L 133 - 2006-07 - Bilag 3: Høringssvar vedrørende forslag til forældreansvarslov

1. Høringen.......................................................................................................................................................... 12. Generelle bemærkninger ................................................................................................................................. 23. Konkrete bemærkninger .................................................................................................................................. 43.1. Dom til fælles forældremyndighed .......................................................................................................... 43.2. Afgørelse om barnets bopæl og varslingsbestemmelsen.......................................................................... 63.3. Beslutningskompetence ved fælles forældremyndighed.......................................................................... 73.4. Fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet ....................................................................... 83.5. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl .......................................................... 93.6. Samvær med mindre børn ........................................................................................................................ 93.7. Barnets samvær med andre end forældrene ........................................................................................... 103.8. Deleordninger (samvær halvdelen af tiden) ........................................................................................... 103.9. Transport og udgifter hertil i forbindelse med samvær.......................................................................... 113.10. Orienteringsretten mv........................................................................................................................... 113.11. Afslag på samvær og ophævelse .......................................................................................................... 123.12. Samværschikane og erstatningssamvær. .............................................................................................. 133.13. Sagsbehandlingen ved domstolene....................................................................................................... 143.14. Tvangsfuldbyrdelse .............................................................................................................................. 14

1. HøringenMinisteriets to lovforslag bygger på Betænkning nr. 1475 om ”Barnets Perspektiv”, der er resultatet af Udval-get om Forældremyndighed og Samværs arbejde. Betænkningen og udvalgets lovforslag har i sommeren 2006været sendt til høring hos myndigheder og organisationer. En oversigt over de høringssvar, der indkom i denforbindelse, vedlægges til orientering.Under de politiske forhandlinger og den ministerielle behandling af lovudkastene er der sket ændringer i for-hold til betænkningens forslag og anbefalinger.Ministeriets udkast til forældreansvarslov og udkast til lov om ændring af retsplejeloven mv. har derfor væretsendt i høring den 11. december 2006 med frist for afgivelse af bemærkninger den 2. januar 2007. Følgendehar fået ministeriets lovudkast i høring:Finansministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsmi-nisteriet, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Præsidenten forØstre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Retspræsidenten Retten i Århus, Retspræsidenten Retten iOdense, Retspræsidenten Retten i Aalborg, Retspræsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for Køben-havns Byret, Advokatrådet, Danske FAMILIEadvokater, Foreningen af familieretsadvokater (FAF), Forenin-gen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsam-terne og Københavns Overpræsidium, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Psykolog Forening, Børne-rådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Børns

- 2 -Vilkår, Mødrehjælpen, Et barn to forældre, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Landsforeningen Børn og Samvær, Familiens Forening, Børne- og Kulturchefforeningen, Ældre Sagen,Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, De Nye Bedsteforældre, Landsorganisation af Kvindekrisecentre(LOKK), Kvinderådet og Mandekrisecentret.Følgende har ikke afgivet høringssvar:Dommerfuldmægtigforeningen, Retspræsidenten Retten i Århus, Retspræsidenten Retten i Odense, Retspræ-sidenten Retten i Aalborg, Retspræsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for Købehavns Byret, Advo-katrådet, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og KøbenhavnsOverpræsidium, Red Barnet Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening,De nye Bedsteforældre, og Kvinderådet.Følgende har afgives svar efter udløb af høringsfristen: Mødrehjælpen, Advokatrådet, og Undervisningsmini-steriet.Ministeriet har herudover modtaget høringssvar fra to private personer.I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale bemærkninger til lovudkastene,som er fremkommet i forbindelse med høringen over ministeriets lovudkast.2. Generelle bemærkningerSocialministeriethenviser til høringssvaret afgivet i forhold til betænkningen om Barnets Perspektiv.Statsforvaltningsdirektørernehar peget på nødvendigheden af, at der afsættes de fornødne ressourcer til enforøgelse af personalet i statsforvaltningerne særligt med henblik på behandlingen af forældremyndighedssa-ger efter lovforslagets § 14, hvor en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan anmode om at fådel heri. Statsforvaltningsdirektørerne har desuden bemærket, at der bør indføres mulighed for, at registreredepartnere kan aftale fælles forældremyndighed som alternativ til adoption.Østre og Vestre Landsrethar ikke bemærkninger til udkastene.Advokatrådetfinder indledningsvist, at lovforslagene er en tidssvarende ændring af reglerne og også leverop til internationale bestemmelser på området. Advokatrådet finder det tillige positivt, at der kan tilbydes al-ternative løsningsmodeller for forældrene i form af øget rådgivning og konfliktmægling.FAF(Foreningen af Familieretsadvokater)henviser generelt til høringssvar afgivet i forbindelse med hø-ringen over betænkningen om Barnets perspektiv. Foreningen er dog generelt imod den udvidelse af adgangentil at dømme til fælles forældremyndighed, der lægges op til i ministeriets lovudkast.Danske FAMILIEadvokaterhenviser som udgangspunkt til de synspunkter, der fremgår af foreningens hø-ringssvar afgivet over betænkningen om Barnets perspektiv. Foreningen er dog generelt af den opfattelse, atdet bl.a. bør være i undtagelsessituationen, at forældre dømmes til fælles forældremyndighed.Børne- og Kulturchefforeningenfinder det positivt, at det i lovforslagene præciseres, at forældrene har ogskal tage ansvar for barnet ved at samarbejde om forældremyndighed og samvær. På samme måde finder for-eningen det væsentligt, at der i alle forhold skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder ogmodenhed. Foreningen foreslår, at der gives barnet mulighed for at medtage en bisidder efter samme regelsæt,som indarbejdes i lov om social service.Dansk Psykologforeningkan generelt støtte de fleste af forslagene, idet foreningen finder, at disse er med tilat styrke børns ret til begge forældre og samværet med dem og sikre, at afgørelser træffes efter, hvad der erbedst for barnet. Dansk Psykologforening kan dog ikke støtte forslaget om, at den fælles forældremyndighedkun kan ophæves, hvis der foreligger tungtvejende grunde, ligesom foreningen ikke kan støtte forslaget om, atdet skal være muligt at fastsætte deleordninger.

