Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 82 - Forslag til lov om afgift af mineralvand m.v. og emballageafgiftsloven. (Nedsættelse af mineralvandsafgiften og emballageafgiften for kildevandsflasker.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 - 4 af 23. november 2006.
Kristian Jensen
                                                                / John Fuhrmann
Spørgsmål 2: Mener ministeren, at det er rigtigt sundhedsmæssigt at sænke afgiften på mineralvand? Hvis ministeren ikke mener det, hvordan kan det så forsvares - ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv - at der sker en sænkning af mineralvandsafgiften?
Svar: Regeringen har valgt at nedsætte afgiften for at reducere grænsehandlen og den ulovlige handel med sodavand. Regeringen mener ikke, at det er sundhedsmæssigt betænkeligt at nedsætte afgiften på sodavand.
Der er rigtig nok en veldokumenteret sammenhæng mellem fedme og et stort forbrug af sukkerholdige læskedrikke, slik, chips m.v.
Derimod er der ingen dokumentation for sammenhæng mellem priser og forbrug på dette område. Undersøgelser har vist, at der er en meget stor købekraft blandt en væsentlig målgruppe for sukkerholdige læskedrikke – nemlig teenagegruppen. Samtidig kan man konstatere, at der for sodavand er betydelige prisforskelle på det danske marked mellem sammenlignelige produkter. F.eks. er der stor forskel på en ½ liters mærkevaresodavand og en discountsodavand, og dette forhold har ikke presset de dyrere mærkevaresodavand ud af markedet. De har som bekendt en meget betydelig markedsandel.
Med andre ord køber de unge mennesker – og for den sags skyld også alle os andre – en sodavand, når vi har lyst til det. Det er ikke noget vi sparer op til. Det er lysten og ikke pengepungen, der styrer vores køb af sodavand.
Der hvor ændringer i prisen slår igennem er i indkøbsmønstret – dvs. i grænsehandlen. Al erfaring viser, at sættes afgiften på sodavand op, øges grænsehandlen og det ulovlige salg af sodavand. Modsat - sættes afgiften ned, trækker det grænsehandlen hjem til den danske detailhandel og reducerer den ulovlige handel.
Jeg mener, at fedme bekæmpes via ændrede holdninger til – til hvad vi spiser og drikker og hvor meget vi motionerer.
Spørgsmål 3: Ville det ikke være naturligt, om man i forbindelse med høringsproceduren på et lovforslag med så kort høringsfrist, hvor man ikke kan forvente at organisationer af egen kraft indsender høringssvar, havde sendt forslaget direkte til en stor række af de sundhedsfremmende organisationer, herunder organisationer som arbejder med sund ernæring?
Svar: Jeg er godt klar over, at processen omkring finanslovsforslagene er meget intensiv for alle parter. Selvom høringsfristen udløb fredag den 17. november var der et par stykker, der fik lidt ekstra tid.
Jeg kan oplyse, at lovforslaget er sendt til de høringsparter, som plejer at blive hørt i forbindelse med ændringer af mineralvandsafgiftsloven og emballageafgiftsloven. Alle der har interesse i det, kan bede om at blive optaget på høringslisten.
Derudover offentliggøres lovforslag, der er sendt i høring samt høringsbrev og -liste på Skatteministeriets hjemmeside samtidig med den elektroniske udsendelse af lovforslaget. Efter høringen offentliggøres høringssvar og -notat også på hjemmesiden.
Alle har således mulighed for at følge processen og give deres mening til kende. Netop i dette tilfælde, har der endog været en del presseomtale af finanslovsforhandlingerne og nedsættelsen af afgiften på bl.a. sodavand. Jeg mener derfor godt, at det kan lægges til grund, at de sundhedsfremmende organisationer har været bekendt med lovforslagets påtænkte nedsættelse af afgiften.
Spørgsmål 4: Hvad er priselasticiteten på sodavand, fordelt på forskellige aldersgrupper og indkomstgrupper?
Svar: Ved forslaget om nedsættelse af mineralvandsafgiften falder prisen med 30 øre pr. liter med 4-5 pct. i gennemsnit.
Der regnes med, at det vil føre til en vækst i salget af sodavand med dansk afgift på 16,3 mio. liter. Det svarer til ca. 3,7 pct.
Elasticiteten i salget af sodavand med dansk afgift er således omkring –0,8.
Elasticitet er et udtryk for prisfølsomheden. At elasticiteten er –0,8 betyder, at hvis prisen f.eks. reduceres med 1 procent øges salget med 0,8 procent.
Af væksten i salget på 16,3 mio. liter kan 7,5 mio. liter henregnes til øget forbrug, mens resten er mindre grænsehandel og ulovlige indførsler.
De 7,5 mio. liter udgør hen ved 1,4 pct. af det samlede forbrug.
Der er således regnet med en elasticitet i forbruget af sodavand på ca. –0,3.
Der er ikke gjort forsøg på at beregne priselasticiteten for aldersgrupper eller indkomstgrupper. Det hænger blandt andet sammen med, at sodavand ofte købes samlet af husholdningerne. Formentlig vil det ofte være yngre medlemmer af husholdningen, der har det største forbrug.
Med hensyn til hvem, der køber sodavand fremgÃ¥r det af en forbrugsundersøgelse (fra â€Rapport om grænsehandel 2004â€, side 175), at forbruget stiger stort set proportionalt med husholdningernes samlede forbrug. Det gælder dog, at husholdningerne med det samlet mindste forbrug bruger forholdsvis lidt pÃ¥ sodavand. Det samme gælder for de husholdninger, der har den højeste indkomst.