Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skatteloven (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentarer til henvendelse af 27. marts 2007 fra Bech-Bruun, jf. L 110 – bilag 21.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 

 


Michael Serup, Bech-Bruun Advokatfirma, har ved brev af 27. marts 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg.

Kommentar: Efter min opfattelse er gældende ret klargjort i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål 23. I besvarelsen af spørgsmål 23 skrev jeg, at

”Den gældende praksis på området fremgår bl.a. af SKM2004.491.LSR om tegning af aktier til overkurs.

To selskaber, som var eneste medlemmer af en forening, stiftede et selskab til kurs 100. Foreningen foretog en kapitalforhøjelse på nominelt 25.000 kr. til kurs 36.000 i det nye selskab, hvorved foreningens formue blev apportindskud i dette selskab. Landsskatteretten fandt, at foreningens indbetaling af overkurs skulle anses for skattepligtige medlemsudlodninger efter statsskattelovens § 4.

Der kan endvidere henvises til Højesterets dom gengivet i TfS 2004, 309 HD, hvor en betaling til selskab A ApS, der ejedes af A’s hustru, blev anset for at være skattepligtig for A. Betalingen blev anset for realiseret indkomst for A og anset for at være udbyttebetaling til A, jf. ligningslovens § 16 A.

Hjemlen til beskatningen af aktionærerne i det tilskudsydende selskab kan således være ligningslovens § 16 A (maskeret udbytte) og statsskattelovens § 4.

Aktionæren i det tilskudsmodtagende selskab vil kunne være skattepligtig af den indirekte formueoverførsel efter statsskattelovens § 4 (gave) eller boafgiftslovens § 23 (gaveafgift). Dette kan ses i Højesterets dom gengivet i UfR 1958.1164 H. I sagen havde hovedaktionæren givet sin søn ret til underkurstegning af nye aktier.”

I forhold til UfR 1958.1164 H ses det ikke at skulle gøre nogen forskel, om faderen laver en overkurstegning (eller faderens selskab giver et tilskud) eller om sønnen laver en underkurstegning. I begge tilfælde er realiteten, at sønnen ved tegningen bliver ejer af værdier, der væsentligt overstiger det af ham foretagne indskud.

En sådan begunstigelse er ifølge dommen gaveafgiftspligtig. I sagen blev sønnen således gaveafgiftspligtig af underkurstegningen, idet Højesteret lagde vægt på, at sønnen ved underkurstegningen netop blev ejer af værdier, der væsentligt oversteg det af ham i selskabet foretagne indskud. Sønnen blev beskattet af denne værdiforøgelse, selvom han ikke realiserede indkomsten ved salg af aktierne.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i højesteretssagen ikke skete nogen formel overdragelse af tegningsretten. Overtagelsen måtte blot under de foreliggende omstændigheder sidestilles med en overdragelse.