Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4 af 26. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).

 

Spørgsmål:

 

          ”Under 1. behandling beskrev ministeren de regler, der vil blive fastsat i henhold til loven, og som vil afgrænse, hvor langt fra facade m.v. der kan optages billeder. Er det muligt at få en nærmere beskrivelse heraf til forståelse af lovforslaget?”

 

Svar:

 

1. Som omtalt under førstebehandlingen af lovforslaget vil Justitsministeriet umiddelbart efter en vedtagelse af forslaget tage initiativ til i samarbejde med Datatilsynet at udarbejde en pjece om tv-overvågning særligt med henblik på at informere om de regler, som skal iagttages i forbindelse med tv-overvågning. Der henvises herom til pkt. 7.8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

2. Pjecen vil komme til at indeholde bl.a. en beskrivelse af det område, som en række erhvervsdrivende vil kunne tv-overvåge i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til ny bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, nr. 3).

 

Denne beskrivelse vil skulle tage afsæt i det, der er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse. Der henvises herved bl.a. til pkt. 6.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor der er anført følgende:

 

”Den foreslåede bestemmelse indebærer som nævnt, at den opregnede gruppe af erhvervsdrivende får adgang til at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader. Afgrænsningen af egne indgange og facader skal ske i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i den gældende lov, hvorefter det er tilladt for private uden optagelse at tv-overvåge bl.a. egne indgange og facader.

 

Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at de pågældende erhvervsdrivende som omtalt får adgang til at foretage tv-overvågning med optagelse af billeder af arealer i direkte tilknytning til egne indgange og facader, når dette er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

 

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at tv-overvågning af sådanne tilknyttede arealer kun bør kunne ske, i det omfang arealerne naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange. Denne betingelse bør efter Justitsministeriets opfattelse fremgå af bestemmelsens ordlyd.

 

Ved fastlæggelsen af, hvad der nærmere skal forstås ved arealer, der naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, må der lægges vægt på, om der er tale om arealer, som i forhold til forretningsstedets indgange er placeret således, at arealerne naturligt anvendes eller kan anvendes ved rekognoscering og anden forberedelse af kriminalitet rettet mod forretningsstedet (f.eks. ved en bankrøvers forudgående iagttagelser af en bank), ved selve udførelsen af en kriminel handling med særlig tilknytning til forretningsstedet (f.eks. ved vold foran indgangen til en restauration eller et diskotek) eller ved den umiddelbare flugt mv. efter begået kriminalitet (f.eks. ved, at en indbrudstyvs eller røvers flugtbil holder på en parkeringsplads umiddelbart uden for forretningsstedet).

 

I hvilken udstrækning arealer uden for et forretningssted vil være omfattet af det netop anførte må afhænge af de lokale forhold. Det er dog som også anført af udvalget klart, at der i sagens natur skal være tale om arealer, der ligger tæt på egne indgange mv. I den forbindelse forudsættes det, at der ved bestemmelsens anvendelse i almindelighed kan gås ud fra, at fortovsarealer og andre tilsvarende gangarealer uden for det pågældende forretningssteds indgange, herunder bagindgange, og facader vil være omfattet. Hvis forretningsstedet ligger ud til en gågade, må gågadearealet foran forretningsstedet i almindelighed kunne anses for omfattet.

 

Hvis forretningsstedet ligger ud til en åben plads (et butikstorv eller lignende), kan den del af pladsen, der ligger inden for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader, være omfattet. Den præcise afgrænsning må som anført bero på de konkrete forhold, men det forudsættes, at der i almindelighed vil være tale om et område, der højst kan strække sig ca. 10-15 meter fra forretningsstedets indgange og facader. I tilfælde, hvor forretningsstedet ligger umiddelbart ud til en parkeringsplads, forudsættes det på tilsvarende måde, at arealet kan omfatte et område inden for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader. Det gælder, hvad enten der er tale om et særligt indrettet parkeringsområde eller om, at der f.eks. kan ske parkering i kanten af en vej foran forretningsstedet.

 

Kravet om arealernes direkte tilknytning til forretningsstedet vil i almindelighed ikke være opfyldt, når det drejer sig om fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende forretningssteds egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade. Afhængigt af de konkrete forhold vil fortovsarealer og lignende, der ligger foran naboejendomme, kunne være omfattet, idet kravet om, at arealerne skal ligge i direkte tilknytning til egne indgange og facader, dog i almindelighed vil medføre, at der alene kan være tale om fortovsarealer mv. i få meters afstand fra egne indgange og facader.

 

For at kunne tv-overvåge arealer af den anførte karakter er det efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende må foretage en konkret vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de arealer, der ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader.

 

Afgørende vil således være, om det hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der begrunder den omtalte adgang til at tv-overvåge egne indgange og facader, gør det klart nødvendigt også at foretage tv-overvågning af direkte tilknyttede arealer.

 

Det anførte betyder eksempelvis, at pengeinstitutter vil få adgang til at tv-overvåge fortovsarealer mv., idet det er en almindelig erfaring, at arealer, der ligger i direkte tilknytning til et pengeinstitut, ofte anvendes til rekognoscering forud for røverier, og at en røvers maskering/afmaskering kan foregå ude på f.eks. fortovet (og ikke i indgangen til eller inden for i pengeinstituttets lokaler).

 

I en række andre tilfælde end det nævnte eksempel med pengeinstitutter vil det kunne bero på nærmere erfaringer med kriminalitet rettet mod lokale områder eller bestemte brancher mv., om hensynet til kriminalitetsbekæmpelse gør det klart nødvendigt også at tv-overvåge arealer, der ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader.”

 

3. Som det fremgår, er der allerede i lovforslagets bemærkninger en udførlig omtale af, hvilke arealer mv. der kan blive tv-overvåget i medfør af den foreslåede bestemmelse. Efter en vedtagelse af lovforslaget vil Justitsministeriet som nævnt med afsæt i disse bemærkninger i samarbejde med Datatilsynet udarbejde en pjece, der bl.a. informerer om indholdet af den omtalte bestemmelse.

 

Der kan samtidig være anledning til at nævne, at det efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigvis i sidste ende må bero på en konkret vurdering af de lokale forhold, i hvilken udstrækning betingelserne for tv-overvågning vil være opfyldt. Den foreslåede bestemmelse indeholder således ikke nogen fuldstændig præcis afgrænsning i form af f.eks. et bestemt antal meter.

 

Hvis man opstillede en sådan fuldstændig præcis afgrænsning, f.eks. ved at angive et bestemt meterantal, ville det efter Justitsministeriets opfattelse indebære, dels at der i nogle tilfælde ikke ville være adgang til tv-overvågning, selv om det i det konkrete tilfælde kunne være nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, dels at der i nogle tilfælde omvendt ville være adgang til tv-overvågning af fortovsarealer mv., selv om det i det konkrete tilfælde ud fra de lokale forhold måtte anses for unødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.