Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 25. MAJ 2007

(B 161 - Spørgsmål 19)

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 19:

”Hvordan vil regeringen sikre, at eksempelvis et luftangreb foretaget af amerikanerne under Enduring Freedom-operationen med mange civile tab ikke tilskrives ISAF-styrken?”

Svar:

Forsvarskommandoen har oplyst, at ISAF´s luftoperationer planlægges, koordineres og ledes med henblik på at undgå en sammenblanding med Operation Enduring Freedom’s (OEF) luftoperationer. Opstår der tvivl om, under hvilken operation et luftangreb er gennemført, iværksætter ISAF, OEF og de afghanske myndigheder undersøgelser med henblik på at afdække hændelsesforløbet. Resultatet af disse undersøgelser vil normalt blive meddelt til offentligheden.