvor datterselskabet udgår af sambeskatning i den sælgende koncern, således være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor datterselskabet indtræder i sambeskatningen i den købende koncern.

Til nr. 29

Det foreslås, at beskatning af tilskud til selskaber - ydet af et selskab, der er eller kunne være sambeskattet med modtageren - ophæves. Koncernens skatteevne forøges ikke som følge af tilskuddet €" ligesom den ikke forøges ved koncerninterne udbytter.

Udtrykket »tilskud« omfatter ikke de tilfælde, hvor der er tale om en armslængdeaflønning af det andet selskab. Et »markedsføringstilskud« vil eksempelvis ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis »markedsføringstilskuddet« ville være aftalt mellem uafhængige parter. Tilsvarende finder bestemmelsen ikke anvendelse på »tilskud«, der ydes som en (armslængde)betaling for en modydelse. Det er således kun de »rene« tilskud, der omfattes af skattefriheden.

Ved transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 mellem koncernforbundne parter skal priser og vilkår altid bedømmes og beskattes i forhold til armslængdeprincippet. Det er først, når alle transaktioner er bedømt i forhold til armslængdeprincippet og eventuelle transfer pricing korrektioner er foretaget, at yderligere ydelser mellem parterne kan anses for at være tilskud.

Skattefritagelsen gælder for tilskud mellem danske og udenlandske selskaber og foreninger, som kan sambeskattes ved deltagelse i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Det afgørende er, om selskabet m.v. ville kunne deltage i en international sambeskatning med det andet selskab. Det har ingen betydning, om international sambeskatning er valgt eller ej. Et tilskud fra et udenlandsk moderselskab til et dansk datterselskab er derfor skattefrit for det danske datterselskab efter bestemmelsen, uanset om der er valgt international sambeskatning eller ej. Både tilskudsyderen og €"modtageren skal deltage eller kunne deltage i sambeskatningen. Bestemmelsen omfatter derfor ikke tilskud fra eksempelvis fonde, som ikke kan omfattes af en sambeskatning, til et koncernforbundet selskab. Tilskud fra et elforsyningsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, eller et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, vil ligeledes fortsat være skattepligtige for modtageren.

Udbyttereglerne går forud for den foreslåede bestemmelse, der således ikke finder anvendelse på deklarerede udbytter. Bestemmelsen vil endvidere €" som udgangspunkt - heller ikke finde anvendelse på andre udbytteudlodninger eller tilskud til indirekte aktionærer. Deklarerede udbytter og andre udbytteudlodninger omfatter som udgangspunkt alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Hvis tilskudsmodtageren ejer aktier i det selskab, der yder udbyttet, er der således tale om udbytte. Udbytter vil fortsat være omfattet af ligningslovens §§ 16 A og 16 B samt selskabsskattelovens § 13. Datterselskabsudbytter er skattefritaget, når moderselskabet ejer mindst 15 pct. (2007) af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. I langt de fleste tilfælde vil selskaber være fritaget fra beskatning af udbytter fra sambeskattede datterselskaber. Der kan dog være undtagelser, hvor moderselskabet ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne €" men mindre end 15 pct. af kapitalen (2007).

Betalinger til et selskabs direkte eller indirekte aktionærer kan dog være omfattet af den foreslåede bestemmelse, når der ikke er tale om deklarerede udbytter. Dette vil være tilfældet, når det selskab, der yder betalingen, har fradrag for betalingen efter udenlandske regler. I givet fald vil modtageren blive beskattet af betalingen, jf. den foreslåede stk. 6.

Det foreslås, at tilskudsyderen skal være koncernens ultimative moderselskab eller et selskab, der skattefrit kan udlodde udbytte til et selskab i koncernen efter selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2. Hvis tilskudsyderen ikke er koncernens ultimative moderselskab, skal tilskudsyderen have et moderselskab, der ejer mindst 15 pct. (2007) af dets aktiekapital og som er hjemmehørende i EU eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Endvidere foreslås det, at tilskud mellem søsterselskaber kun skal være skattefrie, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte kunne have udloddet udbyttet skattefrit til det fælles moderselskab. Det fælles moderselskab skal derfor opfylde ejerskabskravet på 15 pct. i en sammenhængende periode på et år. Såfremt det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal hvert ejerled (dvs. mellemliggende selskaber) opfylde ejerskabskravet på 15 pct. i det underliggende selskab i en sammenhængende periode på et år. Det er en forudsætning, at udenlandske moderselskaber eller mellemliggende selskaber alle er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller ville kunne opnå frafald eller nedsættelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst for udlodninger fra danske selskaber.

Disse begrænsninger skal forhindre, at udbyttebestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2, omgås. Udbyttet til et »moderselskab«, som f.eks. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, skal ikke kunne gøres skattefrit ved, at der ydes et skattefrit tilskud til et søsterselskab, som herefter udlodder tilskuddet skattefrit til det fælles moderselskab.

Det foreslås desuden, at tilskud kun skal være skattefrie, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og €"modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende bestemmelse vedrørende skattefri udlodning af datterselskabsudbytter. Den foreslåede bestemmelse skal forhindre, at den tidsmæssige betingelse i udbyttebestemmelsen kan omgås ved at yde tilskud til et søsterselskab (som moderselskabet har ejet i mere end et år), hvorefter søsterselskabet udlodder udbytte skattefrit til moderselskabet. Praksis vedrørende forståelsen af 1-årsperioden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse, hvilket bl.a. medfører, at kravet til ejerperioden kan opfyldes efterfølgende, når blot ejerperioden sammenlagt opfylder kravet til en sammenhængende periode på mindst et år.

Det foreslås, at der foretages indeholdelse af skat på tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været begrænset skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Der skal som udgangspunkt kun foretages indeholdelse, når modtageren er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A om indeholdelse af kildeskat på udbytter. Denne del af forslaget skal forhindre en omgåelse af kildeskatten på udbytter.

Det foreslås, at selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, i ingen tilfælde har fradrag for tilskuddet. I det gældende regelsæt har det tilskudsgivende selskab i visse tilfælde fradrag for indskuddet. Dette gælder efter domstolspraksis i et vist begrænset omfang ved indskud fra moderselskabet til dækning af et underskud i et koncernselskab.

Uanset den foreslåede bestemmelse medregnes tilskud ved indkomstopgørelsen, såfremt et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for tilskuddet efter udenlandske skatteregler. Dette gælder såvel koncernbidrag (som efter f.eks. svenske regler skal muliggøre underskudsoverførsel) som tilskud (som efter udenlandske regler måtte være fradragsberettigede). Undtagelsen skal forhindre en asymmetrisk beskatning, hvor udlandet giver fradrag for tilskuddet, mens Danmark undlader at beskatte tilskuddet. I tilfælde hvor det tilskudsydende selskab er sambeskattet med det modtagende selskab efter reglerne om international sambeskatning, har tilskudsyderen fradrag for tilskuddet og tilskudsmodtagen beskattes af tilskuddet, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, 4. pkt., sammenholdt med den foreslåede § 31 D, stk. 6.

Skattefritagelsen for tilskud medfører som nævnt ingen ændringer i, hvad der er de korrekte armslængde -priser og -vilkår i transfer pricing sammenhæng. Derimod medfører skattefritagelsen, at den sekundære korrektion i mange tilfælde bliver skattefri.

Transfer-pricing korrektioner indebærer, at beskatning af koncerndispositioner foretages, som om der var disponeret på armslængdevilkår. En transfer pricing korrektion, der indebærer en forhøjelse af indkomsten hos en koncernenhed, vil derfor begrebsmæssigt indebære en tilsvarende indkomstnedsættelse hos samhandelspartneren. Således vil en korrektion af for lave afståelsespriser udløse en forhøjelse hos overdrageren, hvis det afståede aktiv udløser afståelsesbeskatning. Den tilsvarende korresponderende korrektion hos erhververen vil medføre en nedsættelse af indkomsten, hvis anskaffelsessummen er fradragsberettiget (f.eks. varekøb). Alternativt får korrektionen alene betydning for fastsættelsen af erhververens anskaffelsessum (f.eks. aktier). Skattemæssigt er transaktionerne dermed behandlet, som om der var handlet til armslængdepriser. Der er imidlertid ikke handlet til armslængdepriser. Transaktionerne har fortsat tilført den ene af parterne en økonomisk fordel. Erhververen har kunnet købe til en pris, som er under markedsprisen. Der foretages derfor en »sekundær korrektion« for at gøre op med denne overførsel af en økonomisk fordel. Den sekundære korrektion kan undgås, hvis koncernen forpligter sig til betaling i overensstemmelse med armslængdepriserne og -vilkårene.

I de gældende regler medfører den sekundære korrektion beskatning, når overførsel sker til et datterselskab eller til et søsterselskab. Hvis overførsel derimod sker til et moderselskab, vil overførslen ofte være skattefrit udbytte. Med forslaget vil den sekundære korrektion også blive skattefri ved overførsler mellem søsterselskaber og ved overførsler fra moderselskaber til datterselskaber.

Det foreslås samtidigt, at der ikke kan opnås armslængdenedsættelser af den skattepligtige indkomst €" uden at der enten er foretaget en tilsvarende indkomstforhøjelse i et andet dansk beskattet selskab eller koncernen påviser, at indkomsten medregnes hos det udenlandske selskab. Se nærmere om dette forslag om ændring af ligningslovens § 2 under bemærkningerne til forslagets § 6, nr. 3.

Dette lovforslag ændrer ikke på, at tilskuddet kan medføre en indirekte formueoverførsel fra en skatteyder til en anden skatteyder, som kan være skattepligtig. Dette vil være tilfældet, såfremt tilskuddet er ydet som følge af den ene skatteyders ønske om at overføre et formuegode til den anden. I disse tilfælde anses formuegodet at have passeret yderens formuesfære €" og videregivet til modtageren.

Eksempelvis kan tænkes situationen, hvor far og søn ejer hvert sit holdingselskab og hvor de to holdingselskaber ejer henholdsvis 60 pct. (faderens holdingselskab) og 40 pct. (sønnens holdingselskab) af stemmerettighederne i det fælles driftsselskab. Yder faderens holdingselskab et tilskud til driftsselskabet, vil 40 pct. af tilskuddet være en indirekte formueoverførsel til sønnen. Denne overførsel vil afhængigt af de nærmere omstændigheder være skattepligtig for faderen (som udbytte) og for sønnen (som gave).

Dette forslag ændrer som nævnt ikke på, at formueoverførslen kan være skattepligtig. Forslaget medfører blot, at driftsselskabet ikke er skattepligtigt af tilskuddet.

Til nr. 30

Efter gældende regler beskattes den finansielle indkomst i CFC-selskabet hos livsforsikringsselskabet, samtidig med at aktierne i CFC-selskabet lagerbeskattes via nettoopgørelsesprincippet.

Det foreslås, at denne dobbeltbeskatning fjernes ved at undlade CFC-beskatning, i det omfang aktierne i CFC-selskabet lagerbeskattes efter nettoopgørelsesprincippet. Det svarer til princippet vedrørende investeringsselskaber, jf. den tilføjelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 3, der blev indsat ved lov nr. 1414 af 21.december 2005. Her lagerbeskattes selskabet af værdien af investeringsbeviset, mens den finansielle indkomst i investeringsselskabet er undtaget fra CFC-beskatning.

CFC-reglerne finder kun anvendelse, hvis moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 25 pct. af aktierne i CFC-selskabet. Forslaget har derfor kun betydning i disse tilfælde. Hvis livsforsikringsselskabet både ejer aktier i CFC-selskabet gennem enheder, der anvender nettoopgørelsesprincippet, og gennem andre enheder, vil den del af CFC-indkomsten, der indtjenes gennem sidstnævnte enheder, fortsat blive beskattet hos livsforsikringsselskabet (eller dets moderselskab).

Til § 2

Til nr. 1 og 2

I aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, findes en værnsregel, der skal forhindre, at aktietab kunstigt opnås ved at tømme selskabet for værdier ved hjælp af skattefrie udbytter.

Det foreslås, at værnet udvides til ligeledes at gælde for tilskud fra selskabet (eller dets datterselskaber) til koncernforbundne selskaber. Ved koncernforbundne selskabet forstås selskaber, der er koncernforbundne efter selskabsskattelovens § 31 C. Ovennævnte gælder dog ikke, når tilskudsmodtageren er et direkte eller indirekte ejet datterselskab af det aktietabsgivende selskab. I disse tilfælde forøges værdien af det aktietabsgivende selskabs aktier i datterselskabet.

Uden dette yderligere værn ville den eksisterende værnsregel kunne omgås ved at yde skattefrie tilskud til et andet datterselskab af moderselskabet. Dette datterselskab kunne herefter skattefrit udlodde udbyttet til moderselskabet. Det skal bemærkes, at udtrykket tilskud f.eks. tillige omfatter beløb, der af parterne benævnes renteindtægter eller kursgevinster, men som ligger udover armslængdeindtægten/-gevinsten.

Det foreslås endvidere, at udbytteudlodninger fra det aktietabsgivende selskab eller dets datterselskaber også medregnes, hvis udlodningerne går til koncernselskaber, hvor det aktietabsgivende selskab ikke har bestemmende indflydelse (ikke-datterselskaber), og hvis der er tale om udbyttepræferenceaktier, hvorved ikke-datterselskaberne modtager et forhøjet udbytte.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven, som giver mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra SKAT.

Til § 36 A, stk. 1

Muligheden for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse tilkommer de selskaber, som efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, kan deltage i en skattefri aktieombytning mod en tilladelse. Ligesom i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, henviser den foreslåede § 36 A, stk. 1, til det oprindelige fusionsskattedirektiv, direktiv 90/434/EØF. Derved forstås direktiv 90/434/EØF med senere ændringer. Se hertil fodnoten til aktieavancebeskatningsloven, der er indsat ved lov nr. 1182 af 12. december 2005.

Efter forslaget er det den type transaktioner, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, som kan gennemføres skattefrit uden tilladelse. For så vidt angår den type transaktioner, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, se forslaget til § 36 A, stk. 2.

Reglen om fusionsdato i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på skattefri aktieombytning, der gennemføres uden tilladelse. Det gør også reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 5. pkt., om, at der ikke kan ske skattefri aktieombytning, hvis det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Reglen om ombytningsperiodens længde i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4, gælder ligeledes aktieombytninger, der gennemføres uden tilladelse.

Aktionærerne i det erhvervede selskab har efter forslaget adgang til beskatning efter fusionsskattelovens § 9, og reglerne i fusionsskattelovens § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., om næringsaktier og andelsbeviser gælder tilsvarende. Det samme gør reglerne i fusionsskattelovens § 11, stk. 2, om succession i tilfælde, hvor aktionæren ombytter aktier, der er anskaffet på forskellige tidspunkter, eller hvor nogle er erhvervet som led i aktionærens næringsvej. Forslaget til § 36 A, stk. 4, har dog en særregel om, at anskaffelsestidspunktet i visse situationer er ombytningstidspunktet.

Til § 36 A, stk. 2

Bestemmelsen svarer til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3. Selskaber, der ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« eller svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber kan efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, deltage i en skattefri aktieombytning mod en tilladelse fra SKAT. Det foreslås, at sådanne selskaber også skal kunne deltage i en skattefri aktieombytning uden tilladelse.

Til § 36 A, stk. 3

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at kunne fortage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Til § 36 A, stk. 4

Efter forslaget er det en betingelse for skattefriheden af en aktieombytning, der er gennemført uden tilladelse, at de aktionærer, som ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen behandler vederlagsaktierne, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Det svarer til de gældende regler om skattefri aktieombytning med tilladelse.

I forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 4, 2. pkt., er der dog en særregel om anskaffelsestidspunktet, som gælder for selskabsdeltagere, der er et selskab m.v. I den situation, hvor selskabet før ombytningen var aktionær både i det selskab, som efter ombytningen bliver det erhvervende selskab, og i det selskab som efter ombytningen bliver det erhvervede selskab, skal selskabet behandle alle sine aktier i det erhvervende selskab, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet. Det vil sige, at både vederlagsaktierne og de aktier, som selskabet i forvejen ejede i det erhvervende selskab, skal anses for at være anskaffet på ombytningstidspunktet.

Denne regel skal forhindre, at en aktionær, der er et selskab, spekulerer i at omgå treårsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 9. Uden en regel som den foreslåede, vil aktionæren ved at ombytte aktier i et selskab, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab, der har været ejet i mere end tre år, som følge af FIFO-princippet i samspil med gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 5 og 26, kunne overføre en væsentlig del af værdierne fra det »unge« selskab til aktierne i det »gamle« selskab, der herefter kan afstås skattefrit efter aktieavancebeskatningslovens § 9. Forslaget medfører, at alle aktionærens aktier i det erhvervende selskab skal anses for at være anskaffet på ombytningstidspunktet, og aktierne vil således først kunne afstås skattefrit tre år efter ombytningstidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 4, 2. pkt. gælder ikke i det tilfælde, hvor den pågældende aktionær, der er et selskab, har ejet alle sine aktier i det erhvervede og det erhvervende selskab i mere end tre år. Det skyldes, at det hensyn, som forslaget til § 36 A, stk. 4, 2. pkt., skal varetage, ikke gør sig gældende i denne situation.

Til § 36 A, stk. 5

Efter forslaget skal det erhvervende selskab ved indkomstopgørelsen behandle aktierne i det erhvervede selskab, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet for en anskaffelsessum, der svarer til aktiernes oprindelige anskaffelsessum. Den oprindelige anskaffelsessum opgøres efter gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26.

Efter de gældende regler er det erhvervende selskabs anskaffelsessum for aktierne i det erhvervede selskab handelsværdien. Aktierne kan derfor i princippet sælges uden avance umiddelbart efter ombytningen. I tilladelsespraksis stilles der efter en konkret vurdering et anmeldelsesvilkår, der almindeligvis løber i tre år.

Forslaget betyder, at der som udgangspunkt vil opstå en skattepligtig avance, hvis aktierne i det erhvervede selskab bliver solgt umiddelbart efter ombytningen. Derved tilskynder forslaget det erhvervende selskab til at beholde aktierne i det erhvervede selskab i tre år, svarende til det almindelige tidsrum for et anmeldelsesvilkår.

Hvis den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det erhvervede selskab er højere end handelsværdien på ombytningstidspunktet, skal anskaffelsessummen efter forslaget fastsættes til handelsværdien. Et latent tab på aktierne i det erhvervede selskab kan således ikke udnyttes af det erhvervende selskab. Et sådant tab vil derimod kunne udnyttes af aktionærerne, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, da de efter forslaget til § 36 A, stk. 4, succederer i anskaffelsessummen for de ombyttede aktier.

Hvis det erhvervende selskab ikke kan opgøre den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det erhvervede selskab, vil anskaffelsessummen blive skønsmæssigt fastsat af SKAT. Dette indebærer, at der efter omstændighederne kan opstå en skattepligtig avance ved salg af aktierne i det erhvervede selskab inden for tre år efter ombytningen. For et selskab med mange små aktionærer kan det derfor være uinteressant at fortage en aktieombytning uden tilladelse, da aktionærernes identitet kan være ukendt for selskabet, og det derfor kan være vanskeligt for det erhvervende selskab at indhente oplysninger om de oprindelige anskaffelsessummer hos alle aktionærerne.

Til § 36 A, stk. 6

Hvis det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet har uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan selskabet ikke fradrage dette tab i en gevinst ved salg af aktier i det erhvervede selskab.

Formålet med § 36 A, stk. 6, er at undgå, at et selskab, som har et uudnyttet fradragsberettiget tab på aktier, via reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse kan konvertere en skattepligtig avance ved et salg af hele eller dele af sin virksomhed til en skattepligtig aktieavance, hvori det kildeartsbegrænsede tab på aktier kan fradrages.

Det kunne ske ved at grenspalte et selskab, som ønsker at afstå sin driftsvirksomhed, og som har et uudnyttet fradragsberettiget tab på aktier. Ved spaltningen placeres driftsaktiviteten i ét selskab, og det uudnyttede tab på aktier bliver i det indskydende selskab. Derefter gennemføres en aktieombytning således, at driftsselskabet bliver det erhvervede selskab, og det selskab, hvor aktietabet er placeret, bliver det erhvervende selskab. Dette selskab afstår herefter aktierne i det erhvervede selskab. På grund af den foreslåede bestemmelse i § 36 A, stk. 5, vil der opstå en skattepligtig aktieavance ved salget. Uden en regel som den der er foreslået i § 36 A, stk. 6, ville det erhvervende selskab kunne fradrage det uudnyttede tab på aktier i denne avance, og dermed ville være formålet med den foreslåede regel i § 36 A, stk. 5, være forspildt.

Til § 36 A, stk. 7

Bestemmelsen skal forhindre, at man omgår aktieavancebeskatningsloven ved at tømme det erhvervede selskab for værdier bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til det erhvervende selskab.

Det foreslås, at skattefriheden fortabes, hvis det erhvervende selskab over en treårig periode, der løber fra ombytningstidspunktet, modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det erhvervede selskab, som overstiger det erhvervende selskabs andel af det erhvervede selskabs regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de to følgende indkomstår.

Det betyder med andre ord, at det erhvervende selskab i en treårig periode, der løber fra ombytningstidspunktet, kan modtage skattefrit udbytte af sine aktier i det erhvervede selskab, der svarer til det erhvervende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres og de to følgende indkomstår. Dette følger af forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, 1. pkt. Herudover kan det erhvervende selskab modtage skattefrit udbytte, der svarer til det erhvervende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Dette følger af forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, 2. pkt.

Ved opgørelsen af hvor meget der kan udloddes til det erhvervende selskab efter de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, 1. og 2. pkt., modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Dette følger af forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, 3. pkt. Det vil sige, at hvis det erhvervede selskab har underskud i det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og/eller i de to følgende indkomstår, modregnes dette underskud ved opgørelsen af, hvor meget der efterfølgende kan udloddes til det erhvervende selskab.

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, omfatter udlodninger, der behandles som udbytte efter ligningslovens § 16 A og § 16 B.

Til udbytte henregnes efter forslaget til § 36 A, stk. 7, 4. pkt., ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Endvidere medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.

Det vil sige, at sådanne udbytter og tilskud, som er omfattet af forslaget til § 36 A, stk. 7, 4. pkt., begrænser størrelsen af det udbytte, som det erhvervende selskab kan modtage af sine aktier i det erhvervede selskab, uden at skattefriheden for aktieombytningen fortabes. Summen af sådanne udbytter og tilskud tillagt udbytte til det erhvervende selskab må således ikke overstige det erhvervende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat i det erhvervede selskab. Dog kan det erhvervende selskab herudover modtage skattefrit udbytte, der svarer til det erhvervende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet.

Hvis skattefriheden for aktieombytningen fortabes efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, vil den oprindelige aktionær (ombytteren) i det erhvervede selskab blive anset for at have afstået aktierne til en tredjemand på ombytningstidspunktet. Den oprindelige aktionær (ombytteren) vil som følge heraf skulle beskattes af aktieavance. Den afledte konsekvens af dette er, at det erhvervende selskabs anskaffelsessum for aktierne i det erhvervede selskab er aktiernes handelsværdi på ombytningstidspunktet.

Til § 36 A, stk. 8

Af kontrolhensyn foreslås det, at det erhvervende selskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal give oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri aktieombytning efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse. Det foreslås at indsætte en tilsvarende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a og § 15 c, jf. dette lovforslags § 3, nr. 10 og 16.

I dag skal nogle, men ikke alle, selskaber selvangive, om der er foretaget skattepligtig eller skattefri omstrukturering. I dag har SKAT kendskab til de skattefrie omstruktureringer, der bliver gennemført efter tilladelse, netop fordi der er givet tilladelse. Et sådant kendskab vil SKAT ikke have til de skattefrie omstruktureringer, der fremover vil blive gennemført uden tilladelse efter de regler, der foreslås i dette lovforslag. Et sådant kendskab er imidlertid nødvendigt af hensyn til kontrollen med de værnsregler, der er opstillet i tilknytning til reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse.

Forslaget medfører, at uanset størrelsen af nettoomsætningen skal alle selskaber senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen give oplysning om det, hvis selskabet optræder som erhvervende selskab i en aktieombytning uden tilladelse. Hvis selskabet ikke giver oplysningen, er der ikke selvangivet behørigt.

Selskabet vil kunne give oplysningen på selvangivelsesblanketten for selskaber. Selvangivelsen kan indgives elektronisk.

Til § 36 A, stk. 9

Efter bestemmelsen kan en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ikke ombytte sine aktier i dette selskab, hvis de har været ejet i under tre år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet. Det vil sige, at hvis det erhvervende selskab i en sådan aktieombytning er hjemmehørende i udlandet, og de aktier, der ønskes ombyttet, har været ejet i mindre end tre år, kan de foreslåede regler om skattefri aktieombytning uden tilladelse, ikke benyttes.

Bestemmende indflydelse skal forstås i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 2.

Hensigten med bestemmelsen er at dæmme op for, at en ellers skattepligtig afståelse af aktierne i det erhvervede selskab via en skattefri aktieombytning bliver konverteret til aktieavance hos et erhvervende selskab, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som derfor ikke kan beskattes af avancen her.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at hvis en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, har ejet aktierne i dette selskab i mindre end tre år og ønsker at ombytte disse aktier med aktier i et selskab, der ikke er hjemmehørende i Danmark, skal SKAT give tilladelse hertil. En anmodning om tilladelse vil blive bedømt efter det nugældende regelsæt.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler kræves der som udgangspunkt ikke tilladelse til skattefri fusion. Dog er det i fusionsskattelovens § 3 og § 4 bestemt, at der stilles krav om tilladelse, hvis der er gennemført nærmere opregnede transaktioner forud for fusionen.

Det foreslås at bestemmelserne ophæves. Det betyder, at der fremover i ingen tilfælde stilles krav om tilladelse til en skattefri fusion.

Baggrunden for ophævelsen af § 3 og § 4 er, at reglerne er blevet overflødige som følge af udviklingen i skattereglerne, herunder bl.a. indførelsen af reglerne om tvungen sambeskatning og reglerne om tidsubegrænset fremførsel af underskud.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel rettelse. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., blev ved lov nr. 509 af 7. juni 2006 flyttet til § 5, stk. 3, af redaktionelle grunde. Ved en fejl blev de oprindelige bestemmelser ikke ophævet i den forbindelse.

