Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 vedrørende forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (klippekortordning for dyretransporter, strafskærpelse og egenkontrol i besætninger) (L 215), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 2. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

Torben  Jensen

 


Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (klippekortordning for dyretransporter, strafskærpelse og egenkontrol i besætninger) (L 215):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/5-07 fra Dansk Transport og Logistik, jf. L 215-bilag 2.”

 

Svar:

 

1. Dansk Transport og Logistik (DTL) anfører i henvendelsen bl.a., at en klippekortordning bør gennemføres som en ordning, hvor tre klip skal føre til en betinget frakendelse og yderligere tre klip skal føre til en ubetinget frakendelse. DTL henviser til, at denne ordning blev anbefalet af arbejdsgruppen om en klippekortordning for dyretransporter, og at ordningen må anses for at være afbalanceret, når det tages i betragtning, at der ved visse af de udvalgte kliprelevante overtrædelser er anført en meget lille tolerancegrænse.

 

DTL henviser i den forbindelse til, at tolerancegrænsen på 10 pct. ved overtrædelser af reglerne om lastetæthed ligger klart under den margin, hvormed dyrene kan vurderes ved normalt øjesyn. Klip bør derfor først udløses ved overtrædelser af arealkravene over 20 pct. Vedrørende reglerne om transportegnethed opfordrer DTL til, at overtrædelser af disse regler kun suppleres med klip i de tilfælde, hvor der er tale om årsager, som utvivlsomt bør kunne konstateres ved pålæsning af dyrene.

 

Endvidere anfører DTL, at den generelle frakendelsesbestemmelse i forbindelse med overtrædelser af reglerne om transport af dyr bør suppleres med en forældelsesfrist på tre år svarende til den, der findes på klippekortordningen, således at forhold, der ligger ti år tilbage, ikke skal medføre, at der udløses en frakendelse i forbindelse med en senere overtrædelse.

 

For så vidt angår fastsættelsen af sanktionsniveauet finder DTL, at de nuværende bødeniveauer er fuldt tilstrækkelige, idet en forøgelse af bødeniveauet ikke modsvarer den beskedne fortjeneste, som opnås ved den enkelte transport.

 

Derudover peger DTL på, at det ikke er muligt at foretage en effektiv sanktionering af reglerne i forhold til udenlandske vognmænd og deres chauffører, og at klippekortordningen derfor kan være medvirkende til at skabe en yderligere konkurrenceforvridning mellem danske og udenlandske transportører af dyr.

 

Endelig finder DTL det afgørende, at der gennemføres en evaluering af ordningen, som skal finde sted første gang, når ordningen har været i kraft i 6 måneder.

 

2. Justitsministeriet er enig med DTL i, at klippekortordningen bør udformes således, at tre klip inden for en periode på tre år skal medføre en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr, og at tre yderligere klip i en tre-årig periode fra den betingede frakendelse skal medføre en ubetinget frakendelse af retten til at transportere dyr. Som det fremgår af pkt 5.6.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, finder Justitsministeriet - ligesom arbejdsgruppen - at tre klip forud for den betingede og den ubetingede frakendelse, er passende, navnlig når det tages i betragtning, at alle tre klip vil kunne udløses på baggrund af én og samme transport, hvis der i forbindelse med transporten sker tre overtrædelser af reglerne omfattet af klippekortordningen. Dette gælder f.eks. i tilfælde af tre overtrædelser af reglerne om henholdsvis ventilation, vand og strøelse. Ved fastlæggelsen af antallet har klip har Justitsministeriet således lagt vægt på, at der for en transportør eller chauffør som udgangspunkt skal være mulighed for at ”rette ind”, før der foreligger en retsvirkning i form af en betinget eller en ubetinget frakendelse. Der er herved navnlig lagt vægt på, at frakendelse af retten til at drive erhverv er en meget indgribende sanktion for både transportører og chauffører. Derudover er ordningen med tre klip forud for den betingede frakendelse og tre klip forud for den ubetingede frakendelse allerede velkendt fra færdselslovens område.

 

Justitsministeriet er ikke enig med DTL i, at tolerancegrænsen for lastetæthed som kliprelevant overtrædelse bør være 20 pct. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at et flertal i arbejdsgruppen har vurderet, at en 10 pct. overskridelse af arealkravene er passende som kliprelevant overtrædelse, selv når det tages i betragtning, at klippekortordningen forudsættes at omfatte forseelser af en vis grovhed, således at ikke enhver overtrædelse af reglerne om transport af dyr skal medføre klip og dermed mulighed for frakendelse.

 

Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets bemærkninger herom i den kommenterede høringsoversigt af 26. april 2007 vedrørende rapporten om en klippekortordning for dyretransporter.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at idømmelse af klip for overtrædelser af reglerne omfattet af klippekortordningen, herunder også reglerne om lastetæthed og transportegnethed i alle tilfælde kræver, at der er grundlag for at pålægge et sædvanligt strafferetligt ansvar for overtrædelsen – dvs. at der i den konkrete situation har været noget at bebrejde den pågældende chauffør og/eller transportør, der var ansvarlig for transporten.

