Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 28. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 73).

Text Box: December 2006

Vores sag
301-0037 (06-21-0019)


Spørgsmål nr. 4:

”Sygedagpengene kan efter § 27, stk. 1, nr. 1 forlænges når der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Begrebet "det ordinære arbejdsmarked" omfatter i dag ikke personer som igangsætter revalidering med henblik på at komme i fleksjob. De er udelukket fra at få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter denne bestemmelse. Ministeren bedes oplyse:

a) Hvor stor en gruppe drejer det sig om?
b) Hvad vil det koste at udvide målgruppen til også at omfatte revalidering med henblik på et fleksjob?
c) Hvilke motiver ligger til grund for den negative forskelsbehandling af personer med handicap og nedsat arbejdsevne, som gennem revalidering forsøger at komme tilbage til arbejdsmarkedet i et fleksjob?”

 

Svar:

a)

Omkring 10 pct. af personerne der overgår til fleksjob kommer fra revalidering. I 2005 var der ca. 12.000 der blev visiteret til fleksjob, og således omtrent 1.200 der kom fra revalidering.

 

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at muligheden for at få forlænget sygedagpengeretten når målet er revalidering til et fleksjob ville betyde, at 600 personer årligt vil få forlænget deres sygedagpenge, og at de i gennemsnit ville få forlænget deres dagpengeret med 52 uger.

 

b)

Inddragelsen af denne persongruppe skønnes med betydelig usikkerhed at medføre øgede udgifter til sygedagpenge 105 mio. kr. årligt. Dette modsvares af en mindre udgift til kontanthjælp på 40 mio. kr. Udvidelsen af gruppen der kan opnå ret til at få forlænget ret til sygedagpenge skønnes således at medføre øgede på omkring 65 mio. kr. årligt.

 

Det skal bemærkes, at sådanne ændringer kan medføre betydelige adfærdsændringer, hvorfor udgifterne ved forslaget kan overstige det skønnede.

 

Ad c)

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.