- 3 -Børns vilkårhar generelt set udtalt, at dele af lovudkastet adskiller sig meget fra udvalgets lovudkast, og atdet ikke bærer præg af at være til barnets bedste, men tilsyneladende tilsigter at indføre ligestilling mellemforældrene. Børns Vilkår peger på, at bemærkningerne til lovforslagets § 4 om barnets bedste også bærer formeget præg af denne problemstilling, men at der vil være tilfælde, hvor barnet har bedst af kun at have enforælder. Endelig udtrykker foreningen bekymring for, om statsforvaltningerne vil kunne løfte opgaven vedimplementering af en ny forældreansvarslov, hvorfor det foreslås, at der indføres tidsfrister og sagsbehand-lingsgarantier.Landsforeningen Børn og Samværhar generelt set givet udtryk for, at de betænkeligheder, som foreningengav udtryk for i forbindelse med høringen over betænkningen, er blevet forstærket, idet foreningen overordnetfinder, at en række børn vil komme i klemme med det nye regelsæt. Foreningen er dog overordnet enig i, atlovteksterne tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Foreningen finder dog, at lovbemærkningernegennemsyres af en ligestillingsproblematik, der sigter på at ligestille forældrene, hvilket ikke nødvendigvis ertil gavn for børnene. Foreningen peger på, at de sager, hvor der er store problemer, ikke bliver omfattet af lov-forslaget. Endelig finder foreningen, at der på samværsområdet bør indføres domstolskontrol, således at Fami-liestyrelsens afgørelser kan indbringes for Landsretten, da dette vil øge retssikkerheden på området.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældreer overvejende positiv over for de ændringer, som den poli-tiske aftale og den ministerielle behandling har medført i forhold til det oprindelige lovudkast i betænkningenom Barnets perspektiv. Foreningen finder således, at der nu er mere vægt og realitet bag tankerne om, at bar-net har ret til begge forældres beskyttelse og omsorg, og at lovforslaget i højere grad afspejler samfundets ud-vikling. Med henvisning til Foreningens tidligere afgivne høringssvar over betænkningen foreslår foreningen,at den foreslåede bestemmelse om barnets bedste udbygges med centrale elementer, der efter foreningens op-fattelse bør indgå i vurderingen. Foreningen udtrykker desuden fortsat bekymring for en ukritisk inddragelseaf børn i sager om forældremyndighed og samvær og anbefaler en præcisering af bemærkningerne.Mødrehjælpener overordnet positiv i forhold til, at udgangspunktet i sagerne nu skal være barnets perspek-tiv. Mødrehjælpen finder dog, at der er flere punkter i lovforslaget, hvor barnet ikke fremstår som hovedper-son, bl.a. i forhold til reglerne om dom til fælles forældremyndighed. Herudover finder Mødrehjælpen, at etbarn bør kunne tildeles en støtteperson.Foreningen Et barn To forældrehenviser i det hele til foreningens høringssvar over betænkningen om Bar-nets perspektiv. Foreningen finder generelt set, at begge forældre har pligt til at drage omsorg for deres barn,og at dette bør komme til udtryk i loven. Foreningen foreslår videre, at det bør være domstolene, der træffe al-le afgørelser om forældremyndighed og samvær.Familiens Foreninger overordnet enig i, at lovudkastet ved den foreslåede § 4 retter fokus mod det enkeltebarns forhold. Foreningen bemærker dog, at der flere steder i forslaget i øvrigt er modsætninger til dette ogønsker, at det bliver fremhævet, at barnets bedste er det overordnede princip. Samtidig advarer foreningenmod i sagsbehandlingen at fokusere for meget på at få forældrene til at samarbejde, idet der kan være tilfælde,hvor det er bedst, at kommunikation mellem forældrene sker skriftligt. Endelig peger foreningen på, at stri-dighederne mellem forældrene ofte handler om de økonomiske tilskud, som følger børnene.Mandecentreter overordnet tilfreds med indholdet af ministeriets lovforslag og ser meget positivt på, at der ihøjere grad skal tilknyttes børnesagkyndige i konfliktfyldte sager samt i forberedelsen af sager, der indbringesfor retten.BemærkningerMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggende finder ikke, at der i statsforvaltningerne er det samme behovsom i kommunerne for at kunne udpege en person til at bistå barnet under sagen, idet der i statsforvaltnin-gerne er adgang til at knytte en børnesagkyndig til sagen meget tidligt i sagsforløbet. Tvisten i statsforvalt-ningerne adskiller sig også væsentligt fra de problemstillinger, der er fremme i sager efter serviceloven, idetder i de sociale sager er tale om tvister mellem den enkelte og det offentlige, hvorimod tvister i statsforvalt-ningen er private tvister mellem to forældre.

- 4 -Efter den gældende lov kan statsforvaltningernes afgørelser om samvær påklages til Familiestyrelsen. Fami-liestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Folketingets Ombuds-mand kan behandle klager over Familiestyrelsens afgørelser og sagsbehandling. Endelig består retten til ef-ter grundlovens § 63 at indbringe Familiestyrelsens afgørelse for domstolene.Ved udmøntningen af kommunalreformen på det familieretlige område blev der gennemført væsentlige æn-dringer i den gældende lov om forældremyndighed og samvær som led i den familieretlige strukturreform.Ændringerne indebærer en samling af det familieretlige område, idet alle sager om opløsning af ægteskab ogafklaring af uenighed om forældremyndighed og samvær altid starter i den samme myndighed – statsforvalt-ningerne.Er der tale om en forældremyndighedssag, hvor der ikke i statsforvaltningen kan opnås enighed mellem for-ældrene om forældremyndigheden, indbringes sagen af statsforvaltningen for retten efter § 30 b, der viderefø-res i lovudkastet.Ministeriet finder ikke, at der er grundlag for at ændre den myndighedsstruktur på området, der er trådt ikraft pr. 1. januar 2007.Ministeriet skal bemærke, at det er en vigtig del af lovforslaget om forældreansvar, at den bygger videre pånu gældende struktur, hvorefter alle sager starter i statsforvaltningerne. Statsforvaltningerne kan tilbyde for-ældrene rådgivning, konfliktmægling og tværfaglig rådgivning, så de bedre bliver i stand til selv at løse kon-flikterne omkring deres børn.Forslaget fra statsforvaltningsdirektørerne om, at registrerede partnere skal have mulighed for at aftale fæl-les forældremyndighed over den ene partners barn, har så nær tilknytning til spørgsmålet om de registreredepartneres rettigheder i øvrigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende ikke finder, at drøftelserneheraf hører hjemme under drøftelserne om forældreansvarsloven, men bør ske i anden sammenhæng.Endelig bemærkes, at ministeriet ikke finder anledning til at ændre den foreslåede § 4 om, at alle afgørelserskal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, eller bemærkningerne til bestemmelsen. Reglen tager ud-gangspunkt i artikel 3 i FN´s børnekonvention om, at barnets bedste skal komme i første række.Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der efter bemærkningerne til bestemmelsen bl.a. læggesvægt på, at et barn har ret til to forældre. Dette er også i overensstemmelse med FN´s børnekonventions arti-kel 18, hvorefter staterne skal sikre sig anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar forbarnets opdragelse og udvikling, og artikel 9, hvorefter staterne skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sineforældre mod deres vilje, med mindre adskillelsen er i overensstemmelse med barnets tarv.3. Konkrete bemærkninger3.1. Dom til fælles forældremyndighedDommerforeningenfinder, at det er betænkeligt at indføre en bestemmelse om, at der som hovedregel skaldømmes til fælles forældremyndighed. Dommerforeningen anfører, at det må forventes, at en stor del af desager, der indbringes for retten af statsforvaltningen – efter statsforvaltningen har rådgivet og forsøgt at mæg-le forlig – vil være komplicerede sager, hvor der vil være tungtvejende grunde til at ophæve den fælles foræl-dremyndighed, idet beslutningen overordnet skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet.Statsforvaltningsdirektørernehar udtalt, at den udvidede adgang til at fastholde/ etablere fælles forældre-myndighed mod den ene forælders ønske stiller nye krav til forældre, der ikke kan samarbejde om deres børn,og de myndigheder, der skal samarbejde med forældrene. Direktørerne ser et behov for specifik informationover for forældre og myndigheder om betydningen af de nye regler, herunder også om reglerne om orienteringtil en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.Advokatrådetfinder det positivt, at lovforslaget tager udgangspunkt i en fortsættelse af den fælles forældre-myndighed. Advokatrådet peger på, at lovforslaget og bemærkningerne om, hvilke situationer, der kan føre til

