Text Box: j.nr. 07-051342
Dato : 24. april 2007

                                                                                                              

 

 

 

 

                                                                                            

Til

                          Folketingets Retsudvalg

 

 

B 102 - Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en social retssikkerhedskommission.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4 og 5 af 14. marts 2007.

 

Spørgsmålene er stillet efter ønske af Line Barfod (EL).

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen


Spørgsmål 1:

"Ministeren bedes med henvisning til artikel i Politiken 14/3-07: ”Skat eftergiver gæld til tusindvis af danskere” tilsende udvalget kopi af det omtalte brev til 3.600 danskere, om at de har ret til at få eftergivet deres gæld til det offentlige."

 

Svar:

SKAT kalder den landsdækkende aktion om eftergivelse for ”Aktion Eftergivelse”. Aktionen vedrører eftergivelse af beløb, der skyldes af fysiske personer (i modsætning til juridiske personer, f.eks. selskaber). Formålet er at eftergive de omfattede skyldnere al gæld til det offentlige. I svaret på spørgsmål 2 beskrives, hvilken personkreds der vil blive omfattet af aktionen.

 

”Aktion Eftergivelse” er planlagt til at starte i løbet af maj 2007. Der er derfor endnu ikke udsendt breve til borgere, der er i restance til det offentlige. SKAT arbejder i øjeblikket på at færdiggøre dels en arbejdsbeskrivelse vedrørende selve gennemførelsen af aktionen, dels de breve, der skal anvendes i forbindelse med aktionen.

 

Jeg vil til orientering sende et eksempel på brevet til udvalget, når det er færdigudarbejdet.


Spørgsmål 2:

"Ministeren bedes i fortsættelse af spm. 1 oplyse,

 

Svar:

Det overordnede princip for ”Aktion Eftergivelse” er, at eftergivelse sker i overensstemmelse med betingelserne i opkrævningslovens §§ 15 – 15 b og i øvrigt ligger indenfor gældende praksis på området.

 

SKAT har valgt følgende indkomst- og formueforhold som kriterier for, hvilke fysiske personer der vil blive udsøgt fra SKATs it-systemer til nærmere vurdering af, om de kan blive omfattet af ”Aktion Eftergivelse”:

 

Persongruppe

Indkomstforhold

Formueforhold

Gældsforhold

Folkepensionister.

Førtidspensionister.

Modtager af

Efterløn.

Modtager af

flexydelser.

Under 100.000 kr. i nettoindkomst.*

Under 20.000 kr. i formue pr. 31. december 2006.

 

Ejer ikke fast ejendom.

Samlet restance til det offentlige på mindst 25.000 kr.

 

Gæld til private kreditorer på under 30.000 kr.

*Nettoindkomst opgøres som den årlige bruttoindkomst inkl. Positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger, SP-bidrag ATP og skat.

 

SKAT har for at danne sig et billede af omfanget af ”Aktion Eftergivelse” iværksat nogle foreløbige udsøgninger i SKATs it-systemer på baggrund af indkomst- og formueoplysninger for indkomståret 2005. Dette har givet følgende resultat:

 

Nettoindkomst 2005

Pensionstype

Antal skyldnere

Samlet gæld

Gennem-snitlig gæld

0 – 99.999

Efterløn og flexydelse

55

32.263.757

586.613

0 – 99.999

Førtidspension u. 65

2.366

438.537.444

185.349

0 – 99.999

Folke- og førtidspension o. 64

1.093

426.513.855

390.223

 

 

3.514

904.315.057

257.346

 

”Aktion Eftergivelse” vil blive gennemført på baggrund af oplysninger for indkomståret 2006. Disse oplysninger er først tilgængelige i april 2007. Det endelige antal skyldnere vil derfor kunne afvige fra tallene i ovenstående tabel, når tallene for indkomståret 2006 foreligger. 

 

I aktionen vil der indgå restancer, der er overdraget til inddrivelse i SKAT, samt forfaldne krav, der er under opkrævning i kommunerne og hos andre fordringshavere (f.eks. politiet, DSB). Skyldnerne kan ifølge opkrævningsloven kræve, at disse krav overgår til SKAT til inddrivelse, og dermed vil de blive medtaget i aktionen.