Til nr. 3

I henhold til fusionsskattelovens § 8, stk. 1, behandles aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved en fusion m.v., ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.

Det fremgår ikke direkte, hvordan et modtagende selskab skal behandle aktiver, som et indskydende selskab i medfør af reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, kun kan afskrive forholdsmæssigt. Det foreslås derfor præciseret, at aktiver, som skal afskrives forholdsmæssigt i det indskydende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, også kun kan afskrives forholdsmæssigt i det modtagende selskab.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, hvorefter nystiftede selskaber og skuffeselskaber, der erhverves i løbet af indkomståret, i visse tilfælde anses for at have været en del af koncernen i hele indkomståret. Ændringen skal tydeliggøre, at en koncern ikke kan opnå fulde afskrivninger på aktiver, der ellers kun kunne afskrives forholdsmæssigt - eksempelvis ved at lave en skattefri tilførsel af de pågældende aktiver til et nystiftet (datter)selskab. Derved forhindres, at der i et kalenderår kan foretages mere end 12 måneders afskrivninger.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 5, nr. 8, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 6, nr. 3, i lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Til nr. 6 og 7

Det er foreslået, at ophæve fusionsskattelovens § 3 og § 4, hvilket medfører, at der i ingen tilfælde stilles krav om tilladelse til skattefri fusion af selskaber, der er hjemmehørende i Danmark. For at bringe reglerne om fusion med selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, på linje hermed, foreslås det at ophæve kravet om, at told- og skatteforvaltningen skal give tilladelse til at udenlandske fusioner kan gennemføres skattefrit.

Det betyder, at der i ingen tilfælde stilles krav om tilladelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved fusion med et her hjemmehørende selskab, eller når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved fusion med et andet i udlandet hjemmehørende selskab, og ej heller når et her hjemmehørende selskab ophører ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab.

Til nr. 8

Efter forslaget skal det €" under visse betingelser - være muligt at foretage en skattefri spaltning af et selskab, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra SKAT. Muligheden tilkommer de selskaber, som efter de gældende regler kan deltage i en skattefri spaltning mod en tilladelse fra SKAT.

Selskaberne har således mulighed for beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1 og 2, uden at SKAT har givet tilladelse. Det er en betingelse herfor, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter de regler, der foreslås indsat i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 7, og at udlodning af udbytte m.v. fra det eller de modtagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med de regler, der foreslås indsat i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8.

§ 15 b, stk. 3, om indgivelse af selvangivelse for det indskydende selskab i en ophørsspaltning, hæftelse for skattekrav m.v. gælder også, når en skattefri spaltning er gennemført uden tilladelse .

I § 15 a, stk. 1, 6. pkt., foreslås det at indsætte en bestemmelse om, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse ikke kan benyttes i tilfælde, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og de pågældende selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. I den situation vil det kræve en tilladelse fra SKAT at foretage en skattefri spaltning.

Bestemmelsen i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., omfatter den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i ligningslovens § 2, stk. 2. Omfattet er endvidere den situation, hvor selskabsdeltagerne tilsammen har flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, uden at de er koncernforbundne eller nærtstående. Hvis en sådan kreds af selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det indskydende selskab og har været det i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab, vil det indskydende selskab ikke kunne spaltes skattefrit uden en tilladelse.

Hvis en selskabsdeltager eller samme kreds af selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i både det indskydende selskab og det modtagende selskab, finder den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., ikke anvendelse, og en skattefri spaltning vil derfor kunne gennemføres uden tilladelse.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., er at undgå, at det indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at der sker beskatning.

Uden en regel som den foreslåede vil en skattefri spaltning uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde, at en tredjepart, der forud for spaltningen er blevet optaget som selskabsdeltager i det indskydende selskab, og som i forvejen er selskabsdeltager i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver, ved spaltningen alene bliver vederlagt med aktier i dette selskab, mens de øvrige selskabsdeltagere i det indskydende selskab bliver vederlagt med aktier i et eller flere andre modtagende selskaber. Derved vil der i realiteten være sket et maskeret salg af aktiverne til en tredjepart uden beskatning. Da dette resultat kan opnås, uden at der efter spaltningen disponeres over aktierne i de modtagende selskaber, er det ikke muligt at undgå den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri spaltning uden tilladelse ved hjælp af værnsregler om beskatning af aktieavance.

Forslaget betyder, at der for eksempel ikke kan foretages en skattefri spaltning uden tilladelse i en situation, som den der forelå i SKM2005.357.TSS.

På grund af den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt. har det betydning, om selskabsdeltageren har været selskabsdeltager i det indskydende selskab i mindre end tre år. Det foreslås, at ved bedømmelsen heraf skal en selskabsdeltager anses for at have været selskabsdeltager i det indskydende selskab fra det tidspunkt, hvor den pågældende har erhvervet aktierne. Det vil sige fra retserhvervelsestidspunktet. Dette gælder uanset, om selskabsdeltageren har erhvervet aktierne i det indskydende selskab med skattemæssig succession, f.eks. efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2, dødsboskattelovens § 36, stk. 2, eller en skattefri omstrukturering, og som følge heraf er indtrådt i overdragerens anskaffelsestidspunkt. Dette fremgår af forslaget til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 7. pkt.

Den bestemmelse, der foreslås indsat som fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt., medfører, at et selskab ikke kan spaltes uden tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i selskabet.

Bestemmende indflydelse skal forstås i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 2.

Hensigten er at dæmme op for, at en afståelse af aktiver, der ellers ville skulle beskattes i Danmark hos det indskydende selskab, via en skattefri spaltning og et hurtigt efterfølgende salg af aktierne i det indskydende eller modtagende selskab, bliver konverteret til en aktieavance hos en selskabsdeltager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som derfor ikke kan beskattes af avancen her.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at hvis der ønskes en skattefri spaltning af et selskab, der domineres af en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, skal SKAT give tilladelse hertil. En anmodning om tilladelse vil blive bedømt efter det nugældende regelsæt.

Til nr. 9

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.

Det foreslås endvidere som en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og den gæld, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

Bestemmelsen skal forhindre, at man €" som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver €" foretager en skattefri udspaltning af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab. Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier, ved at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hidtidige forhold mellem aktiver og gæld, således at en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret.

Bestemmelsen kan anskueliggøres ved følgende eksempel: Et selskab ønsker at udskille den ene af sine to driftsaktiviteter ved en skattefri grenspaltning. Hvis selskabet har aktiver for 100 og gæld for 80, vil det efter den foreslåede bestemmelse være en betingelse for at kunne gennemføre spaltningen skattefrit uden tilladelse, at de aktiver og den gæld, der overdrages til det modtagende selskab, også har forholdet 100:80 svarende til forholdet 5:4. Hvis de aktiver, der overdrages ved spaltningen, har en værdi af 40, vil det således være en betingelse, at der overføres gæld for 32.

Det bemærkes, at de overdragne aktiver og passiver i eksemplet samtidig hermed skal udgøre en gren af en virksomhed, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3. Hvis forholdet mellem aktiver og passiver i den pågældende gren ikke svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, kan det f.eks. afhjælpes ved, at der sammen med de overførte aktiver og passiver overføres ikke-grenrelaterede likvide midler.

Til nr. 10

Af kontrolhensyn foreslås det, at det modtagende selskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor spaltningen er gennemført, skal give oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri spaltning efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse. Bestemmelsen svarer til forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og forslaget til fusionsskattelovens § 15 c, stk. 5, jf. lovforslagets § 4, nr. 16.

Forslaget medfører, at uanset størrelsen af nettoomsætningen skal alle selskaber senest samtidig med selvangivelsen give oplysning om det, hvis selskabet optræder som modtagende selskab i en skattefri spaltning uden tilladelse. Hvis selskabet ikke giver oplysningen, er der ikke selvangivet behørigt.

Selskabet vil kunne give oplysningen på selvangivelsesblanketten for selskaber. Selvangivelsen kan indgives elektronisk.

Til nr. 11

§ 15 b, stk. 4, fastsætter reglerne for beskatning af selskabsdeltagerne, når et selskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven. Bestemmelsen indeholder bl.a. regler for, hvordan anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab skal fordeles på aktierne i det eller de modtagende selskaber, som selskabsdeltageren modtager i forbindelse med spaltning.

Hvis der er tale om en grenspaltning, dvs. en spaltning uden ophør af det indskydende selskab, fastsætter eksempelvis § 15 b, stk. 4, 8. pkt.:

»Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.«

Efter ændringen af fusionsskattelovens § 5 i forbindelse med indførelsen af de nye sambeskatningsregler, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2005, er spaltningsdatoen ikke nødvendigvis den samme for det indskydende og det eller de modtagende selskaber. Det fremgår ikke direkte af § 15 b, stk. 4, hvordan reglerne skal anvendes i sådanne tilfælde.

Det foreslås på den baggrund, at det præciseres, at det er spaltningsdatoen i det indskydende selskab, der skal anvendes i relation til beskatningen af selskabsdeltagerne efter reglerne i § 15 b, stk. 4. Det er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM 2006.551.SR.

Til nr. 12

Efter forslaget kan spaltning af selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, også ske skattefrit, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra SKAT. Hvis spaltningen gennemføres uden tilladelse, skal selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytte de regler, der foreslås indsat i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 7.

Til nr. 13

Til § 15 b, stk. 7

Forslaget til § 15 b, stk. 7, vedrører beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, der spaltes uden tilladelse.

Det foreslås, at beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab som udgangspunkt skal ske efter de gældende regler i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4. For selskabsdeltagere, der er et selskab m.v., finder § 15 b, stk. 4, dog kun anvendelse med de undtagelser, som fremgår af den foreslåede § 15 b, stk. 7, 3.-6. pkt.

I § 15 b, stk. 7, 3. pkt., foreslås det, at selskabsdeltagere, der er et selskab m.v., ved indkomstopgørelsen skal anse vederlagsaktierne i det eller de modtagende selskaber for at være erhvervet på tidspunktet for spaltningen. Det gælder både ved grenspaltning og ved ophørsspaltning. Bestemmelsen skal forhindre, at selskabsdeltageren - som alternativ til en skattepligtig afståelse af enkeltaktiver - udspalter aktivet skattefrit for derefter at afstå vederlagsaktierne. Efter de gældende regler ville dette kunne ske skattefrit, hvis aktierne i det indskydende selskab har været ejet i mere end tre år. Efter forslaget vil en skattefri afståelse af vederlagsaktierne først kunne ske tre år efter spaltningstidspunktet.

I § 15 b, stk. 7, 4. pkt., foreslås det, at ved en grenspaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører, skal selskabsdeltageren også behandle sine aktier i det indskydende selskab, som om de var erhvervet på tidspunktet for spaltningen. Det betyder, at både vederlagsaktierne og aktierne i det indskydende selskab skal anses for at være anskaffet på spaltningstidspunktet. Bestemmelsen skal forhindre, at selskabsdeltageren €" som alternativ til skattepligtig afståelse af enkeltaktiver €" foretager en skattefri spaltning således, at de aktiver, som selskabsdeltageren (reelt) ønsker at afstå, bliver tilbage i det indskydende selskab, medens resten udspaltes. Hvis selskabsdeltageren har ejet det indskydende selskab i mere end tre år, ville et salg af aktierne i det indskydende selskab være skattefrit, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, hvilket reelt ville sige, at selskabsdeltageren kunne afstå de tilbageblevne aktiver i det indskydende selskab skattefrit. Efter forslaget vil en skattefri afståelse af aktierne i det indskydende selskab først kunne ske tre år efter spaltningstidspunktet.

I § 15 b, stk. 7, 5. pkt., foreslås det, at hvis selskabsdeltageren i det indskydende selskab i forvejen havde aktier i det eller de modtagende selskaber, skal selskabsdeltageren også behandle disse aktier, som om de var erhvervet på tidspunktet for spaltningen. Efter forslaget til § 15 b, stk. 7, 6. pkt. gælder dette, uanset om der er tale om en grenspaltning eller en ophørsspaltning.

Bestemmelsen i 5. pkt. skal forhindre, at skattefri spaltning benyttes til at overføre værdier fra et selskab, der har været ejet i under tre år, til aktierne i et selskab, der har været ejet i mere end tre år, og hvor aktierne derfor kan afstås skattefrit, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Forslaget medfører, at alle selskabsdeltagerens aktier i det eller de modtagende selskaber skal anses for at være anskaffet på spaltningstidspunktet, og aktierne vil således først kunne afstås skattefrit tre år efter spaltningstidspunktet.

Lovforslaget medfører, at selskabsdeltagere, som er fysiske personer, kan spalte deres selskab skattefrit uden tilladelse fra SKAT, og behandle deres vederlagsaktier efter de gældende regler i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4.

Det foreslås endeligt, at § 15 b, stk. 5, om selskabsdeltagernes selvangivelse også skal gælde, hvor en spaltning er gennemført skattefrit uden tilladelse.

Til § 15 b, stk. 8

Bestemmelsen skal forhindre, at man - som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en skattefri spaltning og efterfølgende tømmer det eller de modtagende selskaber for værdier bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte. Udlodning af udbytte kan samtidig føre til, at værdien af aktierne i det modtagende selskab bliver reduceret til et niveau, der er så lavt, at aktierne vil kunne sælges uden nævneværdig avance, og dermed uden at der kommer noget til beskatning.

Det foreslås, at skattefriheden fortabes, hvis selskabsdeltageren over en treårig periode, der løber fra spaltningstidspunktet, modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, som overstiger selskabsdeltagerens andel af det modtagende selskabs regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de to følgende indkomstår.

Det betyder med andre ord, at selskabsdeltageren i en treårig periode, der løber fra spaltningstidspunktet, kan modtage skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der svarer til selskabsdeltagerens andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor spaltningen gennemføres og de to følgende indkomstår. Dette følger af forslaget til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, 1. pkt. Herudover kan selskabsdeltageren modtage skattefrit udbytte, der svarer til selskabsdeltagerens andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Dette følger af forslaget til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, 2. pkt.

Ved opgørelsen af hvor meget der kan udloddes til selskabsdeltageren efter de foreslåede regler i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, 1. og 2. pkt., modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Det vil sige, at hvis det modtagende selskab har underskud i det indkomstår, hvor spaltningen gennemføres, og/eller i de to følgende indkomstår, modregnes dette underskud ved opgørelsen af, hvor meget der efterfølgende kan udloddes til selskabsdeltageren.

Forslaget til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, omfatter udlodninger, der behandles som udbytte efter ligningslovens § 16 A og § 16 B.

Til udbytte henregnes efter forslaget til § 15 b, stk. 8, 4. pkt., ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Endvidere medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.

Det vil sige, at sådanne udbytter og tilskud, som er omfattet af forslaget til § 15 b, stk. 8, 4. pkt., begrænser størrelsen af det udbytte, som selskabsdeltageren kan modtage af sine aktier i det modtagende selskab, uden at skattefriheden for spaltningen fortabes. Summen af sådanne udbytter og tilskud tillagt udbytte til selskabsdeltageren må således ikke overstige selskabsdeltagerens andel af det regnskabsmæssige resultat i det modtagende selskab. Dog kan selskabsdeltageren herudover modtage skattefrit udbytte, der svarer til selskabsdeltagerens andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet.

Hvis skattefriheden for spaltningen fortabes efter den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, skal spaltningen betragtes som en skattepligtig spaltning på spaltningstidspunktet, hvilket har skattemæssige konsekvenser både for selskabsdeltageren, det indskydende selskab og det modtagende selskab.

Til nr. 14

Efter forslaget skal det €" under visse betingelser €" være muligt at foretage en skattefri tilførsel af aktiver, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra SKAT. Muligheden tilkommer de selskaber, som efter de gældende regler kan deltage i en skattefri tilførsel af aktiver mod en tilladelse fra SKAT.

Selskaberne har således mulighed for beskatning efter fusionsskattelovens § 15 d, uden at SKAT har givet tilladelse. Det er en betingelse herfor, at udlodning af udbytte m.v. fra det modtagende selskab sker i overensstemmelse med de regler, der foreslås indsat i fusionsskattelovens § 15 d, stk. 7. Det er ligeledes en betingelse, at anskaffelsestidspunktet for aktier, som det indskydende selskab på tidspunktet for tilførslen ejede i det modtagende selskab, bliver fastsat i overensstemmelse med de regler, der foreslås indsat i fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, 4. pkt.

Den bestemmelse, der foreslås indsat som fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 5. pkt., medfører, at et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som har fast driftssted i Danmark, og som samtidig har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab, ikke kan benytte de foreslåede regler om, at skattefri tilførsel af aktiver kan gennemføres uden en tilladelse fra SKAT.

Bestemmende indflydelse skal forstås i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 2.

Hensigten er at dæmme op for, at en €" ellers skattepligtig - afståelse af aktiver fra det faste driftssted i Danmark, via en skattefri tilførsel af aktiver og en hurtigt efterfølgende afståelse af aktierne i det modtagende selskab, bliver konverteret til aktieavance hos en selskabsdeltager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som derfor ikke kan beskattes af avancen her.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at hvis et selskab, der ikke er hjemmehørende i Danmark, skattefrit ønsker at tilføre aktiver fra et fast driftssted i Danmark til et modtagende selskab, som det indskydende selskab dominerer, skal SKAT give tilladelse hertil. En anmodning om tilladelse vil blive bedømt efter det nugældende regelsæt.

Til nr. 15

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.

Det foreslås endvidere som en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og den gæld, der ved tilførslen af aktiver overdrages til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

Bestemmelsen skal forhindre, at man €" som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver €" foretager en skattefri tilførsel af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører passiver i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab. Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab via en skattefri tilførsel uden tilladelse bliver tømt for værdier, ved at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hidtidige forhold mellem aktiver og gæld, således at en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret.

Bestemmelsen kan anskueliggøres ved følgende eksempel: Et selskab ønsker at udskille den ene af sine to driftsaktiviteter ved en skattefri tilførsel af aktiver. Hvis selskabet har aktiver for 100 og gæld for 80, vil det efter den foreslåede bestemmelse være en betingelse for at kunne gennemføre tilførslen skattefrit uden tilladelse, at de aktiver og den gæld, der overdrages til det modtagende selskab, også har forholdet 100:80 svarende til forholdet 5:4. Hvis de aktiver, der overdrages ved tilførslen, har en værdi af 40, vil det således være en betingelse, at der overføres gæld for 32.

Det bemærkes, at de overdragne aktiver og passiver i eksemplet samtidig hermed skal udgøre en gren af en virksomhed, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2. Hvis forholdet mellem aktiver og passiver i den pågældende gren ikke svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, kan det f.eks. afhjælpes ved, at der sammen med de overførte aktiver og passiver overføres ikke-grenrelaterede likvide midler.

Til nr. 16

Af kontrolhensyn foreslås det, at det modtagende selskab senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver er gennemført, skal give oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse. Bestemmelsen svarer til forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og forslaget til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Forslaget medfører, at uanset størrelsen af nettoomsætningen skal alle selskaber senest samtidig med selvangivelsen give oplysning om det, hvis selskabet optræder som modtagende selskab i skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse. Hvis selskabet ikke giver oplysningen, er der ikke selvangivet behørigt.

Selskabet vil kunne give oplysningen på selvangivelsesblanketten for selskaber. Selvangivelsen kan indgives elektronisk.

Til nr. 17

Efter gældende ret anses det indskydende selskab for at have erhvervet vederlagsaktierne i det modtagende selskab på tilførselstidspunktet. Det foreslås, at dette fremover fremgår direkte af lovteksten.

For tilførsel af aktiver uden tilladelse foreslås det, at hvis det indskydende selskab på tidspunktet for tilførslen ejer aktier i det modtagende selskab, skal disse aktier på samme måde som vederlagsaktierne anses for at være anskaffet på tidspunktet for tilførslen. Bestemmelsen skal forhindre, at det indskydende selskab benytter en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse til at overføre en væsentlig del af værdierne fra et selskab, der har været ejet i under tre år, til aktierne i et selskab, der har været ejet i mere end tre år, og hvor aktierne derfor kan afstås skattefrit i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 9.

Hvis det indskydende selskab ikke ejer aktier i det modtagende selskab på tilførselstidspunktet, medfører de foreslåede regler, at der umiddelbart kan gennemføres en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse med den virkning at de gældende regler i fusionsskattelovens § 15 d finder anvendelse.

Til nr. 18

Til § 15 d, stk. 7

Hvis det indskydende selskab på tilførselstidspunktet har uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan selskabet ikke fradrage dette tab i en gevinst ved salg af aktier i det modtagende selskab.

Formålet med § 15 d, stk. 7, er at undgå, at et selskab, som har et uudnyttet fradragsberettiget tab på aktier, via reglerne om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse kan konvertere en skattepligtig avance ved et salg af hele eller dele af sin virksomhed til en skattepligtig aktieavance, hvori det kildeartsbegrænsede tab på aktier kan fradrages.

Dette kunne nærmere ske ved, at et selskab, der ønsker at afstå sin driftsvirksomhed, og som har et uudnyttet fradragsberettiget tab på aktier, ved en skattefri tilførsel af aktiver overdrager driftsaktiviteten til det modtagende selskab, mens det uudnyttede tab på aktier ved tilførslen bliver i det indskydende selskab. Det indskydende selskab afstår herefter aktierne i det modtagende selskab. Ved salget vil der som udgangspunkt opstå en skattepligtig aktieavance, idet anskaffelsessummen for vederlagsaktierne i det modtagende selskab skal opgøres til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver efter den gældende bestemmelse i § 15 d, stk. 4, 1. pkt. Uden en regel som den, der er foreslået i § 15 d, stk. 7, ville det indskydende selskab kunne fradrage det uudnyttede tab på aktier i denne avance, og dermed ville være formålet med den gældende regel i § 15 d, stk. 4, 1. pkt., være forspildt.

Til § 15 d, stk. 8

Bestemmelsen skal forhindre, at man €" som alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver €" foretager en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse og efterfølgende tømmer det modtagende selskab for værdier bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til det indskydende selskab.

Det foreslås, at skattefriheden fortabes, hvis det indskydende selskab over en treårig periode, der løber fra tilførselstidspunktet, modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, som overstiger det indskydende selskabs andel af det modtagende selskabs regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor tilførslen gennemføres, og de to følgende indkomstår.

Det betyder med andre ord, at det indskydende selskab i en treårig periode, der løber fra tilførselstidspunktet, kan modtage skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der svarer til det indskydende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor tilførslen gennemføres og de to følgende indkomstår. Dette følger af forslaget til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 8, 1. pkt. Herudover kan det indskydende selskab modtage skattefrit udbytte, der svarer til det indskydende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Dette følger af forslaget til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 8, 2. pkt.

Ved opgørelsen af hvor meget der kan udloddes til det indskydende selskab efter de foreslåede regler i fusionsskattelovens § 15 d, stk. 8, 1. og 2. pkt., modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Det vil sige, at hvis det modtagende selskab har underskud i det indkomstår, hvor tilførslen gennemføres, og/eller i de to følgende indkomstår, modregnes dette underskud ved opgørelsen af, hvor meget der efterfølgende kan udloddes til det indskydende selskab.

Forslaget til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 8, omfatter udlodninger, der behandles som udbytte efter ligningslovens § 16 A og § 16 B.

Til udbytte henregnes efter forslaget til § 15 d, stk. 8, 4. pkt., ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Endvidere medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.

Det vil sige, at sådanne udbytter og tilskud, der er omfattet af forslaget til § 15 d, stk. 8, 4. pkt., begrænser størrelsen af det udbytte, som det indskydende selskab kan modtage af sine aktier i det modtagende selskab, uden at skattefriheden for tilførslen fortabes. Summen af sådanne udbytter og tilskud tillagt udbytte til det indskydende selskab må således ikke overstige det indskydende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat i det modtagende selskab. Dog kan det indskydende selskab herudover modtage skattefrit udbytte, der svarer til det indskydende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet.

Hvis skattefriheden for tilførslen fortabes efter den foreslåede bestemmelse, finder reglerne i fusionsskattelovens § 15 d ikke anvendelse på den gennemførte tilførsel af aktiver. Den gennemførte tilførsel af aktiver skal således betragtes som en skattepligtig tilførsel af aktiver på tilførselstidspunktet, hvilket har skattemæssige konsekvenser både for det indskydende og det modtagende selskab.

Til § 4

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 5, nr. 8, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at der ikke skal være fradrag for tab på fordringer, hvor kreditor og debitor er sambeskattede eller vil kunne sambeskattes. Det er en forudsætning, at selskaberne er sambeskattede eller vil kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det er således tilstrækkeligt, at de kan sambeskattes, hvis international sambeskatning vælges. Det er ikke et krav, at den internationale sambeskatning er valgt.

Det er dog ikke givet, at kreditorselskabet efter gældende regler har fradrag for tabet på fordringen, idet der allerede i det gældende regelsæt €" som hovedregel €" ikke er fradrag for tab på koncerninterne fordringer. Dette følger af kursgevinstlovens § 4. Koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er imidlertid ikke fuldt ud sammenfaldende med koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Efter selskabsskattelovens § 31 C er det afgørende, at et moderselskab ejer flertallet af stemmerettigheder i et datterselskab eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, er det afgørende besiddelsen af kapitalen subsidiært stemmerettighederne, hvor der skal ejes mindst 50 pct.

Definitionen i kursgevinstloven er normalt mere omfattende end sambeskatningsdefinitionen. Dette skyldes bl.a., at der er en koncernforbindelse, hvis en fysisk person ejer mindst 50 pct. af kapitalen/stemmerne i hvert selskab, i kursgevinstloven €" men ikke i sambeskatningsreglerne.