- 5 -ophævelse af den fælles forældremyndighed formentlig vil kræve en mere omfattende bevisførelse eller parts-forklaring, end det er tilfældet i dag.FAFkan ikke tilslutte sig lovudkastets forslag om, at udgangspunktet er fælles forældremyndighed, idet FAFfinder, at udvalget i betænkningen havde foretaget de rigtige afvejninger af, at det i nogle tilfælde ikke ernødvendigt at ophæve den fælles forældremyndighed, men at man skulle være meget forsigtig med at tvingeen fælles forældremyndighed igennem over for forældre. FAF er som udgangspunkt enige i, at et barn har rettil to forældre, men peger på, at foreningen ofte oplever den fælles forældremyndighed som en mulighed for,at forældrene kan genere hinanden mest muligt, og ikke som et gode for samarbejdet.Danske FAMILIEadvokaterhenviser til deres tidligere udtalelse over betænkningen om Barnets perspektiv,hvor foreningen gav udtryk for, at fælles forældremyndighed uden enighed mellem forældrene herom burdevære en undtagelse.Dansk Psykologforeningkan ikke støtte forslaget om, at den fælles forældremyndighed kun kan ophæves,hvis der foreligger tungtvejende grunde. Foreningen finder, at det er afgørende for den fælles forældremyn-dighed, at der er et potentiale for samarbejde mellem forældrene, da det ellers vil være tvivlsomt, om fællesforældremyndighed vil være til barnets bedste. Foreningen peger på, at der ifølge bemærkningerne til lovud-kastet skal ganske meget til, for at kriteriet om tungtvejende grunde er opfyldt. Foreningen finder imidlertid,at når en sag om forældremyndighed ender ved retten, vil der være samarbejdsvanskeligheder og konfliktermellem forældrene, hvorfor det bør være udgangspunktet, at den fælles forældremyndighed ophæves. For-eningen henviser derfor til det forslag, som flertallet i udvalget for Forældremyndighed og Samvær anbefale-de, hvorefter der i undtagelsestilfælde kunne dømmes til fælles forældremyndighed, selvom den ene forælderikke ønsker dette.Børns Vilkårer imod, at man kan pålægge forældre fælles forældremyndighed mod deres vilje. Børns Vilkårpeger på, at børnenes trivsel sættes på spil, hvis man tvinger forældrene til at enes ved at dømme til fællesforældremyndighed og først ophæver den fælles forældremyndighed, når børnene påviseligt har lidt skade.Børns Vilkår er af den opfattelse, at når et forældrepar er nået dertil, at en af den ønsker den fælles forældre-myndighed ophævet, er det fordi, de ikke kan samarbejde. Man risikerer således, at et antal børn vil komme tilat leve i et skadeligt konfliktfelt mellem forældrene, der har lige stor ”ret” til børnene, men som ikke kanenes. Børns Vilkår foreslår, at barnets og forældrenes forhold altid skal belyses ved en børnesagkyndig under-søgelse, før domstolen træffer en afgørelse, hvis en sådan ikke er foretaget i statsforvaltningen.Landsforeningen Børn og Samværhar fortsat det synspunkt, at tvungen fælles forældremyndighed er megetproblematisk. De betænkeligheder, som foreningen gav udtryk for ved høringen over betænkningen, er for-stærket ved den politiske aftale og bemærkninger i udkastet til forslagene. Foreningen foreslår derfor, at ud-valgets oprindelige forslag anvendes, således at der kun kan dømmes til fælles forældremyndighed i undtagel-sessituationer. Som alternativ foreslår foreningen, at bestemmelsen i lovforslagets § 11 ændres, således at ret-ten kan træffe afgørelse om at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det må antages at være bedst forbarnet.Mødrehjælpenfinder ikke, at det giver mening at retten skal kunne dømme til fælles forældremyndighed,hvis forældrene ikke kan samarbejde. Mødrehjælpen peger på, at hvis det ikke er lykkedes at afklare foræl-dremyndighedsspørgsmålet i statsforvaltningerne, har forældrene dermed vist, at de ikke kan samarbejde,hvorfor Mødrehjælpen ønsker, at det fastholdes, at samarbejde er en forudsætning for idømmelse af fællesforældremyndighed. Mødrehjælpen peger desuden på, at uenighed om forældremyndigheden kan være et stortproblem i forhold til børn, der har behov for en særlig indsats, f.eks. anbragte børn.Familiens Foreninger bekymret for, at reglerne om fri proces vil afskære mange fra at søge om del i den fæl-les forældremyndighed efter lovudkastets § 14, fordi de ikke opfylder de indkomstmæssige krav.Mandecentretudtaler om ministeriets lovforslag, at det er meget velkomment, at forældreansvarsloven tagerudgangspunkt i, at begge forældre er ligeværdige i forhold til barnet, og at forældremyndigheden derfor erfælles. Mandecentret oplever, at spørgsmålet om fratagelse af forældremyndigheden ofte anvendes som trus-sel mod den ene forælder i forældrenes stridigheder.

