Folketinget - Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

Dato:

                                


Folketinget har i skrivelse af 20. februar 2007  (ad L 113 – bilag 11 ) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 9:

 

Spørgsmål nr. 9 :

”Ministeren bedes kommentere evalueringsrapporten: ”Når gode råd er dyre”, vedrørende advokatbistand til udvalgte forældre i konfliktfyldte samværssager, jf. L 133-bilag 11.”

 

Svar:

På baggrund af økonomisk støtte fra Egtmont Fonden har der i perioden januar til december 2005 været igangsat et forsøgsprojekt med advokatbistand til forældre i samværssager, hvor der har været et højt konfliktniveau.

 

Af evalueringsrapporten fremgår bl.a. følgende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at den sagsbehandling, der foregår i statsforvaltningen (indtil den 31. december 2006 statsamtet) er baseret på, at ingen af forældrene behøver at være repræsenteret af en advokat. Statsforvaltningen vejleder og rådgiver forældrene og tilbyder relevante konfliktløsningstilbud, hvis forældrene ikke selv kan blive enige om samvær og forældremyndighed. Forældre, der ønsker sig repræsenteret ved advokat, har naturligvis mulighed herfor, hvis de selv betaler for det.

 

Jeg vil desuden fremhæve, at den ændrede lovgivning der trådte i kraft den 1. januar 2007 bl.a. betyder, at alle sager om forældremyndighed og samvær som absolut hovedregel skal indledes med, at forældrene indkaldes til et vejledningsmøde i statsforvaltningen. Det betyder, at den skriftlige korrespondance mellem forældrene og statsforvaltningen må formodes at blive begrænset meget betydeligt. 

 

Forslaget til forældreansvarsloven (L 133) indeholder heller ikke ændringer, der gør det nødvendigt, at én eller begge forældre skal have en advokat i forbindelse med sagens behandling i statsforvaltningen.

 

Jeg er imidlertid opmærksom på, at der er en lille gruppe af forældre, der ikke drager tilstrækkelig gavn af statsforvaltningens ordinære tilbud om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Der kan f.eks. være tale om forældre, der har et meget højt konfliktniveau og måske også har sociale og/eller psykiske problemer.

 

Der kan desuden være tale om, at der er en stor ubalance mellem forældrene, dvs. at den ene forælder fremstår ”svagere” end den anden. I den forbindelse bemærkes det, at det af vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om forældremyndighed og vejledning om statsforvaltningens mødevirksomhed i samværssager og praksis for fastsættelse af samvær fremgår, at sagsbehandleren skal være opmærksom på sådanne situationer.

 

Et forsøgsprojekt fra Statsamtet Ribe i perioden januar 2002 til december 2004 viste, at den lille gruppe af forældre, der har et meget højt konfliktniveau, og som normalt ikke kan drage nytte af de traditionelle konfliktløsningstilbud i statsforvaltningen, havde stor gavn af en tværfaglig sagsbehandling, hvor der deltog både en børnesagkyndig rådgiver og en jurist. Det fremgik bl.a. af evalueringen af de 125 sager, at det i 2/3-del af sagerne lykkedes at få forældrene til at indgå en aftale. 

 

Derfor er jeg også meget glad for det landsdækkende forsøg, der er iværksat på baggrund af de gode erfaringer fra Ribe. I perioden 2006-2009 er der afsat 5 millioner for hvert af årene til tværfaglig sagsbehandling. Målgruppen for den tværfaglige sagsbehandling er således netop den gruppe af forældre, der deltog i forsøgsprojektet om advokatbistand i samværssager.    

 

På baggrund af ovenstående mener jeg, at forældrene i statsforvaltningen får god hjælp til at håndtere deres konflikter omkring børnene.

 

 

Carina Christensen

                                                                                                         /Charlotte Meibom