Folketingets Retsudvalg               Dato: 2. april 2007

                               Â

Folketinget har i skrivelse af 28. februar 2007 (ad L 133) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 19:

 

Spørgsmål nr. 19:

”Vil ministeren vedr. § 3, stk. 1, hvoraf fremgår, at hvis forældrene har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene, samt bemærkningerne hertil, hvor det er konkretiseret, hvilke forhold det drejer sig om, oplyse, hvor længe en evt. konflikt mellem forældrene om f.eks. skolevalg kan finde sted, og hvem der i givet fald træffer afgørelsen i sådanne sager, hvor forældrene ikke kan blive enige?”

 

Svar:

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om skolevalg, kan jeg oplyse, at Undervisningsministeriet i sit høringssvar over lovforslaget har oplyst, at forældres rettigheder efter Folkeskoleloven og efter lov om friskoler og privatskoler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

 

Undervisningsministeriet fortolker disse bestemmelser sådan, at hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, udøves de omhandlede rettigheder af forældrene i fællesskab. Hvis kun den ene af forældrene har deltaget i et samråd med skolen eller truffet en beslutning vedrørende barnet, må skolen gå ud fra, at den pågældende også handler på den andens vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilkendegivelse om det modsatte fra den anden forælder. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældrene ikke har samme bopæl, fordi de er skilt eller separeret, men hvor de begge har del i forældremyndigheden.

 

Jeg har desuden bedt Undervisningsministeriet om at oplyse, hvilke muligheder en skole har, hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke kan blive enige om indmeldelse i en skole. Undervisningsministeriet har oplyst, at efter folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., er det kommunalbestyrelsen, der skal påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller modtager anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Undervisningsministeriet har desuden oplyst, at folkeskoleloven ikke indeholder bestemmelser om skolernes (kommunalbestyrelsens) reaktionsmuligheder i tilfælde, hvor forældre med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om barnets skolegang mv., hvilket indebærer, at kommunalbestyrelsen i givet fald må gå frem efter reglerne i anden lovgivning.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, medfører bestemmelsens stk. 1 og lovforslagets § 11 en ny tilgang til begrebet fælles forældremyndighed, hvor det ikke længere kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Uenighed om enkelte væsentlige forhold vedrørende barnet, såsom f.eks. skolevalg, vil således som udgangspunkt ikke kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed.

 

Det centrale i forhold til ophævelse af den fælles forældremyndighed er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en måde, så det ikke går ud over barnet.

 

Det er min opfattelse, at forældrenes uenighed i første omgang løses ved, at forældrene ved rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen forsøger at løse op for deres konflikt.

 

I de situationer, hvor forældrenes uenighed ikke kun handler om barnets indmeldelse i skole el. lignende, men har antaget et større omfang, må retten – hvis forældrene ikke kan opnå enighed i statsforvaltningen – ved en eventuel sag om ophævelse af forældremyndigheden vurdere, om samarbejdsvanskelighederne er så store, at det risikerer at gå ud over barnet.

 

I lyset af dette, finder jeg ikke at kunne tidsbestemme, hvor længe en konflikt om f.eks. skolevalg kan finde sted, før der kan blive tale om at ophæve den fælles forældremyndighed. Spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed må bero på en konkret og individuel vurdering af, om det fortsat er bedst for barnet, at der er fælles forældremyndighed, eller om forældrenes konflikt og uenigheder i øvrigt er så omfattende og uovervindelige, at det risikerer at skade barnet.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at i de tilfælde, hvor forældre ikke lever op til deres forældreansvar og undervisningspligten ikke opfyldes, kan de sociale myndigheder gribe ind jf. lov om social service.

 

Endelig kan jeg oplyse, at det, jf. den politiske aftale indgået 5. december 2006, er aftalt, at aftalepartierne årligt indbydes til en drøftelse af lovens virkninger.

 

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                        

 

  /Charlotte Meibom