Det må formodes, at langt hovedparten af de sambeskattede selskaber tillige opfylder definitionen i kursgevinstloven. Når to selskaber sambeskattes som følge af, at det ene besidder flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab, jf. § 31 C, stk. 2, nr. 1, vil der således altid tillige være koncernforbindelse mellem de to selskaber efter definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Hvis selskaberne undtagelsesvis sambeskattes som følge af de øvrige bestemmelser i § 31 C, stk. 2, (nr. 2-5) behøver der dog ikke nødvendigvis at være koncernforbindelse efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det vil eksempelvis være tilfældet for den koncern, der bad om bindende forhåndsbesked i SKM 2006.107 SR:

A ejede 50 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i C. Ifølge en aktionæroverenskomst indgået mellem A og den anden aktionær i C, havde A imidlertid ret til at udnævne flertallet af medlemmerne af C's bestyrelse. Skatterådet kom derfor frem til, at A var koncernforbundet med C, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 2, hvorfor C skulle indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Hvis to selskaber er omfattet af national sambeskatning, men ikke er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, vil det ene selskabs tab på fordringer hos det andet selskab være skattemæssigt fradragsberettiget for det førstnævnte selskab (kreditorselskabet). Dette gælder, uanset om debitorselskabet i de foregående år har haft driftsunderskud, som har givet sig udslag i skattemæssige underskud, som er modregnet hos de øvrige selskaber i den nationale sambeskatning, herunder kreditorselskabet. Koncernen opnår herved et dobbeltfradrag, som dog sjældent vil forekomme i samme indkomstår.

Det skal understreges, at den ovennævnte sag fra Skatterådet ikke omhandlede et sådant dobbeltfradrag. Med forslaget om, at tab på koncerninterne fordringer mellem sambeskattede selskaber ikke kan fradrages, fjernes denne mulighed for dobbeltfradrag.

Ved anvendelse af den forslåede bestemmelse er det afgørende, om selskaberne er sambeskattede eller vil kunne sambeskattes på det tidspunkt, hvor tabet skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tab på fordringer medregnes som udgangspunkt i det indkomstår, hvor tabet realiseres. Bestemmelsen finder i disse tilfælde anvendelse, når selskaberne er sambeskattede eller vil kunne sambeskattes på realisationstidspunktet.

Skattepligtige kan i visse tilfælde vælge at anvende lagerprincippet, dvs. medregning af indkomstårets gevinst eller tab, selvom der ikke er sket realisation. I disse tilfælde medregnes årets tab ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når selskaberne er sambeskattede eller vil kunne sambeskattes ved indkomstårets udløb. Hvis tabet er realiseret i løbet af indkomståret, er det dog realisationstidspunktet, der er afgørende.

Til nr. 2 og 4

Det foreslås samtidigt med fjernelsen af fradraget på tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, at de modsvarende gevinster ikke skal medregnes i debitors indkomstopgørelse. Gevinst på gæld til et udenlandsk selskaber, der vil kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A, medregnes dog, medmindre det godtgøres, at tabet ikke er fradragsberettiget for den udenlandske kreditor.

Til nr. 3 og 5

Gevinster på gæld til sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, medregnes med forslaget aldrig til den skattepligtige indkomst. Dette gælder tillige ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, når kreditor kan yde skattefrit tilskud til debitor. Dette skal ses i sammenhæng med ophævelsen af tilskudsbeskatningen mellem sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven, jf. kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, udtrykkeligt nævnes i reglerne om transfer pricing.

Skattepligtsbestemmelserne i kulbrinteskatteloven er udvidet i forhold til de almindelige bestemmelser om skattepligt i selskabsskatteloven. Der vil således være tilfælde, hvor udenlandske selskaber er skattepligtige til Danmark af deres aktiviteter, selv om de ikke har fast driftssted efter den almindelige definition. At disse selskaber nu udtrykkeligt nævnes betyder ikke, at der ikke for tidligere indkomstår kan laves armslængdekorrektioner ved transaktioner mellem koncernforbundne parter efter de almindelige principper herom ved transaktioner mellem parter med konkret interessesammenfald.

Til nr. 2

Ved lov nr. 308 af 19. april 2006 blev transfer pricing reglerne udvidet, således at skattetransparente enheder blev sidestillet med selvstændige skattesubjekter. På baggrund af ordlyden af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med § 2, stk. 3, kan der rejses tvivl, om transparente enheder, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, er koncernforbundne. Det foreslås derfor, at det præciseres, at transparente enheder ligeledes sidestilles med juridiske personer i forhold til § 2, stk. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at det skal være en forudsætning for at nedsætte skatteansættelsen i henhold til transfer pricing-reglerne, at der foretages en modsvarende forhøjelse af den anden part. Ved transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at koncernen påviser, at den korresponderende indtægt er medregnet ved den udenlandske indkomstopgørelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med ophævelsen af tilskudsbeskatningen mellem sambeskattede selskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Forslaget skal modvirke, at f.eks. et dansk datterselskab, som har gæld til sit udenlandske moderselskab, kan få nedsat sin skatteansættelse, når renten er lavere end markedsrenten €" uden en tilsvarende forhøjelse af moderselskabets indkomst. Tidligere ville tilskudsbeskatningen medføre, at datterselskabet ville blive beskattet af et beløb svarende til den økonomiske fordel ved den lave rente (sekundær korrektion).

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 5, nr. 8, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Til nr. 5-6

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om at ophæve beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring justeres reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, om underskudsbegrænsning ved ejerskifte af selskaber.

Det vil sige, at så længe et selskab (H) ejer mere end 25 pct. af et underskudsselskab (A), ser man ved anvendelsen af reglen på ændringer i aktionærkredsen i H €" ikke på H€™s ejerandel i A. Hvis H sælger så mange aktier, at dets aktiebesiddelse bringes under 25 pct.-grænsen, vil reglen medføre, at H nu anses som ejer af de resterende aktier i stedet for aktionærerne i H. Underskudsselskabet (A) vil derfor blive stillet som om H havde afhændet samtlige aktier. Det kan føre til urimelige resultater, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel:

Et underskudsselskab ejes af fire selskaber (A-D) med hver 25 pct. Der optages nu et femte selskab (E) som aktionær. De fem selskaber ejer herefter hver 20 pct. af underskudsselskabet. I nedenstående tabel illustreres ændringen i ejerkredsen efter de gældende regler. Den omvendte situation, hvor underskudsselskabet har været ejet af A-E og E herefter udtræder, således at der efterfølgende bliver fire 25 pct.-aktionærer, illustreres også.

	Ejerandel bringes under 25 pct.				Ejerandel bringes op til 25 pct.
	Begyndelse underskudsår	Udløb Indkomstår	Ændring i procentpoint		Begyndelse underskudsår	Udløb indkomstår	Ændring i procentpoint
Akt. i A	25		- 25			25		+ 25
Akt. i B	25		- 25			25		+ 25
Akt. i C	25		- 25			25		+ 25
Akt. i D	25		- 25			25		+ 25
A		20		+20	20		- 20
B		20		+20	20		- 20
C		20		+20	20		- 20
D		20		+20	20		- 20
E		20		+20	20		- 20
			-100	+100			-100	+100

De gældende regler fører altså til, at der indtræder underskudsbegrænsning, selv om der i begge tilfælde reelt kun er tale om, at 20 pct. af aktiekapitalen har skiftet ejer. Der er sket et »teknisk« ejerskifte.

€" Hvis moderselskabet bliver børsnoteret kan det vælge fortsat at anvende transparensreglen, hvis aktierne i det nu børsnoterede moderselskab er noteret på navn. Det gælder også, hvis et børsnoteret selskab ved en aktieombytning erhverver et ikke børsnoteret moderselskab.

€" Hvis moderselskabet ophører med at være børsnoteret, anses det ikke i sig selv for et ejerskifte. Afgørende for, om der sker underskudsbegrænsning, er, om der er sket et ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds med mere end 50 pct. mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det relevante indkomstår.

Det foreslås, at principperne ved skift i børsnoteringsstatus også anvendes, når et selskab nedbringer sin ejerandel til mindre end 25 pct. henholdsvis øger ejerandelen til mere end 25 pct. Derved sikres, at der ikke sker underskudsbegrænsning som følge af, at 25 pct.-grænsen passeres, medmindre der reelt er sket et samlet ejerskifte på mere end 50 pct.

Det er uden betydning, om 25 pct.-grænsen passeres som følge af, at selskabet har købt eller solgt aktier i underskudsselskabet. Den foreslåede bestemmelse omfatter også de tilfælde, hvor grænsen passeres som følge af, at andre aktionærer ændrer deres aktiebesiddelse i underskudsselskabet. Forslaget omfatter eksempelvis også det tilfælde, hvor et selskab med en ejerandel på 25 pct. ikke deltager i en kapitalforhøjelse i underskudsselskabet, således at selskabets ejerandel derved kommer under 25 pct.

Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel fører forslaget til følgende opgørelse af ejerskiftet:

	Ejerandel bringes under 25 pct.				Ejerandel bringes op til 25 pct.
	Begyndelse underskudsår	Udløb Indkomstår	Ændring i procentpoint		Begyndelse underskudsår	Udløb indkomstår	Ændring i procentpoint
Akt. i A	25	20	- 5		20	25		+ 5
Akt. i B	25	20	- 5		20	25		+ 5
Akt. i C	25	20	- 5		20	25		+ 5
Akt. i D	25	20	- 5		20	25		+ 5
A
B
C
D
E		20		+ 20	20		- 20
			- 20	+ 20			- 20	+ 20

I det tilfælde hvor ejerandelen bringes under 25 pct., anvendte selskabet i forvejen transparensreglen. Opgørelsen af ejerskiftet skulle således i forvejen måles i forhold aktionærkredsen i A-D ved begyndelsen af underskudsåret. Forslaget indebærer, at ejerskiftet fortsat måles i forhold til aktionærkredsen i A-D, selv om disse selskaber nu ejer mindre end 25 pct. Situationen kan sammenlignes med de tilfælde, hvor et moderselskab bliver børsnoteret, og kan vælge fortsat at opgøre ejerskifte i forhold til aktionærkredsen i det nu børsnoterede selskab.

Ændringen giver ikke mulighed for at undgå underskudsbegrænsning, hvis der reelt er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. Hvis der efterfølgende sker ændringer i aktionærkredsen i A-D eller A-D nedbringer deres ejerandel i underskudsselskabet, vil det påvirke opgørelsen af, om der er sket ejerskifte på mere end 50 pct. Hvis eksempelvis aktionærkredsen i A afhænder hele sin aktiebesiddelse i A, vil der være sket et yderligere ejerskifte på 20 pct. Hvis A afhænder sin aktiebesiddelse i underskudsselskabet, vil der ligeledes være sket et yderligere ejerskifte på 20 pct.

I det tilfælde hvor ejerandelen bringes op på 25 pct. eller mere, skal ejerskiftet opgøres i forhold til (moder)selskabernes aktiebesiddelse i underskudsselskabet ved begyndelsen af underskudsåret (i eksemplet A-E). Med forslaget skal nu i stedet måles i forhold til aktionærkredsen i moderselskaberne (A-D) ved begyndelsen af underskudsåret.

I denne situation er der heller ikke mulighed for at undgå underskudsbegrænsning, når der reelt er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. Situationen kan sammenlignes med de tilfælde, hvor et moderselskab ophører med at være børsnoteret, og herefter skal måle ejerskiftet i forhold til aktionærkredsen i moderselskabet ved begyndelsen af underskudsåret.

Opgørelsen af aktionærkredsen ved underskudsårets begyndelse kan i visse tilfælde være vanskelig at foretage og kontrollere, hvis ændringer i ejerkredsen først sker flere år senere. Det er underskudsselskabet/ejerselskaberne, som skal dokumentere sammensætningen af aktionærkredsen ved begyndelsen af underskudsåret.

Til nr. 8 og 9

Det foreslås, at selskaber, der afstår aktier til det udstedende selskab, skal behandle afståelsen efter de almindelige regler for beskatning af fortjeneste og tab ved aktier €" og ikke som udbytte, hvis selskabet opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte fra det udstedende selskab. Tilsvarende foreslås, at sådanne selskaber, der modtager udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og udlodning i forbindelse med nedskrivning af kapitalen, skal behandle udlodningen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. De særlige regler for selskabers annullering af egne aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 11, vil fortsat finde anvendelse.

Baggrunden for forslaget er den asymmetriske beskatning af aktieavancer og udbytter. Eksempelvis kan selskaber, der er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven, modtage skattefri udbytter, hvis ejerandelen i det udbyttemodtagende selskab overstiger 15 pct. (2007). Dermed giver reglerne bl.a. mulighed for, at en egentlig indtægt på næringsaktiviteten (gevinst på næringsaktier) kan konverteres til skattefrit udbytte ved at sælge aktierne til det udstedende selskab. Tilsvarende har andre selskaber, der ikke har ejet de pågældende aktier i 3 år, mulighed for at undgå aktieavancebeskatning ved at sælge aktierne til udstedende selskab. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Efter forslaget gælder ændringerne for selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Heraf følger, at danske og udenlandske selskaber, der ikke har en ejerandel i det udstedende selskab, der kvalificerer til at modtage skattefrit udbytte (15 pct. i 2007), fortsat skal behandle afståelser til udstedende selskab som udbytte.

Selskaber i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal således fortsat behandle afståelser til udstedende selskab de nævnte udlodninger som udbytte. Baggrunden herfor er, at disse selskaber er begrænset skattepligtige af udbytter fra danske selskaber €" uanset selskabets ejerandel i det danske selskab. Hvis disse selskaber var omfattet af forslaget, ville eksempelvis selskaber i lavskattelande kunne hjemtage udbytte uden beskatning (og indeholdelse af kildeskat) ved at foretage salg til det udstedende selskab.

Forslaget medfører ingen ændringer af beskatning af »almindeligt« deklareret udbytte.

Til nr. 10

Det foreslås præciseret, at retten til at se bort fra underskud i ligningslovens § 33 H skal ske på sambeskatningsniveau.

Formålet med ligningslovens § 33 H er, at selskaber mv. kan se bort fra underskud her i landet eller i udlandet med henblik på, at der er en dansk skat, hvori der kan gives lempelse for den udenlandske skat. På denne måde kan det undgås, at creditlempelser går tabt.

Der kan ses bort fra en så stor del af underskuddet, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmed stater, Færøerne eller Grønland, som er omfattet af lempelse efter ligningslovens § 33 eller en tilsvarende creditbestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Underskud, som der er bortset fra, fremføres til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.

I tilfælde, hvor der ikke er underskud i det aktuelle indkomstår, men alene underskud fra et eller flere tidligere indkomstår, vil der kunne bortses fra disse gamle underskud. Er der fremført underskud hidrørende fra flere tidligere indkomstår, og bortses der ikke fra de samlede fremførte underskud, anvendes de ældste underskud først.

I sambeskatningen kan enkelte selskaber have underskud, som kun kan fremføres til modregning i selskabets egen indkomst (særunderskud) som følge af, at underskuddene er opstået inden koncernforbindelsens etablering. Uanset den foreslåede bestemmelse kan der ikke bortses fra sådanne underskud, når særunderskuddet ikke kan modregnes i indkomsten fra den fremmede stat, hvori der kan opnås creditlempelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lempelsen for udenlandske skatter ligeledes sker på sambeskatningsniveau. Der gives således efter ligningslovens § 33, stk. 5, creditlempelse på baggrund af en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber (og faste driftssteder) i samme land.

Eksempel (hvor international sambeskatning er valgt):

En koncern består af et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab. Koncernen har valgt international sambeskatning. I år 1 har moderselskabet et underskud på 150, mens datterselskabet har et overskud på 100. Den udenlandske beskatning af overskuddet på 100 er 30.

§ 33 H medfører, at koncernen kan vælge at bortse fra moderselskabets underskud, således, at den skattepligtige indkomst ved den danske indkomstopgørelse bliver 100 svarende til den udenlandske indkomst. Den danske skat bliver herefter på 28 €" og der gives credit for den udenlandske skat. Den danske skat efter lempelse bliver herefter 0.

I år 2 har moderselskabet et overskud på 200, mens datterselskabet har et overskud på 100. Den udenlandske beskatning af overskuddet på 100 er 30.

Moderselskabet fremfører underskuddet fra år 1, som der blev set bort fra. Sambeskatningsindkomsten er herefter 150. Den danske skat heraf er 42 €" og der gives credit for den udenlandske skat (maksimeret til den danske skat af den udenlandske indkomst). Den danske skat efter creditlempelse er herefter 14.

Eksempel (national sambeskatning):

En koncern består af et dansk moderselskab (M) og to dansk datterselskaber (D1 og D2). D1 modtager en royaltyindtægt fra udlandet.

M har et underskud på 200, D1 har et underskud på 100 (ekskl. royaltyindkomsten på 50) og D2 har et overskud på 100. Den udenlandske kildebeskatning af royaltyindkomsten er på 10 pct.

Koncernens samlede indkomst er	- 150
Koncernen kan se bort fra underskud på	200
Koncernens indkomst efter bortseelse er	50
Dansk skat (28 pct. af 50)	14
Lempelse for udenlandsk skat (10 pct. af 50)	5
Dansk skat efter lempelse	9

Underskuddene på 200, der er set bort fra, kan fremføres til senere indkomstår. De fremførelsesberettigede underskud fordeles forholdsmæssigt, således at M fremfører et underskud på (2/3 af 200) 133 og D1 fremfører (1/3 af 200) 67.

Til § 7

Det foreslås at tydeliggøre, at den lempelse, som pensionsinstituttet kan få efter § 12 a, stk. 3, er en creditlempelse. Herudover foreslås det at ophæve henvisningen til ligningslovens § 33 F for at fjerne eventuel tvivl om denne bestemmelses generelle karakter.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Til § 8

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 5, nr. 8, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Til § 9

Til nr. 1

De værnsregler, som i lovforslagets § 2, nr. 3, og § 3, nr. 13 og nr. 18, foreslås indsat som aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8, har den virkning, at en aktieombytning, en spaltning og en tilførsel af aktiver, der er gennemført skattefrit uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, kan blive skattepligtig for de involverede, hvis der udloddes udbytte fra det erhvervede henholdsvis det modtagende selskab, som overstiger den grænse, der er fastsat i de pågældende bestemmelser. De skattemæssige konsekvenser heraf vedrører det indkomstår, hvor aktieombytningen, henholdsvis spaltningen eller tilførslen af aktiver er gennemført.

I de regler, der foreslås indsat som aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8, opereres der med en periode på tre år regnet fra omstruktureringstidspunktet. Hvis der sidst i denne periode udloddes udbytte fra det erhvervede henholdsvis det modtagende selskab, og den gennemførte omstrukturering dermed bliver skattepligtig efter de nævnte bestemmelser, kan det efter omstændighederne være vanskeligt eller eventuelt helt udelukket for skattemyndighederne at ændre skatteansættelsen for det indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført, inden for ansættelsesfristen.

For disse særlige situationer foreslås det derfor at forlænge ansættelsesfristen således, at fristen udløber den 1. maj i det sjette år efter udløbet af det indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført. Fristen forlænges alene for at kunne håndhæve den beskatning, der er en følge af de værnsregler, der er foreslået indsat som aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8. Derfor er det kun de af den skattepligtiges forhold, der er en følge af netop disse bestemmelser, som vil kunne give anledning til en ændring af skatteansættelsen inden for den forlængede frist.

Den forlængede frist omfatter også skattepligtige, som i øvrigt er omfattet af bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven, jf. kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, fremover omfattes af reglerne om dokumentations- og oplysningspligt for transfer pricing.

Til nr. 2

Ved lov nr. 308 af 19. april 2006 blev transfer pricing reglerne udvidet, således at skattetransparente enheder blev sidestillet med selvstændige skattesubjekter. På baggrund af ordlyden af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med § 3 B, stk. 3, kan der rejses tvivl, om transparente enheder, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse, er koncernforbundne. Det foreslås derfor, at det præciseres, at transparente enheder ligeledes sidestilles med juridiske personer i forhold til § 3 B, stk. 3.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås efter lovens titel at indføje den ofte anvendte populærbetegnelse »sømandsbeskatningsloven«.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at ændre definitionen af begreberne »dansk skib« og »udenlandsk skib«, således at disse begreber også omfatter kabelskibe. Det er en betingelse for at kunne få sømandsfradrag, at arbejdet udføres ombord på et »dansk skib« eller »udenlandsk skib« i lovens forstand.

Til nr. 4

Det foreslås, at den gældende definition af begrebet »begrænset fart« også skal være gældende for kabelskibe bortset fra en bestemmelse, som handler om rutetrafik, og som derfor er irrelevant for kabelskibes vedkommende. DIS-skattereglerne og reglerne om sømandsfradrag finder kun anvendelse uden for området for begrænset fart. For en ordens skyld præciseres det, at begrebet »begrænset fart« også gælder for stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere. Der ligger ikke heri nogen substantiel ændring i forhold til det, der i øjeblikket er gældende.

Til nr. 5

Det foreslås, at DIS-skattereglerne skal kunne anvendes for personer ombord på kabelskibe, når kravet om søtransportens omfang er opfyldt, selvom kabelskibe ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen. Sø transporten skal udgøre mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed målt i forhold til antallet af tilbagelagte sømil. Sø mil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil anses ikke som søtransport. De nævnte restriktioner vil €" i lighed med de tilsvarende restriktioner for bugserskibe og stenfiskerfartøjer (sandsugere) €" alene finde anvendelse ved arbejde inden for EU/EØS. Begrundelsen herfor er, at der ikke gør sig noget EU-konkurrencemæssigt hensyn gældende, hvis et EU-rederi udøver virksomhed i eksempelvis Fjernøsten eller Sydamerika i konkurrence med fjernøstlige eller sydamerikanske rederier.

Til nr. 6

Efter den gældende lov tilfalder skatten fra søfolk, som ikke er omfattet af DIS-ordningen, og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, henholdsvis den færøske og grønlandske landskasse. Der er heri ikke taget hensyn til, at færøske og grønlandske søfolk kan være omfattet af den særlige refusionsordning, der for sandsugeres vedkommende træder i stedet for DIS-ordningen. Der er i sådanne tilfælde €" ganske som for DIS-søfolk €" reelt ikke tale om nogen skattebetaling og hermed heller ikke noget beløb, der bør kunne tilfalde Færøerne eller Grønland. Dette foreslås fastsat i loven, jf. også bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 7

Der er tale om en teknisk præcisering vedrørende refusionsordningen for sandsugerrederier. Efter denne ordning kan sandsugerrederier opnå en refusion på 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for søfolk ombord, når forskellige betingelser om søtransportens omfang er opfyldt. Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt færøske og grønlandske søfolk vil kunne omfattes, idet bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondsloven ikke omfatter indkomst, som Færøerne eller Grønland ikke er afskåret fra at beskatte. Personer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland har hermed ikke et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag. Det foreslås præciseret, at grundlaget for refusion skal opgøres uden hensyn til den særlige bestemmelse om Færøerne og Grønland i arbejdsmarkedsfondsloven.

Til nr. 8

Det foreslås at præcisere hjemmelsgrundlaget for renteberegning i tilfælde, hvor for meget udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Til nr. 9

Sø mandsbeskatningsloven indeholder i sin nuværende udformning ikke bestemmelser om straf i tilfælde, hvor der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgives urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmodning om udbetaling af refusionsbeløb efter lovens § 10. Det er vurderingen, at straffebestemmelserne i skattekontrollovens §§ 13 ff. ikke vil kunne anvendes i forbindelse med refusionsordningen, og der er derfor behov for, at der indsættes en særskilt straffebestemmelse i sømandsbeskatningsloven.

Til § 12

Der er tale om en redaktionel rettelse, der er en konsekvens af § 5, nr. 8, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Til § 13

Til nr. 1 og 3

Formålet med bestemmelsen er at lukke et hul i skyggesambeskatningsreglerne. Skyggesambeskatningsreglerne blev indført som en overgangsregel i forbindelse med de nye sambeskatningsregler. Skyggesambeskatningen er egentlig en videreførelse af de tidligere genbeskatningsregler i ligningslovens § 33 E €" og skal sikre at underskud overført fra udlandet efter de gamle sambeskatningsregler genbeskattes (indtægtsføres) i takt med, at det udenlandske datterselskab begynder at give overskud.

Det har vist sig, at det ved hjælp af koncerninterne lån (og de hermed følgende renteindtægter og €"udgifter) reelt er muligt at undgå genbeskatning af de tidligere udnyttede underskud.

Det foreslås derfor, at genbeskatningssaldoen ikke nedbringes i det omfang, beskatningen af det udenlandske datterselskab skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på moderselskabet eller selskaber, som moderselskabet er sambeskattet med. Moderselskabet vil således blive beskattet af renteindtægterne og kursgevinsterne, men beskatningen medvirker ikke til, at genbeskatningssaldoen nedbringes. Beskatningen anses for, at skyldes renteindtægter og kursgevinster, når datterselskabets skattepligtige indkomst er positiv og der er renteindtægter og kursgevinster.

Eksempel : Datterselskabet har indtægter på 100 (ekskl. renteindtægter) og udgifter på 200. Datterselskabets koncerninterne renteindtægter er på 200. Moderselskabet bliver beskattet af den skattepligtige indkomst på 100, hvilket udløser dansk skat på 28. Denne skat nedbringer ikke genbeskatningssaldoen, idet beskatningen skyldes renteindtægterne.

Der foreslås en tilsvarende regel for så vidt angår skyggesambeskatningen af faste driftssteder i udlandet.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.

Til nr. 4

Overgangsreglen i § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 regulerer efter sin ordlyd kun beskatningen af faste driftssteder i udlandet, som ikke længere beskattes i Danmark som følge af indførelsen af territorialprincippet.

Det foreslås, at det præciseres, at bestemmelsen også omfatter fast ejendom i udlandet, således som det også er angivet i skatteministerens svar på spørgsmål fra FSR, jf. FT 2005-06, alm.del. €" bilag 74.

Til § 14

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en rettelse af en fejl i virkningstidspunktet for en konsekvensrettelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra e.

Ved § 6, nr. 3, i lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) blev ligningslovens § 16 A ændret, således at det hidtidige stk. 10 blev til stk. 9. Det var en følge af, at den daværende § 16 A, stk. 8, blev ophævet. Ved en fejl blev der ikke foretaget de fornødne konsekvensrettelser i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra e.

Fejlen blev rettet ved § 3, nr. 2, og § 17, nr. 1, i lov nr. 515 af 7. juni 2006, således at udbytte til hovedaktionærer i form af fri bil etc. som forudsat medregnes som personlig indkomst, og at sådanne hovedaktionærer også fortsat er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Konsekvensændringerne blev imidlertid ved en fejl først givet virkning fra 1. januar 2007. Ændringerne skulle rettelig have haft virkning fra indkomståret 2005, dvs. tilbage fra det tidspunkt, hvor fejlen oprindeligt opstod.