 

Vedrørende DTL’s bemærkninger om forældelsesreglerne skal Justitsministeriet bemærke, at Justitsministeriet ikke har grundlag for at stille forslag om særlige regler for forældelse og gentagelsesvirkning af forhold omfattet af den generelle bestemmelse om frakendelse, jf. lovforslagets § 29 a. For overtrædelser omfattet af denne bestemmelse gælder således de almindelige forældelsesregler i straffelovens kapitel 11. Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om frakendelse efter forslaget til § 29 a vil skulle afgøres af domstolene efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvorunder overtrædelsernes tidsmæssige sammenhæng vil kunne indgå.

 

Med hensyn til DTL’s bemærkninger om bødestraffe skal Justitsministeriet bemærke, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der navnlig i sager om transport af dyr kan være et særligt økonomisk incitament til at overtræde lovgivningen, og at det derfor er påkrævet med et passende bødeniveau for at opnå den forudsatte præventive effekt af de strafbelagte regler om transport af dyr.

 

Det seneste års resultater af Rigspolitiets kontrol af dyretransporter har vist, at der i ca. en fjerdedel af de kontrollerede dyretransporter er konstateret overtrædelser af regler af betydning for dyrenes velfærd. Denne uacceptabelt høje overtrædelsesandel indebærer, at det efter Justitsministeriets opfattelse er tvivlsomt, om der i dag er den tilstrækkelige præventive effekt ved det sanktionsniveau, som var forudsat ved ændringen af dyreværnsloven i 2003.

 

Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for at gennemføre en skærpelse af bødestraffene i visse sager om transport af dyr, og denne skærpelse bør bestå i en fordobling af de minimumsbøder, som er angivet i forarbejderne til ændringen af dyreværnsloven i 2003.

 

Der henvises i øvrigt til pkt 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Justitsministeriet er endvidere enig med DTL i, at det er af væsentlig betydning for effektiviteten af klippekortordningen og for overholdelsen af lovgivningen om transport af dyr i øvrigt, at der er mulighed for at håndhæve reglerne også over for de transportører og chauffører/ledsagere, som er hjemmehørende i udlandet.

 

Der vil ikke være vanskeligheder med at gennemføre en straffesag og fuldbyrde en eventuel dom – herunder om rettighedsfrakendelse i forhold til dyretransporter i Danmark – over for en person, der har bopæl i Danmark, men som eksempelvis driver transportvirksomhed gennem et selskab med hjemsted i udlandet eller ved anvendelse af køretøjer indregistreret i Danmark. ”Udflagning” af en vognpark eller et vognmandsselskab til udlandet fritager ikke ejeren for personligt strafansvar eller rettighedsfrakendelse i Danmark, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt har overtrådt af reglerne om transport af dyr.

 

Som arbejdsgruppen har fremhævet, jf. arbejdsgruppens rapport pkt. 5.4.3.3. kan det imidlertid i visse tilfælde – navnlig i sager om rettighedsfrakendelse – være vanskeligere at håndhæve reglerne over for f.eks. en udenlandsk transportør med bopæl og forretningssted i udlandet end over for transportører, der er hjemmehørende i Danmark. Dette skyldes ikke, at reglerne ikke finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der udfører transporter eller driver erhvervsmæssig virksomhed med transport af dyr på dansk territorium, men at det kan være vanskeligt at få sagerne gennemført ved de danske domstole i forhold til navnlig udenlandske transportører, og at få fuldbyrdet en eventuel dom.

 

Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets opfattelse, at de fælles regler i transportforordningen om gensidig bistand mellem myndighederne, jf. pkt.. 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, jf. pkt. 9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil gøre det lettere at inddrive bøder og anmode om rettighedsfrakendelse eller tilbagekaldelse af autorisation i det land, hvor transportøren er hjemmehørende.

 

Til yderligere sikring af inddrivelsen af bøder for overtrædelser af reglerne om transport af dyr har Justitsministeriet foreslået, at der - svarende til den regel, som findes i færdselslovens § 120 - indføres en hjemmel i dyreværnsloven, som gør det muligt for politiet at tilbageholde udenlandske køretøjer, indtil en bøde er betalt .

Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Med hensyn til DTL’s forslag om en evaluering af klippekortordningen skal Justitsministeriet henvise til, at det fremgår af pkt. 1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der efter en periode skal foretages en evaluering af den samlede klippekortordning, herunder en evaluering af, om der er behov for justeringer på baggrund af de praktiske erfaringer med ordningen. Justitsministeriet lægger vægt på, at evalueringen foretages, når der er indvundet tilstrækkelige erfaringer med anvendelsen af klippekortordningen og foreslår derfor, at der udarbejdes en redegørelse til Folketinget om klippekortordningen, når ordningen har været i kraft i to år. En evaluering af klippekortordningen allerede efter 6 måneder, vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssig, da det nødvendige erfaringsgrundlag næppe vil være til stede efter så kort tid.