Det er jo ærgerligt, at SF ikke har haft mulighed for at være til stede i dag, for man kunne da have en forventning om, at de ville være mere positive over for vores forslag end nogle af de øvrige, der har haft ordet. På den anden side er de jo en del af medieforliget, så derfor er det nok usandsynligt.
Nogle har forsøgt at beskrive vores forslag som et forsøg på at udhule Danmarks Radios økonomi. Det er jo helt forrygende, at de medieforligspartier, som har indgået en public service-aftale med Danmarks Radio, som er underfinansieret med 80 mio. kr., beskylder os for at ville undergrave Danmarks Radios økonomi i en situation, hvor vi har sagt, at vi mener, at en del af de penge, der i dag betales af de økonomisk dårligst stillede i Danmark, enten skal betales af mennesker, der har en højere indkomst, eller finansieres via skatten, hvilket også vil føre til, at det meste vil blive betalt af mennesker, der har en højere indkomst.
Det er jo komplet ubegribeligt, at man i en situation, hvor enhver, der ønsker at åbne øjnene og ørene, kan konstatere, at der i forbindelse med medieforligsforhandlinger og i hverdagen udøves massiv politisk pression mod Danmarks Radio fra regeringens side, vil opretholde en pseudoargumentation om, at vi ikke kan finansiere Danmarks Radios aktiviteter via finansloven og de almindelige bevillinger, fordi licensen skulle give en større uafhængighed.
Realiteten er, at det eneste, licensen med sikkerhed giver, er en asocial finansiering - et system, hvor alle betaler det samme med undtagelse af en gruppe pensionister. Det system opretholdes med en ufattelig stædighed af samtlige andre partier i Folketinget end Enhedslisten, på trods af at man dog inden for børnepasningsområdet og forskellige andre områder er i stand til at operere med fripladsgrænser og at nogen kan slippe for at betale. Men ikke på det her område. Der er der ikke nogen vej uden om, her skal alle betale.
Og det var slemt med den gamle licens, som Enhedslisten også var modstander af, men det bliver jo værre, når man så indfører en medielicens, hvor man lægger afgift på en tidssvarende internetforbindelse og en tidssvarende computer. Det rammer arbejdsløse, det rammer kontanthjælpsmodtagere, det rammer studerende, ja, det rammer folk med lavtlønsindkomster, der altså nu fratages muligheden for at vælge licensen fra ved at vælge tv fra. De skal nu også vælge muligheden for at have en computer, have en internetforbindelse, fra.
Og det kan godt være, at det er få mennesker, det rammer. Men det rammer, og det rammer hårdt. Det fører også til, at udenlandske studerende, der kommer til Danmark, må opleve det højst interessante, at når de installerer sig med deres computere, som det ofte er et krav at de har for at kunne deltage i uddannelsen, får de så også en afgiftsopkrævning for det.
Efter vores opfattelse ville det jo selvfølgelig være mest indlysende at afskaffe medielicensen og finansiere Danmarks Radio over skatten. Det forsøgte vi at stille ændringsforslag om til den lovgivning, der lige er vedtaget på området. Det fik ikke andre stemmer end vores. Så prøvede vi på den her måde at fjerne de mest asociale konsekvenser af medielicensen ud fra det synspunkt, at der ikke kan være et politisk ønske om, at man skal skævvride adgangen til internettet til skade for økonomisk dårligt stillede danskere.
Det har vi faktisk meget svært ved at forstå, også fordi vi synes, det er helt ubegribeligt, at man vil opretholde en modstand mod rabatordninger til økonomisk dårligt stillede. Og det er jo ikke, fordi jeg havde nogen forventning om, at de øvrige politiske partier, når Enhedslisten kommer med et forslag, ville sige: Det var dog et usædvanlig begavet og klogt forslag, det støtter vi straks. Vi er godt klar over, at det ikke kunnne gå sådan.
Men jeg er da lidt overrasket over, at det eneste parti, som i dag har givet udtryk for, at man ville overveje de rabatordninger, der nu gives, med henblik på at omlægge dem og måske endda øge dem, når man evaluerer den her ordning om
2 år, er Socialdemokraterne. Jeg må sige, at det er jeg overrasket over. Jeg er selvfølgelig glad for, det er Socialdemokraterne, der udviser den smule sociale ansvarlighed, der er fra medieforligspartierne i den her sag, men jeg må sige, jeg er overrasket over, at alle andre partier bare afviser det. Man skal jo heller ikke være upåvirket af den beklagelige kendsgerning, at medielicensen sådan i al væsentlighed er baseret på et fatamorgana. Når man læser bemærkningerne til det lovforslag, som blev vedtaget, og hvor man indførte medielicensen, kunne man forstå, at det blev indført, fordi alle nu kunne se tv via deres computere og via deres mobiltelefoner. Og knapt var blækket fra dronningens underskrift på loven blevet tørt, før det kom frem, at man da i hvert fald ikke måtte håbe, at de forsøgte at se det samtidig. Så har jeg godt efterfølgende hørt, at det, man i virkeligheden indførte licens for, var for at bruge Danmarks Radios internettilbud. Jeg må bare sige, at det fremgår meget tydeligt af lovforslaget, at det ikke var det. Så ved siden af altså at lave noget, der er asocialt, har man også lavet noget, som er en afgift for noget, der knapt er til rådighed for borgerne. Set i det perspektiv og det, der er kommet frem om medieforliget efterfølgende, havde jeg måske forventet en lidt mere åben og positiv holdning til det forslag, Enhedslisten har fremsat. Men der er jo ikke andet at gøre, end at vi må konstatere, at om 2 år bliver det her evalueret, om 2 år vil Socialdemokraterne formentlig arbejde for, at nogle rabatordninger bliver lavet om, og om 2 år vil Enhedslisten så igen fremsætte det her forslag, medmindre der sker et gennembrud, hvad angår nogle af de tanker, der ligger bag forslaget.