Dette foreslås nu rettet med de foreslåede ændringer af virkningstidspunktet for § 3, nr. 2, og § 17, nr. 1, i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

Til § 15

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås dog, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne i sømandsskatteloven vedrørende søfolk på kabelskibe fastsættes af skatteministeren, jf. stk. 2.

Til stk. 2

Det foreslås, at tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af sømandsbeskatningsloven for så vidt angår DIS-ordningen fastsættes af skatteministeren. Baggrunden for dette er, at der i EU-retlig forstand er tale om ændring af en bestående statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Kommissionen, inden de kan iværksættes, og regeringen vil derfor notificere de foreslåede lovændringer for så vidt kabelskibe. De foreslåede tekniske ændringer af sømandsbeskatningsloven kræver ikke notifikation.

Til stk. 3

Forslaget om at selskaber, der alene er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, omfattes af national sambeskatning og forslaget om mulighed for omkontering af acontoskat, foreslås tillagt virkning fra indkomståret 2007 og senere indkomstår. Det samme gælder forslaget om at fjerne dobbeltbeskatningen, når et livsforsikringsselskab investerer i et CFC-selskab gennem en skattetransparent enhed, der beskattes efter nettoopgørelsesprincippet.

Endvidere foreslås en række redaktionelle ændringer og præciseringer for god ordens skyld også tillagt virkning fra og med indkomståret 2007.

Til stk. 4

Bestemmelsen vedrører virkningstidspunktet for tre forslag, der har til formål at fjerne muligheden for at udnytte koncerninterne fordringer og gæld til at skabe en utilsigtet nedsættelse af den danske skat. Det drejer sig om forslaget vedrørende gæld, der i udlandet behandles som egenkapital, forslaget om at fjerne tabsfradrag på fordringer mellem sambeskattede selskaber og forslaget om, at renteindtægter og kursgevinster på fordringer mellem sambeskattede selskaber ikke nedbringer genbeskatningssaldoen.

Da der er tale om forslag, der skal fjerne udnyttelsesmuligheder i skattelovgivningen, bør ændringerne tillægges virkning hurtigst muligt. Det foreslås på den baggrund, at ændringerne tillægges virkning for renter, der påløber, og gevinst og tab, der realiseres, på datoen for fremsættelsen af nærværende lovforslag eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at forslaget om, at selskaber kan vælge at undtage faste driftssteder, hvortil der er knyttet mobile borerigge, fra territorialbeskatning, tillægges virkning fra indkomståret 2005 og senere indkomstår. Derved får reglerne virkning fra det første indkomstår, hvor territorialprincippet har været gældende. De mobile borerigge vil derfor kunne være under dansk beskatning uden afbrydelse.

Det findes ubetænkeligt at give forslaget tilbagevirkende kraft, idet det er frivilligt, om et selskab ønsker at benytte den foreslåede bestemmelse.

Da valget af at anvende bestemmelsen skal foretages i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og selvangivelsen for indkomståret 2005 allerede er indgivet, foreslås det, at tilvalg af den foreslåede beskatning af mobile borerigge for indkomståret 2005 kan ske i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 2006.

Lovforslagets § 1, nr. 10, indføjer en henvisning til selskabsskattelovens § 13 F i samme lovs § 13, stk. 2. Denne henvisning blev indsat for at præcisere, at livsforsikringsselskaber, som anvender de særlige regler i selskabsskattelovens § 13 F på skattetransparente juridiske personer, har fradrag pensionsafkastskat og beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede. Henvisningen blev ved en fejl slettet, da § 13, stk. 2, blev nyaffattet ved lov nr. 406 af 8. maj 2006.

For en god ordens skyld foreslås det, at den foreslåede ændring tillægges virkning fra samme tidspunkt som den oprindelige henvisning til selskabsskattelovens § 13 F. Det vil sige fra og med indkomståret 2005, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1181 af 12. december 2005.

Til stk. 6

Det foreslås, at forslaget om at lukke et hul vedrørende livsforsikringsselskabers investering i fast ejendom, tillægges virkning for fast ejendom, der afstås fra og med den 13. december 2006. Formålet med forslaget kan forspildes, hvis forslaget først skal have virkning for salg af fast ejendom fra et senere tidspunkt.

Til stk. 7

Ændringen af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, og fusionsskattelovens § 8, stk. 1, vedrører de tilfælde, hvor en koncern har stiftet et nyt selskab eller erhvervet et skuffeselskab. Ændringen har til formål at lette koncerninterne omstruktureringer, hvori der indgår sådanne selskaber.

Det foreslås, at ændringerne tillægges virkning for selskaber, der erhverves eller stiftes i indkomståret 2007 eller senere indkomstår.

Det foreslås dog, at det skal være muligt at anvende reglerne allerede for selskaber, der erhverves eller stiftes i indkomståret 2006. Det indebærer eksempelvis, at en koncern med kalenderårsregnskab, som køber et skuffeselskab den 1. juli 2006, anses for at have opnået koncernforbindelse med selskabet den 1. januar 2006. Forslaget kan dermed også være til gavn for omstruktureringer, som er gennemført før fremsættelsen af dette lovforslag.

Når reglerne ikke generelt tillægges virkning fra og med indkomståret 2006, skyldes det hensynet til de selskaber, der allerede har disponeret efter de gældende regler og eksempelvis udarbejdet delårsopgørelser for de omfattede selskaber. Disse selskaber skal ikke tvinges til at anvende de nye regler, selv om de isoleret set er lettere at anvende.

Til stk. 8

Bestemmelsen vedrører virkningstidspunktet for den foreslåede ophævelse af tilskudsbeskatningen i relation til sambeskattede selskaber - herunder at betaling for udnyttelse af underskud kan ske fra et andet koncernselskab end det selskab, der har udnyttet underskuddet - og den foreslåede justering af reglerne i skattekontrollovens § 3 B og ligningslovens § 2 (transfer pricing-reglerne).

Det foreslås, at disse ændringer tillægges virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere.

Der foreslås indsat en særlig overgangsregel i forhold til de skattepligtige og kontrollerede transaktioner, der som følge af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 3 B, bliver omfattet af den forlængede ansættelsesfrist på 6 år efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, gælder der en forlænget frist for told- og skatteforvaltningens mulighed for at forhøje den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Fristen er 6 år mod normalt 4 år.

Den foreslåede justering af anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 3 B betyder, at visse skattepligtige og kontrollerede transaktioner, der ikke i dag er omfattet af bestemmelsen, bliver omfattet. Dette betyder samtidig, at reglen om en ansættelsesfrist på 6 år udvides tilsvarende.

Efter den foreslåede overgangsregel har den forlængede ansættelsesfrist på 6 år virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Overgangsreglen svarer til den overgangsregel, der blev gennemført ved indførelsen af reglen om den forlængede ansættelsesfrist, jf. § 3, stk. 4 i lov nr. 131 af 25. februar 1998, og ved indførelsen af oplysnings- og dokumentationspligt for indenlandske koncerninterne transaktioner, jf. § 5, stk. 5, i lov nr. 408 af 1. juni 2005.

Til stk. 9

Med den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 7, får koncerner en udvidet mulighed for at bortse fra underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark. Dermed forbedres koncernernes mulighed for at opnå lempelse for dansk skat i udlandet, når indkomst i et fast driftssted eller et datterselskab i Danmark skal medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet.

Det foreslås, at denne ændring tillægges virkning fra og med indkomståret 2006.

Den foreslåede lempelse af reglerne om underskudsbegrænsning ved ejerskifte af selskaber foreslås ligeledes tillagt virkning fra og med indkomståret 2006.

Til stk. 10

Det foreslås, at forslaget om objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber, således at spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning kan gennemføres skattefrit uden tilladelse, tillægges virkninger for omstruktureringer med spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2007 eller senere.

Til stk. 11

Det foreslås, at forslaget om ikke at anse salg af aktier til udstedende selskab m.v. som udbytte, tillægges virkning for afståelser af aktier, der foretages fra og med datoen for fremsættelsen af nærværende lovforslag.

Til stk. 12

Det foreslås, at anvendelsen af DIS-ordningen for søfolk ombord på kabelskibe får virkning fra 1. juli 2005, som var det tidspunkt, hvor de gældende regler trådte i kraft. Som nævnt i de almindelige bemærkninger var det en utilsigtet konsekvens af lovændringen dengang, at søfolk ombord på kabelskibe blev udelukket fra DIS-ordningen. Det foreslås samtidig, at ændringerne for så vidt angår beregning af sømandsfradraget skal have virkning fra og med indkomståret 2006, som var det tidspunkt, hvor de gældende sømandsfradragsregler trådte i kraft.

Bilag 1

Oversigt over høringssvar med kommentarer

Organisation	Høringssvar	Kommentar
Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard	Skattefri omstrukturering Der rejses to problemstillinger vedrørende den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt.

	Efter bestemmelsen kan der ikke foretages skattefri spaltning uden tilladelse i tilfælde, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og de samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

	Der spørges for det første, om en person, der har erhvervet aktier i det indskydende selskab med skattemæssig succession, i relation til den foreslåede bestemmelse vil blive anset for at have erhvervet aktierne på det anskaffelsestidspunkt, som vedkommende er succederet i.	Lovforslaget vil blive rettet til, så en aktionær, der har erhvervet aktier i det indskydende selskab med succession efter andre regler i skattelovgivningen, ikke i relation til den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt., vil blive anset for at have erhvervet aktierne på det anskaffelsestidspunkt, som vedkommende er succederet i.
	For det andet anføres det, at undtagelsesbestemmelsen efter sin formulering også vil omfatte omstruktureringer, der ikke har karakter af et maskeret salg af aktiver til tredjemand. Der kunne eksempelvis være tale om en situation, hvor personerne A og B, der hver ejer 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet C, ønsker at ophørsspalte C til to nye selskaber, D og E, således at A ejer D med 100 pct., og B ejer E med 100 pct. Det forudsættes, at der sker en ligelig fordeling af C€™s aktiver og passiver mellem de to nye selskaber. Såfremt A eller B har ejet aktierne i C i mindre end 3 år, vil spaltningen ikke kunne gennemføres uden tilladelse.	Det kan bekræftes, at aktionærerne i det anførte eksempel ikke vil kunne anvende de foreslåede regler om skattefri spaltning uden tilladelse.

	Der peges på spørgsmålet om, hvorvidt den nugældende tilladelsespraksis vil blive påvirket af den foreslåede objektivering af reglerne.	Kompetencen til at meddele tilladelse efter de gældende regler ligger hos SKAT, der således også har kompetencen til at fastlægge praksis i overensstemmelse med disse regler.

	Det vil ikke være holdbart med en situation, hvor f.eks. en spaltning kan gennemføres skattefrit efter de foreslåede nye regler, mens samme spaltning ville blive nægtet, såfremt skatteyder vælger at ansøge om tilladelse.	Skatteministeriet bemærker, at de foreslåede værnsregler medfører, at retsvirkningerne af en omstrukturering uden tilladelse er anderledes end retsvirkningerne af en omstrukturering med tilladelse.

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen	Sambeskatning
	Der fremsættes forskellige bemærkninger til forslaget om at ophæve beskatningen af tilskud til sambeskattede selskaber.	Skatteministeriet vil se på samspillet med reglerne i kursgevinstlovens §§ 4, 6, 8 og 24 sammenholdt med ligningslovens § 15, således at der ikke skabes en utilsigtet beskatning.
	På enkelte punkter synes de foreslåede regler at føre til resultater, der ikke harmonerer med målsætningen om adgang til skattefri overførsel af kapital inden for den sambeskattede koncern. Samspillet med reglerne i kursgevinstlovens §§ 4, 6, 8 og 24 sammenholdt med ligningslovens § 15 medfører formentlig en utilsigtet beskatning.

Advokatrådet	Advokatrådet støtter grundlæggende de tanker, der ligger bag lovforslaget.

	Skattefri omstrukturering
	Både i relation til aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver indeholder lovforslaget regler om ombytningsforhold til handelsværdi. Advokatrådet går ud fra, at et eventuelt forkert bytteforhold kan repareres efter de almindelige regler om omgørelse og skatteforbehold, så adgangen til at anvende reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse opretholdes.	Skatteministeriet er enig i, at de almindelige regler om skatteforbehold og omgørelse af privatretlige dispositioner finder anvendelse i det omfang, betingelserne herfor er opfyldt.

	Lovforslaget indeholder regler om udlodning af udbytte i en periode på tre år efter omstruktureringen. I reglerne anvendes udtrykket »andel af det akkumulerede regnskabsmæssige resultat«. Advokatrådet bemærker, at udtrykket må forstås således, at det sigter til selskabsdeltagerens udbytteandel efter vedtægterne for det erhvervede henholdsvis det modtagende selskab, og at de pågældende bestemmelser således ikke hindrer, at der etableres flere aktieklasser.	Forslaget er ikke til hinder for, at der oprettes flere aktieklasser.

	Advokatrådet peger på, at bestemmelserne om udlodning er formuleret således, at en udlodning i år 1 efter omstruktureringen vil medføre, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis der er underskud i år 2 og 3.	Skatteministeriet er enig i det anførte. Lovforslaget vil derfor blive ændret, så det i hvert af de første tre år efter omstruktureringen vil være muligt at udlodde årets driftsresultat, samt den del af tidligere års resultat, der ikke måtte være udloddet.

	Advokatrådet foreslår, at bestemmelserne om udlodning suppleres af en særregel om udlodning af det erhvervede henholdsvis det modtagende selskabs egenkapital, på betingelse af, at aktiebesiddelsen i det pågældende selskab opretholdes i en periode på tre år efter ombytningen.	En sådan særregel vil være i strid med lovforslagets intention om, at det erhvervede/modtagende selskab ikke må tømmes for værdier via udlodning af skattefrit udbytte kort tid efter omstruktureringen. Et krav om tre års aktiebesiddelse vil desuden være en regulering af civilretlige forhold, hvilket ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre via skattelovgivningen.

	Advokatrådet bemærker, at der ikke gælder særlige tidsfrister for indhentelse af tilladelse til skattefri aktieombytning efter de gældende regler, og at der følgelig altid vil bestå en mulighed for at ansøge om efterfølgende tilladelse, hvis det viser sig, at en aktieombytning, der er gennemført uden tilladelse efter de foreslåede regler, ikke kan overholde betingelserne i de foreslåede regler.	Det er korrekt, at det er muligt efterfølgende at ansøge om tilladelse til skattefri omstrukturering, selv om den pågældende omstrukturering er gennemført uden tilladelse. Dette vil kort blive omtalt i lovforslagets bemærkninger.

	Advokatrådet mener ikke, at reglerne i forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 9, og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1., 7. pkt., og § 15 c, stk. 1, 5. pkt., er i overensstemmelse med EU-retten.	I de situationer, der er omfattet af de nævnte bestemmelser i lovforslaget, vil det fortsat være muligt at opnå tilladelse i overensstemmelse med de gældende regler om skattefri omstrukturering.

	Advokatrådet foreslår, at man genovervejer bestemmelsen om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der ved en spaltning eller en tilførsel af aktiver overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Rådet mener, at reglen ikke er udtryk for en objektivering af reglerne, og at reglen vil kræve øget brug af bindende ligningssvar.	Det er korrekt, at de foreslåede regler indebærer, at værdiansættelsen af aktiver og gæld er af betydning. I et objektivt system, hvor der ikke stilles krav om en forudgående tilladelse, er det dog nødvendigt med regler, der forhindrer, at man benytter en skattefri omstrukturering til at reducere værdien af det modtagende eller det indskydende selskab, for at undgå at dette selskab kan sælges kort tid efter omstruktureringen uden nogen nævneværdig skattepligtig avance.

	Rådet forstår sigtet med reglen sådan, at det er muligt at dele et selskab mellem flere aktionærer, uanset om selskabet besidder en eller flere virksomhedsgrene eller en mere passiv formue, og uanset hvordan aktiver og passiver ønskes fordelt på de modtagende selskaber. Rådet forstår i øvrigt reglen sådan, at det er muligt at foretage en balancetilpasning i det indskydende selskab ved at optage et lån inden spaltningen henholdsvis tilførslen.	Det er korrekt, at det er muligt at dele et selskab mellem flere aktionærer, og at det er muligt forudgående at foretage balancetilpasninger i det indskydende selskab. Det bemærkes dog, at grenkravet vil være gældende for omstruktureringer, der gennemføres efter de foreslåede regler.

	Sambeskatning (herunder ikrafttrædelse)
	Begrænsningen af, at sambeskatning ikke kan indtræde med virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for et nystiftet selskabs selskabsretlige stiftelsestidspunkt, indebærer, at det ikke som forudsat i forslaget kan undgås at udarbejde delårsopgørelse, når der nystiftes et holdingselskab ved aktieombytning. Det bør overvejes at lade sambeskatningen have virkning fra begyndelsen af det erhvervede selskabs indkomstår i de tilfælde, hvor et driftsselskab ikke tidligere i indkomståret har indgået i sambeskatning med et andet moderselskab.	Lovforslaget indeholder ikke længere den nævnte begrænsning.

	Det bør tydeliggøres i lovteksten, at et selskab, der udnytter et andet selskabs underskud, automatisk påtager sig en forpligtelse til at betale herfor.	Skatteministeriet er enig i, at der automatisk påtages en forpligtelse til betaling, men mener ikke, at den nuværende lovtekst kan skabe tvivl herom.

	Foreslår, at der i bemærkningerne tages stilling til, hvordan koncernforhold afklares, hvis to forskellige selskaber opfylder hver sin bestemmelse i § 31 C, stk. 2, nr. 1-5.	Det gælder ikke en særlig rangfølge for koncernindikatorerne i § 31 C, stk. 2. Det er heller ikke tilfældet i relation til årsregnskabsloven, der har samme indikatorer. Hvis bestemmelserne undtagelsesvist fører til to moderselskaber, vil der skulle ske en konkret vurdering. I den forbindelse vil de faktiske forhold veje tungere end de rent formelle.

	Foreslår neutral konstatering af, at formueoverførslen ved et skattefrit tilskud kan have skattemæssige konsekvenser for andre end de direkte deltagende selskaber.	Skatteministeriet vurderer, at formueoverførslen i det angivne eksempel kan være skattepligtig - afhængigt af de nærmere omstændigheder. Der ses derfor ikke at være behov for at fjerne eksemplet og erstatte det med den foreslåede neutrale konstatering.

	Foreslår, at det gøres valgfrit at anvende de nye regler om lempelse af reglerne for delindkomstopgørelse for indkomståret 2006. Derved kan selskaber, der har indleveret selvangivelse efter gældende regler, undgå at ændre allerede udarbejde opgørelser.	Der er indsat en sådan regel i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser.

AgroSkat A/S
	Finder det positivt, at der tages initiativ til objektivering af reglerne for skattefrie omstruktureringer.

	Generelt vedr. omstrukturering uden tilladelse
	Ved en skattefri omstrukturering efter de nugældende regler vil en tilladelse ofte være betinget af anmeldelsesvilkår. Hvis der efter en skattefri omstrukturering påtænkes ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen, vil en anmeldelse heraf kunne medføre, at tilladelsen opretholdes efter en konkret vurdering, når de påtænkte ændringer er forelagt SKAT senest 3 måneder før ændringerne ønskes gennemført.

	Efter lovforslaget vil en omstrukturering kunne ske skattefrit uden tilladelse, når betingelserne herfor er opfyldt. Dette medfører dog, at man bliver pålagt en række værnsregler.

	Har en virksomhed valgt at foretage en skattefri omstrukturering uden tilladelse efter lovforslagets regler, vil efterfølgende begivenheder kunne medføre, at omstruktureringen bliver skattepligtig €" eller man ikke kan foretage den tilpasning af strukturen, som man ellers kunne have foretaget. Der er ikke efter lovforslaget mulighed for (på samme måde som ved en skattefri omstrukturering med tilladelse) at kunne få tilladelse til at fastholde omstruktureringen som skattefri mod, at der sker anmeldelse, som så efter en konkret stillingtagen kan bevirke, at skattefriheden fastholdes som om der var sket omstrukturering med tilladelse.

	Denne forskel på en skattefri omstrukturering med tilladelse og en omstrukturering uden tilladelse kan medføre, at mange skatteydere ved omstrukturering fortsat vil anmode om tilladelse for at undgå værnsreglerne og opnå samme retsvirkning, som man har i dag, når der sker omstrukturering med tilladelse.

	Selvom man måske ved en omstrukturering ikke forventer at få behov for f.eks. salg inden 3 år, så kan der opstå uforudsete situationer, hvor der efterfølgende vil være behov for at kunne opnå samme resultat som ved efterfølgende ændringer af en omstrukturering med tilladelse.

	I disse uforudsete situationer burde man kunne lave en efterfølgende vurdering af, om omstruktureringen kunne være gennemført med tilladelse, og om de ønskede ændringer i forudsætningerne kunne være accepteret, hvis man havde gennemført en omstrukturering med tilladelse.	Skatteministeriet bemærker, at efter gennemførelsen af en skattefri omstrukturering uden tilladelse vil det være muligt at ansøge om tilladelse til skattefri omstrukturering. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der er knyttet forskellige retsvirkninger til en omstrukturering alt afhængig af, om den gennemføres med eller uden tilladelse.

	Det foreslås derfor, at en skattefri omstrukturering uden tilladelse efterfølgende kan behandles som en skattefri omstrukturering med tilladelse, hvis der sker anmeldelse til SKAT senest 3 måneder forud for ændringer, som vil ændre den skattefrie omstrukturering uden tilladelse til en skattepligtig omstrukturering m.m., og SKAT efter en konkret vurdering kan give tilladelse til, at omstruktureringen uden tilladelse ændres til en omstrukturering med tilladelse, og at de indtrufne begivenheder inden for 3 års perioden ikke ville have gjort omstruktureringen skattepligtig.	På den baggrund finder Skatteministeriet ikke, at en anmeldelsesordning som den AgroSkat foreslår, er hensigtsmæssig.

	Overvejelser om, hvorvidt en skattefri omstrukturering skal ske med eller uden tilladelse, vil ikke få så afgørende betydning, såfremt en skattefri omstrukturering uden tilladelse efterfølgende kan behandles som en skattefri omstrukturering med tilladelse.

	Muligheden for efterfølgende at ændre en skattefri omstrukturering uden tilladelse til en skattefri omstrukturering med tilladelse må derved medføre en yderligere administrativ lettelse og forenkling. Hvis denne mulighed blev indført, må det således forventes, at flere vil vælge omstrukturering uden tilladelse. Det må samtidigt formodes, at kun et fåtal af disse efterfølgende vil skulle igennem en sagsbehandling vedr. ændring til en omstrukturering med tilladelse m.m.

	Anmodning om bindende svar
	Det må antages, at man kan anmode om bindende svar om, hvorvidt man opfylder betingelserne for at kunne foretage en omstrukturering uden tilladelse.	Det kan bekræftes, at der vil være adgang til at anmode om bindende svar i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

	Dette kunne f.eks. være relevant ved vurderingen af, om den gren, man vil spalte ud af et selskab, opfylder betingelsen for at være en selvstændig enhed m.m.
	Disse forhold burde omtales i bemærkningerne.

	Vedr. skattefri aktieombytning (ombytningstidspunkt)
	En skattefri aktieombytning kan ske inden for en 6 mdrs. periode jf. § 36, stk. 4 i aktieavancebeskatningsloven. Denne bestemmelse skal efter forslaget også gælde ved ombytninger uden tilladelse jf. forslaget til § 36 A, stk. 2, 3. punktum.

	Bl.a. bestemmelsen om fastlæggelse af det erhvervende selskabs anskaffelsestidspunkt for de ombyttede aktier afhænger af, at man har fastlagt et bestemt ombytningstidspunkt. Også udbytte maksimeringen i aktieavancebeskatningslovens § 32 A, stk. 7 forudsætter, at der er fastlagt et bestemt ombytningstidspunkt.

	Umiddelbart syntes der derfor behov for at fastlægge et bestemt ombytningstidspunkt inden for 6 mdrs. perioden i § 36 stk. 4.	Skatteministeriet er ikke enig. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås det som en gennemgående regel, at anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne skal være omstruktureringstidspunktet. Det vil sige tidspunktet for aktieombytningen, spaltningen henholdsvis tilførslen af aktiver. Dermed menes retserhvervelsestidspunktet, hvilket også fremgår af bemærkningerne.

	Aktiernes anskaffelsessum ved skattefri aktieombytning med tilladelse
	Efter lovforslagets § 2, nr. 3 indsættes en ny bestemmelse i § 36 A, der giver mulighed for en skattefri aktieombytning uden tilladelse.	Det er korrekt, at lovforslaget ikke ændrer på de gældende regler om skattefri aktieombytning med tilladelse.

	Da de nugældende regler om skattefri omstrukturering med tilladelse fastholdes, må det antages, at der ikke med lovforslaget ændres på opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum, når omstruktureringen sker med tilladelse. Således vil bl.a. reglerne om opgørelse af aktiernes anskaffelsessum for det erhvervende selskab stadig være handelsværdien, når aktieombytningen sker med tilladelse.
	Dette burde måske fremgå direkte af lovteksten.

	Udbyttemaksimeringen
	Som værnsregel foreslås bestemmelsen i § 36 A, stk. 7 indsat for at hindre, at det erhvervede selskab kan tømmes ved udlodning af skattefrit udbytte. Efter bestemmelsen fortabes skattefriheden, hvis der over en treårig periode regnet fra ombytningstidspunktet udbetales mere i udbytte end det erhvervende selskabs andel af det akkumulerede regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvori ombytningen gennemføres, og de to følgende indkomstår.	De omtalte bestemmelser er ændret således, at udtrykket »det akkumulerede regnskabsmæssige resultat« ikke benyttes. I relation til de pågældende bestemmelser er det udbytte, der modtages i en periode på tre år regnet fra omstruktureringstidspunktet, der er relevant. Og det er det regnskabsmæssige resultat for omstruktureringsåret og de to følgende indkomstår, der er relevant.