- 6 -I tilfælde af, at en forælder forvolder forældremyndighedsindehavers død, foreslårLandsforeningen af Akti-ve Bedsteforældre,at afdødes familie får fortrinsret til forældremyndigheden, bl.a. da tillidsforholdet mellembarnet og den efterlevende forælder må formodes at have lidt stor skade.BemærkningerEt af hovedprincipperne i udkastet til forældreansvarsloven er, at et barn har ret til begge forældre, hvilketbetyder, at begge forældre skal tage ansvar for barnet ved at drage omsorg for det, og ved at samarbejde omvæsentlige beslutninger om barnet. Dette princip slås fast ved, at det er udgangspunktet i lovudkastet, at denfælles forældremyndighed fortsætter, medmindre der er tungtvejende grunde til at ophæve den. Ministeriet erderfor ikke enig i, at adgangen til at dømme til fælles forældremyndighed alene skal kunne anvendes i undta-gelsestilfælde. Ministeriets opfattelse er begrundet i, at barnet som udgangspunkt har brug for nær kontakt tilog omsorg fra begge forældre. Det er i barnets interesse, at begge forældre deltager ligeværdigt i de væsent-ligste beslutninger vedrørende barnets liv og tager ansvar for dette. I forhold til en tidssvarende familiestruk-tur og forældreskab forekommer det ikke rimeligt, at en forælder som udgangspunkt kan fratages forældre-myndigheden.Da alle afgørelser efter lovforslaget skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, vil der selvfølgelig væresituationer, hvor en fortsættelse af den fælles forældremyndighed ikke er det bedste for barnet. Det kan f.eks.være i de tilfælde, hvor der har været udøvet vold mod den ene forælder eller barnet, hvor en forælder eruegnet eller uinteresseret i at varetage omsorgen for barnet, eller hvor der er så svære samarbejdsproblemermellem forældrene, at barnet risikerer at lide skade derved.3.2. Afgørelse om barnets bopæl og varslingsbestemmelsenAdvokatrådetfinder det positivt, at der i lovforslaget er indsat mulighed for, at der retten kan bestemme,hvor barnet skal bo. Advokatrådet er desuden positiv overfor indførelse af en varslingspligt for forældrene iforbindelse med flytning indenlands eller udenlands, idet den anden forælder i disse tilfælde kan indlede sagmed anmodning om midlertidig afgørelse.Danske FAMILIEadvokaterkan som udgangspunkt tilslutte sig den foreslåede varslingsbestemmelse, menfrygter dog, at bestemmelsen får mindre betydning i praksis, da den ikke er sanktioneret. Foreningen er desu-den betænkelig ved, om de tilfælde, hvor der varsles rettidigt, kan nå at blive behandlet i statsforvaltningen el-ler ved domstolene, før barnet er flyttet. Foreningen foreslår, at der til varslingsreglen knyttes en bestemmelseom, at den anden forælder får en frist til at protestere, og at flytningen herefter ikke må finde sted mod sådanen protest, indtil sagen er færdigbehandlet af statsforvaltningen inden en bestemt tidsfrist.Børns Vilkårfinder, at bestemmelsen om varsling i tilfælde af en forælders eller barnets flytning er konflikt-optrappende.Landsforeningen Børn og Samværbemærker, at varslingsbestemmelsen kombineret med muligheden for attræffe afgørelse om, hvor barnet skal bo, vil være med til at optrappe forældrenes konflikt i forbindelse medflytning, der medfører et skoleskifte.Foreningen Et barn To forældreprotesterer imod, at bopælsforælderen kan flytte med barnet indenlandsuden den anden forælders samtykke. Det anføres, at en indenlands flytning vil medføre, at barnet mister kon-takten til samværsforælderen, skal skifte skole, kammerater mv., hvilket er indgribende over for barnet.Mødrehjælpenpeger på, at det bør fremgå af lovforslaget, at der kan være situationer, hvor barnets velfærder truet i en sådan grad, at det berettiger en forælder til at flytte hurtigst muligt, f. eks. i tilfælde af vold, over-greb eller lignende.BemærkningerSpørgsmålet om barnets bopæl henhører efter de gældende regler under den fælles forældremyndighed og an-tages ofte at være sagens egentlige kerne, når forældre anmoder om at få den fælles forældremyndighed bragt

- 7 -til ophør. Hensynet til barnet taler for, at der kan træffes en afgørelse om bopælen, hvis forældrene er uenigeherom. På den måde skabes der mulighed for, at flere forældre kan praktisere en fælles forældremyndighed,hvilket ministeriet finder er i barnets interesse samtidig med, at et helt basalt og vigtigt behov for barnet –nemlig dets bopæl – kan løses hurtigt og enkelt.Hensigten med varslingsbestemmelsen er at få forældrene til i god tid inden en flytning at orientere hinandenom flytteplaner og på den måde få bragt spørgsmålet om, hvordan barnet efter en flytning bevarer kontakt tilbegge forældre frem til en drøftelse. Efter Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse er detikke muligt eller hensigtsmæssigt at sanktionere en manglende overholdelse af varslingsreglen. Ministeriet erdog samtidig af den opfattelse, at en manglende opfyldelse af varslingspligten vil kunne indgå som et momentblandt flere, hvis retten skal vurdere, om barnets bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder, el-ler om barnet skal bo hos den anden forælder. Vurderingen af, hvor barnet skal bo, skal altid træffe efter enindividuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til varslingsbestemmelsen, at en anmodning om ændring afbarnets bopæl i forbindelse med barnets flytning, bør behandles hurtigst muligt og inden for 4 uger.3.3. Beslutningskompetence ved fælles forældremyndighedBørne- og Kulturchefforeningenpeger på, at forældremyndighedsindehavere skal være enige om skolevalg,mens barnets bopæl kan besluttes af bopælsforælderen. Foreningen finder, at der bør være sammenhæng mel-lem disse to ting, og anbefaler, at bopælsforælderen får kompetence til at træffe afgørelse om valg af skole-gang.Undervisningsministerietbemærker, at efter en fortolkning af Folkeskolelovens bestemmelser, vil forældre,der har fælles forældremyndighed, udøve rettigheder efter folkeskoleloven i fællesskab. Hvis kun den ene afforældrene har deltaget i et samråd med skolen eller truffet en beslutning vedrørende barnet, må skolen gå udfra, at den pågældende også handler på den andens vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilkende-givelse om det modsatte fra den anden forælder. Dette gælder også i tilfælde, hvor forældrene ikke bor sam-men, men fortsat har fælles forældremyndighed.Danske FAMILIEadvokaterbemærker, at forældremyndighedsbegrebet er blevet svækket gennem de ret-tigheder, der er tillagt bopælsforælderen. Samtidig forudser foreningen, at en række af de punkter, hvor foræl-drene skal være enige, vil være processkabende på en uhensigtsmæssig måde. Foreningen udtrykker betænke-lighed ved, at domstolene som led i forældrenes uenighed om forældremyndigheden skal afgøre barnets reli-giøse tilhørsforhold. Foreningen efterlyser en klarere definition af en bopælsforælder og peger på, at spørgs-målet om, hvem der skal have barnet boende, kan blive et økonomisk spørgsmål i forhold til hvem, der skalhave udbetalt børnefamilieydelse mv. Endelig undrer foreningen sig over, at en bopælsforælder kan skiftedaginstitution og skolefritidsordning, når der er lagt op til, at der ved fælles forældremyndighed skal væreenighed om skolevalg.Børns Vilkårfinder, at det bør anføres, hvem der skal træffe afgørelser vedrørende barnet f.eks. i forhold tilskolevalg, hvis forældrene ikke kan blive enige, og i hvor lang tid en konflikt kan finde sted, før den fællesforældremyndighed alligevel kan ophæves.BemærkningerUdgangspunktet i lovforslaget er, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mel-lem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed. Forældrene skal være enige om de spørgsmål, der harvæsentlige og indgribende betydning for barnet, f.eks. væsentlige medicinske indgreb, skolevalg, religion ogbopæl i udlandet.For at undgå, at rammerne om barnets daglige liv påvirkes af forældrenes eventuelle uenighed, er der medlovforslaget lagt op til, at bopælsforælderen på egen hånd skal kunne træffe visse overordnede beslutninger irelation til barnets dagligdag, ligesom bopælsforælderen kan bestemme barnets bopæl her i landet.

