Trafikudvalget 2006-07
TRU Alm.del Bilag 361
Offentligt
363474_0001.png
363474_0002.png
Tale af Tom Gillesberg til Folketingets Trafikudvalg den 12. april 2007
Goddag, jeg er Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark.Først vil jeg gerne takke Trafikudvalget for at modtage vor delegation med så kortvarsel1.I sommeren 2006 udsendte Schiller Instituttet en kampagneavis i 50.000 eksemplarer2,hvor vi foreslog etableringen af en magnetsvævetoglinje mellem København og Århusover Kattegat, der kunne reducere rejsetiden mellem Danmarks to største byer til 25minutter. Det burde være første del af et dansk hurtigtognet. For et par uger siden fikforslaget så en del pressedækning3.Et sådant dansk magnetsvævetognet bør være med i Infrastrukturkommissionens ogFolketingets planer for den fremtidige danske infrastruktur, og vi er derfor her i dag forat opfordre Trafikudvalget til at bestille et officielt studie om sagen.Et dansk magnettognet vil senere hen blive koblet på et internationalt net, der med tidenvil dække Europa fra nord til syd og række hele vejen over til Asiens østkyst, somforeslået af den amerikanske økonom Lyndon LaRouche under navnet Den eurasiskeLandbro. Magnetsvævetog er allerede nu i daglig drift mellem Shanghai og Shanghailufthavn, med en tophastighed på 431 km/t4.Magnetsvævetoglinjen Århus-København over Kattegat bør etableres nu fordi:1)Reduceres rejsetiden mellem Danmarks to største byer til 25-40 minutter, vil de bliveet sammenhængende økonomisk væv, og gennem øgningen af befolkningstætheden kanvi høste store økonomiske fordele. Som Øresundsbroen allerede har vist gennem enintegrering af Malmø og Skåne i hovedstadsområdets økonomiske liv. Effekten af atforbinde København og Århus vil blive langt større på det både det økonomiske områdesom på arbejds-, forsknings-, uddannelses-, sundheds- og kulturområdet. Trafikspringetefter Storebæltsbroen vil blive overgået mange gange med denne nye forbindelse.Forbindelsen bør efterfølgende forlænges til Aalborg og udvikle sig til et nationalthurtigtognet.2)Med et teknologispring til magnetsvævetog er toget hurtigere, lettere og billigere atbenytte end bilen, og togtrafikken dermed for alvor konkurrencedygtig. Et maglevnet vilogså - på grund af den høje hastighed - have en næsten ubegrænset kapacitet, der rækkerlangt ind i fremtiden. Magnetsvævetog har også et lavt energiforbrug til gavn forsamfundsøkonomien.3)Et europæisk maglevnet er hurtigere og mere samfundsøkonomisk end fly, og vilbringe os nærmere de andre europæiske byer. Maglevtoget er også velegnet til hurtiggodstransport.
Skal den danske økonomiske aktivitet og dens fleksibilitet opgraderes gennem denne nyeteknologi, bliver det ikke gennem brugerbetaling, men gennem at statensinvesteringsbudget udvides til at finansiere bygningen af nettet, som staten tidligerebetalte for opbygningen af den eksisterende danske infrastruktur. Dette vigtige aspekt afinfrastrukturopbygning har den amerikanske økonom Lyndon LaRouche beskrevet somnødvendigheden af et statsligt investeringsbudget i et skrift til Den amerikanske Kongresmed titlen: "Hvad kongressen må lære: Investeringsbudgettets glemte kunst"5.Statslige investeringer i denne type af grundlæggende økonomiske infrastruktur vilvende mangfoldigt tilbage i løbet af de næste 50 år, pga. den øgede økonomiskeaktivitet, mobilitet og produktivitet der skabes i økonomien. Ved en simpelbrugerbetaling bliver billetprisen for høj og de gavnlige samfundsøkonomiske effekterudebliver.På kort sigt virker det som vanvid, at bruge så mange statslige penge på projektet, menpå lang sigt (30-50 år) er det vanvid ikke at gøre det. Og jo før vi bygger det, jo før får vide positive effekter.Samtidigt er investeringer i grundlæggende økonomisk infrastruktur det bedste modsvartil den nuværende truende økonomiske afmatning og internationale økonomiske kriseforårsaget af bristende bolig- og spekulationsbobler – både danske og internationale.Selv om dette er en del af den fremtidige europæiske infrastruktur (og gør brug af entysk designet teknologi), kan vi ligesom med Femern Bælt-forbindelsen ikke vente på ettysk initiativ. Den fremtidsoptimisme, der er resultatet af vore positive erfaringer medstore infrastrukturprojekter her i Danmark, gør, at vi kan gå foran, og så senere fåtyskerne med. Både når det gælder bygningen af Femern Bælt-forbindelsen og etmagnettognet6.I Asien venter man ikke på Europa. Kina har allerede bygget en maglevlinje og Rusland,Kina og Indien har påbegyndt et tæt økonomisk, teknologisk og videnskabeligtsamarbejde. De er allerede i gang med at designe nye typer kernekraftværker oglignende avancerede projekter. Rusland og Kina samarbejder nu om at sende rumsondertil Mars og diskuterer sågar en bemandet rejse til Månen.Hvis Danmark og Europa skal spille en ledende rolle i fremtiden, må vi lave deteknologispring nu, der gennem videnskabeligt og teknologisk fremskridt skaber øgetvelstand i fremtiden.Tak for ordet.12
Bilag: Schiller Instituttets henvendelse til Folketingets Trafikudvalg og Infrastrukturkommissionen 21. marts 2007Bilag: ”Danmark og Den eurasiske Landbro” af Poul E. Rasmussen, Schiller Instituttets Kampagneavis nr. 1, juli 20063Bilag: Jyllands-Postens netavis og JP Århus, Berlingske Tidende, Ingeniørens netavis ing.dk, TV2/Nords hjemmeside m.m.4Bilag “Shanghai Maglev Transrapid Technology”, Siemens AG 2001, samt de to videoklip5Bilag: ”What Congress needs to learn: The lost art of Capital Budget” af Lyndon LaRouche6Bilag: ”Danmarks fremtidige rolle i verden: Fra Korsfarer til Brobygger” af Tom Gillesberg, Schiller Instituttets Kampagneavis nr. 2,december 2006