	Det fremgår af bemærkningerne, at udbetalingstidspunktet inden for den treårige periode ikke er afgørende. Udbytteudbetalinger efter udløbet af den treårige periode indgår ikke i opgørelsen, selvom udbytteudbetalingen vedrører en indtjening i den treårige periode. Udbytteudbetalinger, der vedrører en indtjening i tiden forud for start af den treårige periode, indgår derimod, hvis udbyttet udbetales inden for 3 års perioden.

	Sammenholdt med de selskabsretlige regler om udbetaling af udbytte, vil udbyttebetalingen ofte vedrøre overskud fra det tidligere indkomstår. Dog er der mulighed for acontoudbetaling inden for regnskabsåret.

	Sammenhængen over til de selskabsretlige regler bør behandles i bemærkningerne, således at der ikke opstår tvivl om, hvilke udbyttebetalinger, der skal sammenholdes med det akkumulerede regnskabsmæssige resultat.

	Det bemærkes, at opgørelsen af det regnskabsmæssige resultat ikke er en entydig opgørelse, hvorfor indførelsen af en sådan regel måske vil gøre det nødvendigt, at skattemyndighederne kan ligne det regnskabsmæssige resultat.	De relevante bestemmelser er ændret således, at der er taget højde for denne bemærkning.

	Det ønskes præciseret i bemærkningerne, hvorvidt et eller flere indkomstårs underskud i det regnskabsmæssige resultat indgår i det samlede regnskabsmæssige resultat for 3 års perioden, der skal sammenholdes med udbytterne.

	Hvis et underskud i år 3 skal modregnes i et overskud i de 2 første år, kan dette i øvrigt bevirke, at der allerede er udbetalt for meget i udbytte i de 2 første år af 3 års perioden. Disse forhold bør i det mindste beskrives i bemærkningerne.

	Det bør også præciseres, i hvilket omfang det regnskabsmæssige resultat skal reguleres med selskabsskatten, herunder hvordan man skal forholde sig, hvis selskabet fremfører underskud fra tidligere år m.m.

	Det er oplagt, at bestemmelsen for så vidt er nødvendig, idet man ellers kunne udvande bestemmelsen i § 36 A, stk. 5 ved udbetaling af skattefrit udbytte.

	Hvis det erhvervende selskab ikke sælger aktier i det erhvervede selskab i 3 års perioden, er der skattemæssigt dog næppe behov for at forhindre, at man flytter et større beløb end indtjeningen fra datterselskabet op til moderselskabet indenfor 3 års perioden. Alternativet er jo, at man flytter beløbet umiddelbart efter udløbet af 3 års perioden.	Skatteministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre undtagelser fra den pågældende værnsregel.

	Det bør derfor overvejes, om bestemmelsen i § 36 A stk. 7 kan begrænses til de tilfælde, hvor det erhvervende selskab sælger alle eller nogle af aktierne i det erhvervede selskab i 3 års perioden.

	Man kunne også overveje, om det ikke er tilstrækkeligt værn, at det erhvervende selskab blot beskattes af den del af udbyttet, der overstiger indtjeningen i 3 års perioden.

	Vedr. skattefri virksomhedsomdannelse
	I forbindelse med ændring af reglerne om skattefrie omstruktureringer bør det overvejes, om der ved lovforslaget kan foretages en lovgivningsmæssig afklaring af, hvorledes der skal foreholdes ved en skattefri virksomhedsomdannelse i den situation, hvor en ægtefælle ejer en virksomhed, som den anden ægtefælle driver, og hvor vedkommende beskattes af virksomheden herunder foretager afskrivninger m.m., og som også foretager en evt. opsparing i virksomhedsordningen.	Skatteministeriet har noteret sig det anførte, som imidlertid ligger uden for rammerne af dette lovforslag.

	Da der i reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse lægges vægt på, at det er ejeren, der foretager omdannelsen, og det er ejeren der kommer til at eje aktierne eller anparterne i det selskab, som virksomheden overdrages til, bør den ægtefælle, der ejer virksomheden, kunne indtræde i den anden ægtefælles skattemæssige forhold og foretage den skattefrie omdannelse på denne baggrund.

	Det bør også være den ægtefælle, der ejer virksomheden, som ejer aktierne efter omdannelsen. Det bør derfor også være ejerægtefællen, der foretager den skattefri omdannelse. Dette bør være uafhængigt af, hvilken af ægtefællerne der i overvejende grad driver virksomheden og uanset valg af ligedelingsreglerne m.m.

	Dette svarer også til de gældende regler ved skifte ved død, hvor virksomhedens skattemæssige forhold også overføres til ejeren uanset hvem af ægtefællerne, der har drevet virksomheden. Ligeledes findes der tilsvarende regler om overførsel af virksomhedens skattemæssige forhold i det tilfælde, hvor ægtefællers arbejdsindsats ændres, således at de skattemæssige konsekvenser, herunder opsparingsordningen, overføres fra den ægtefælle, som hidtil har drevet virksomheden, til den ægtefælle, der nu driver virksomheden. Også ved overgang til passiv virksomhed vil der kunne ske en skattefri overdragelse af virksomhedens skattemæssige forhold fra den ægtefælle, der tidligere har drevet virksomheden til den ægtefælle, som ejer virksomheden.

	I dag må det anses for usikkert, hvem af ægtefællerne der egentlig skal foretage den skattefrie omdannelse i disse situationer.

	Hvis begge ægtefæller ejer virksomheden, bør der ligeledes skabes mulighed for at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. I den situation kan det overvejes at skabe mulighed for, at den ægtefælle, der ikke driver virksomheden i overvejende grad, kan indtræde i virksomhedens skattemæssige forhold svarende til ejerandelen og på denne baggrund foretage den skattefrie omdannelse.

	Det bør samtidigt afklares, om man i denne situation skal opfylde betingelserne for at kunne foretage en skattefri omdannelse af en virksomhed med flere ejere.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd	Har ikke afgivet høringssvar.
ATP	Har ikke afgivet høringssvar.
Børsmæglerforeningen	Har ikke afgivet høringssvar.
Business Danmark	Har ikke afgivet høringssvar.
CEPOS - Center for Politiske Studier	Har ikke afgivet høringssvar.
Danmarks Rederiforening	Tilslutter sig den foreslåede undtagelse fra territorialprincippet for udenlandske faste driftssteder med mobile borerigge. Ønsker bekræftet, at afskrivningsberettigede aktiver knyttet til sådanne faste driftssteder kan afskrives på særskilte saldi med egne afskrivningssatser.	Driftsmidler skal i henhold til afskrivningsloven afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Hvorvidt et fast driftssted udgør en selvstændighed virksomhed i afskrivningslovens forstand må afgøres efter forholdene i det konkrete faste driftssted.

	Anmoder om, at forslaget om omkontering af acontoskat får virkning fra 2006 i stedet for 2007.	Forslaget løser en uhensigtsmæssighed. Efter en konkret politisk vurdering sker lempelsen med virkning for fremtiden.

Dansk Aktionærforening	Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Byggeri	Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Handel & Service	Er positiv over for lovforslagets intentioner om at forenkle og lette de administrative byrder i virksomhederne.

	Skattefri omstrukturering
	Det er positivt, at kravet om at søge tilladelse fra SKAT til skattefrie omstruktureringer ophæves, så selskaber fremover kan gennemføre omstruktureringer uden en tilladelse fra SKAT.	Lovforslaget giver selskaber og koncerner mulighed for at foretage en skattefri omstrukturering uden en tilladelse fra SKAT. Denne mulighed er et valgfrit alternativ til den gældende tilladelsesordning, der således fortsat består.

	De foreslåede værnsregler har den negative konsekvens, at selskaberne skal leve med en usikker retstilstand i en periode på tre år efter omstruktureringen. Det må forventes, at en stor del af selskaberne stadig vil vælge at indhente tilladelse i de mere komplekse sager. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved de reelle administrative lettelser. Det vil gavne flere selskaber, hvis værnsreglerne kombineres med en mulighed for efterfølgende at anmelde dispositioner, herunder aktiesalg, over for SKAT, således at selskaberne ikke skal leve i uvished i en så lang periode.	Værnsreglerne fastlægger klart de skattemæssige konsekvenser af nærmere angivne dispositioner i en periode på tre år efter omstruktureringen. Retstilstanden fremgår således klart af lovteksten. I det omfang man er usikker på, om man kan leve med de konsekvenser, der følger af værnsreglerne, kan man overveje at benytte tilladelsessystemet i stedet. Dette vil formentlig fortsat være relevant for nogle selskaber og koncerner. For selskaber, der omstrukturerer med henblik på at fortsætte med den nye struktur i længere tid, vil værnsreglerne ikke indebære problemer. For disse selskaber indebærer lovforslaget en væsentlig forenkling og administrativ lettelse.

		Formålet med lovforslaget er bl.a. at forenkle reglerne gennem en objektivering og dermed at skabe mulighed for at omstrukturere uden at skulle inddrage SKAT. Dansk Handel & Service€™ forslag om at kombinere værnsreglerne med en mulighed for efterfølgende at anmelde dispositioner over for SKAT, harmonerer ikke med dette formål.

Dansk Industri	Dansk Industri roser forslaget om at forbedre erhvervslivets skattemæssige rammevilkår.

	Skattefri omstrukturering
	Forslaget er et skridt i den rigtige retning særligt for mindre virksomheder. En stor del af de større virksomheder vil benytte den eksisterende ordning grundet de usikkerheder, der ligger bare tre år ude i tiden.	Se kommentaren til Dansk Handel & Service.

	DI foreslår, at forslaget om skattefri aktieombytning uden tilladelse forenkles sprogligt og forståelsesmæssigt ved at integrere forslaget i den gældende bestemmelse om skattefri aktieombytning med tilladelse. DI peger på, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse er integreret i reglerne om skattefri spaltning med tilladelse.	De foreslåede regler om skattefri aktieombytning er placeret i en separat bestemmelse netop for at gøre reglerne så klare og overskuelige som muligt. På grund af værnsreglerne, der kun gælder ved aktieombytninger uden tilladelse, vil det lovteknisk være vanskeligt at integrere reglerne i den gældende bestemmelse om skattefri aktieombytning med tilladelse. Dette hensyn gør sig ikke i samme udstrækning gældende for reglerne om spaltning og tilførsel af aktiver.

	DI peger på, at de foreslåede bestemmelser om udlodning i de første tre år efter en omstrukturering er formuleret således, at en udlodning i år 1 vil medføre, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis der er underskud i år 2 og 3.	Se kommentaren til Advokatrådet.

	Sambeskatning
	Ser positivt på den foreslåede mulighed for omkontering af acontoskat, men ser gerne, at det bliver muligt at flytte en forholdsmæssig del af den betalte acontoskat €" og ikke en alt eller intet valgmulighed. Ser også gerne en længere frist end 1 måned.	Formålet med reglen er at give mulighed for at henføre acontoskat til en periode, hvor der ellers ville kunne opstå en restskat. Det er ikke hensigten, at reglen skal anvendes til at tilpasse acontoskatten til skatten af indkomsten i perioden. I lovforslaget er fristen udvidet til tre måneder.

	Finder, at reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, bør omformuleres/opdeles. Efter de foreslåede tilføjelser er bestemmelsen lang og har mange krydsreferencer.	Formuleringen afspejler, at der er tale om et kompliceret samspil af regler. Af samme grund er der lavet udførlige bemærkninger med eksempler på virkningen af de foreslåede eksempler.

	Ønsker klarlagt, om et skuffeselskab kan påtage sig en indirekte hæftelse i form af generel virksomhedspant eller gennem indskud af midlerne i en fælles cash pool med andre selskaber.	For at kunne anses som et skuffeselskab, skal selskabets egenkapital være ubehæftet siden stiftelsen. Det er ikke tilfældet, hvis selskabet har påtaget sig en indirekte hæftelse.

	Beder om en sammenligning med reglerne om skattefri omstruktureringer for at belyse hvilke situationer, der ikke er omfattet af de nye undtagelser.	Bemærkningerne til ændringen af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, indeholder en række eksempler, der også illustrerer, hvornår reglerne ikke finder anvendelse.

	Foreslår en lempelse af genbeskatningsreglerne for selskaber, der ikke har valgt international sambeskatning, så begrænsningerne vedrørende koncerninterne salg ikke gælder ved salg af datterselskaber erhvervet efter 2005. Reglerne om genbeskatning i disse tilfælde vanskeliggør omstruktureringer.	Ved indførelsen af de nye sambeskatningsregler blev selskaber, der fravalgte international sambeskatning, ikke genbeskattet, selv om sambeskatningen rent faktisk ophørte. I stedet indførtes en overgangsregel, der skal sikre, at selskaberne bliver genbeskattet i samme takt, som ville være tilfældet efter de dagældende genbeskatningsregler. Der ses ingen grund til, at genbeskatningen skal ske langsommere end efter de dagældende regler.

Dansk Iværksætterforening	Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Landbrug	Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Told- og Skatteforbund	Ingen bemærkninger.
De Danske Landboforeninger	Har ikke afgivet høringssvar.
Den Danske Fondsmæglerforening	Har ikke afgivet høringssvar.
Den Danske Skatteborgerforening	Har ikke afgivet høringssvar.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering	Erhvervsøkonomiske konsekvenser:

	Skattefri omstrukturering
	Forslaget forventes at medføre betydelige strukturelle lettelser for erhvervslivet idet virksomhederne ikke længere behøver at vente på SKATs godkendelse til at gennem skattefri omstrukturering af selskaber og koncerner.

	Sambeskatning
	Forslaget vurderes at medføre direkte positive erhvervsøkonomiske samt positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser.

	De direkte positive erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blandt andet være en følge af, at koncernforbindelse ved stiftelse af et nyt selskab eller køb af et skuffeselskab fremover skal anses for etableret ved begyndelsen af indkomståret.

	De positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blandt andet skyldes forslaget om, at tilskud til sambeskattede selskaber fremover skal være skattefri, hvorved kapital indenfor en koncern, som er sambeskattet, fremover kan flyttes frit. Hermed vil koncernens mulighed for at tilføre den nødvendige kapital til selskaberne blive øget, hvilket vil medvirke til en optimal kapitaludnyttelse. Der vil ikke være tale om en direkte positiv erhvervsøkonomisk konsekvens, idet det givende selskab efter de gældende regler kan foretage fradrag for tilskuddet.

	Forslaget vurderes ikke at medføre afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

	Underskudsbegrænsning
	Forslaget vurderes at medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil øge selskabernes adgang til at foretage justeringer af koncernstrukturen, som er forretningsmæssigt velbegrundet.

	Endvidere vurderes forslaget at medføre direkte positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet underskud i datterselskabet, der efter de gældende regler ikke ville kunne modregnes i positiv indkomst, fremover vil kunne modregnes, hvilket vil nedsætte moderselskabets skattemæssige indkomst og dermed dets skat.

	Forslaget vurderes ikke at medføre afledte erhvervsøkonomiske konsek venser.

	Transfer pricing
	Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

	Administrative konsekvenser for erhvervslivet:
	Samlet set vurderes lovforslaget alene at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, og således ingen administrative omstillingsbyrder eller administrative løbende byrder.

	Skattefri omstrukturering
	Forslaget vurderes at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet selskaber, der opfylder nærmere objektive betingelser, ikke længere skal søge om tilladelse fra SKAT til at omstrukturere skattefrit. Kravet om en tilladelse fra SKAT er ikke tidligere blevet målt i AMVAB-regi, hvorfor lettelsen for de berørte virksomheder ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det vurderes dog, at der på samfundsplan vil være tale om lettelser af beskedent omfang.

	Forslaget vurderes ikke at medføre omstillingsbyrder eller løbende administrative byrder.

	Sambeskatning
	Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser i form af administrative lettelser.

	Dette skyldes blandt andet forslaget om at ændre tidspunktet for etablering af koncernforbindelse til begyndelsen af indkomståret, idet unødvendig delårsopgørelse, som ellers kan være en konsekvens af de gældende regler hermed, ikke længere skal foretages.

	Endvidere vurderes forslaget om beskatning af indkomst fra udenlandske faste driftssteder med tilknyttede mobile borerigge at medføre administrative lettelser.

	Endelig vil den sekundære korrektion i forbindelse med transfer pricing ikke længere skulle foretages, idet den vil være skattefri som en følge af forslaget om skattefrie tilskud til sambeskattede selskaber.

	Det er ikke muligt at kvantificere lettelserne, idet der ikke foreligger målinger af de bestemmelser, der med nærværende forslag bliver lettet, men det er CKR€™s vurdering, at der vil være tale om lettelser af et omfang, som vil være mærkbart for de omfattede selskaber.

	Underskudsbegrænsning Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser.

	Transfer pricing
	Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser.

	E-administrerbarhed:
	CKR har endvidere testet lovforslaget for e-administrerbarhed, og har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets e-administrerbarhed. Dog finder CKR, at der i den del af lovforslaget, der vedrører skattefri omstrukturering, er punkter, der kan udgøre en barriere for lovforslagets e-administrerbarhed.

Finansrådet	Finansrådet mener, at der er stor tvivl om, hvad den foreslåede ændring af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., indebærer og spørger i den forbindelse, hvad der skal forstås ved en »selskabsaftale«, og hvad skal der forstås ved en »enhed med fælles ledelse«. Bemærkningerne til lovteksten bør helt bestemt uddybes og meget gerne eksemplificeres.	Hovedindholdet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., indgår allerede i gældende ret, herunder udtrykkene »selskabsaftale« og »enhed med fælles ledelse«. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 308 af 19. april 2006 (lovforslag L 116, 2005-06). Der kan derfor henvises til bemærkningerne til L 116 samt Folketingets Skatteudvalgs behandling af forslaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	FSR anerkender, at der sker en smidiggørelse af sambeskatningsreglerne og at der søges implementeret et regelsæt for omstruktureringer, der kan gennemføres uden tilladelse. FSR bemærker dog, at der med sidstnævnte regelsæt sker en yderligere komplikation af skattelovgivningen, og at kravene for gennemførelse af en omstrukturering uden tilladelse er restriktive.	Se kommentarerne vedrørende de enkelte bestemmelser.

	Anfører, at det vil føre til en betydelig forenkling af skattelovgivningen, hvis man samtidig ophævede 3-årsreglen i aktieavancebeskatningsloven for selskaber, således at et aktiesalg ikke skulle påvirke den skattepligtige indkomst, uanset ejerperiode, eller eventuelt forudsat mindst 1 års ejertid.	En ophævelse af 3 års reglen for selskaber vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke er foreneligt med regeringens økonomiske prioriteringer.

	Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
	(SEL § 2 A, stk. 5 og 8 samt § 3, stk. 5)
	Bemærker, at der ikke er fastlagt virkningstidspunkt for ovennævnte redaktionelle hhv. ordensmæssige ændringer.	For god ordens skyld er der i lovforslaget nu indsat virkningstidspunkt for redaktionelle ændringer.

	(SEL § 8, stk. 3)
	Ønsker bekræftet, at et selskab kan modregne negativ indkomst i et fast driftssted med tilknyttede borerigge i positiv indkomst fra et tilsvarende fast driftssted i et andet land.	Det kan bekræftes.

	Spørger hvordan lempelse for udenlandsk skat beregnes, når indkomst fra faste driftssteder i forskellige lande kan lægges sammen, mens lempelse almindeligvis opgøres pr. land.	Lempelsen beregnes på samme måde som under international sambeskatning.

	Spørger, om der kan opnås lempelse for en fiktiv udenlandsk skat, hvis et selskab senere fravælger at have de faste driftssteder med i dansk sambeskatning.	Ja. Beskatning og lempelse for fiktiv udenlandsk skat sker efter bestemmelsen i § 8, stk. 5 (gældende stk. 4)

	(SEL § 8, stk. 3, der bliver stk. 4)
	Ønsker bekræftet, at overførsel af likvider mv. mellem et fast driftssted og dets hovedkontor fortsat er uden skattemæssige konsekvenser, selvom det nu af den foreslåede lovtekst fremgår, at overførsel af aktiver sidestilles med erhvervelse fra et koncernforbundet selskab.	Bestemmelsen vedrører fastsættelsen af indgangsværdier. Det kan bekræftes, at indgangsværdien for likvider fastsættes til handelsværdien.

	(SEL § 29 B, stk. 2, 3.-5. pkt.)
	Mener, at ændringen bør have virkning for indkomstårene 2005 og 2006, fordi der ellers gennemføres en utilsigtet beskatning af visse selskabsindkomster på grund af restskattetillægget.	Der er tale om at fjerne en uhensigtsmæssighed, der opstår, fordi fordelene ved sambeskatning er udvidet til mange flere selskaber end tidligere. Det er - som det normalt er tilfældet €" valgt at give den foreslåede regel virkning for fremtiden.

	Foreslår, at problemet kunne løses ved, at restskatteprocenten reduceres til samme procent som godtgørelsesprocenten, i det omfang restskatten for perioden før sambeskatning ikke overstiger den overskydende skat for perioden efter sambeskatning.	Det vil være særdeles vanskeligt at håndtere en sådan løsning systemmæssigt. Dertil kommer, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem restskatten for perioden før (den nye) sambeskatning og overskydende skat for perioden efter sambeskatning. Eksempelvis ville restskattetillægget blive nedsat, selv om der slet ikke er indbetalt acontoskat vedrørende perioden før den nye sambeskatning, hvis den købende koncern har overskydende skat.

	Ønsker Skatteministeriet ikke at følge dette forslag, bør der i det mindste gives mulighed for »reparation« på for lidt indbetalt acontoskat ved indbetaling efter ejerskiftet og for det andet forlænge fristen til 20. november i indkomståret.	Der er mulighed for at indbetale acontoskat, mens der forhandles om ejerskiftet. I forslaget er fristen udvidet fra 1 til 3 måneder. Det vurderes mere hensigtsmæssigt end at fastsætte en fast dato.

	Det ønskes oplyst, om en ansøgning om omkontering af acontoskat kan indgives af den sælgende koncern alene eller om den sælgende og købende koncern i fællesskab skal indgive ansøgningen.	Det er præciseret, at anmodning skal indgives af de involverede selskaber €" dvs. både den sælgende og købende koncern.

	Kritiserer, at selskaberne mister tillægget efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, vedrørende evt. frivillige acontoindbetalinger, hvis selskabet omkonterer indbetalt acontoskat til tidligere indkomstperioder.	Det vil lige så vel kunne være en fordel for selskaberne, at der ikke skelnes mellem ordinære og frivillige indbetalinger. For acontoskat indbetalt efter 20. marts pålægges selskaberne ikke tillægget.

	Spørger om Skatteministeriet er enig i, at udvidelsen af en eksisterende sambeskatning - som følge af at en koncern overtager en anden koncern - ikke kan resultere i restskattetillæg vedrørende delårsopgørelser efter SEL § 31, stk. 3, fordi det nye administrationsselskab i henhold til SEL § 31, stk. 4, overtager forpligtelsen til at »afregne« skatten på vegne af den overtagne koncern ?	Skatteministeriet er ikke enig heri. I så fald var forslaget om omkontering af acontoskat overflødigt. Der er tale om to separate skatteansættelser. Det ændrer ikke herpå, at det nye administrationsselskab overtager rettigheder og forpligtelser efter SEL § 31, stk. 4.

	Mener, at der brug for en overgangsordning for de tilfælde, hvor et selskab overdrages mellem to koncerner, da SKATs it-systemer først forventes at have registreret acontoskatteindbetalingerne under det korrekte administrationsselskab i 2007.	Det ses ikke at gøre forskel på muligheden for at »styre« restskatten ved frivillige indbetalinger, om acontoskatten er registreret på det enkelte selskab eller på administrationsselskabet.

	Ønsker oplyst, hvordan der skal forholdes i en situation, hvor en koncern bestående af et holdingselskab og et driftsselskab, foretager salg af aktierne i driftsselskabet midt i indkomståret, hvorefter holdingselskabet spaltes med ophør. Det oprindelige administrationsselskab for driftsselskabet eksisterer således ikke på tidspunktet, hvor den frivillige indbetaling kan fortages.	Der er tale om en ganske speciel situation, hvor de nævnte problemstillinger formodentlig uden større problemer kunne undgås ved at vente med at spalte holdingselskabet til begyndelsen af det efterfølgende indkomstår. Situationen forudsætter endvidere, at acontoskatten er indbetalt af driftsselskabet selv.

	- Kan de modtagende selskaber ved spaltningen foretage frivillig indbetaling vedrørende driftsselskabet? - Hvis spaltningen er sket skattefrit efter fusionsskattelovens regler følger det heraf, at de modtagende selskaber hæfter for det indskydende selskabs skatteforpligtelser - gør dette, at de modtagende selskaber kan foretage den frivillige indbetaling med effekt for indkomsten i den periode, hvor der bestod sambeskatning med driftsselskabet? - Skal de modtagende selskaber påtage sig en sådan forpligtelse til frivillig indbetaling i et særligt forhold - fx i forhold til størrelsen af de aktiver, som det modtagende selskab har fået overført ved spaltningen? - Hvis spaltningen er foretaget skattepligtigt, hvoraf følger det så, at de modtagende selskaber indtræder i de forpligtelser og rettigheder, der består for det indskydende administrationsselskab?	Foretages spaltningen med tilbagevirkende kraft til begyndelsen af indkomståret, vil holdingselskabet og driftsselskabet ikke blive anset for at være sambeskattet i det pågældende indkomstår. Hvis et af de modtagende selskaber i stedet skal anses for sambeskattet med driftsselskabet i den nævnte periode, vil dette selskab kunne indbetale acontoskat med virkning for sambeskatningsindkomsten og dermed også for den del af indkomsten i driftsselskabet, der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten. Hvis ingen af de modtagende selskaber ved spaltningen bliver sambeskattet med driftsselskabet, vil der ikke kunne indbetales acontoskat vedrørende driftsselskabet for den nævnte periode €" heller ikke, hvis spaltningen sker efter reglerne i fusionsskatteloven. En skattepligtig spaltning kan ikke foretages med tilbagevirkende kraft. Spaltningen betragtes derfor som en likvidation af holdingselskabet.

	(SEL § 31, stk. 3)
	FSR finder ikke, at lovforslagets hensigt nås med den indsatte begrænsning »dog tidligst på selskabets selskabsretlige stiftelsestidspunkt«, og foreslår, at dette forbehold udgår. Ønsker bekræftet, at en skattepligtig tilførsel af aktiver i så fald kan ske med skattemæssig tilbagevirkende kraft efter SEL § 4, stk. 5.	Den nævnte begrænsning er udgået. Det kan bekræftes, at de foreslåede regler giver mulighed for en skattepligtig tilførsel af aktiver med tilbagevirkende kraft efter SEL § 4, stk. 5.

