Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 17. januar 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 91).

Spørgsmål nr. 4:

”Ministeren bedes oplyse hvad omkostningerne vil være ved at udvide mÃ¥lgruppen for lovforslaget med unge  borderlinere, under den forudsætning at det vil dreje sig om  ca. 200 personer pÃ¥ Ã¥rsbasis, som var det antal, der blev nævnt af Borderlineforeningen, som deres umiddelbare skøn."

 

 

Svar:

Det forudsættes på baggrund af oplysninger fra Borderlineforeningen, at der er tale om 200 helårspersoner som er borderlinere og i dag modtager ungesats i kontanthjælpssystemet. Det skønnes at ca. 25 pct. er hjemmeboende, hvilket svarer til andelen af hjemmeboende på ungesats med en psykisk lidelse indenfor det skizofrene spekter. I alt forudsættes det derfor, at der er tale om 150 helårspersoner, som er borderlinere og som er på ungesats (udeboende) i kontanthjælpssystemet.

 

Hvis disse personer tildeles voksensats frem for ungesats har det følgende økonomiske konsekvenser:

 

Ungesatsen (udeboende) på kontanthjælp er 5.773 kr. pr. måned i 2007. Efter senest 3 måneder på ungesats skal den unge i tilbud. Ungesatsen (udeboende) nedsættes efter 6 måneder i tilbud til 4.852 kr. svarende til SU.

 

Voksensats på kontanthjælp er 8.959 kr. pr. måned i 2007.

 

Med samme beregningsforudsætninger om varighed mv. som anvendt i de økonomiske konsekvensberegninger til L 91 medfører en ydelsesstigning for 150 helårspersoner øgede udgifter til kontanthjælp på ca. 7 mio. kr.

 

Tager vi udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens registeroplysninger vedrørende diagnoser, drejer det sig om ca. 230 personer på årsbasis. Hvis der herfra fratrækkes på de hjemmeboende på samme måde som ovenfor vil der være tale om 170 personer, som er borderlinere, på ungesats og udeboende.

Det giver en merudgift til kontanthjælp på ca. 8 mio. kr.