- 8 -I praksis vil begge forældre kunne træffe de dagligdags beslutninger for barnet, f.eks. om mad, tøj, sengetidermv. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, som i situationen ernærmest til at træffe beslutningen, har kompetencen hertil (det gælder også fritidsinteresser).Lovforslaget medfører en ny tilgang til begrebet fælles forældremyndighed, hvor det ikke længere kræves, atforældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndterederes eventuelle uenigheder på en måde, så det ikke går ud over barnet. Uenighed om enkelte forhold vedrø-rende barnet vil således som udgangspunkt ikke kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed.Uenigheden må løses ved, at forældrene ved rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen forsøger atløse op for deres konflikt.Der er i lovforslagets § 3 lagt op til, at forældre skal være enige om skolevalg, men at bopælsforælderen kantræffe afgørelser om overordnede forhold vedr. f.eks. barnets daginstitution og skolefritidsordning.Da valg af skolefritidsordning har en nær sammenhæng med skolevalget, foreslår ministeriet, at spørgsmåletom barnets skolefritidsordning følger skolevalget, således at der skal være enighed mellem forældrene herom.3.4. Fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabetFAFfinder det uheldigt, at forældre, som er gået fra hinanden tidligt i graviditeten, automatisk får fælles for-ældremyndighed blot ved anerkendelsen af eller dom for faderskabet. FAF peger på, at det kan betyde, at nog-le kvinder vælger at undlade at give oplysninger om barnets fader til myndighederne, hvilket ikke er det bed-ste for barnet.Børnesagens Fællesrådanfører, at de foreslåede bestemmelser i §§ 6 og 7 i højere grad, end det er tilfældet idag, vil medvirke til, at barnet kan opretholde kontakten til begge forældre, selv om de er blevet skilt eller erflyttet fra hinanden.Familiens Foreningpeger på, at efter de gældende regler i børneloven og til en vis grad efter § 6 i lovudka-stet kan moderen vælge, hvem hun vil dele forældreskabet med. Foreningen henviser til den norske fader-skabslovgivning, hvorefter det overordnede princip er de biologiske fakta, og anbefaler, at dette også bør væregældende her i landet. Foreningen finder i øvrigt, at alle forældre som udgangspunkt bør have fælles foræl-dremyndighed, som så eventuelt kan ophæves efterfølgende efter den foreslåede § 11, idet man i så fald vilkunne foretage en vurdering af begge forældres forældreevne.BemærkningerEfter de gældende regler får gifte forældre automatisk fælles forældremyndighed over deres børn. Ugifte sam-levende har desuden mulighed for at afgive en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansva-ret for barnet. Herved anerkendes faderskabet, og forældrene får fælles forældremyndighed.Hvis faderskab ikke registreres ved fødslen igennem ægteskab eller ved, at parterne afgiver en omsorgs- ogansvarserklæring, skal faderskabssag rejses ved statsforvaltningen. Moderen skal i den forbindelse oplyse,hvem der er eller kan være far til barnet. Faderskabet fastslås, når en mand anerkender at være far til barnet,eller når retten dømmer en mand som far. Moderen har i disse tilfælde forældremyndigheden alene, medmin-dre parterne indgår en særskilt aftale om fælles forældremyndighed. Dette følger af den gældende lov omforældremyndighed og samvær § 5, stk. 3.Der kan dog være visse situationer, hvor forældrenes forudgående samliv eller ægteskab taler for, at deretableres et retligt fællesskab omkring barnet allerede fra fastslåelsen af faderskabet, således at forældrenefra dette tidspunkt får et fælles ansvar for at drage omsorg for barnet. Efter lovforslaget etableres der såledesfælles forældremyndighed ved fastslåelsen af faderskabet i de tilfælde, hvor forældrene har boet sammen i enperiode før barnets fødsel, men hvor samlivet afbrydes før barnets fødsel eller kort tid herefter, eller hvor dehar været gift i denne periode.

- 9 -3.5. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopælLOKKhar udtalt, at foreningen savner en klar regel om, at der kan træffes en hurtig afgørelse om midlertidigbopæl eller forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har udøvet vold eller lignende mod den an-den forælder, barnet eller andre i familien. Det samme gør sig gældende i sager om ophør af den fælles foræl-dremyndighed eller ved sag om ændring af barnets bopæl.Advokatrådet og FAFfinder, at det er betænkeligt, at statsforvaltningerne får kompetence til at træffe afgø-relse i sager om midlertidig forældremyndighed og bopæl, idet parterne som oftest i forbindelse med sagensbehandling i statsforvaltningen ikke har fået særskilt juridisk rådgivning. Dette vil kunne medføre, at den part,som har været forudseende til på forhånd at søge juridisk rådgivning, også vil være den part, der står bedst istatsforvaltningen på bekostning af den svagere part.BemærkningerMinisteriet for familie- og forbrugeranliggender finder ikke, at der er retssikkerhedsmæssige betænkelighederved også at lade statsforvaltningerne have kompetence til at træffe afgørelse om, hvem forældremyndighedeneller bopælen midlertidigt skal tilkomme. Det bemærkes, at forslaget i sit hovedindhold er en videreførelse afden gældende § 22, som blev ændret i 2005 med virkning fra 1. januar 2007 i forbindelse med udmøntningenaf kommunalreformen på det familieretlige område. Da alle sager om forældremyndighed skal starte i stats-forvaltningerne, hvor der vil foregå sagsbehandling, forligsbestræbelser og sagsoplysning, er det naturligt, atstatsforvaltningerne også får kompetence til at træffe midlertidige afgørelser, der skal gælde, indtil sagen erafgjort.Samtidig skal ministeriet pege på, at der med udmøntningen af den familieretlige strukturreform er sket etvigtigt skridt i retning af, at forældre i videst muligt omfang gennem bistand fra sagsbehandlere og børnesag-kyndige i statsforvaltningerne, samt gennem øget rådgivning og mægling kan få hjælp til en samlet løsning påmange af de problemer, der opstår i forbindelse med en samlivsophævelse.Ministeriet finder, at disse elementer, sammenholdt med forslaget om en styrkelse af det børnesagkyndigeelement, overflødiggør inddragelse af advokatbistand på dette tidspunkt i sagen. Det bemærkes, at hensigtenmed reformen er, at forældrene i størst muligt omfang hjælpes til at finde en forligsmæssig løsning på deresuenigheder.Det bemærkes desuden, at det af den gældende vejledning om statsforvaltningens behandling af sager omforældremyndighed, som den 6. december 2006 blev udsendt forud for ikrafttrædelsen af strukturreformen,fremgår, at forældrene i alle sager om forældremyndighed hurtigst muligt og inden 14 dage skal indkaldes tilet vejledningsmøde om sagen. I forbindelse med en ikrafttrædelse af forældreansvarsloven kan det i instrukserover for statsforvaltningen præciseres, at afgørelser om midlertidig bopæl eller forældremyndighed skal træf-fes snarest muligt.3.6. Samvær med mindre børnBørns Vilkårer meget betænkelige ved, at der kan fastsættes samvær med spædbørn i de tilfælde, hvor der eret højt konfliktniveau mellem forældrene, da dette er risikabelt for små børns udvikling. Fastholdes forslaget,mener Børns Vilkår, at der i alle sager om samvær med børn under 3 år skal foretages en børnesagkyndig un-dersøgelse.Mødrehjælpenfinder det betænkeligt, at et lille barn hyppigt kan bringes i situationer, hvor det udsættes forkonflikter mellem forældrene.BemærkningerEfter lovforslaget er det en afgørende forudsætning for fastsættelse af samvær med mindre børn, at der somovervejende udgangspunkt inddrages børnesagkyndige i sagerne, idet de børnesagkyndige dermed kan med-virke til at give forældrene en forståelse for barnets situation, ligesom det kan være med til at afdække barnets