	Ønsker oplyst, hvad der skal forstås ved betingelsen om, at der »ikke i forbindelse med stiftelsen« tilføres aktiver og passiver fra ikke-koncernforbundne selskaber, og hvilken betydning det har, hvis blot koncernforbindelsen bevares.	Formålet er at forhindre, at der ikke med tilbagevirkende kraft bringes indkomst fra ikke-koncernforbundne selskaber ind i koncernen. Det vurderes, at denne formulering er mest dækkende €" eksempelvis når der ved en fusion mellem to selskaber fra hver sin koncern nystiftes et modtagende selskab.

	Ønsker bekræftet, at der ikke skal udarbejdes delårsopgørelser som følge af, at det ultimative moderselskab i en koncern ophører ved en omvendt lodret fusion med sit datterselskab.	Det kan bekræftes.

	Ønsker bekræftet at den foreslåede bestemmelse om spaltning af et ultimativt moderselskab, der ikke har haft anden aktivitet end at eje aktierne i ét datterselskab kan anvendes, selvom moderselskabet har haft renteindtægter, indtægter ved udlejning af fast ejendom eller driftsindkomst.	Det kan ikke bekræftes. Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis moderselskabet har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Hvis selskabet har haft driftsindkomst eller ejet fast ejendom i det pågældende indkomstår kan reglen således ikke anvendes.

	Ønsker oplyst om det er muligt at spalte et moderselskab med tilbagevirkende kraft, såfremt samtlige aktier i datterselskabet overføres til et af de modtagende selskaber ved spaltningen, mens det andet modtagende selskab modtager andre former for værdier.	Det er muligt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

	Ønsker oplyst om det modtagende selskab, der bliver nyt administrationsselskab, vederlægges af det modtagende selskab, som ikke længere har koncernforbindelser, for de forpligtelser/rettigheder, der eventuelt består, jf. § SEL 31, stk. 4, eller kan der gøres op med disse forpligtelser/rettigheder ved den fordeling, som spaltningen indebærer.	Der kan gøres op med disse forpligtelser/rettigheder ved den fordeling, som spaltningen indebærer.

	Opfordrer til, at det overvejes at lade ændringen vedrørende nystiftede selskaber og skuffeselskaber få virkning fra det tidspunkt, hvor de nye sambeskatningsregler fik virkning €" og ikke som foreslået fra 2006.	Der ses ikke tilstrækkelig begrundelse til at give reglerne virkning allerede fra 2005 med deraf følgende genoptagelse af selvangivelser.

	Henviser til eksempel i bemærkningerne, hvor det nævnes, at fusionsdatoen for B efter de nuværende regler er den 1. juli uanset »om B inden fusionen er et uafhængigt selskab« og beder Skatteministeriet bekræfte, at dette kun er tilfældet, hvis aktionæren i B er et selskab og dette selskab opnår bestemmende indflydelse over det modtagende selskab C ved fusionen.	Det kan ikke bekræftes. Hvis B er et uafhængigt selskab, der fusioneres ind i en koncern, vil fusionen ikke kunne ske med skattemæssig tilbagevirkende kraft i relation til B €" uafhængigt af, hvem der er aktionær i B.

	Henviser til eksempel i bemærkningerne, hvor selskabet A, der indgår i X-koncern, spaltes med ophør, idet aktiver og passiver overføres til selskaberne B og C, der nystiftes. Spørger hvordan indkomsten fra A fordeles mellem de modtagende selskaber B og C, når spaltningen sker med virkning pr. 1. januar for B og pr. 1. juli for C, der bliver et uafhængigt selskab.	Indkomsten vedrørende de af A€™s aktiver og passiver, som modtages af B, medregnes hos B fra den 1. januar. Indkomsten vedrørende de af A€™s aktiver og passiver, som modtages af C, medregnes hos C fra den 1. juli. Indtil denne dato medregnes indkomsten vedrørende disse aktiver hos A, dvs. i X-koncernens sambeskatningsindkomst.

	Spørger om Skatteministeriet er enig i, at når der først foretages en aktieombytning og derefter en spaltning af det nystiftede holdingselskab pr. samme dato som aktieombytningen, vil de deltagende selskaber ikke på noget tidspunkt blive omfattet af reglerne om sambeskatning.	Ja, når ingen af de modtagende selskaber ved spaltningen bliver koncernforbundet med (drifts)datterselskabet.

	Ønsker oplyst, om udnævnelse af nyt administrationsselskab i forbindelse med en aktieombytning har konsekvenser for de eksisterende fremførbare skattemæssige underskud i sambeskatningen.	Nej, der etableres en subsambeskatning, så underskuddene vil kunne anvendes til modregning mellem selskaber, som deltog i sambeskatningen med det gamle administrationsselskab, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

	Ønsker oplyst, om to selskaber, der sælges fra en koncern til en anden, efter salget €" dvs. under sambeskatning med et andet administrationsselskab €" indbyrdes vil kunne modregne skattemæssige underskud fra tiden før salget.	Ja, under en subsambeskatning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

	Det ønskes bekræftet og tydeliggjort i loven, at efterfølgende diskussion om det korrekte tidspunkt for delopgørelse ikke skal kunne medføre, at en tilladelse til skattefri omstrukturering anses for bortfaldet.	Det kan bekræftes, jf. også Skatterådets afgørelse i SKM2006.106.SR

	Det ønskes bekræftet, at værdiansættelsen af aktiverne og udstedelsen af aktierne ved en skattepligtig fusion eller tilførsel af aktiver kan foretages pr. den selskabsretlige fusions- hhv. tilførselsdato, hvis omstruktureringen foretages med skattemæssig tilbagevirkende kraft til denne dato, jf. SEL § 31, stk. 3 og SEL § 8 A hhv. § 4, stk. 5 er opfyldt. Det ønskes endvidere oplyst, hvordan der forholdes, hvis den skattemæssige fusions- hhv. tilførselsdato er forskellig for de deltagende selskaber.	Det kan bekræftes. Når den skattemæssige fusionsdato er forskellig for de deltagende selskaber, anvendes fusionsdatoen for det modtagende selskab. Ved en tilførsel af aktiver anvendes det tidspunkt, hvor indkomsten vedrørende de tilførte aktiver og passiver medregnes til indkomstopgørelsen i det modtagende selskab.

	Det foreslås præciseret i loven, at det ikke er ophør af det indskydende selskab ved en fusion, der udløser krav om delårsopgørelser i SEL § 31, stk. 3, men at det afgørende derimod er, om der går aktiver og passiver fra et sambeskattet selskab ud til et selskab, som ikke er eller bliver omfattet af sambeskatningen. Tilsvarende at det ikke er ophør af det indskydende selskab ved en spaltning, der udløser delårsopgørelser, men at det afgørende er, hvilke selskaber, der er de modtagende.	Skatteministeriet mener, at det beskrevne er dækket af bestemmelsens ordlyd.

	Ønsker oplyst, om opgørelsen af et selskabs egenkapital henholdsvis gæld ifølge reglerne om tynd kapitalisering, jf. SEL § 11, stk. 2 og 3, skal foretages ved udløbet af delårsperioden, når opgørelse af indkomsten i en delårsperiode sidestilles med et indkomstår.	Ja. I den sidste delårsperiode i indkomståret medregnes egenkapital og gæld i en eventuel konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, når delperiodens udløb er sammenfaldende med udløbet af administrationsselskabets indkomstår. For andre delårsperioder foretages alene en opgørelse for det/de selskaber, der opgør delperiodeindkomst.

	(SEL § 31, stk. 7)
	Det ønskes bekræftet, at der også kan bortses fra et dansk fast driftssteds skattemæssige underskud fra et tidligere år, som ikke kan anvendes som følge af reglen i § 31, stk. 2.	Det kan ikke bekræftes. Der kan generelt ikke bortses fra det faste driftssteds egne fremførte underskud. Den foreslåede regel stiller ikke et fast driftssted, der er sambeskattet med andre selskaber, bedre end et »enkeltstående« fast driftssted.

	(SEL § 31 D)
	FSR udtrykker tilfredshed med, at skattepligten for tilskud afskaffes.

	Anmoder om, at Skatteministeriet redegør nærmere for hvornår et tilskud kan være en indirekte formueoverførsel fra en skatteyder til en anden skatteyder, som kan være skattepligtig - eventuelt ved et yderligere antal eksempler i bemærkningerne.	Hensigten med bemærkningerne har været at gøre opmærksom på, at tilskuddet kan have skattemæssige konsekvenser for andre end de direkte involverede selskaber. Det falder uden for rammerne af lovforslaget at redegøre yderligere for de eventuelle afledte konsekvenser af det ydede tilskud.

	Den manglende henvisning til selskabsskattelovens § 32 i den foreslåede parallelle ændring af kursgevinstlovens § 8 giver usikkerhed med hensyn til, om et dansk moderselskabs gældseftergivelse til et udenlandsk datterselskab, der ikke er omfattet af dansk sambeskatning, alt efter omstændighederne kan medføre CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32.	Henvisningen mangler ikke. Ophævelsen af tilskudsbeskatningen og ændringer i sammenhæng hermed skal ikke gælde generelt for selskaber, der er omfattet af CFC-reglerne. De foreslåede regler vil kun finde anvendelse i relation til CFC-selskaber, der kan/skal medtages i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

	Ønsker oplyst, om danske selskaber og faste driftssteder i Danmark kan undlade at betale for uudnyttet underskud mv. til administrationselskabet med henvisning til, at der er tale om et skattefrit tilskud fra administrationsselskabet til det sambeskattede selskab. Og i givet fald, hvilke selskaber €" de enkelte selskaber i sambeskatningen eller administrationsselskabet €" der skal medregne tilskuddet efter tabsbegrænsningsreglen i aktieavancebeskatningsloven.	Reglen giver ikke mulighed for at undlade at påtage sig forpligtelsen overfor administrationsselskabet. Forpligtelsen opstår automatisk.

	Det ønskes bekræftet, at den eksisterende praksis, hvorefter tilskud, der kan anses for en driftsomkostning for det ydende selskab, fortsat er fradragsberettiget, idet der ikke er tale om tilskud men om en driftsomkostning.	Det kan ikke bekræftes, jf. også bemærkningerne til bestemmelsen.

	Ønsker bekræftet, at tilskud som forøger egenkapitalen enten direkte eller via mellemregning i resultatopgørelsen altid kan udloddes som udbytte uden hensyn til værnsbestemmelsen i SEL § 11, stk. 3, om forbud mod tilbagebetaling inden for 2 år.	Reglen i SEL § 11, stk. 3, er ikke til hinder for, at et ydet tilskud udloddes som udbytte, men tilskuddet vil kun blive betragtet som egenkapital efter SEL § 11, hvis det forbliver i selskabet i 2 år.

	Hvad er konsekvensen af, at der ydes tilskud til selskaber, hvori der er minoritetsaktionærer?	Tilskuddet kan eventuelt have skattemæssige konsekvenser for andre end de involverede selskaber, jf. også eksemplet i bemærkningerne.

	Hvilken situation omhandler § 31 D, stk. 1, sidste punktum?	Bestemmelsen, som er justeret og flyttet til stk. 2, fastslår, at udbyttereglerne går forud for de foreslåede regler om tilskud. »Tilskud« til en aktionær €" herunder en indirekte aktionær €" beskattes herefter som udbytte, medmindre betaleren har fradrag for betalingen efter udenlandske regler.

	(ABL § 8, stk. 2)
	Bemærker at den valgte formulering af lovteksten forekommer upræcis, idet begrebet »selskabet« synes anvendt både om aktionæren og selskabet, hvori aktionæren har aktier.	Bestemmelsen er omformuleret.

	Skattefri omstrukturering €" generelt
	Det er FSR's generelle holdning, at de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse er et stort fremskridt, idet en hel del tilfælde, navnlig vedrørende aktieombytning, ville kunne klares, uden at blive forsinket af behov for først at opnå tilladelse til skattefri omstrukturering.

	Efterfølgende berigtigelse €" eventuel omgørelse
	FSR foreslår, at de nye regler suppleres, således at en manglende overholdelse af de forskellige betingelser ikke medfører, at der bliver tale om en skattepligtig omstrukturering, men at disse forhold efterfølgende kan berigtiges. Hvis Ministeriet ikke kan imødekomme dette, bør der i det mindste indføres en klar omgørelsesadgang.	Skatteforvaltningslovens almindelige regler om skatteforbehold og omgørelse af privatretlige dispositioner finder anvendelse i det omfang, betingelserne herfor er opfyldt.

	Efter FSR's opfattelse er der endvidere behov for, at Ministeriet fastslår, at det ikke med forslaget eller bemærkningerne hertil er hensigten at give bidrag til fortolkning af gældende praksis i skærpende retning. Dette forudsætter naturligvis, at Ministeriet er enig i, at de gældende regler alene skal fortolkes på det hidtidige grundlag.	Kompetencen til at meddele tilladelse efter de gældende regler ligger hos SKAT, der således også har kompetencen til at fastlægge praksis i overensstemmelse med disse regler. Det bemærkes i den forbindelse, at der er knyttet forskellige retsvirkninger til en omstrukturering alt afhængigt af, om den er gennemført med eller uden tilladelse.

	Forretningsmæssig begrundelse
	Efter gældende regler gives tilladelse til skattefrie omstruktureringer, når disse er forretningsmæssigt begrundet, og der ikke foreligger skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Baggrunden herfor er fusionsdirektivets artikel 11, som fortsat er gældende uanset de foreslåede nye regler. Skattemyndighederne har i de seneste år haft særskilt fokus på forretningsmæssige begrundelser for skattefrie omstruktureringer. FSR forstår lovforslaget således, at overholdes betingelserne i de nye regler for at gennemføre skattefrie omstruktureringer, vil skatteyderne ikke efterfølgende kunne mødes med, at omstruktureringen ikke var forretningsmæssigt begrundet.	Det er korrekt forstået, at der ikke ved ligningen skal tages stilling til, om en omstrukturering, der er gennemført uden tilladelse, er forretningsmæssigt begrundet. De foreslåede værnsregler er udformet, så de kan varetage de samme hensyn, som i dag påses i tilladelsessystemet, herunder at formålet med skattefri omstrukturering ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Det bemærkes i øvrigt, at de gældende objektive betingelser for, hvornår der er tale om en aktieombytning, en spaltning henholdsvis en tilførsel aktiver gælder tilsvarende for sådanne omstruktureringer, der gennemføres uden tilladelse efter de foreslåede regler.

	Skatteministeriet bedes oplyse, hvilket materiale, der skal udarbejdes for de tilfælde, hvor den skattemæssige fusionsdato etc. afviger fra den selskabsretlige fusionsdato etc. efter de hidtidige såvel som de kommende regler. Er det tilstrækkeligt, at der på grundlag af et ikke-revideret perioderegnskab udarbejdes en ikke-revideret åbningsbalance for det selskab, som har den afvigende skattemæssige fusionsdato etc. Hvis der er tale om et modtagende selskab, som stiftes ved omstruktureringen, og selskabet efter de nugældende regler har »skæv« skattemæssig fusionsdato etc. er det så nødvendigt at udarbejde et særligt materiale, når det er klart, at selskabet ikke har andre aktiver/passiver eller indkomst end det, som er modtaget fra det indskydende selskab?	Materialet skal udgøre et konsolideret og underbygget grundlag, hvorpå omstruktureringen kan vurderes. Efter såvel de hidtidige som de kommende regler skal indsendes de dokumenter, der i henhold til selskabslovgivningen eller den konkrete tilladelse skal udarbejdes i forbindelse med fusionen. SKAT har således mulighed for at betinge en tilladelse af, at der udarbejdes reviderede dokumenter. SKAT kan også ved ligningen indhente oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den skattemæssige behandling af omstruktureringen. Det vurderes konkret i forhold til den enkelte omstrukturering.

	Mulighed for efterfølgende at anvende det hidtidige regelsæt
	De nye regler medfører, at skattefrie omstruktureringer kan gennemføres uden tilladelse. Efter gennemførelsen af en skattefri omstrukturering uden tilladelse vil det kunne vise sig, at det havde været mere hensigtsmæssigt at gennemføre omstruktureringen med tilladelse efter det gældende regelsæt. I sådanne tilfælde bør der efter FSR' opfattelse være mulighed for efterfølgende at indgive ansøgning efter de eksisterende regler. Det gældende regelsæt indebærer ikke, at tilladelse skal være indhentet forud for omstruktureringens gennemførelse. Der skal dog indsendes selskabsretlige dokumenter senest 1 måned efter vedtagelsen.	Det er korrekt, at det er muligt efterfølgende at ansøge om tilladelse til skattefri omstrukturering, selv om den pågældende omstrukturering er gennemført uden tilladelse. Det bemærkes, at fusionsskattelovens § 6 om indsendelse af de selskabsretlige dokumenter også gælder i relation til de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse. De selskabsretlige dokumenter skulle derfor gerne være indsendt på det tidspunkt, hvor man efterfølgende måtte beslutte at bede om en tilladelse.

	Kombinationsomstruktureringer
	FSR forstår de nye regler således, at det vil være muligt at gennemføre kombinationsomstruktureringer, uden at det er nødvendigt at ansøge om tilladelse til nogen af omstruktureringerne. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssig med en præcisering i lovteksten af, at efterfølgende afståelser, der sker som følge af en yderligere omstrukturering - med eller uden tilladelse - ikke er i strid med de ejertidsvilkår m.v., som den første omstrukturering uden tilladelse er betinget af.	Det er korrekt, at der kan gennemføres kombinationsomstruktureringer uden tilladelse. Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at præcisere dette i lovteksten.

	Ombytningsforhold til handelsværdi
	De nye regler indebærer, at vederlagsaktier skal udstedes til handelsværdi. Dette må som udgangspunkt betyde, at anvendelsen af et ombytningsforhold, som ikke vurderes at være baseret på handelsværdier, medfører, at en aktieombytning gennemført uden tilladelse bliver skattepligtig.	Det er korrekt forstået, at det er en betingelse for skattefriheden af en omstrukturering uden tilladelse, at ombytningsforholdet er baseret på handelsværdier.

	Skatteministeriet anmodes om at bekræfte, at hvis det erhvervende selskab (H) stiftes i forbindelse med en aktieombytning, vil værdien af de udstedte aktier altid svare til handelsværdien af de indskudte aktier.	Ud fra de opstillede forudsætninger kan det bekræftes.

	FSR påpeger, at det er et krav for gennemførelse af en skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. FSR ønsker oplyst, om denne betingelse er opfyldt, selvom aktierne udstedes på basis af bogførte værdier, når det modtagende selskab ikke har andre aktionærer end selskabsdeltageren/selskabsdeltagerne ved spaltningen.	Det er et grundprincip i de foreslåede regler, at værdien af vederlaget skal svare til værdien af de overførte aktiver og passiver. Skatteministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre undtagelser fra dette princip i enkeltstående situationer.

	Det anføres i bemærkningerne i relation til anvendelse af handelsværdi ved ombytningsforhold: »Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforhold ved skattefrie omstruktureringer, der gennemføres med tilladelse«. Efter FSR's opfattelse er det efter gældende praksis ikke noget krav, at ombytningsforholdet fastsættes ud fra handelsværdi, med mindre der opstår værdiforskydninger mellem aktionærerne. I andre tilfælde regulerer SKAT selv forholdet ved at sætte ejertidsvilkår (spaltning, tilførsel af aktiver og i et vist omfang ved fusion) eller anmeldelsesvilkår (aktieombytning).	Skatteministeriet kan bekræfte, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet ændringer i praksis vedrørende de gældende regler om ombytningsforholdet.

	Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
	Forslaget til ABL § 36 A, stk. 1
	FSR beder Skatteministeriet om at oplyse, hvordan de foreslåede regler forholder sig til en række konkrete situationer. Herunder i en situation, 1) hvor der efter gennemførelsen af en skattefri aktieombytning uden tilladelse optages medaktionærer i det erhvervede selskab. 2) hvor det erhvervede selskab efter en skattefri aktieombytning gennemført uden tilladelse ophører ved en skattefri fusion eller spaltning. 3) hvor en ny aktionær efter en skattefri aktieombytning gennemført uden tilladelse nytegner aktier op til 49% eller 50% eller mere af kapitalen.	Der er tale om en opremsning af en lang række situationer, der relaterer sig til de objektive betingelser for om der er tale om en aktieombytning, herunder især majoritetskravet. De objektive betingelser for, om der er tale om en aktieombytning efter de gældende regler, finder tilsvarende anvendelse efter de foreslåede regler. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en aktieombytning i en given situation beror på konkret ligningsmæssig vurdering.
	4) hvor der udstedes tegningsretter, konvertible obligationer og medarbejderaktier omfattet af de særlige lovregulerede ordninger.
	5) hvor der efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse indgås en aktionæroverenskomst mellem tre deltagende aktionærer i det erhvervende selskab om, at aktionærerne hver for sig har vetoret overfor en række beslutninger.
	6) hvor to ud af de tre aktionærer ønsker skattefri aktieombytning uden tilladelse, og der efter dennes gennemførelse indgås en aktionæroverenskomst, hvorefter den tredje aktionær, der ikke deltager i aktieombytningen, får vetoret til en række beslutninger i det erhvervede selskab.

	Forslaget til ABL § 36 A, stk. 3
	Skatteministeriet anmodes om at bekræfte, at handelsværdien i dette tilfælde kan fastsættes efter TS-cirkulærerne 2000 €" 9 og 10.	De almindeligt gældende principper for værdiansættelse kan benyttes.

	Forslaget til ABL § 36 A, stk. 4
	Det foreslås, at selskaber, som før ombytningen var aktionær både i det erhvervede og det erhvervende selskab, skal behandle alle aktier i det erhvervende selskab, som om de var anskaffet på ombytningstidspunktet. Denne regel skal efter bemærkningerne »forhindre«, at en aktionær, der er et selskab, spekulerer i at omgå 3-årsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 9. FSR skal anmode om en redegørelse for, hvordan en sådan omgåelse er mulig under hensyntagen til, at det efter § 36 A, stk. 3 foreslås som en betingelse for anvendelse af stk. 1, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.	Skatteministeriet vurderer, at den mulighed for omgåelse af aktieavancebeskatningslovens § 9, der er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, er til stede, selv om der er ombyttet til handelsværdier.

	I hvert fald synes reglen at være for vidtgående, da det forhold, som reglen skal imødegå, ikke synes at være aktuelt i de tilfælde, hvor aktionæren har ejet begge selskaber i mere end 3 år.	Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med FSRs bemærkning.

	Forslaget til ABL § 36 A, stk. 5
	FSR finder principielt, at det er uheldigt, at en skatteansættelse skal foretages på grundlag af oplysninger, som det i praksis ikke vil være muligt at fremskaffe. På side 55 i udkastet nævnes det, at det kun er såfremt aktierne sælges inden for tre år, at det kan blive aktuelt for SKAT at foretage en ansættelse. Dette er ikke helt korrekt, idet anskaffelsessummen fra ombytningen også vil være aktuel, hvis der efterfølgende foretages kapitalforhøjelser. Reglen gør det derfor nødvendigt, at oplysningerne om den oprindelige anskaffelsessum skaffes i forbindelse med ombytningen og bevares indtil samtlige aktier sælges - uanset hvornår det sker.	Skatteministeriet er enig i, at anskaffelsessummen fra ombytningen også vil være aktuel, hvis der efterfølgende foretages kapitalforhøjelser.

	Forslaget til ABL § 36 A, stk. 7
	Det foreslås, at skattefriheden for en aktieombytning (og tilsvarende for spaltninger og tilførsler) bortfalder, hvis det erhvervende selskab inden for 3 år modtager udbytte m.v. udover dets andel i »det akkumulerede regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor ombytningen er gennemført og de to følgende indkomstår«.

	Denne bestemmelse er uheldigt formuleret, fordi den umiddelbart synes at medføre, at udbytte, der i god tro er udloddet på grundlag af det regnskabsmæssige resultat i det første og/eller det andet indkomstår, efterfølgende som følge af underskud i det andet og/eller det tredje indkomstår kan vise sig at være udbetalt i strid med ordlyden i § 36 A, stk. 7.	Lovforslaget er ændret, således at det tager højde for denne bemærkning.

	Der bør endvidere fastlægges en mere præcis afgrænsning af »det regnskabsmæssige resultat«. Hvorledes forholdes der eksempelvis med indtjening i datterselskaber? Hvorledes skal egenkapitalbevægelser behandles?	Med »det regnskabsmæssige resultat« menes driftsresultatet i det erhvervede selskab.

	Reglen om maksimering af udbytte må generelt formodes at begrænse anvendelsen af reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse. Dette hænger sammen med, at etablering af et holdingselskab ved en skattefri aktieombytning typisk har til formål at reducere den driftsmæssige risiko ved udlodning af skattefrit udbytte til holdingselskabet, optagelse af nye medejere i driftsselskabet, hvilket nødvendiggør slankning af driftsselskabet ved udlodning af udbytte til holdingselskabet, eller opstart af ny aktivitet i et selvstændigt datterselskab under et fælles holdingselskab, således at skattefrit udbytte fra det eksisterende datterselskab kan anvendes til finansiering af aktiviteterne i det nye selskab.	Med hensyn til egenkapitalbevægelser kan det oplyses, at den foreslåede bestemmelse i § 36 A, stk. 7, ikke giver mulighed for at udlodde den frie egenkapital. Dette ville være i strid med lovforslagets intentioner om, at det erhvervede selskab ikke må tømmes for værdier via udlodning af udbytte kort tid efter aktieombytningen.

	Maksimeringen vil således i mange tilfælde hindre det forretningsmæssige formål med ombytningen. Hvis formålet med maksimeringen er at sikre, at en skattefri aktieombytning ikke kan anvendes som forberedelse til et skattefrit salg af det erhvervede selskab inden for de første 3 år - hvilket reglen i § 36 A, stk. 5 i øvrigt synes at imødegå fuldt ud - så kunne dette formål i stedet tilgodeses ved, at anskaffelsessummen for aktierne i det erhvervede selskab blev nedsat med den del af det skattefrie udbytte, der overstiger de enkelte års regnskabsmæssige overskud i den 3 årige periode.	Skatteministeriet vurderer, at en bestemmelse som den FSR foreslår ikke vil være hensigtsmæssig, hverken af hensyn til aktionærer og selskaber eller af kontrolmæssige hensyn.

