Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 2 (L 208) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. april 2007.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 2 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. april 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 208)

 

 

Spørgsmål 2

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. april 2007 fra Rektorkollegiet, jf. L 208 – bilag 2.

 

 

Svar:

 

Rektorkollegiet anfører, at det er problematisk, at positivlisten for hele kandidatuddannelser i udlandet, der kan opnås udlandsstipendium til, skal omfatte et antal anerkendte universiteter, der ikke har samarbejdsaftaler med danske universiteter.

 

Ifølge lovforslaget består positivlisten af uddannelser omfattet af universiteternes samarbejdsaftaler om udveksling af studerende. Derudover skal et antal af de bedste universiteter i verden optages på listen. Optagelsen sker på grundlag af internationalt anerkendte rankinglister som fx Times Higher Educational Supplement. Baggrunden herfor er et ønske om, at udlandsstipendieordningen skal give danske studerende bedre muligheder for at studere på de allerbedste universiteter i verden. Det vil være i modstrid med denne målsætning, hvis vi ikke gav støtte til studier på et af verdens bedste universiteter, blot fordi de ikke har samarbejdsaftaler med danske universiteter. Det er vurderingen, at det er et tilstrækkeligt kvalitetsstempel, hvis et universitet hører til blandt de højst placerede universiteter på en internationalt anerkendt rankingliste.

 

Rektorkollegiet anfører, at det er uklart, hvad der sker med danske studerende, der på egen hånd har taget en bacheloruddannelse i udlandet, og som ønsker optagelse på en udenlandsk kandidatuddannelse. Spørgsmålet om, hvor den studerende skal søge vejledning om kvaliteten af den udenlandske uddannelse, opstår alene, hvis den studerende ønsker udlandsstipendium til en uddannelse, der ikke er en samarbejdsaftale om. Det er forventningen, at denne gruppe kun vil omfatte relativt få studerende. Det foreslås, at disse studerende i første omgang skal henvende sig til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Der vil i øvrigt blive aftalt nærmere retningslinier for kvalitetssikringen i sådanne situationer.

 

Det er Rektorkollegiets opfattelse, at lovforslaget påfører universiteterne en væsentlig byrde i form af vejledning af studerende, og at der bør afsættes midler hertil.

 

Udgangspunktet er, at uddannelsesinstitutionernes administrative udgifter skal afholdes inden for deres nuværende rammer, men forligspartierne er opmærksomme på, at der kan være ekstraudgifter forbundet med administration af ordningen. Forligspartierne har derfor aftalt, at spørgsmålet vil blive taget op i efteråret 2008 i forbindelse med drøftelserne af globaliseringsmidlerne for 2009 og fremefter. Det vil give mulighed for at inddrage de erfaringer, som universiteterne har gjort sig i forbindelse med igangsættelsen af ordningen i sommeren 2008.

 

Endelig påpeger Rektorkollegiet tre forhold ved udlandsstipendieordningen, som Rektorkollegiet mener vil betyde en væsentlig ubalance og ulige konkurrencevilkår for de danske universiteter.

 

For det første anføres, at de studerende får udlandsstipendier, blot de indskrives på det udenlandske universitet, mens der skal bestås eksamen ved det danske universitet, for at der udløses tilskud til universitetet.

 

Denne forskel er indført for at stille de studerende lige, uanset om de studerer i Danmark eller udlandet. Det har været afgørende for forligspartierne at sikre, at de studerende ikke selv skulle lægge penge ud i forbindelse med studier i udlandet.

 

For det andet anføres, at det er gratis for danske studerende at tage uddannelser på universiteter i lande uden for EU/EØS, mens der kun er få stipendier til studerende fra lande uden for EU/EØS.

 

Jeg synes ikke, at det er rimeligt at stille krav om ligevægt i den forbindelse. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der i forbindelse med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen sker en udvidelse af friplads- og stipendieordningen med 50 stipendier årligt.

 

For det tredje anfører Rektorkollegiet, at ordningen vil betyde en væsentlig nedgang i forhold til europæisk udveksling, der udgør størsteparten af den eksisterende udveksling, og som er politisk prioriteret.

 

Der er i øjeblikket cirka 3.500 studerende, der tager på udvekslingsophold på en uddannelsesinstitution i udlandet. Der er i dag studerende, som ikke kan komme på udvekslingsophold på grund af et begrænset antal pladser. Udlandsstipendieordningen skal medvirke til, at flere studerende får mulighed for et studieophold i udlandet.

 

Jeg forventer ikke, at udlandsstipendieordningen vil fjerne de studerendes interesse for at tage på udvekslingsophold. Det vil fortsat være langt lettere at tage på et udvekslingsophold end selv at skulle gå i gang med at arrangere et studieophold og få det godkendt.

 

Udlandsstipendieordningen evalueres efter tre år, og der vil i den forbindelse blive taget stilling til ordningens udformning på baggrund af de indvundne erfaringer. I denne evaluering vil der blandt andet blive set på, hvordan udlandsstipendieordningen har påvirket udvekslingsaftalerne.