- 10 -og forældrenes forhold, samt målrette tiltag, der kan føre til en forligsmæssig løsning mellem parterne. Det ersåledes Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse, at afvejningen af barnets behov fortryghed og stabilitet over for hensynet til, at barnet tidligt kan opnå en tæt tilknytning til samværsforælderen,kan kvalificeres væsentligt ved inddragelsen af børnesagkyndige.3.7. Barnets samvær med andre end forældreneBørnesagens Fællesråder positiv over for, at det med lovforslaget bliver muligt for barnet at have samværmed andre pårørende, som det har en tæt forbindelse til, f.eks. bedsteforældre.Danske FAMILIEadvokaterkan tilslutte sig, at barnet kan have samvær med nærtstående. Foreningen be-mærker, at der bør tages stilling til, om der kan være samvær med barnet i de tilfælde, hvor der er sket enadoption, herunder stedbarnsadoption, og hvor f.eks. barnets tidligere bedsteforældre ønsker samvær. I mod-sat tilfælde anfører foreningen, at det bør indgå i vurderingen af, om stedbarnsadoption kan tillades, om barnethar kontakt til nærtstående, f.eks. bedsteforældre.BemærkningerEfter bemærkningerne til bestemmelsen om barnets samvær med andre end forældrene er det barnets socialerelationer til en person, der er afgørende for afgrænsningen af de personer, der kan søge om samvær efterbestemmelsen. Det er således ikke afgørende, om den pågældende, som barnet er nært knyttet til, har en bio-logisk tilknytning til barnet.Bedsteforældre til et barn, der er blevet stedbarnsadopteret, kan således i princippet søge om samvær medbarnet, uanset at der ikke længere er biologiske bånd til barnet. Hvorvidt ansøgningen kan imødekommes af-hænger af en konkret vurdering af barnets tilknytning til de pågældende, samt om betingelserne i bestemmel-sen i øvrigt er opfyldt, f.eks. at der ikke er samvær med den ene forælder, eller kun samvær i begrænset om-fang, samt baggrunden herfor.3.8. Deleordninger (samvær halvdelen af tiden)Dansk Psykologforeningkan ikke støtte forslaget om, at der indføres adgang til at fastsætte deleordninger.Dansk Psykologforening henviser til, at et stort flertal i udvalget om Forældremyndighed og Samvær pegedepå, at deleordninger kræver et meget tæt og løbende samarbejde imellem forældrene, for at en sådan ordningkan fungere. Samtidig vil deleordninger vanskeliggøre forældrenes håndtering af beslutningskompetencen iforhold til barnet, og barnet risikerer let at være i en stadig konflikt mellem forældrene.Børns Vilkårer imod, at der indføres adgang til at fastsætte deleordninger, idet der henvises til, at deleord-ninger kræver en høj grad af samarbejde mellem forældrene, som vanskeligt kan lade sig gøre, hvis forældre-ne ikke er enige. Det er samtidigt vigtigt, at barnet har behov for at have en fast base og en forælder, der harmulighed for at være en kontinuer person i barnets liv. Fastholdes forslaget, bør det efter foreningens opfattel-se være et krav, at der i samværssager, hvor det overvejes at fastsætte en deleordning eller en næsten deleord-ning, altid bør udfærdiges en børnesagkyndig undersøgelse for at belyse barnets og forældrenes forhold.Landsforeningen Børn og Samværanbefaler, at forslaget om, at der skal kunne træffes afgørelser om sam-vær halvdelen af tiden, udgår, da en påtvungen deleordning aldrig vil være til gavn for barnet.BemærkningerMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggende er af den opfattelse, at lovgivningen er indrettet på en sådanmåde, at domstolene og statsforvaltningerne i den konkrete sagsbehandling ikke er afskåret fra at fastsætte endeleordning, hvis dette må anses for at være bedst for barnet i den konkrete situation. Det er vigtigt, at ord-ningen kan fungere rent praktisk for barnet. Efter ministeriets opfattelse forudsætter det, at forældrene bor inærheden af hinanden, og at barnets dagligdag i forhold til institutioner, skoler og kammerater ikke påvirkesi væsentlig grad af, om barnet opholder sig hos den ene eller den anden forælder. Der vil altid skulle foreta-ges en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

