Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 189) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Dagtilbud i frie grundskoler) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 30. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 4:

”Vil ministeren orientere udvalget om den aftale, som regeringen og KL har indgået om øgede muligheder for at etablere fælles ledelse af folkeskoler og dagtilbud, jf. lovforslagets bemærkninger? ”

 

Svar:

Jeg henviser til følgende fra side 20 i Finansministeriets publikation ”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2007, juni 2006 ”:

 

”For at give kommunerne større frihed til at indrette kommunens skolevæsen i overensstemmelse med lokale forhold skal de lovgivningsmæssige bindinger for fælles ledelse af folkeskolen ophæves, og der skal være øgede muligheder for at etablere fælles ledelse af folkeskoler og daginstitutioner. Ligeledes ophæves regler om selvstændig ledelse af ungdomsskoler. Regeringen vil drøfte de relevante forslag herom med forligskredsen bag folkeskoleloven.”

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder