Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 284, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 2. april 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Birgit Thostrup Christensen

 


Spørgsmål nr. 284 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af ministerens besvarelse af spm. nr. 3773 i spørgetiden 28/3-07 orientere udvalget om udfaldet af ministerens møde 11/4-07 med ISOBRO om udkastet til cirkulære om gadehvervning på offentlig vej og gade, samt hvilke overvejelser mødet har givet ministeren anledning til.”

 

Svar:

 

Det er vigtigt at slå fast, at Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om gadehvervning på offentlig gade og vej er udtryk for ministeriets fortolkning af indsamlingsloven, og at det efter ministeriets opfattelse ikke er muligt at nå til en anden fortolkning inden for de nugældende lovgivningsmæssige rammer.

 

Det er imidlertid også vigtigt for mig at slå fast, at jeg har stor sympati for den indsats, som hjælpeorganisationerne yder, og det behov for økonomisk bistand, som organisationerne har.

 

I lyset heraf har jeg både den 11. april og 26. juni 2007 haft nogle positive og konstruktive møder med bl.a. ISOBRO, hvor de forskellige spørgsmål om gadehvervning og mulighederne for inden for den gældende lovgivning at foretage medlemshvervning er blevet drøftet. Muligheden for at foretage en lovændring er ligeledes blevet drøftet, og det er mit indtryk, at der er en fælles forståelse af, at dette ikke i øjeblikket er en hensigtsmæssig vej at gå.

 

På denne baggrund har Justitsministeriet nu udstedt cirkulæreskrivelsen om gadehvervning på offentlig gade og vej.

 

Â