Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 21, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. april 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162):

 

          ”Er transmission på nettet af optagelser fra trafikknudepunkter omfattet af lov om tv-overvågning?”

 

Svar:

 

Tv-overvågningsloven regulerer alene adgangen til at foretage tv-overvågning, hvorved forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat, jf. tv-overvågningslo-vens § 1, stk. 2.

 

Tv-overvågningsloven regulerer derimod ikke spørgsmålet om, i hvilket omfang billedoptagelser, der hidrører fra tv-overvågning, kan offentliggøres på Internettet.

 

Om billedoptagelser, herunder billedoptagelser fra trafikknudepunkter, kan offentliggøres på Internettet, afhænger navnlig af, hvorvidt offentliggørelsen indebærer en behandling af personoplysninger, herunder f.eks. omfatter billeder af genkendelige personer. Hvis det er tilfældet, må behandlingen kun finde sted, hvis persondatalovens regler er opfyldt.