	Tilsvarende gælder for de foreslåede regler om skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT.

	I relation til skattefri grenspaltning ønskes det endvidere bekræftet, at vederlagsaktierne - der skattemæssigt behandles som udbytte €" ikke skal medregnes, når det skal vurderes, om begrænsningen af udbytte som betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse er overholdt.	Skatteministeriet går ud fra, at der spørges om et kontantvederlag, der udbetales udover vederlagsaktierne, vil blive betragtet som udbytte i relation til den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8. Et kontantvederlag skal ikke medregnes til udbytte efter bestemmelsen.

	I øvrigt bemærkes, at der ifølge den eksisterende praksis for tilladelse til skattefri aktieombytning alene nævnes anmeldelsespligt i forhold til udlodninger fra det erhvervende selskab. Af denne grund synes udkastet til de nye regler også at gå videre end nødvendigt.

	Forslaget ABL § 36 A, stk. 8
	Det anføres i bemærkningerne, at hvis selskabet ikke afgiver oplysning i selvangivelsen, hvis det »optræder« som erhvervende selskab i en skattefri aktieombytning uden tilladelse, er der ikke selvangivet behørigt. Ministeriet anmodes om at bekræfte, at forholdet kan berigtiges, når selskabet er blevet gjort opmærksom herpå af den skatteansættende myndighed.	Det kan bekræftes, at forholdet kan berigtiges, og at det ikke i sig selv kan medføre, at ombytningen bliver skattepligtig, hvis den pågældende oplysning ikke er afgivet i forbindelse med selvangivelsen.

	Forslaget ABL § 36 A, stk. 9
	FSR skal bede om ministeriets kommentarer til, på hvilket grundlag man finder, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med EU-retten.	I den situation, der er omfattet af den nævnte bestemmelse, vil det fortsat være muligt at opnå tilladelse i overensstemmelse med de gældende regler om skattefri omstrukturering.

	Forslaget til FUL § 15, stk. 6
	Med den foreslåede ændring af FUL § 15, stk. 6 skal der ikke længere indhentes tilladelse til skattefri fusion for danske aktionærer i udenlandske selskaber, med mindre fusionen er omfattet af FUL §§ 3 og 4, jf. bemærkningerne i udkastet. Der er i praksis nogen tvivl om, hvorvidt bestemmelserne i kapitel 1 i fusionsskatteloven, herunder § 3 og § 4, finder anvendelse. Tvivlen er opstået, fordi FUL § 15, stk. 6 ikke henviser hertil men derimod alene henviser til FUL § 9 og 11. Den umiddelbare konklusion må derfor være, at kap. 1 i FUL, herunder § 3 og 4, ikke finder anvendelse ved aktionærsuccession i anledning af en fusion mellem udenlandske selskaber.	Lovforslaget er nu ændret, idet bestemmelserne i fusionsskattelovens § 3 og § 4 foreslås ophævet. Dette indebærer, at der fremover efter forslaget i ingen tilfælde stilles krav om tilladelse til skattefri fusion. Ligeledes foreslås det, at en fusion af udenlandske selskaber altid vil være skattefri for danske aktionærer, der således altid vil skulle anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens § 9 og § 11. Skatteministeriet bemærker samtidig, at det er en forudsætning, at der er tale om en transaktion, der svarer til en dansk fusion.

	Et af de spørgsmål, der altid giver anledning til overvejelse ved succession for danske aktionærer i udenlandske selskaber, der fusioneres, er, om der rent faktisk er tale om en fusion. Kravet i praksis er, at den udenlandske fusion skal gennemføres efter regler, der i al væsentlighed svarer til reglerne for danske fusioner. Det foreslås, at der indføres en bestemmelse, hvorefter danske aktionærer i udenlandske selskaber kan søge om tilladelse til succession på aktionærsiden i forbindelse med det udenlandske selskabs fusion. I modsat fald kan det blive nødvendigt at indhente bindende svar om, hvorvidt der foreligger en fusion, der kvalificerer til succession på aktionærsiden.

	Der har i praksis været fulgt den - efter FSR€™s opfattelse - noget tvivlsomme praksis, at en enkelt skatteyders opnåelse af tilladelse til aktionærsuccession ved udenlandske fusioner og spaltninger binder samtlige øvrige aktionærer undergivet dansk skattepligt. En aktionær, som ikke havde søgt om tilladelse til aktionærsuccession, bliver således tvunget til lægge et successionsprincip til grund for de modtagne aktier. Er Skatteministeriet enig i, at denne praksis må anses for forladt i alle tilfælde, når det nu bliver muligt at opnå aktionærsuccession uden tilladelse, dvs. uden at der sker nogen form for offentliggørelse af den enkelte aktionærs valg af skattefrihed/succession.	Som nævnt er lovforslaget nu ændret, så en fusion af udenlandske selskaber altid vil være skattefri for danske aktionærer, der således altid vil skulle anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens § 9 og § 11.

	Forslaget til FUL § 15 a, stk. 1
	Det foreslås, at et selskab ikke kan spaltes uden tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. Denne regel synes ligeledes diskriminerende, idet en dansk aktionær kan spalte uden tilladelse, mens en EU-hjemmehørende aktionær ikke kan.	I den situation, der er omfattet af den nævnte bestemmelse, vil det fortsat være muligt at opnå tilladelse i overensstemmelse med de gældende regler om skattefri omstrukturering.

	Forslaget til FUL § 15 a, stk. 2
	Reglen om, at der skal være et lige forhold mellem aktiver og passiver i det indskydende og det modtagende selskab efter omstruktureringen medfører, at der reelt kun kan spaltes uden tilladelse i meget få situationer. For ophørsspaltninger vil der i realiteten ikke kunne spaltes uden tilladelse, når det er »rigtige« erhvervsvirksomheder, der skal spaltes, idet der typisk vil være en gæld knyttet til de forretningsmæssige aktiviteter.	Efter forslaget er det en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og den gæld, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Deri ligger ikke et krav om, at der skal være et lige forhold mellem aktiver og passiver i det indskydende og det modtagende selskab efter omstruktureringen.

	Det er FSR€™s opfattelse, at kravet vil være meget vanskeligt at opfylde ved skattefri grenspaltning, og at forslaget derfor alene synes at kunne anvendes ved ophørsspaltning af selskaber, der ikke indeholder gæld. Endvidere medfører reglerne, at eksempelvis en efterfølgende ændring af en skatteansættelse i princippet kan betyde, at forholdet mellem aktiver og gæld på spaltningstidspunktet eller tidspunktet for den skattefrie tilførsel af aktiver ikke er opfyldt.	Skatteministeriet bemærker i øvrigt, at i et objektivt system, hvor der ikke stilles krav om en forudgående tilladelse, er det nødvendigt med regler, der forhindrer, at man benytter en skattefri omstrukturering til at reducere værdien af det modtagende eller det indskydende selskab for at undgå, at dette selskab kan sælges kort tid efter omstruktureringen uden nogen nævneværdig skattepligtig avance.

	Forslaget til FUL § 15 b, stk. 7
	Det foreslås, at der foran »spaltning« i første linje indsættes »skattefri«. Tilsvarende kommentar vedrørende § 15 d, stk. 7.	Skatteministeriet har valgt ikke at følge dette forslag, da det ikke harmonerer med den nuværende lovteksts beskrivelse af spaltning og tilførsel af aktiver.

	FSR forstår det nye regelsæt således, at der umiddelbart efter en skattefri spaltning kan foretages en overdragelse af aktierne i et modtagende selskab efter reglerne i ABL § 34 om overdragelse af aktier i levende live med succession, uden at dette berører skattefriheden for spaltningen. Ved overdragelsen af aktierne overføres anskaffelsestidspunkt €" og sum til erhververen af aktierne.	Det kan bekræftes, at de foreslåede bestemmelser om adgang til skattefri spaltning uden tilladelse ikke er til hinder for, at aktierne i et modtagende selskab efterfølgende overdrages efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

	Forslaget til FUL § 15 b, stk. 8
	Reglen indebærer, at udbytter i en treårs periode efter en skattefri spaltning gennemført uden tilladelse ikke må overstige det akkumulerede regnskabsmæssige resultat. Tilsvarende gør sig gældende ved skattefri tilførsel af aktiver, jf. FUL § 15 d, stk. 8.

	Efter FSR's opfattelse bør en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver til eksisterende modtagende selskaber ikke forhindre, at fri egenkapital, der var til stede i det modtagende selskab, inden dette modtog aktiver fra det indskydende selskab, skal underlægges begrænsninger med hensyn til udlodning. Der kan herom henvises til nyeste praksis herom som er offentliggjort i SKM2006.403.SR.

	FSR anmoder Skatteministeriet om at foretage en præcisering, der friholder denne situation fra at være omfattet af udlodningsforbuddet.	Skatteministeriet bemærker, at en sådan særregel vil være i strid med lovforslagets intention om, at det modtagende selskab ikke må tømmes for værdier via udlodning af store udbytter kort tid efter omstruktureringen.

	Som nævnt ovenfor bedes det bekræftet, at vederlagsaktierne ved en grenspaltning ikke medregnes til udbytte udloddet efter spaltningen.	Skatteministeriet går ud fra, at der spørges om et kontantvederlag, der udbetales udover vederlagsaktierne, vil blive betragtet som udbytte i relation til den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8. Et kontantvederlag skal ikke medregnes til udbytte efter bestemmelsen.

	Forslaget til FUL § 15 c
	Det forslås, at udenlandske selskaber ikke kan lave skattefri tilførsel af et fast driftssted i Danmark til et dansk selskab uden tilladelse. Reglen synes at diskriminere selskaber i andre EU-medlemsstater.	I den situation, der er omfattet af den nævnte bestemmelse, vil det fortsat være muligt at opnå tilladelse i overensstemmelse med de gældende regler om skattefri omstrukturering.

	Forslaget til FUL § 15 c, stk. 2
	Det er en betingelse, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.	De gældende objektive betingelser for, at der foreligger en skattefri tilførsel af aktiver, herunder grenkravet, finder også anvendelse ved den foreslåede adgang til skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse. Spørgsmålet om, hvorvidt grenkravet er opfyldt, beror på en konkret ligningsmæssig vurdering.

	Denne bestemmelse vil i praksis i mange situationer indebære, at grenkravet ikke vil kunne opfyldes. Det anføres i bemærkningerne, at hvis nævnte forhold ikke er opfyldt, kan det »f.eks. afhjælpes ved, at der sammen med de overførte aktiver og passiver overføres ikke-grenrelaterede likvide midler«. FSR beder Skatteministeriet forholde sig til, om man kan foretage en balancetilpasning med henblik på at opfylde kravet om forholdet mellem aktiver og passiver ved at fordele likvider, obligationer og kassekreditter eller andet, uden derved at komme i strid med grenkravet. Endvidere ønskes oplyst, om afhjælpning kan ske ved ændringer af de regnskabsmæssige værdier, i det omfang dette er muligt inden for regnskabslovgivningens rammer.	Der henvises til kommentaren ovenfor vedrørende forslaget til FUL § 15 a, stk. 2.

	Det bedes præciseret, om der med forholdet aktiver/gæld sigtes til forholdet mellem de regnskabsmæssige værdier, eller om forholdet baseres på handelsværdier.	Det er hensigten bag de foreslåede bestemmelser, at forholdet baseres på handelsværdier.

	(KGL § 8 og 24)
	Efter FSRs opfattelse bør det ikke stilles som krav, at der faktisk skal være valgt international sambeskatning for, at udenlandske selskaber omfattes af forslaget om, at gevinst på gæld til sambeskattede selskaber aldrig medregnes til den skattepligtige indkomst.	Bestemmelsen er omformuleret, så det er tilstrækkeligt, at udenlandske selskab kan omfattes af reglerne om international sambeskatning.

	(LL § 2)
	Skatteministeriet anmodes om at bekræfte, at den indførte sidestillelse af transparente enheder med juridiske personer ikke indebærer, at transparente enheder skal inddrages i en sambeskatning.	Det kan bekræftes, at ændringen ikke indebærer, at transparente enheder skal inddrages i større omfang end efter gældende regler.

	(LL § 15, stk. 7-12)
	Ønsker oplyst på hvilket grundlag Skatteministeriet er af den opfattelse, at reglerne om underskudsbegrænsning også gælder i forhold til modregning i kapitalindtægter i sambeskattede selskaber.	Det har siden 1989 fremgået af Ligningsvejledningen, at et eventuelt underskud opstået under sambeskatningen, som et selskab ikke kan modregne i egne kapitalindtægter, heller ikke kan modregnes i nettokapitalindtægter indtjent af de øvrige selskaber omfattet af sambeskatningen.

	FSR finder det principielt uheldigt, at indkomstansættelsen kan bero på oplysninger, som hverken de skatteansættende myndigheder eller skatteyderen er eller kan komme i besiddelse af.	Den foreslåede ændring bygger på principperne i de eksisterende regler. Skatteministeriet er ikke enig i, at det er umuligt at komme i besiddelse af oplysninger om ændringer i aktionærkredsen.

	Foreslår at det overvejes, at underskudsbegrænsning udløses, når koncernforholdet efter § 31 C ændrer sig, i stedet for når mere end 50 pct. af aktierne/stemmerne har skiftet hænder. Foreslår samtidig at det overvejes at justere formuleringen af § 15, stk. 10, så den bliver lettere forståelig.	Skatteministeriet har noteret sig forslaget, men det ligger uden for rammerne af dette lovforslag.

	(§ 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005)
	Det ønskes oplyst, hvilke konsekvenser det har, at præciseringen af bestemmelsen får virkning for indkomståret 2007 og senere.	Virkningstidspunktet har ingen særlige konsekvenser. Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke tale om en ændring af de gældende regler.

	Andre forslag til lovændringer
	Foreslår, at det præciseres, at reglen i SEL § 10, stk. 5, gælder forud for bestemmelsen i SEL § 4, stk. 2, om at et nystiftet selskabs første indkomstperiode højst kan udgøre op til 18 måneder.	En sådan præcisering er indarbejdet i lovforslaget.

	FSR opfordrer til, at der i lovforslaget medtages forslag om, at skattepligtige spaltninger kan foretages med tilbagevirkende kraft.	Skatteministeriet har noteret sig forslaget, som vil kræve yderligere overvejelser.

	FSR opfordrer Skatteministeriet til at overveje en ændring af spaltningsdefinitionen således, at en interesseopdeling af et selskab kan foretages også ved en grenspaltning og ikke alene i form af en ophørsspaltning.	Skatteministeriet har noteret sig forslaget, men har umiddelbart svært ved at se behovet herfor, når det er muligt at gennemføre den ønskede interesseopdeling ved en ophørsspaltning.

	FSR henviser til foreningens tidligere fremsatte forslag om, at der indføres adgang til at gennemføre skattefrie spaltninger til et moderselskab, og til at optage mellemregninger mellem det indskydende og det modtagende selskab i en skattefri spaltning. FSR anmoder Skatteministeriet om at genoverveje forslagene.	Skatteministeriet er opmærksom på disse forslag, men har ikke prioriteret dem i forhold til nærværende lovforslag.

	Bemærkninger i øvrigt
	Ønsker oplyst om Skatteministeriet er enig i, at FUL § 8, stk. 6, omfatter skattemæssige underskud i de deltagende selskaber frem til den selskabsretlige dato for fusionens gennemførelse, dvs. at underskud i perioden fra den selskabsretlige fusionsdato og frem til den skattemæssige fusionsdato ikke omfattes af FUL § 8, stk. 6 (men eventuelt af FUL § 8, stk. 7).	Skatteministeriet er ikke enig heri. Hvis et selskab eksempelvis fusioneres ind i en ny koncern med skattemæssig fusionsdato den 1. juli og selskabsretlig fusionsdato den 1. januar, finder FUL § 8, stk. 6, anvendelse på selskabets underskud i perioden fra 1. januar til 1. juli.

	Ifølge SEL § 31, stk. 2, kan underskud i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark ikke modregnes i indkomst fra andre enheders under national sambeskatning, hvis underskuddet kan anvendes af det udenlandske hovedkontor. Det ønskes oplyst, om det faste driftssted bliver skattepligtig af en avance svarende til forskellen mellem den nedskrevne værdi og handelsværdien af afskrivningsberettiget aktiv, hvorpå der er foretaget afskrivninger, som ikke har haft effekt i dansk beskatning.	Ja, det faste driftssted skal beskattes efter almindelige regler ved afhændelse af aktivet. Hvis de foretagne afskrivninger ikke har haft effekt i dansk beskatning, vil det faste driftssted alt andet lige have et fremførselsberettiget underskud, der kan modregnes i avancen ved salget.

	Spørger hvordan straksfradrag på fast ejendom i et selskab, som skifter sambeskatningskreds midt i indkomståret på grund af salg, behandles skattemæssigt? Kan der foretages fuldt straksfradrag i den første delårsperiode? Hvis der er taget fuldt straksfradrag i den første delårsperiode, kan der så også tages fuldt straksfradrag i den næste delsårsperiode, idet delårsperioder generelt skal behandles som et indkomstår - eller skal der foretages en forholdsmæssig fordeling af et enkelt straksfradrag på de to delårsperioder?	Efter Skatteministeriets opfattelse kan der - ligesom det er tilfældet med skattemæssige afskrivninger €" kun beregnes straksfradrag ved ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. Straksfradraget beregnes derfor af et forholdsmæssigt beregningsgrundlag. Det er præciseret i lovforslaget.

	Ønsker oplyst, om det er den selskabsretlige eller den skattemæssige fusionsdato, der skal lægges til grund, når der skal beregnes forholdsmæssige afskrivninger som følge af delårsperioder, jf. SEL § 31, stk. 3.	Det er den skattemæssige fusionsdato, som skal anvendes.

	Med baggrund i et konkret eksempel ønskes Skatteministeriets stillingtagen til, hvorledes skatter mv. fordeles med sambeskatning af en gruppe danske selskaber, hvoraf et har underskud som fuldt ud anvendes i samme år af de øvrige selskaber i koncernen, og dette underskudsgivende selskab samtidig har betalt skat i udlandet af en udenlandsk indkomst som indgår i opgørelsen af selskabets danske underskud. Samtidig ønskes bekræftet, at sambeskatningsreglerne medfører, at det underskudsgivende selskab får kompensation for det anvendte underskud og for den creditlempelse, som selskabet ved betaling af skat i udlandet har »skaffet« de sambeskattede selskaber.	Eksemplet, som er beskrevet i høringssvaret, virker korrekt. Det forudsættes, at den udenlandske beskatning ikke overstiger den danske beskatning af indkomsten. Det bemærkes, at der ikke er nogen forpligtelse til at kompensere selskabet, som har »skaffet« creditlempelsen samt at kompensationen er uden skattemæssige konsekvenser for betaleren og modtageren.

Foreningen Danske Revisorer	Ingen bemærkninger.
Foreningen Registrerede Revisorer	Skattefri omstrukturering
	FRR hilser forslaget velkomment og mener, at det vil indebære en betydelig og reel lettelse af administrative byrder for erhvervslivet, rådgivere og SKAT.

	FRR foreslår, at man lovgivningsteknisk samler den gældende bestemmelse om skattefri aktieombytning med tilladelse og den foreslåede bestemmelse om skattefri aktieombytning uden tilladelse i én paragraf.	Se kommentaren til Dansk Industri.

	FRR foreslår, at man erstatter værnsreglerne med et generelt krav om, at aktierne i datterselskabet ikke må sælges i de første 3 år efter en aktieombytning, og med et krav om, at aktierne i det indskydende og/eller det modtagende selskab ikke må sælges i de første 3 år efter en spaltning henholdsvis en tilførsel af aktiver. FRR mener at, et sådant krav tilgodeser lovens hensigter om at forhindre »det hurtige salg«.	FRR€™s forslag om, at man ikke må sælge aktier i en periode på tre år efter en omstrukturering, er en regulering af rent civilretlige forhold. Dette er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre via skattelovgivningen. En regel, som den FRR foreslår, ville desuden ikke kunne stå alene, men ville skulle suppleres med regler om de skattemæssige konsekvenser, hvis et salg alligevel skulle finde sted. Dette skyldes, at de gældende regler ville medføre en skattemæssig behandling, der ikke harmonerer med lovforslagets intentioner.

	Det er FRR€™s opfattelse, at bestemmelsen om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, er unødigt restriktiv, og at den vil medføre, at man i de fleste tilfælde stadig vil være nødt til at søge om tilladelse.

	Hvis kravet om fordeling af aktiver og passiver fastholdes, foreslår FRR, at der indføres en omgørelsesadgang svarende til ligningslovens § 2, stk. 5, så det bliver muligt at korrigere forholdet mellem aktiver og passiver, hvis der efterfølgende opstår uenighed med SKAT.	Det bemærkes, at de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om skatteforbehold og omgørelse af privatretlige dispositioner finder anvendelse i det omfang, betingelserne herfor er opfyldt.

	Sambeskatning
	Positiv over for forslaget om omkontering af acontoskat, men mener, at det bør genovervejes at lade reglerne omfatte tilfælde, hvor et selskab sælges fra en koncern til en anden.	Der opstår normalt ikke samme problemer, når et selskab sælges fra en koncern til en anden, som når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning, eller en samlet koncern sælges, jf. også forslagets bemærkninger.

	Ønsker bekræftet, at det ikke forhindrer spaltning af et ultimativt moderselskab med tilbagevirkende kraft, at det direkte ejede datterselskab har underliggende selskaber. Det overvejes, at give mulighed for at spalte ultimative moderselskaber med flere direkte ejede datterselskaber, i det omfang ingen af disse selskaber har/har haft underskud.	Det kan bekræftes, at de foreslåede regler om spaltning af et ultimativt moderselskab kan anvendes, selv om det direkte ejede datterselskab har underliggende selskaber. Reglerne giver ikke mulighed for at spalte ultimative moderselskaber med flere direkte ejede datterselskaber, fordi det ikke er hensigten at give mulighed for at splitte sambeskatningsindkomsten med tilbagevirkende kraft.

	Ønsker bekræftet, at koncerntilskud kan modtages skattefrit, hvis det opfylder de almindelige regler for skattefri datterselskabsudbytter, selv om udbyttegiver har fradrag efter lokale regler.	De foreslåede regler ændrer ikke på mulighederne for at modtage skattefrie datterselskabsudbytter. Hvis betingelserne for at modtage datterselskabsudbytter skattefrit er opfyldte, kan udbyttet fortsat modtages skattefrit. I fremtiden vil det dog være en betingelse, at der også efter udenlandske regler er tale om en udbytteudlodning €" og ikke f.eks. et fradragsberettiget koncernbidrag.

Forsikring og Pension	Har ikke afgivet høringssvar.
Forvaltningshøjskolen	Har ikke afgivet høringssvar.
Håndværksrådet	Har ikke afgivet høringssvar.
HTSi €" Handel, Transport og Serviceerhvervene	HTSi er overordnet set positivt indstillet over for lovforslaget.
	Skattefri omstrukturering
	HTSi anfører, at det længe har været et stærkt ytret ønske fra erhvervslivets side, at reglerne om skattefri omstrukturering bliver objektiveret, så det ikke længere er nødvendigt at ansøge om en tilladelse hos SKAT. HTSi imødeser derfor, at objektiveringen medfører væsentlige administrative lettelser for erhvervslivet.

HTS-A Arbejdsgiverforeningen	Har ikke afgivet høringssvar.
Investeringsforeningsrådet	IFR anfører indledningsvist, at det i henhold til lovforslagets udformning overordnet set har været vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang investeringsforeningerne er omfattet af regelsættet.

	Lovforslaget kan efter IFRs opfattelse påvirke investeringsforeninger på tre områder:

	Udlodningsforpligtelsen for aktier ejer under 3 år - spaltning
	Lovforslaget bygger på, at der skal gælde en 3 års - regel for selskaber, der modtager »vederlagsaktier« i forbindelse med en spaltning, mens personer kan behandle deres vederlagsaktier efter de gældende regler. For selskabsdeltagerne gælder det således, at vederlagsaktierne anses for anskaffet på tidspunktet for spaltningen, mens personer skal anvende det historiske anskaffelsestidspunkt. For selskabsdeltagernes vedkommende gælder der i øvrigt en række særregler.

	Det er IFR€™s opfattelse, at reglerne om udlodningsopgørelsen i ligningslovens § 16 C må justeres. Det vil i praksis ikke være muligt at arbejde med forskellige anskaffelsestidspunkter for henholdsvis personer og selskaber. Reglerne om minimumsudlodningen er som udgangspunkt baseret på de skatteregler, der gælder for fysiske personer, og IFR skal derfor henstille, at anskaffelsestidspunktet for aktierne €" udlodningsmæssigt €" altid fastsættes som aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, svarende til de regler, der kommer til at gælde for personer.	Skatteministeriet er enig i, at det ikke er muligt at arbejde med forskellige anskaffelsestider i en udlodningsopgørelse afhængig af, om medlemmerne i den udloddende investeringsforening er selskaber eller personer. I lovforslaget er det derfor valgt at anvende det anskaffelsestidspunkt i udlodningsopgørelsen, der efter forslagets øvrige dele skal gælde for selskabsmedlemmer. Det betyder, at investeringsforeningens anskaffelsestidspunkt, når udlodningen skal opgøres, altid er spaltningstidspunktet. Det skyldes, at selskaber, der modtager »vederlagsaktier« ellers kunne undgå de regler, der gælder for dem ved at indskyde en udloddende investeringsforening (der kan være baseret på meget få medlemmer) imellem sig og det selskab, der modtages vederlagsaktier i. IFRs forslag om ændring kan således ikke imødekommes.