 

Restancetallene i ovenstående tabel er dannet på baggrund af udsøgninger fra SKATs restancesystemer KMD-IND og RIS. Virksomhedsrelateret gæld fra SKATs øvrige restancesystemer (D/R og SAP) samt krav under opkrævning i kommunerne og hos øvrige fordringshavere, jf. ovenfor, indgår ikke i denne foreløbige opgørelse. Den samlede restance ved den endelige udsøgning i april kan derfor afvige fra tallene i tabellen. Hvis de skyldnere, der findes ved den endelige udsøgning, også har gæld fra en ophørt virksomhed, f.eks. vedrørende moms eller A-skat, vil denne gæld indgå i eftergivelsesbehandlingen.

 

Forinden SKAT retter henvendelse til den enkelte skyldner, vil SKAT foretage en manuel visitering af hver enkelt skyldner med henblik på at sikre, at den pågældende ikke har forhold, der taler imod en eftergivelse, jf. svaret på spørgsmål 4.

 

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, arbejder SKAT i øjeblikket på at færdiggøre en arbejdsbeskrivelse vedrørende gennemførelsen af ”Aktion Eftergivelse”. Det vil fremgå af denne arbejdsbeskrivelse, hvilken reaktion manglende svar på SKATs henvendelse om eftergivelse skal udløse.

 

SKAT vil evaluere ”Aktion Eftergivelse”, når den er gennemført, blandt andet med henblik på at tage stilling til om der skal gennemføres yderligere aktioner på eftergivelsesområdet.


Spørgsmål 3:

"Hvor mange ressourcer forventer man at kunne spare, når der ikke længere skal bruges tid på at forsøge at inddrive gæld hos personer, der aldrig bliver i stand til at betale?"

 

Svar:

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage et estimat heraf.

 


Spørgsmål 4:

"Ministeren bedes i fortsættelse af spm. 1 – 3 oplyse, hvilke overvejelser Skat har gjort særligt i forhold til social gæld, dvs. gamle revalideringslån fra før 1993 og kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, med henblik på eventuelt af egen drift at eftergive gæld efter 10 år, således som flere kommuner gjorde tidligere i henhold til de dagældende regler i den sociale lovgivning."

 

Svar:

Som et led i samlingen af inddrivelsen af offentlige krav er der sket en meget høj grad af harmonisering af reglerne. Eftergivelsesbestemmelserne findes således i opkrævningsloven, og der er i de enkelte fagministeriers love i vid udstrækning indsat henvisnings­bestemmelser om, at eftergivelse kan ske efter opkrævningslovens bestemmelser (§§ 15 - 15b).

 

Efter disse bestemmelser kan gæld til det offentlige eftergives, "sÃ¥fremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste Ã¥r ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det mÃ¥ antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold”.

 

Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, hvis:

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld:

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
b) er opstÃ¥et som følge af, at skyldneren har pÃ¥taget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens Ã¸konomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

 

Det bemærkes, at for visse af de krav, som SKAT modtager til inddrivelse, er der ikke i fagministeriets lovgivning fastsat bestemmelser om eftergivelse, hverken efter opkrævningsloven eller efter særbestemmelser i den pågældende lov. I disse situationer kan SKAT ikke eftergive kravet, medmindre fordringshaveren giver et samtykke hertil.


Spørgsmål 5:

"Ministeren bedes i fortsættelse af spm. 1 – 3 oplyse, hvilke overvejelser Skat har gjort sig særligt i forhold til børnebidragsrestancer, herunder en rutinemæssig gennemgang af restancerne for at kontrollere, om børnene er blevet over 18 år, med henblik på af egen drift at eftergive sådan gæld."

 

Svar:

SKAT vil i ”Aktion Eftergivelse” behandle restancer vedrørende udlagte børnebidrag på samme måde som øvrige offentlige krav. Der gælder ikke særlige regler om eftergivelse af børnebidrag.

 

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag fremgår det således, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det offentlige, efter reglerne i opkrævningsloven.

 

Det er kun de børnebidrag, der tilkommer det offentlige, det vil sige de forskudsvis udlagte børnebidrag, der kan eftergives efter opkrævningsloven. Er der således fastsat en bidragsresolution, hvorefter børnebidraget er større end normalbidraget (også kaldet privatretlige børnebidrag), kan sådanne beløb alene eftergives af den bidragsberettigede. Her kan SKAT altså ikke i kraft af opkrævningslovens bestemmelser eftergive et sådant beløb.

 

Det har i eftergivelsesmæssig henseende, jf. opkrævningslovens bestemmelser, ikke nogen betydning, om barnet er over 18 år. Opkrævningslovens bestemmelser ser på skyldners betalingsevne, og om en eftergivelse giver en varig økonomisk lettelse.

 

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 4, der beskriver SKATs adgang til eftergivelse af krav, der er overdraget til inddrivelse.