Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             3. juli 2007

J. nr.           534-000001

Deres ref.

 

 

Status for IC4

Hermed fremsendes en opdateret status for IC4 pr. 28. juni 2007.

For så vidt angår rollefordelingen mellem parterne AnsaldoBreda, DSB og Trafikstyrelsen i forbindelse med godkendelsen af IC4 togene, skal jeg henvise til min orientering af 7. december 2006.

Vedr. status for sikkerhedsgodkendelsen af IC4 togene

Som tidligere beskrevet testes togene i forskellige sammenhænge, og derfor er det besluttet at togene vil opnå individuelle stadier af godkendelse. De forventede stadier fremgår af figur 1 nedenfor. På figuren er indsat en søjle, der viser den højest opnåede godkendelse og fremdrift for de kørende togsæt. Således kan flere togsæt godt have individuelle færdiggørelsesgrader og godkendelser.

 

Figur 1:

Plan Stadie

Lukket spor uden passagerer

Ã…bent spor uden passagerer

Ã…bent spor med passagerer

Tunnel og sammenkoblet uden passagerer

Tunnel og sammenkoblet med passagerer

Endelig Type godkendelse

Løbende ibrugtagning tilladelser

Nuv. Stadie

 

 

 

Tilladelse til overvåget prøvedrift i blandet trafik med passagerer blev givet den 12. juni 2007 for togsæt 4. Siden da er toget driftstestet via en såkaldt SFT og projektet har endeligt afhjulpet flere midlertidige foranstaltninger, sådan at toget er klar til passagerdrift.

Der er ikke modtaget nyt materiale for de øvrige togsæt. Derimod er der igen kommet gang i den generelle sagsafklaring om IC4, herunder DSB og AnsaldoBredas svar på udeståender.

 

Seneste møde mellem parterne DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen var den 19. juni. Mødets formål var at få drøftet hvordan AnsaldoBreda og DSB skal udarbejde det savnede ’authority approval process plan’ der skal gøre det muligt for Trafikstyrelsen at sagsbehandle de kommende godkendelsesfaser frem mod typegodkendelsen.

Der blev afholdt møde mellem Trafikstyrelsen og DSB den 21. juni. Mødets formål var at fremme og gøre forretningsgangene gennemskuelige for Trafikstyrelsen for så vidt angår DSB’s gransker organisation.

I forlængelse af mødet opdaterer DSB de gældende beskrivelser af DSB’s roller.

Endelig orienterede DSB om, at processen frem til typegodkendelse antages at ville strække sig over en længere periode og eventuel kan indeholde en ny fase med indsættelse af et antal enkeltkørende togsæt i landsdækkende trafik med passagerer.

Indsættelsen af IC4 i prøvedrift

 

Den 22. juni var pressen inviteret på tur med IC4.

Mandag den 25. juni 2007 blev IC4 toget indsat i overvåget prøvedrift mellem Århus og Aalborg. Overvåget prøvedrift betyder, at nogle ture vil være med passagerer, mens andre ture vil være uden, ligesom der vil kunne finde justering og fejlretning sted undervejs.

Der er planlagt to daglige IC4 kørsler t/r mellem Århus og Lindholm. Indtil videre er de forløbet planmæssigt.

Det er hensigten, at der herefter vil blive godkendt yderligere 3 togsæt til kørsel mellem Århus og Aalborg. Et togsæt af gangen vil blive anvendt til passagerdrift mellem Århus og Aalborg, mens de øvrige togsæt vil blive anvendt til uddannelse af DSB’s driftspersonale.

Som bilag til denne orientering vedlægges en kopi af køreplanen for prøvedriften med IC4 mellem Århus og Aalborg.

Næste orientering vil fremkomme i anden uge af august.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen