Text Box: j.nr. 07-029091
Dato :

                                                                                                              

 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 110 - forslag til lov om Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 40, 48, 49 og 50 af 13. februar 2007.

(L 110  )

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Karen Madsen


Spørgsmål 40:

" Hvad er SKATs gennemsnitlige behandlingstid for ansøgning om en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens §36, og hvad er medianen? "

 

Svar:

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for aktieombytningssager er 83 dage. Medianen er 72 dage. Beregningerne er baseret på afgjorte sager i december 2006, og det vurderes at være repræsentativt for sagsbehandlingstiden generelt på aktieombytningsområdet.

 


Spørgsmål 48:

" Kan ministeren bekræfte, at hvis der er givet tilladelse til skattefri aktieombytning af et selskab, der driver en detailbutik, således at det bliver ejet af et holdingselskab, så er denne tilladelse givet på et urigtigt grundlag, hvis indehaveren af anparterne i selskabet, der ejer detailbutikken, har været vidende om, at der er en kapitalfond, der ønsker at overtage hele den pågældende detailhandlerkæde?"

 

Svar:

Generelt vil det altid være relevant at oplyse, hvad formålet med en aktieombytning er. Såfremt oplysninger forties eller er urigtige, kan det efter en konkret vurdering bevirke, at tilladelsen tilbagekaldes, hvis det vurderes, at tilladelse ikke ville være givet, hvis oplysningerne var kendt på ansøgningstidspunktet.

 

En afstÃ¥elseshensigt er altid relevant i forbindelse med vurdering af en anmodning om tilladelse til skattefri aktieombytning. At køber evt. er en kapitalfond, er i relation til tilladelse til skattefri aktieombytning, derimod ikke umiddelbart af betydning. I forbindelse med skattefri omstrukturering vurderes det om transaktionen i relation til driftsselskabet eller eventuelt aktionærerne i driftsselskabet er erhvervsmæssigt begrundede. En eventuel købers/medinvestors etc. hensigt med investeringen – herunder eventuelle skattemæssige motiver - indgÃ¥r normalt ikke i vurderingen, hvis der er tale om uafhængige parter. SpørgsmÃ¥let kan sÃ¥ledes ikke bekræftes.

 


Spørgsmål 49:

" Kan ministeren bekræfte, at Skatterådet har givet bindende svar til indehavere af holdingselskaber til selskaber, der driver detailbutikker i en større kæde, hvorefter de pågældende holdingselskaber kan udstede købsoptioner til en kapitalfond, samt erhverve en salgsoption fra samme kapitalfond, således at afståelsen af det selskab, der driver detailforretningen først sker skattemæssigt, hvis en af de to optioner udnyttes, og der således først sker formelt overdragelse af aktierne i detailbutiksselskabet, når holdingselskabet har ejet aktierne i mere end 3 år? "

 

Svar:

Jeg kan på grund af tavshedspligten ikke kommentere konkrete sager, der har været behandlet i Skatterådet.

 

Jeg kan dog på det generelle plan oplyse, at aftaler om modgående købs- og salgsoptioner vedrørende den samme post aktier ikke i sig selv betyder, at aktierne skal anses for overdraget allerede på tidspunktet for indgåelsen af disse optionsaftaler. En nærmere vurdering af aftalernes reelle indhold kan dog føre til, at aktierne skal anses for afstået. Hvis aftalerne f. eks. er udformet således, at det må anses for usandsynligt, at aktierne ikke vil blive overdraget ved udnyttelse af optionerne, skal aktierne skattemæssigt anses for overdraget allerede på tidspunktet for indgåelsen af optionsaftalen.


Spørgsmål 50:

" Kan ministeren bekræfte, at hvis en indehaver af et selskab, der driver detailbutik, har opnået tilladelse til en skattefri aktieombytning af aktierne i det pågældende selskab med aktier i et nystiftet holdingselskab tilhørende denne indehaver, udsteder en købsoption til en kapitalfond, så skal der ske anmeldelse heraf til SKAT, hvis tilladelsen til den skattefri aktieombytning er sket med den sædvanlige anmeldelsespligt vedrørende omstruktureringer i de efterfølgende 3 år?"

 

Svar:

Efterfølgende udstedelse af købs- og salgsrettigheder til aktierne i datterselskabet skal anmeldes, såfremt der – som det er sædvanlig praksis - er givet tilladelse til aktieombytning med et anmeldelsesvilkår.