J.nr.  SNS-401-00451

 

 

  

Den 4. december 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 85 ad L 55 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 85

Hvorfor har regeringen foreslået et uaktuelt normtal for den kommende 3 års periode?

 

Svar

Regeringen har valgt at følge anbefalingen fra udredningsrapporten om ammoniak, om at fastsætte det generelle ammoniakreduktionskrav i forhold til et fast fikspunkt. Dermed sikres det, at reduktionsprocenten, som er fastsat ud fra en afvejning af de økonomiske, tekniske og miljømæssige effekter ikke løbende udhules eller skærpes af den løbende udvikling i normerne. Desuden tilstræbes det med denne tilgang at sikre, at den politiske afvejning af disse forhold ikke flyttes til de faglige normudvalg, som forestår den årlige opdatering af normerne.

 

Den udvikling der sker i staldsystemer, foderoptimering og øvrige teknologier til at reducere ammoniak, vil der blive taget højde for ved de evalueringer der skal ske af kravet, første gang i 2008 med virkning af eventuelle justeringer fra 2009.