	Efter den foreslåede § 15 b, stk. 8 fortabes skattefriheden ved spaltning, hvis selskabsdeltageren over en 3-årig periode modtager betydelige skattefrit udbytte. Konsekvensen af, at en selskabsaktionær modtager et væsentligt udbytte, er, at skattefriheden for spaltningen fortabes. Spaltningen skal således betragtes som en skattepligtig spaltning på spaltningstidspunktet. Udlodningsopgørelsen er som bekendt baseret på en opgørelse af årets nettoindtægter og -udgifter og i praksis kan udlodningsopgørelsen ikke justeres bagudrettet. IFR skal derfor henstille, at reglen ikke skal gælde for udloddende investeringsforeninger.	Det vil blive overvejet, om dette forhold giver anledning til ændringer i lovforslaget. I givet fald vil det ske i form af et ændringsforslag.

	Udenlandske fusioner - udlodningsopgørelsen
	Skattereglerne, der gælder ved fusion, indebærer ofte håndteringsmæssige vanskeligheder. Dette gælder eksempelvis ved en skattefri fusion mellem to udenlandske selskaber, hvor udgangspunktet er, at foreningens aktier i det indskydende selskab anses for afstået, blandt andet med den konsekvens, at en eventuel fortjeneste skal udloddes under minimumsudlodningen. Problemet er imidlertid, at en dansk aktionær senere kan opnå tilladelse hos SKAT til at anvende reglerne om skattefri fusion, blandt andet med den konsekvens, at fusionen ikke udløser avancebeskatning på aktionærniveau. En eventuel tilladelse til en given aktionær offentliggøres normalt af SKAT på et tidspunkt, hvor foreningen allerede har udloddet avancen (eller er tæt herpå), hvilket er særdeles upraktisk.	Lovforslaget er nu ændret således, at der i ingen tilfælde skal tilladelse til en skattefri fusion. Efter forslaget vil en fusion af to selskaber, der er hjemmehørende i udlandet altid være skattefri for de danske aktionærer, der således altid vil skulle anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens § 9 og § 11.

	IFR er i tvivl om, hvorvidt afskaffelsen af kravet om tilladelse medfører, at investeringsforeningerne fremadrettet selv skal holde sig orienteret om mulige udenlandske (skattefri) fusioner, som kan ligestilles med tilsvarende danske (skattefri) fusioner.

	IFR ser desuden følgende mulige problem. Hvis en udenlandsk fusion som udgangspunkt skal behandles som en skattefri fusion, og det efterfølgende viser sig, at den udenlandske fusion reelt ikke kan sidestilles med en fusion overhovedet, så vil konsekvensen være, at »fusionen« kvalificeres som en skattepligtig »corporate action«. IFR skal derfor henstille, at reglerne udformes på en sådan måde, at foreningerne hurtigst muligt orienteres om mulige udenlandske fusioner, der kan behandles som skattefri fusioner, og at der etableres regler, der skal sikre, at der ikke efterfølgende sker omkvalificering af »skattefri fusioner« til almindelige skattepligtige fusioner (der udløser avancebeskatning).«

	Foreningernes stilling, hvis de spalter en del af en portefølje fra til en ny afdeling
	I praksis forekommer det, at udloddende investeringsforeninger anvender fusionsskattelovens regler om skattefri spaltning. I lovudkastet er indsat en række særregler, der gælder for selskaber - der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 3 års - regel. Overført til de udloddende foreninger kan særreglerne efter vores opfattelse kun begrundes, hvis der er tale om »rene« aktiebaserede foreninger, hvor der gælder en tilsvarende 3 års - regel. IFR finder, at 3 års - reglen ikke kan begrunde særregler ved spaltning af f.eks. obligationsafdelinger - hvor der som bekendt ikke gælder en 3 års - regel.	Det vil blive overvejet, om dette forhold giver anledning til ændringer i lovforslaget. I givet fald vil det ske i form af et ændringsforslag.

IT-Branchen	Har ikke afgivet høringssvar.
Københavns Fondsbørs	Har ikke afgivet høringssvar.
Kommunernes Landsforening	Har ikke afgivet høringssvar.
Landbrugsrådet	Har ikke afgivet høringssvar.
Landsorganisationen i Danmark	Har ikke afgivet høringssvar.
Ledernes Hovedorganisation	Har ikke afgivet høringssvar.
Realkreditrådet	Realkreditrådet ser positivt på de foreslåede forenklinger. Det gælder særligt forslaget om at fjerne beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber. Lovforslaget giver i øvrigt ikke anledning til specifikke bemærkninger.
Skatterevisorforeningen	Ingen bemærkninger.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1181 af 12. december 2005, § 4 i lov nr. 1182 af 12.december 2005, § 9 i lov nr. 406 af 8. maj 2006 og senest ved § 18 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 2 A. --- Stk. 5. Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet af stk. 1 og 2. ---		1. I § 2 A, stk. 5 , ændres »§ 6, stk. 5« til: »§ 6, stk. 4«.

Stk. 8. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31.		2. I § 2 A, stk. 8 , ændres »§ 31« til: »§ 31 A«.

		3. Efter § 2 A indsættes:
		» § 2 B. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 har gæld eller lignende til en person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være egenkapital, anses gælden m.v. ligeledes for at være egenkapital ved den danske indkomstopgørelse. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis den udenlandske person eller det udenlandske selskab har bestemmende indflydelse over selskabet eller hvis selskaberne er koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2.
		Stk. 2. Kvalifikation efter stk. 1 medfører, at selskabets rentebetalinger og kurstab anses for at være udbytteudlodninger.
		Stk. 3. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af § 2, stk. 1, litra a og b.«

§ 3. --- Stk. 5. Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c).		4. I § 3, stk. 5 , ændres »§ 2, stk. 1, litra c)« til: »§ 2, stk. 1, litra c, og skattepligt efter kulbrinteskatteloven for så vidt angår indtægt som nævnt i lovens § 4«.

§ 3 A. --- Stk. 4. Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.		5. I § 3 A, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »hver af ejerne«: «, jf. dog 3. pkt.« 6. I § 3 A, stk. 4 , indsættes som 3. pkt. : »Hvis en ejer har valgt opgørelse efter § 13 F, medregnes indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, til ejerens indkomst efter § 13 F.«

§ 4. --- Stk. 2. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.		7. I § 4, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »op til 18 måneder«: », medmindre andet følger af § 10, stk. 5«.

§ 8. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger mv., jf. dog § 8 A, stk. 2.
Stk. 2. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog af positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32, hvis det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13. § 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Ved overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark finder § 8 B tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland sidestilles med salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.		8. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Et selskab kan uanset stk. 2 hvert år vælge at medregne indkomst fra alle faste driftssteder i fremmede stater, Færøerne eller Grønland, hvortil der er knyttet mobile borerigge. Negativ indkomst efter 1. pkt. kan kun modregnes i tilsvarende positiv indkomst for følgende år. Ved tilvalg og fravalg efter 1. pkt. finder stk. 4 henholdsvis stk. 5 tilsvarende anvendelse.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 4. Overføres aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af international sambeskatning, jf. § 31 A, og ophører den internationale sambeskatning på et senere tidspunkt, hvor aktiverne og passiverne er i behold hos selskabet, men uden for Danmark, anses aktiverne og passiverne for solgt til handelsværdien på tidspunktet for ophøret af den frivillige sambeskatning. Den danske skat nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding, såfremt aktivet eller passivet var afstået på dette tidspunkt.		9. § 8, stk. 3 , der bliver stk. 4 , affattes således: » Stk. 4. Overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark sidestilles med erhvervelse fra koncernforbundet selskab. § 8 B finder tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet.«
Stk. 5. For den i § 1, stk. 1, nr. 2 g, nævnte virksomhed Energinet Danmark gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13 E.
Stk. 6. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14- 16 A.

§ 13. --- Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-14 fradrage beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring. Stk. 3-12.		10. I § 13, stk. 2 , indsættes efter »stk. 8-14«: »eller § 13 F«.

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.		11. I § 13, stk. 13, 3. pkt. , ændres »Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt.,« til: »Ligningslovens § 16 A, stk. 11, 3.-5. pkt.,«.

§ 13 F. --- Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 33 F for samtlige indkomster fra samme land.		12. I § 13 F, stk. 3, 1. pkt. , udgår »efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller« og », og § 33 F«, og i § 13 F, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller« og »og § 33 F«.
Stk. 4. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 5. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.		13. I § 13 F indsættes som stk. 6 og 7 : » Stk. 6. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1.
		Stk. 7. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter stk. 1.«

§ 29 B.--- Stk. 2. For sambeskattede selskaber mv. beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen.		14. I § 29 B, stk. 2 , indsættes som 3.-5. pkt. : »Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning eller alle selskaber i en sambeskatning, i løbet af et indkomstår etablerer ny koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet eller selskaberne inden etableringen af koncernforbindelsen ikke medregnes under sambeskatningen ved indkomstårets udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selskaberne har betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, i stedet henføres til denne indkomstperiode. Det er en betingelse, at anmodning herom indgives senest 1 måned efter etableringen af koncernforbindelsen. Der beregnes ikke tillæg efter stk. 6 af acontoskat som nævnt i 3. pkt.«

§ 31. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d- 2 g, 3 a-5 og 5 b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C. Stk. 2. - - -		15. I § 31, stk. 1, 1. pkt. , ændres »eller § 2, stk. 1, litra a og b,« til: », § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,«. 16. § 31, stk. 1, 3. pkt. , affattes således: »I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder.«
Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Stk. 4. - - - Stk. 5. - - -		17. I § 31, stk. 3, 2. pkt. , indsættes efter »skattemæssige afskrivninger«: », herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18,«. 18. I § 31, stk. 3 , indsættes som 6.-9. pkt. : »Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, dog tidligst på selskabets selskabsretlige stiftelsestidspunkt. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6.-7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt., og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.«

Stk. 6. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, eller som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.		19. § 31, stk. 6 , affattes således: » Stk. 6. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingsforpligtelserne efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31 C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.		20. § 31, stk. 7 , affattes således: » Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.«

§ 31 A. Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31 om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i Danmark. I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.		21. § 31 A, stk. 1, 5. pkt. , affattes således: »I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder.«

Stk. 6. Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber skal selskabet eller det faste driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab er en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.		22. I § 31 A, stk. 6, 1. pkt. , indsættes efter »udenlandske selskaber«: »og faste driftssteder i udlandet«.

Stk. 10. Hvis en sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted af et dansk selskab m.v. ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret (ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et beløb svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber eller faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel genbeskatning efter 5. pkt. Skatteværdien i 3. pkt. beregnes med den i § 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er beskattet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk selskab m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen. 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen. § 31 C. ---		23. I § 31 A, stk. 10 , indsættes efter 3. pkt.: »Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på selskaber i sambeskatningen.« 24. I § 31 A, stk. 10 , ændres »1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«. 25. I § 31 A, stk. 10 , ændres to steder »5. pkt.« til: »6. pkt.«.

Stk. 2. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
2) er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan		26. I § 31 C, stk. 2, nr. 3 , ændres »denne« til: »dette«.
3) er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,		27. I § 31 C, stk. 2, nr. 4 , ændres »en anden virksomhed« til: »et andet selskab«.
4) er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller
5) besidder kapitalandele i et andet selskab(datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.
Stk. 3. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.		28. I § 31 C, stk. 3 , indsættes som 2. pkt. : »Et datterselskab kan kun have ét moderselskab.«

		29. Efter § 31 C indsættes: » § 31 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen er koncernens ultimative moderselskab, eller hvis tilskudsyderen skattefrit kan udlodde udbytte til et selskab i koncernen efter § 13, stk. 1, nr. 2. Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge. Ved tilskud i kalenderårene 2007 og 2008 er kravet til ejerandelen 15 pct. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Udenlandske moderselskaber og ejerled skal være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og €" modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge.
		Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udlodninger af deklareret udbytte til aktionærerne. Stk. 1 omfatter heller ikke andre udbytteudlodninger eller tilskud til indirekte aktionærer. Betalingen i 2. pkt. anses dog for omfattet af stk. 1 og 6, hvis betaleren opnår fradrag for betalingen efter udenlandske regler.
		Stk. 3. Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet.
		Stk. 4. Tilskudsyderen og €"modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.
		Stk. 5. Der foretages indeholdelse af skat af tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A.
		Stk. 6. Uanset stk. 1 medregnes koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler.«

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis		30. I § 32, stk. 1 , indsættes som nr. 4 : »4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F.«
1) Datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår.
2) Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.
3) Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler. ---

		§ 2 I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

§ 8. --- Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog § 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.		1. I § 8, stk. 2 , indsættes som 3. og 4. pkt: »Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab samt koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

§ 17. --- Stk. 2. For selskaber m.v. kan tab dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.		2. I § 17, stk. 2 , indsættes som 2. og 3. pkt: »Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab samt koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

		3. Efter § 36 indsættes i kapitel 7 : » § 36 A. Ombytning af aktier kan ske uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som svarer til aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Det er en betingelse, at de aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 4, og at det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 5. § 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 2 og 4, og fusionsskattelovens § 9, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt. og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
		Stk. 2. I tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab, sker der ikke beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19, § 21, stk. 1, og § 22, hvis de aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det erhvervende selskab, benytter reglerne i stk. 4, og det erhvervende selskab, benytter reglerne i stk. 5. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
		Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.
		Stk. 4. Aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dog skal en aktionær, der er et selskab m.v., og som før ombytningen var aktionær i både det erhvervede og det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen behandle alle sine aktier i det erhvervende selskab, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis aktionæren har ejet alle sine aktier i begge selskaber i mere end tre år.
		Stk. 5. Aktier i det erhvervede selskab behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum. Den oprindelige anskaffelsessum opgøres efter § 26. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er højere end handelsværdien af aktierne på ombytningstidspunktet, fastsættes anskaffelsessummen dog til handelsværdien på ombytningstidspunktet.
		Stk. 6. Har det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan disse tab uanset § 8, stk. 2 og 3, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det erhvervede selskab.
		Stk. 7. En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på tre år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor ombytningen er gennemført, og de to følgende indkomstår. I det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det regnskabsmæssige resultat med et beløb, der svarer til det erhvervende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet, anses aktierne i det erhvervede selskab dog ikke for afstået efter 1. pkt. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab samt af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.
		Stk. 8. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 1.
		Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på en aktieombytning, hvor en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab der er hjemmehørende i udlandet.«

		§ 3 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 11 i lov nr. 509 af 7. juni 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 3. Fusionerer et moderselskab med sit datterselskab, og har det ikke i et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen besiddet den for gennemførelsen af fusionen fornødne majoritet, er det en betingelse for beskatning efter denne lov, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.		1. § 3 og § 4 ophæves.
§ 4. Har et af de i fusionen deltagende selskaber inden for et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel overtaget aktiver fra sine selskabsdeltagere eller fra et selskab, der beherskes af en eller flere af selskabsdeltagerne i de fusionerende selskaber, såsom fast ejendom, driftsmidler, varelager, goodwill, værdipapirer, rettigheder mv., er det en betingelse for anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Såfremt et af de i fusionen deltagende selskaber er stiftet inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen, er det en betingelse for anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et af de i fusionen deltagende selskaber har skiftet ejer inden for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
§ 5. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.		2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt. , ophæves.

§ 8. Aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab. ------		3. I § 8, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt.: »Aktiver, som skal afskrives forholdsmæssigt i det indskydende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, kan også kun afskrives forholdsmæssigt i det modtagende selskab.«
Stk. 8. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, ikke fremføres til fradrag i det modtagne selskab.		4. I § 8, stk. 8 , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

§ 10. --- Stk. 2. Annullering af egne aktier, som det modtagende selskab har erhvervet ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende selskaber, har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet. Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.		5. I § 10, stk. 2,2. pkt. , ændres »Ligningslovens § 16 A, stk. 12,« til: »Ligningslovens § 16 A, stk. 11,«.

§ 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. ----		6. § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt. , ophæves.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.		7. § 15, stk. 6 , affattes således: » Stk. 6. §§ 9 og 11 finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.«

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.		8. I § 15 a, stk. 1 , indsættes som 4.-8. pkt. : »Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i § 15 b, stk. 7, og udlodning af udbytte m.v. fra det eller de modtagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med § 15 b, stk. 8. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Uanset om selskabsdeltageren har erhvervet aktierne i det indskydende selskab med skattemæssig succession, anses selskabsdeltageren ved anvendelsen af 6. pkt. for at have været selskabsdeltager fra det tidspunkt, hvor selskabsdeltageren har erhvervet aktierne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab.«

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.		9. I § 15 a, stk. 2 , indsættes som 2. og 3. pkt. : »Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.«

		10. I § 15 a indsættes som stk. 6 : »Stk. 6. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en spaltning efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

§ 15 b. --- Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. - - - ------		11. I § 15 b, stk. 4 , indsættes efter 1. pkt.: »Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato.«.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.		12. I § 15 b, stk. 6 , indsættes som 3. og 4. pkt. : »Ved spaltning af selskaber som nævnt i 1. pkt., kan reglerne i stk. 7 anvendes uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.«

		13. I § 15 b indsættes som stk. 7 og 8 : » Stk. 7. Er der sket spaltning uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, finder stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse. Stk. 4 finder dog alene anvendelse med de undtagelser, der følger af 3.-6. pkt. Er selskabsdeltageren et selskab m.v., anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, og er selskabsdeltageren et selskab m.v., anses aktierne i det indskydende selskab tillige for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Er selskabsdeltageren et selskab m.v., som på tidspunktet for spaltningen havde aktier i det eller de modtagende selskaber, anses disse aktier for anskaffet på tidspunktet for spaltningen, uanset om det indskydende selskab ophører ved spaltningen eller ej.
		Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren i en periode på tre år regnet fra spaltningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det modtagende selskab, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor spaltningen er sket, og de to følgende indkomstår. Det gælder dog ikke i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det regnskabsmæssige resultat med et beløb, der svarer til selskabsdeltagerens andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab samt af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.		14. I § 15 c, stk. 1 , indsættes som 4. og 5. pkt. : »Ved tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter § 15 d, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis udlodning af udbytte fra det modtagende selskab sker i overensstemmelse med § 15 d, stk. 8, og anskaffelsestidspunktet for aktier, som det indskydende selskab på tidspunktet for tilførslen ejede i det modtagende selskab, fastsættes i overensstemmelse med § 15 d, stk. 4, 4. pkt. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet og har fast driftssted i Danmark og samtidig har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab.«

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.		15. I § 15 c, stk. 2 , indsættes efter 3. og 4. pkt. : »Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter i det modtagende selskab svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.«

		16. I § 15 c indsættes som stk. 5 : » Stk. 5. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

§ 15 d. --- Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.		17. I § 15 d, stk. 4 , indsættes 3. og 4. pkt. : »Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for anskaffet på tidspunktet for tilførslen. Ejede det indskydende selskab aktier i det modtagende selskab på tidspunktet for en tilførsel af aktiver, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, jf. § 15 c, stk. 1, 4. pkt., skal det indskydende selskab anse sådanne aktier for at være anskaffet på tidspunktet for tilførslen.«

		18. I § 15 d indsættes som stk. 7 og 8 : » Stk. 7. Er der sket tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, og har det indskydende selskab på tilførselstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan dette tab uanset aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det modtagende selskab.
		Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab i en periode på tre år regnet fra tilførselstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det regnskabsmæssige resultat for det indkomstår, hvor tilførslen er sket, og de to følgende indkomstår. Det gælder dog ikke i det omfang, udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det regnskabsmæssige resultat med et beløb, der svarer til det indskydende selskabs andel af tidligere års regnskabsmæssige resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. modregnes et negativt regnskabsmæssigt resultat vedrørende tidligere indkomstår. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab samt af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

		§ 4 I Konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, foretages følgende ændring:

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.		1. I § 12, stk. 1 , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

		§ 5 I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, foretages følgende ændringer:

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne		1. I § 4, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.: »Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A.«

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.		2. I § 8, 1. pkt. , indsættes efter »koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,«: »og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A,«. 3. I § 8, 2. pkt. , indsættes efter » tidspunktet for gældseftergivelsen«: »og kreditor og debitor ikke er sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A«. 4. I § 8, 3. pkt. , indsættes efter »koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2,«: »og sambeskattede selskaber samt selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A,«.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.		5. I § 24, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter » tidspunktet for gældseftergivelsen«: »og kreditor og debitor ikke er sambeskattede selskaber eller selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A«.

		§ 6 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

		1. I § 2, stk. 1 , ophæves nr. 4 og 5 , og i stedet indsættes: »4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk juridisk person omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,«

§ 2. Skattepligtige, - - - 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i 1. pkt., nr. 1, sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. ---		2. I § 2, stk. 1 , affattes 2. pkt. således: »Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.« 3. I § 2 indsættes som stk. 6 : » Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.«

§ 15. --- Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen. Stk. 3. ---		4. I § 15, stk. 2, 1. pkt. , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.
Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab mv., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen (i kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den nævnte ejerandel 15 pct.), når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: ---		5. I § 15, stk. 4 , indsættes efter »sker i forbindelse med«: »et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller«.
Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud. ---		6. I § 15, stk. 5, 3. og 4. pkt. , indsættes efter »det foretagne«: »tilskud eller«.

Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke‑børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.		7. I § 15, stk. 10 , indsættes som 9. pkt. : »Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i 1. pkt. ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter stk. 7.«

		8. I § 16 A , indsættes som stk. 12 : » Stk. 12. Uanset stk. 1 behandler selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2, fortjeneste og tab ved udlodninger som nævnt i stk. 2 og 3 efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v..«

§ 16 B. --- Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier mv. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser.		9. I § 16 B, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt.: »Stk. 1 finder ikke anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.«

§ 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.		10. I § 33 H, stk. 1 , indsættes som 5. pkt. : »Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelse af 1.-4. pkt.«

		§ 7 I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 12 a. --- Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme land. ---		1. I § 12 a, stk. 3 , udgår to steder »efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller« og to steder »og ligningslovens § 33 F«.

		§ 8 I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, foretages følgende ændring:

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.		1. I § 13 a, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

		§ 9 I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

		1. I § 26 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: » Stk. 8. Fristerne i stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7 eller fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, eller § 15 d, stk. 8, for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.«
		Stk. 8 bliver herefter stk. 9

		§ 10 I Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og senest ved § 11 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 3 B. Skattepligtige, - - -		1. I § 3 B, stk. 1 , ophæves nr. 4 og 5, og i stedet indsættes:
4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.		»4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk juridisk person omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,« 2. I § 3 B, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »nr. 1«: »og stk. 3«.

		§ 11 I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om lov om beskatning af søfolk som senest ændret ved § 69 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 foretages følgende ændringer:

		1. Efter lovens titel indsættes: »(Sømandsbeskatningsloven)«.

2. I denne lov forstås ved:		2. § 2, nr. 1, 1. pkt., affattes således:
1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj.		»1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.«
		3. § 2, nr. 2 , affattes således:
2. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttotonnage på 20 t eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj, og som ikke anses for et dansk skib.		»2. Udenlandsk skib: Et skib med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og som ikke anses for et dansk skib.«
		4. I § 2, indsættes som stk. 2 :
3. Begrænset fart : a) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde. b) Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign. c) art eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivningsmidler. d) utetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil. e) nden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.		» Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, litra a-c og litra e finder tilsvarende anvendelse ved virksomhed med kabellægningsfartøjer samt stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.«

		5. Efter § 5 indsættes:
		» § 5 a. § 5 finder uanset tonnageskattelovens bestemmelser tilsvarende anvendelse ved arbejde ombord på kabellægningsfartøjer, jf. dog stk. 2.
		Stk. 2. Ved arbejde om bord på kabellægningsfartøj inden for EU/EØS finder § 5 udelukkende anvendelse i tilfælde, hvor skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed. Sømil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil anses ikke som søtransport. Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.«

§ 9. --- Stk. 3. Den skat, der efter stk. 1 og 2 beregnes for personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.		6. § 9, stk. 3, 1. pkt. , affattes således: »Den skat, der efter stk. 1 og 2 beregnes for personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse bortset fra tilfælde, hvor de pågældendes lønindkomst indgår i grundlaget for refusion til rederiet efter § 10.«

§ 10. --- Stk. 3. Refusion ydes måned for måned til rederiet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af grundlaget for lønmodtagerbidraget opgjort efter § 8 i lov om en arbejdsmarkedsfond, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.		7. § 10, stk. 3 , affattes således: »Stk. 3. Refusion ydes måned for måned eller på årsbasis til rederiet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1-6, i lov om en arbejdsmarkedsfond, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2. Opgørelsen foretages uden hensyn til bestemmelserne i § 8, stk. 7, i lov om en arbejdsmarkedsfond.«

		8. I § 10 indsættes som stk. 6 : »Stk. 6. Ved regulering af for meget udbetalte refusionsbeløb finder opkrævningslovens § 7 tilsvarende anvendelse.«

		9. Efter § 12 indsættes: § 12 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser om refusion efter § 10.
		Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til uberettiget at opnå refusion, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
		Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
		Stk. 4. I forskrifter, som skatteministeren udsteder i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.«

		§ 12 I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, foretages følgende ændring:

§ 8. --- Stk. 2. Foreligger der på statusdagen for sidste årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, ikke fremføres af selskabet.		1. I § 8, stk. 2 , ændres »§ 6, stk. 5,« til: »§ 6, stk. 4,«.

		§ 13 I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), som ændret ved § 5 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, foretages følgende ændringer:

§ 15. --- Stk. 8. Ophører en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31 med et udenlandsk datterselskab i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Gen beskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter regler ne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning efter § 33 E, stk. 3,		1. I § 15, stk. 8 , indsættes efter 9. pkt.: »Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på moderselskabet eller selskaber, der er sambeskattet med moderselskabet.«
medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996.
Stk. 9. Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 5, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen i 3. pkt. nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning efter 8. og 9. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse.		2. I § 15, stk. 9, 4. pkt. , ændres »8. og 9. pkt.« til: »9. og 10. pkt.«: 3. I § 15, stk. 9 , indsættes efter 4. pkt.: »Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på hovedkontoret eller selskaber, der er sambeskattet med hovedkontoret.« 4. I § 15, stk. 9 , indsættes som 10. pkt.: »I denne bestemmelse sidestilles fast ejendom med fast driftssted«.

		§ 14 I lov nr. 515 af 7. juni 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen), foretages følgende ændringer:

§ 31. --- Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-7 og § 32. - - -		1. I § 31, stk. 2 , ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-8«.

		2. I § 31 indsættes som stk. 8: » Stk. 8. § 3, nr. 2, og § 17, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2005.«

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 110 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.

(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).

Lovforslag som fremsat