Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 286 af 3. april 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

”Kan ministeren bekræfte, at Københavns Byret og Østre Landsret ikke vil oplyse navnene på dommere i retsmøderne om grundlovsforhør og fængslinger i forbindelse med urolighederne på Nørrebro, og at byretten og landsretten har krævet sagerne identificeret og afgjort før, at man vil efterkomme et ønske om aktindsigt i navnene på deltagende dommere?

 

I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om ministeren finder, at det er i orden, at der ikke er offentlighed omkring dommervagten m.v., som der er omkring alle andre retsmøder, medmindre der er dobbeltlukkede døre.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra henholdsvis Københavns Byret og Østre Landsret.

 

Ved brev af 20. april 2007 har præsidenten for Københavns Byret anført følgende:

 

"Under henvisning til Domstolsstyrelsens telefax og brev af 16. april 2007 vedrørende spørgsmål nr. 286 fra Folketingets Retsudvalg kan jeg oplyse, at stort set alle byrettens dommere enten har deltaget i de omhandlede grundlovsforhør og i senere fristforlængelser eller må formodes at deltage i behandlingen af kommende straffesager vedrørende urolighederne på Nørrebro.

 

Der er på Københavns Byrets hjemmeside en oversigt over alle udnævnte dommere ved byretten.

 

I forbindelse med afholdelse af retsmødet er det naturligvis offentligt, hvem der er dommer i sagen. Tid og sted for retsmødet og dommerens navn fremgår af retsbogen, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2, nr. 1 og 2.

 

Der er den samme offentlighed ved retsmøderne i dommervagten, som der er ved andre retsmøder, jf. retsplejelovens § 28 a, stk. 1.

 

Byretten kan i øvrigt bekræfte, at man har meddelt en person, at man ikke kunne imødekomme hans anmodning om aktindsigt i kendelserne vedrørende urolighederne på Nørrebro, idet der, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 3, ikke gives aktindsigt i kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde.

 

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 41 e, stk. 1, at anmodning om aktindsigt efter §§ 41 a - 41 d, skal angive det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Aktindsigt i et større antal sager kan afslås med mindre anmodningen er rimelig begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde."

 

Ved brev af 23. april 2007 har præsidenten for Østre Landsret anført følgende:

 

"Ved brev af 16. april 2007 har Domstolsstyrelsen anmodet om en udtalelse i relation til spørgsmål 286 af 3. april 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

I den anledning kan det oplyses, at Østre Landsrets sekretariatschef i anledning af en henvendelse fra en borger blandt andet har meddelt denne, at landsretten på daværende tidspunkt havde truffet afgørelse i over 100 kæremål om varetægtsfængsling i de omhandlede sager. Det ville derfor være et større arbejde for landsretten at

identificere alle sagerne. Allerede af den grund fandtes der ikke umiddelbart at være mulighed for at imødekomme anmodningen om aktindsigt, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 1, 1. og 2. pkt.

 

Derudover anførtes det, at langt de fleste straffesager mod de sigtede endnu ikke er afsluttede. Retten til aktindsigt omfatter således ikke kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 3.

 

Det kan supplerende oplyses, at Østre Landsret i tiden fra den 3. marts 2007 til den 4. april 2007 manuelt har registreret at have modtaget 159 kæresager vedrørende Nørrebrourolighederne, og at disse sager er fordelt til 16 af landsrettens 24 afdelinger. Da disse afdelinger kan have forskellig sammensætning, er det kun muligt med sikkerhed at oplyse, hvilke af landsrettens dommere der har deltaget i behandlingen af sagerne, hvis alle sager identificeres, og kendelserne med dommernavnene derefter fremtages. Det bemærkes, at landsrettens journalsystem ikke giver mulighed for at identificere de modtagne sager vedrørende Nørrebrourolighederne. Endvidere bemærkes, at det følger af retsplejelovens § 41 e, stk. 1, at anmodninger om aktindsigt i et større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimelig begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde.

 

Det bemærkes, at Østre Landsret kun har orienteret den pågældende borger om reglerne om aktindsigt, og at retten således ikke har truffet afgørelse efter retsplejelovens § 41 e, stk. 2.

 

Det tilføjes, at navnene på landsrettens faste dommere blandt andet

er tilgængelige på landsrettens hjemmeside (www.oestrelandsret.dk).”