- 11 -3.9. Transport og udgifter hertil i forbindelse med samværForeningen af Statsforvaltningsdirektørerhar bemærket, at forslaget om afgørelser om transport af barnetvil kunne skabe mere smidige løsninger af transportspørgsmålet til gavn for barnet.Danske FAMILIEadvokaterkan tilslutte sig den foreslåede ordning.Børns Vilkårer betænkelig ved en praksis, der tilsigter, at transporten og udgifterne hertil som udgangspunktskal deles mellem forældrene, idet foreningen finder, at forslaget i visse tilfælde vil indebære en uforholds-mæssig belastning af bopælsforælderen.Familiens Foreningkan tilslutte sig forslaget om, at ansvaret for transporten af barnet deles mellem foræl-drene.Mødrehjælpenopfordrer til, at de samlede økonomiske forhold omkring familiernes situation behandlessamlet.BemærkningerFor at understrege, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær er velfungerende og kan praktise-res, finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, at det må være udgangspunktet, at forældrenebegge deltager i og afholder udgifter til transporten af barnet i forbindelse med samværet.Som en konsekvens af forslaget om, at begge forældre skal deltage i transporten af barnet i forbindelse medsamværet, herunder afholde udgifter hertil, foreslår ministeriet, at § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik æn-dres, således at det fremover også vil være muligt for den forælder, der har barnet boende, at søge kommunenom dækning af udgifter til transport af barnet i forbindelse med samvær.Efter den gældende § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til udgifter ved udøvelseaf samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, atansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften.Forslaget om at udvide aktivlovens § 83, stk. 1 skal ses i sammenhæng med § 19 i lovforslaget, hvor det frem-hæves, at begge forældre, både den, der har barnet boende, og den, der ønsker at have kontakt med barnet påanden måde, har ansvaret for, at barnet har samvær, og § 21, stk. 3, hvorefter statsforvaltningen kan træffeafgørelse om transport af barnet og om afholdelse af udgifter hertil.Da der således efter forældreansvarsloven fremover også vil kunne pålægges bopælsforælderen omkostningeri forbindelse med transporten, foreslås det, at § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik udvides, således at be-stemmelsen ligeledes omhandler en bopælsforælders mulighed for at ansøge kommunen om at få dækket ud-gifter i forbindelse med transport af barnet i forbindelse med samvær.3.10. Orienteringsretten mv.Børne- og Kulturchefforeningenfinder det problematisk at give orientering og invitere forældre uden foræl-dremyndighed til sociale arrangementer i institutioner og skoler. Foreningen har dog noteret, at institutionerneog skolerne har mulighed for at anmode om, at en forælder fratages denne ret, hvis det vurderes at være tilskade for barnet. Foreningen foreslår, at pligten til at videregive information fra institution og skole placereshos bopælsforælderen.KLbemærker, at det er vigtigt, at retten til at blive orienteret forudsætter en anmodning fra den forælder, somikke har del i forældremyndigheden, og at det er op til den enkelte kommune, hvordan man konkret formidlerde ønskede oplysninger.FAFkan tiltræde udvidelsen af reglerne om retten til orientering.

- 12 -Landsforeningen Børn og Samværfinder, at børn af forældre med konfliktfyldt kommunikation vil blive sati dilemmaer ved fællesarrangementer, idet man kan forestille sig børn, der ikke vil deltage i sådanne arrange-menter for ikke at blive beklemt ved, at begge forældre møder op, eller en bopælsforælder der holder barnethjemme for at undgå yderligere konflikt. Foreningen anerkender, at manglende information skærper en sam-værsforælders frustration og mistillid til både den anden forælder og institutioner mv. Omvendt finder for-eningen, at gentagne henvendelser i visse tilfælde fører til, at hverken barnet eller institutionen får ro, idetorienteringsretten kan bruges som et våben i en konflikt.Foreningen Et barn To forældreforeslår, at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får en rettil aktindsigt om barnets forhold.Familiens Foreningstøtter de foreslåede bestemmelser om orienteringsretten. Foreningen bemærker, at dener betænkelig ved, at forældremyndighedsindehaveren kan bestemme, hvorvidt en samværsforælder kan stilleop eller stemme til skole- eller institutionsbestyrelsesvalg.Mandecentretfinder det væsentligt, at begge forældres ret til at deltage i barnets sociale liv i skole og institu-tion slås fast med en bedre adgang til information. Det er centrets oplevelse, at mange fædre i dag må levemed, at informationer kun gives til moderen, og at skole og institution henviser til, at faderen må få informati-on gennem moderen.BemærkningerMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggende finder, at det er bedst for barnet, at den, der ikke har del iforældremyndigheden, kan få indsigt i barnets forhold fra myndigheder mv., således at forælderen kan følgemed i barnets trivsel og behov.Efter den foreslåede bestemmelse om orienteringsretten mv. kan en skole, institution mv. eller forældremyn-dighedens indehaver anmode om, at den anden forælder fratages adgang til orientering og til at få udleveretdokumenter. Dette kan navnlig være relevant i de tilfælde, hvor den anden forælder har fremsat trusler om el-ler udøvet vold mod bopælsforælderen eller barnet eller disses familie, har et polititilhold i forhold til bopæls-forælderen, eller ved sin adfærd i disse situationer belaster barnet. Der kan også lægges vægt på, om den på-gældende forælder benytter adgangen til at få orientering i et sådant omfang, at det må anses for en urimeligbelastning for myndigheden mv.3.11. Afslag på samvær og ophævelseSocialministerietpeger på, at det vil være relevant at fremhæve i bemærkningerne til loven, at personer, derudøver offentlig tjeneste eller erhverv efter serviceloven har en udvidet underretningspligt til at orienterekommunen, hvis de under udøvelsen af erhvervet får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at etbarn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.Foreningen Faranbefaler, at bemærkningerne særligt i forhold til spørgsmålet om vold mod barnet, bopæls-forælderen eller andre familiemedlemmer præciseres, således at man bl.a. forholder sig til dokumentations-krav, og hvordan sagen skal gribes an, hvis volden er udøvet af bopælsforælderen eller en fra dennes hus-stand. Foreningen peger på, at alene en påstand om vold ikke bør kunne føre til suspension eller ophævelse afet samvær, hvorimod en begrundet formodning om vold selvfølgelig skal tages meget alvorlig. Foreningen fo-reslår, at overvåget samvær anvendes i større omfang i sådanne sager, mens statsforvaltningen behandler sa-gen.Familiens Foreninganbefaler, at der gælder de samme kriterier og konsekvenser i tilfælde af vold mod børneller mistanke herom for begge forældre. Foreningen advarer desuden imod at suspendere eller ophæve etsamvær alene på grund af en anklage om vold, da der i så fald kan forventes mange falske anklager.LOKKbemærker, at det bør anføres, at dokumentation for vold bør kunne ske i form af en erklæring fra etkrisecenter.

- 13 -Børns vilkårogLandsforeningen for Børn og Samværforeslår, at statsforvaltningerne og domstolene på-lægges at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, når der er påstand om alkoholmisbrug, vold, psykiskustabilitet og omsorgssvigt hos en forælder, ligesom der bør være retningslinjer for, hvordan man beskytterbørn, der udsættes for omsorgssvigt under samværetLandsforeningen Børn og Samværfinder desuden, at ønsket om at begrænse eller nægte et samvær, hvis deter belastende for barnet, bør fremgå direkte af loven, og ikke af bemærkningerne. Foreningen ønsker desudenen opstramning om konkretisering af bemærkningerne i forhold til de vanskelige samværssager.BemærkningerMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggende finder det relevant at fremhæve i bemærkningerne, at stats-forvaltningerne ved behandling af sager, hvor der er en begrundet mistanke om omsorgssvigt, vold ellergrænseoverskridende adfærd, skal være opmærksom på servicelovens § 153, hvorefter personer, der udøveroffentlig tjeneste eller erhverv har en udvidet underretningspligt til at orientere kommunen, hvis de får kend-skab til forhold, der giver en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.Efter § 50 i serviceloven har kommunen pligt til at sørge for, at barnets forhold undersøges, hvis det må anta-ges, at barnet trænger til støtte.Ministeriet kan endvidere tilslutte sig, at det bliver præciseret i bemærkningerne til loven, at et samvær børsuspenderes, mens en sag undersøges nærmere, hvis påstanden om, at en samværsforælder har udøvet voldeller anden grænseoverskridende adfærd er tilstrækkeligt underbygget til, at samværet bør suspenderes afhensyn til barnet. Det kan i den forbindelse præciseres, at der bl.a. kan lægges vægt på, om ansøgeren haranmeldt overgrebet til politiet og/eller indberettet det til kommunen, om der foreligger skadestuerapporter el-ler anden dokumentation for vold, f.eks. en krisecentererklæring. Har overgrebet fundet sted kort tid indenhenvendelsen til statsforvaltningen, kan den manglende anmeldelse eller indberetning som udgangspunkt ikketillægges afgørende betydning. Statsforvaltningen har i disse tilfælde pligt til at vejlede ansøgeren om mulig-heden for anmeldelse og indberetning.Ministeriet finder endvidere, at det kan præciseres, at statsforvaltningerne som alternativ til suspension måoverveje, om barnet kan være tilstrækkeligt beskyttes ved, at samværet i stedet overvåges.

