ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

27. april 2007

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 18. april 2007.    

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. april 2007 fra Forbrugerrådet, jf. L 199 – bilag 5.

 

Svar:

Forbrugerrådet berører tre emner i sin henvendelse, spørgsmålet om videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med fælles funding, rådgivning om boligfinansiering og vilkår for indfrielse.

 

Det er korrekt, at der har været nedsat en arbejdsgruppe om fælles funding, hvor Forbrugerrådet ikke har været repræsenteret. Det skyldes, at arbejdsgruppens primære opgave var at undersøge forskellige muligheder for etablering af fælles funding, og at det først på et meget sent tidspunkt i processen viste sig, at reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger udgjorde en barriere.

 

Da det er vurderingen, at en ændring af videregivelsesreglerne er nødvendig for, at fælles funding er en reel mulighed for institutterne, har der efterfølgende været drøftelser mellem Forbrugerrådet og Finanstilsynet i forbindelse med udformningen af videregivelsesreglerne i lovforslaget, inden denne del af lovforslaget blev sendt i ekstern høring.

 

Jeg er enig med Forbrugerrådet i, at det er vigtigt, at kunderne er klar over hvornår og til hvad, der kan ske videregivelse af fortrolige oplysninger. Derfor indeholder lovforslaget også et krav om, at kunden informeres om dette forhold, inden de indgår en aftale om lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer efter en fælles funding-model. Det giver en kunde, der ikke ønsker, at der skal ske videregivelse af kundens fortrolige oplysninger, mulighed for at vælge en anden udbyder, som ikke benytter fælles funding.

 

Hertil kommer, at lovforslaget indeholder en yderligere begrænsning i muligheden for videregivelse, som Forbrugerrådet ikke nævner i deres brev. Der må således kun videregives de oplysninger, som der konkret er behov for til brug for risikostyring og administration af porteføljen i fundinginstituttets register. Oplysningerne må derfor ikke anvendes til andre formål som eksempelvis rådgivning.

 

Det er således en klar forudsætning i lovforslaget, at institutterne afvejer, hvorvidt der i den konkrete sag er behov for at udveksle bestemte oplysninger, og at kun disse oplysninger udveksles til brug for risikostyring og administration.

 

Jeg mener derfor, at lovforslaget indeholder et klart politisk signal om, at det overordnede hensyn til at beskytte kunderne og privatlivets fred i så vidt omfang som muligt skal fastholdes.

 

Forbrugerrådet berører også spørgsmålet om de nye regler for rådgivning og oplysning, som er et element i den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Rådet er bekymret over, om det tjekskema, som ifølge aftalen skal dokumentere rådgivningen til den enkelte kunde, sikrer en tilstrækkelig dokumentation.

 

Tjekskemaet er ved at blive udarbejdet af Finanstilsynet som del af ændringen af god skik bekendtgørelsen. Tjekskemaet vil blive udarbejdet efter de retningslinier, der er tilkendegivet i aftalen og i dialog med de berørte parter.

 

Forbrugerrådet finder samtidig, at der er behov for at indføre bødestraf til virksomheder, som trods reglerne ikke udarbejder et tjekskema, da det er rådets vurdering, at kunden vil stå væsentligt ringere i en eventuel klagesag, hvis der ikke er udarbejdet et tjekskema.

 

Det er min overbevisning, at den finansielle virksomhed – og ikke kunden - vil stå ringere i en eventuel klage over rådgivningen, hvis der ikke er udarbejdet et tjekskema. Tjek-skemaet er del af rådgivningsforpligtelsen, og det vil derfor falde tilbage på den finansielle virksomhed, hvis denne forpligtigelse ikke er overholdt. Det er således svært at begrunde bødestraf herudfra.

 

Generelt mener jeg, at det nuværende sanktionssystem, hvor Finanstilsynet kan give en virksomhed, som ikke følger reglerne, et påbud, og hvor manglende efterlevelse af et påbud kan medføre bødestraf, er tilstrækkeligt. Udsigten til at få en bøde for manglende tjekskema, tror jeg ikke vil sikre en bedre efterlevelse.

 

Endelig berører Forbrugerrådet spørgsmålet, om der også i fremtiden vil være mulighed for at indfri boliglån på rimelige vilkår før lånets udløbstid.

 

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, findes der ikke i den nuværende lovgivning regler, som sikrer låntagere mulighed for førtidig indfrielse. Tværtimod er lån med pant i fast ejendom undtaget fra kreditaftalelovens regler om førtidig indfrielse.

 

Det er i dag praksis, at en låntager kan indfri såvel realkreditlån som prioritetslån før tiden.

 

Som tilkendegivet i aftalen om de særligt dækkede obligationer er det en klar forudsætning for mig og for partierne bag den politiske aftale, at denne hidtidige praksis fortsætter efter introduktionen af særligt dækkede obligationer.

 

Penge- og Pensionspanelet nedsættes med henblik på at frembringe forbrugerinformation. Jeg mener derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at pålægge Penge- og Pensionspanelet at afgive en rapport til Folketinget om et eventuelt behov for yderligere regulering af indfrielsen af lån med sikkerhed i fast ejendom. Det falder desuden uden for panelets arbejdsopgaver at oplyse og rådgive Folketinget om behovet for en sådan yderligere regulering.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk