Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. maj 2007

2. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter

(Tildeling af CO2-kvoter for perioden 2008-2012 m.v.)

[af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1. behandling den 12. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i  møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring sammen med et forslag til en national allokeringsplan for Danmark for perioden 2008-12 og et udkast til en strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats. Transport- og energiministeren sendte den 18. januar 2007 udkastet til lovforslag samt forslagene til allokeringsplan og strategi til udvalget, jf. alm. del – bilag 114. Den 8. marts 2007 sendte transport- og energiministeren to notater med en sammenfatning af de modtagne høringssvar vedrørende allokeringsplanen og JI/CDM-strategien og regeringens bemærkninger hertil samt den endelige strategi og allokeringsplan til udvalget, jf. EPU alm. del – bilag 163. Den 15. marts 2007 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar vedrørende lovforslaget samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Transport- og energiministeren og medarbejdere fra ministeriet foretog den 28. marts 2007 en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget. Det anvendte materiale fra gennemgangen er omdelt som bilag.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et <>tal i udvalget (<>) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte regeringens forslag til allokeringsplan for CO2-kvoter i perioden 2008-2012.

Med stadig kortere mellemrum modtager man informationer om klimakrisens omfang og nye bud på, hvor kraftige tiltag der er nødvendige for at bremse yderligere stigninger i atmosfærens koncentration af klimagasser. Senest fra IPCC den 4. maj 2007 med den tredje delrapport om mulighederne for og omkostningerne ved modvirkning af klimaforandringer. Hovedbudskaberne er, at det vil være muligt at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer så vidt, at opvarmningen holdes på omkring 2° C over det førindustrielle niveau; men det kræver hurtig og resolut handling. Omkostningerne ved at begrænse klimaforandringerne så vidt er overskuelige; men de vokser, jo senere der handles.

CO2-kvoter kan være et effektivt instrument; men kun, hvis kvoterne reelt betyder begrænsninger i mulighederne for at udlede klimagasser. Det er ikke tilfældet med den nuværende kvotepolitik, hvor prisen på kvoter i disse uger er nede under 5 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter, og hvor regeringen selv har måttet indkassere et væsentligt tab, fordi kvoter ikke kan sælges til den forventede pris. Samtidig er den reelle effekt af hele CDM-systemet draget voldsomt i tvivl, ikke mindst fordi kriterierne for godkendelse af projekter tilsyneladende er uklare. Frem for alt har kvotesystemet til dato ikke betydet nedskæringer i CO2-udledninger i Danmark. Regeringens forslag vil betyde, at navnlig el- og varmeproducenterne vil få reducerede udledningstilladelser, men da kvotekøb tillades i vidt omfang og der sættes et højt loft, vil forureningsniveauet ikke falde, blot vil forbrugerne komme til at betale for kvotekøb. Der gives endvidere gratiskvoter til energiproducenter og industri i et sådant omfang, at den reelle indenlandske reduktion i udledningerne vil være meget begrænset.

Strategien for CO2-reduktion hænger snævert sammen med regerings forslag til energistrategi, der også baserer en politik hen imod mindre forbrug af fossile brændsler på markedet med yderst få konkrete initiativer til reduktion. Her løber man en stor risiko for ikke at opnå tilstrækkelige og ægte reduktioner i tide og dermed forværre klimakrisens omfang og få langt mindre effekt af tiltag mod klimaforandringer, når de endelig gennemføres. Når man ønsker, markedet skal løse problemer, men samtidig ikke i væsentlig grad vil ændre rammerne for markedet, så får man ingen forandringer. Hvilke initiativer regeringen vil tage i de ikke-kvoteomfattede sektorer, som bl.a. dækker transportsektoren, hvor udledningerne er stigende, er fortsat en gåde.

Alt i alt betyder implementeringen af kvotepolitikken, at Danmarks ansvar for klimakrisen deponeres hos andre. Det skader klimaet, og det skader udviklingen af fremtidsrettede teknologier, bæredygtige arbejdspladser og et bedre lokalt miljø i Danmark.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Joan Erlandsen (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Kirk (V) Â  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Tina Petersen (DF) Â  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) Â  Jørn Pedersen (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Arne Toft (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Marie Fugl (SF) Â  Per Clausen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UGF)

3

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 183

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og energiministeren

2

Meddelelse om materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget 28/3-07

3

Orientering vedrørende den danske kvotetildelingsplan, fra transport- og energiministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 183

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en uddybning af oplysningerne i tabel 6 i udkastet til allokeringsplan, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om Aalborg Portland og Danisco Sugar får kvoter for 2008-12 svarende til de to virksomheders faktisk udledning i 2005, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om udledningen af CO2 pga. flaring i Danmark sammenlignet med Norge, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om fremskrivningen for den ikke kvotebelagte sektor, når den opdeles på trafik, landbrug og varme/el, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om årsagen til, at der er valgt varmevirkningsgrad på 125 og ikke en højere, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en redegørelse for, hvilket investeringstilskud man giver til et nyt varmeværk, når det tildeles 50 pct. kvoter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en form for »bøde«-betaling, hvis et regulerkraftværk ikke overholder de betingelser, det har fået tildelt kvoter på, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om staten vil sikre sig en buffer, hvis den vælger at holde nogle af kvoterne tilbage til enten aktionering eller til destruktion, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om strategi for en situation, hvor det f.eks. i 2010 viser sig, at Danmarks CO2-udledning er højere end den, der er forventet/beregnet i allokeringsplanen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren vil bekræfte, at Danmark vil overholde forpligtelsen til at reducere med 21 pct. i 2008-12, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om en kommentar til Europa-Kommissionens 37 spørgsmål til allokeringsplanen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en bekræftelse af, at den samlede tildelte gratiskvote til el- og fjernvarmesektoren på 14 mio. tons årligt i perioden 2008-12 kun er 2,9 mio. tons mindre end den forventede udledning korrigeret for nettoeksport af el, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om ministeren finder det rimeligt at tildele gratiskvoter til CO2-udledning fra nettoeksport af el, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til oplysningerne i Greenpeaces høringssvar til den nationale allokeringsplan om, at den korrigerede kvotebelagte CO2-udledning fra el- og fjernvarmesektoren er faldet jævnt i perioden fra 1998 til 2004, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorfor man har anvendt et gennemsnit for perioden 1998-2004 som grundlag i stedet for den faktiske reduktionsudvikling, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om supplerende besvarelse af spørgsmål 11 om regeringens overvejelser vedrørende besvarelse af Europa-Kommissionens 37 spørgsmål til allokeringsplanen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå