Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. januar 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om Forebyggelsesfonden

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2006 og var til 1. behandling den 14. december 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 30. oktober 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 38. Den 29. november 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlem af udvalget støtter vedtagelsen af lovforslaget om en fond, der skal »yde støtte til at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning«. Lovforslaget er en udmøntning af en del af velfærdsforliget fra 2006, som Enhedslisten står uden for, men fondens formål kan man ikke være uenig i.

Til gengæld stiller Enhedslisten sig tvivlende over for, om fonden kan sikre det løft for den forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning, som forligspartierne stiller i udsigt.

Fonden er i velfærdsforliget et forsøg på at legitimere hævelsen af efterløns- og folkepensionsalderen, men med en årlig udbetaling på 350 mio. kr. fra fonden, i 2007 dog kun 200 mio. kr., modsvarer den slet ikke de alvorlige skader på det forebyggende arbejde, som regeringen og Dansk Folkeparti har forårsaget. Dertil kommer, at knap halvdelen af fondens midler ikke går til egentligt forebyggende arbejde, men til genoptræning og rehabilitering samt initiativer vedrørende rygning, alkohol og fedme, som amterne tidligere tog sig af.

Dette skal sammenholdes med regeringens, Dansk Folkepartis og Det  Radikale Venstres afmontering af  Bedriftsundhedstjenesten (BST) og annulleringen af den tidligere regerings, Enhedslistens og SF´s beslutning om at udvide BST-tilslutningen til hele arbejdsmarkedet. Ud over at arbejdsgiverne – private som offentlige – hermed årligt sparer den milliard kroner, som tilslutningspligten tilførte det forebyggende arbejde, er der også andre tal, der mere end indikerer, at der er sket betydelige forringelser af det forebyggende arbejde under denne regering.

For det første kan man konstatere, at omfanget af påbudt rådgivning i 2005 kun udgjorde 14 pct. af det, som Folketinget blev stillet i udsigt ved indførelsen af arbejdsmiljøreformen i 2003. I absolutte tal blev der afgivet ca. 2.000 rådgivningspåbud på 21.000 screenede virksomheder, hvoraf ca. 6.300 blev placeret på niveau 3, der angiver et »ringe arbejdsmiljø«.

For det andet kan man ud fra Arbejdstilsynets opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser konstatere en mere end bekymrende udvikling. Antallet af bevægeapparatlidelser er steget fra 5.511 anmeldelser i 2003 til 7.221 i 2005 (knap 33 pct.). Endnu mere grelt står det til, hvis vi kigger på tallene for psykiske lidelser, der jo bl.a. forårsages af stress. Her er antallet af anmeldelser steget fra 870 i 2000 til 2.345 i 2005 – altså lige knap en tredobling – og psykiske lidelser udgør i dag den næststørste af Arbejdstilsynets 20 hoveddiagnosegrupper. Problemet er endda større, end tallene umiddelbart fortæller, fordi det er almindelig anerkendt, at der sker en betydelig underregistrering af arbejdsbetingede lidelser.

På den baggrund er det Enhedslistens vurdering, at en genetablering af BST-systemet omfattende hele arbejdsmarkedet og genindførelse af arbejdsmiljøafgiften og muligheden for at vælge sikkerhedsrepræsentanter på de mindre virksomheder ville have givet den forebyggende arbejdsmiljøindsats et langt bedre løft, end Forebyggelsesfonden kommer til.

Forebyggelsesfonden skal bl.a. give støtte til konkrete projekter i virksomhederne, og man kan frygte, at denne del af midlerne bliver en slet skjult erhvervsstøtte, der gives i situationer, hvor Arbejdstilsynet ellers kunne have givet virksomheden et påbud, som den selv måtte betale. I det hele taget flytter skattefinansieringen af Forebyggelsesfonden fokus fra, at dårligt arbejdsmiljø er arbejdsgiverens ansvar.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Charlotte Antonsen (V) Â  Ulrik Kragh (V) fmd.  Tina Nedergaard (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Bent Bøgsted (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Thomas Adelskov (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Jytte Andersen (S) nfmd.  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Lone Møller (S) Â  Elisabeth Geday (RV) Â  Ole Sohn (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	1. udkast til betænkning