Ændringsforslag stillet den 11. december 2006 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love

(Ændring af regler om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til delvis sygemeldte, udvidelse af arbejdsgiverperioden samt konsekvensændringer)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

 

Af   Anne Baastrup (SF), Thomas Adelskov (S), Elisabeth Geday (RV) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL):

Til § 1

   7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»03. Efter § 29 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 29 a. Hvis beskæftigelsesankenævnet ændrer en kommunes afgørelse om afslag pÃ¥ at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens §§ 27 og 29, er den sygemeldte berettiget til at fÃ¥ sygedagpenge i en periode svarende til sagsbehandlingstiden i ankenævnet ud over forlængelsen af udbetalingen af sygedagpenge efter §§ 27 og 29. Det forudsættes, at den sygemeldte ogsÃ¥ i den yderligere forlængede periode opfylder lovens øvrige betingelser for at fÃ¥ sygedagpenge.««

[Forlængelse af ret til sygedagpenge i en periode svarende til sagsbehandlingstiden i ankenævnet]

Bemærkninger

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at en person, der ikke får forlænget udbetalingen af sygedagpenge, men efterfølgende får medhold, når spørgsmålet indbringes for ankenævnet, får forlænget perioden med sygedagpenge med den tid, som sagen har været under behandling i ankenævnet. Ændringsforslaget omfatter forlængelser efter både § 27 og § 29. Ændringsforslaget gælder kun, når beskæftigelsesankenævnet ændrer kommunens afgørelse om, at der ikke kan forlænges, ikke når Ankestyrelsen ændrer ankenævnets afgørelse. Ændringsforslaget omfatter alle stop for forlængelser efter 52 uger, det vil sige, også når sygedagpengeudbetalingen standes efter tidligere at være forlænget en eller to gange.