Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 25. april 2007

                                


Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af 17. april 2007 (ad L 133) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 45:

 

Spørgsmål nr. 45:

”Hvor mange sager af den karakter, som fremgår af spørgsmål 44, er der på årsbasis, hvor mange af afgørelserne ankes til Familiestyrelsen, hvor ofte stadfæster henholdsvis omgør Familiestyrelsen statsforvaltningens afgørelse i disse sager, og i hvor mange sager ”misligholder” samværsforælderen efterfølgende afgørelsen?”

 

Svar:

Familiestyrelsen har over for mig oplyst, at der ikke føres statistik, der kan belyse de stillede spørgsmål. Der gøres heller ikke registreringer, der muliggør dannelse af en sådan statistik.

 

For så vidt angår spørgsmålet om samværsforælderens efterfølgende ”misligholdelse” har Familiestyrelsen udtalt følgende:

 

”På baggrund af erfaringer fra børnebortførelsessagerne er det Familiestyrelsens opfattelse, at det ikke er afgørende for, om en bortførelse finder sted, at den pågældende forælder efter en samværsafgørelse har mulighed for at tage barnet med til udlandet. Familiestyrelsen er således af den opfattelse, at hvis en forælder ønsker at bortføre sit barn til et andet land, vil vedkommende forsøge dette, uanset om den pågældende har en afgørelse om samvær i udlandet eller ej.”

 

Jeg kan henholde mig til Familiestyrelsens udtalelse.

 

 

Carina Christensen

                                                                                                          

 

/Charlotte Meibom