3.12. Samværschikane og erstatningssamvær.Landsforeningen Børn og Samværpeger på, at Socialforskningsinstituttets rapport af 2004 konkluderede, atder er meget få eksempler på, at en bopælsforælder helt umotiveret hindrer barnets kontakt til samværsforæl-deren. Foreningen frygter, at et fremtidsorienteret perspektiv i forbindelse med forældremyndighedssager vilføre til, at en psykopatisk forælder kan få alle rettigheder i forhold til barnet. Foreningen peger desuden på, atder mangler kriterier for, hvad samværschikane er, og hvordan bevisførelse og domsfældelse kan ske.Foreningen Et barn To forældreforeslår, at i tilfælde af samværschikane skal barnets bopæl overflyttes frabopælsforælderen til samværsforælderen, så barnets kontakt med denne forælder ikke afskæres.Børns Vilkårefterlyser en klarere definition af, hvad ”samarbejdssabotage” er. For så vidt angår erstatnings-samvær bemærker foreningen, at barnets perspektiv ikke må forsvinde i bemærkningerne, idet der bør tageshensyn til, at der ved fastsættelse af erstatningssamvær bør tages hensyn til barnets behov.Foreningen Farer tilfreds med, at alvoren ved chikanøs adfærd er understreget i det nye lovudkast ved, atder i disse situationer skal fastsættes erstatningssamvær. Foreningen anbefaler, at der redegøres for, at uberet-tigede beskyldninger, falske anklager om grænseoverskridende handlinger mv. må betragtes som chikane og iyderste konsekvens kan føre til, at barnets bopæl tildeles den anden forælder.Bemærkninger

- 14 -Barnet har behov for kontakt med begge sine forældre, og begge forældre har et ansvar for, at samværet kanvirkeliggøres. Det er derfor efter ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse nødvendigt, atder gribes ind, hvis den ene forælder uden rimelig grund hindrer den anden forælders kontakt med barnet.Ministeriet finder derfor, at der ved vurderingen af, hvad der er barnets bedste, jf. § 4, skal anlægges et frem-tidsorienteret perspektiv. Dette bør desuden afspejles i de børnesagkyndige erklæringer, der fremover bør in-deholde både en vurdering af barnets øjeblikssituation, men også et mere fremadrettet perspektiv, hvor detvurderes, hvad der på længere sigt vil være det bedste for barnet.Ved forslaget tilsigtes desuden en opstramning af praksis for fastsættelse af erstatningssamvær i sager, hvorbopælsforælderen uden påviselig grund hindrer barnets kontakt til samværsforælderen. I tilfælde af chikanefra bopælsforælderens side skal der således fastsættes erstatningssamvær, selv om der kun er tale om enkelt-stående aflysninger. Denne opstramning er en følge af lovforslagets § 4, hvorefter afgørelser efter loven skaltræffes efter, hvad der er bedst for barnet. Ved vurderingen heraf skal der således lægges vægt på, at barnethar ret til kontakt med begge sine forældre.3.13. Sagsbehandlingen ved domstoleneDanske FAMILIEadvokaterbemærker, at den foreslåede bestemmelse om, at retten i den foreslåede § 450 ckan beslutte, at der ikke kan oplyses, hvad barnet har udtalt, er en nødvendig beskyttelse af barnet. Foreningenforeslår dog, at bestemmelsen udbygges med, at der skal foreligge en kortfattet skriftlig vurdering fra denbørnesagkyndige, der måtte have deltaget i samtalen.Advokatrådetanbefaler, at der er notatpligt ved samtaler med børn, også i domstolene, idet samtalen medbarnet er et vigtigt element i sagen, som parterne skal have indblik i.Landsforeningen Børn og Samværanbefaler, at der under sagens behandling bør være mulighed for at følgede principper, der gælder i civilprocessen i øvrigt, således at der f.eks. kan føres vidner.Børns Vilkår, Foreningen Far og Landsforeningen Børn og Samværfinder, at der altid bør deltage enbørnesagkyndig, hvis en dommer skal have en samtale med et barn, idet det kræver faglig indsigt at hjælpe etbarnet til at udtrykke sine behov og ønsker.BemærkningerVed de foreslåede bestemmelser styrkes barnets perspektiv ved, at dommeren kan bede en børnesagkyndig omat medvirke under en samtale med barnet, særligt i sager, hvor barnets modenhed skal vurderes. Samtidigsikres det, at barnets perspektiv belyses på en for barnet skånsom måde.Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder ikke grundlag for at gøre bestemmelsen om, at derkan deltage en børnesagkyndig i samtalen obligatorisk. Ministeriet skal pege på, at forældreansvarslovensforslag om styrkelse af barnets perspektiv og om en øget inddragelse af børnesagkyndige i statsforvaltningenogså vil føre til en styrkelse af domstolenes sagsbehandling. Således vil dommeren, i de tilfælde, hvor barnethar været inddraget i sagen under statsforvaltningens forligsbestræbelser, men hvor sagen indbringes for ret-ten, kunne vælge at lægge referater fra samtaler med børnene og børnesagkyndige undersøgelser fra statsfor-valtningerne til grund for rettens afgørelse, således at barnet ikke på ny skal inddrages om det sammespørgsmål.Ministeriet finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for at ændre på principperne om, at retten har et selvstæn-digt ansvar for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, samt at sagerne er indispositive. Dette skyldes, at domstole-nes afgørelser til enhver tid skal træffes ud fra, hvad der er barnets bedste.3.14. TvangsfuldbyrdelseLandsforeningen for Børn og SamværogBørns Vilkårfinder, at børn altid bør høres i en sag om tvangs-fuldbyrdelse, enten direkte eller gennem en børnesagkyndig undersøgelse.